Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16788Visninger
AA

46. Damons blod, og sorte roser

"Godmorgen, godmorgen."

Nynnede jeg glad, og drejede en omgang i køkkenet, da jeg trådte ind.

"Hvad har du lavet?"

Spurgte Elena bekymret, da jeg drejede endnu en omgang og gav hende et kæmpe kram. Også Stefan skævede bekymret efter mig, da jeg hilste godmorgen.

"Bidt Damon."

Nynnede jeg, og gav mig til at se i den brochure med de blomsterarrangementer, som vi havde fået tilsendt fra blomsterbutikken.

"Hvad har du?"

Spurgte Elena overrasket og så på mig.

"Bidt Damon?"

Gentog jeg spørgende. Elena så forvirret på mig, og dernæst på Stefan, der så ud til at forstå det. Han nikkede ihvertfald for sig selv. Elena så længe på Stefan, så han gav sig til at forklare.

"Forbandelsen går jo ud på, at det er hende, som bliver syg. Så når hun har indtaget noget af Damons blod, eller DNA, så letter det en smule."

Elena så på mig længe, og gøs let. Hun brød sig ikke om, at jeg havde bidt Damon.

"Men hvorfor virker det så ikke, når hun drikker menneskeblod?"

Spurgte Elena, stadig en smule forvirret.

"Fordi menneskeblod er svagt, i forhold til vampyrblod."

Svarede Damon hæst, da han tumlede ind i køkkenet. Han ømmede sig, og tog sig til halsen. Jeg fortrød lidt, at jeg havde været så hård ved ham. Men da jeg havde bidt ham, havde jeg været en smule sulten. Jeg var blevet yderligere sulten, da jeg først havde bidt ham.

"Undskyld."

Sagde jeg lavt, og slog armene om ham, da han stoppede op ved siden af mig. Han smilede forsigtigt, og hviskede at det ikke gjorde noget. Så længe jeg havde det bedre, så havde han det fint med det.

"Hvad med dem her?"

Spurgte jeg, og viste ham nogle blomster i brochuren. Han lod som om han var interesseret, selvom om han egentligt ikke var det det mindste. Han smilede igen, og pegede på dem, der var på den anden side.

"Det er mere din farve."

Sagde han roligt, mens han holdt sin finger over de sorte roser. Han kyssede mig let på kinden.

"Men du må få det, lige præcist som du vil have det."

Sagde han, og lukkede brochuren.

"Ikke i følge Elena."

Svarede jeg drillende, og lo let.

"Lad mig gætte."

Sagde Elena, med et stort smil på læberne.

"De sorte roser?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...