Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16705Visninger
AA

26. Den ukendte kvinde

"Hvorfor sagde du at..."

Begyndte Elena, men afsluttede ikke sin sætning. Jeg stoppede op, og fnøs let.

"Hendes tærklæde duftede af Damons parfume."

Forklarede jeg, og brød mig ikke om hvor frisk den duft havde været. Elena gned let min arm, og smilede forsigtigt til mig. Som sædvanligt smittede hendes smil, så jeg selv begyndte at smile.

"Hendes navn er Caroline."

Forklarede Elena, da vi begyndte at gå igen.

"Damon var sammen med hende et kort stykke tid. Hun har vist ikke givet slip."

Jeg nikkede, og håbede på at det var sandt. Damon var trods alt, en skørtejæger. Mine tanker gik lidt frem og tilbage, mens jeg vurderede hvor utilfreds jeg var med hans, forhåbentligt tidligere, opførsel, og om jeg bare skulle tilgive ham for det.

 

"Eleanor, du går for langt. Stefan samler os op her."

Jeg stoppede op, og opdagede hvilket butiksvindue vi stod ude foran. Jeg lå længe på kopien af min tidligere kjole, og forsøgte at mindes min barndom. Det var dog svært, når alle de løgne Katherine havde fortalt mig, hele tiden blandede sig.

"Undskyld mig."

Jeg vendte mig mod personen, der havde talt til mig. En lille ældre kvinde så længe på mig, og dernæst på kjolen. Jeg blev kort bange for at hun ville genkende mig, som den ukendte kvinde på billedet. Hun smilede pludseligt, og pegede på kjolen.

"Det ser ud til, at jeg har fundet den der skal bære kjolen."

Jeg så uforstående på hende, og dernæst på Elena. Den ældre kvinde opdagede min forvirring, og gav sig til at forklare.

"Vi holder snart et fortidsbal, baseret på nogle af de billeder vi har liggende i arkivet. Elena her, skal komme i kjole som Katherine Pierce."

Elena så forvirret på den ældre dame, den information havde hun vist ikke fået før.

"Og du min kære. Du skal komme som den ukendte kvinde. I den kjole."

Sagde hun og pegede. Jeg nikkede let, da hun gav mig et stykke papir hvor de forskellige informationer stod på.

"Du ligner hende meget godt, håret er bare for kort."

Sagde hun, og så tænkende ud.

"Du må få Elena til at sætte det op, og så syr jeg en kyse til."

Forslog hun, og blev så vild med sin ide, at hun straks for ind i den lille butik for at sy kysen. Elena rystede opgivende på hovedet, og så på papiret. Hun lo sarkastisk.

"Ikke nok med at jeg skal være Katherine Pierce, Damon, Stefan og du kan komme som jer selv."

Sagde hun surt, og rynkede sin næse. Jeg fnes let.

"Det har nok noget at gøre med, at vi levede på det tidspunkt."

Sagde jeg helt uskyldigt, og så væk, da Elena sendte mig et dræbende blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...