Vampire Diaries - Eleanor del 2

"SÆT MIG NED!" Råbte jeg af mine lungers fulde kraft, da Damon kom bærende med mig ind af hoveddøren. Elena og Stefan så overrasket til, men Damon lukkede hoveddøren med sin frie hånd. Den anden lå rundt omkring livet på mig. Jeg selv lå over skulderen på Damon, bagbundet på ryggen. Jeg sprællede for at komme fri, og rassede igen af Damon. "Sæt mig ned din idiot!" Råbte jeg surt, men det nyttede ikke noget. Jeg fangede hurtigt hurtigt Stefans blik. "Få mig ned herfra, eller jeg sværger jeg slår Damon ihjel!" Jeg knurrede hidsigt efter Damon, der ligegyldigt gik videre med mig på skulderen.

42Likes
69Kommentarer
16384Visninger
AA

8. Ballade i baren

"Det mener du vel ikke?"

Sagde Damon anklagende, og satte sig på barstolen ved siden af mig. Jeg tømte glasset, og vendte mig mod ham.

"Vil en enkelt drink slå mig ihjel?"

Spurgte jeg roligt, og lænede mig mod baren. Han rystede på hovedet, men forklarede mig:

"Selvom en enkelt ikke slår dig ihjel, kan en del gøre det. Desuden lugter du ikke som om du kun har fået en."

Jeg trak på skuldrene, og pegede på flasken foran mig. Den jeg havde drukket af. Der manglede kun en fjerde del af flasken, hvilket ikke var meget efter de seneste par dage i mit liv. Jeg ville hælde en til op, men Damon bremsede mig. Han bestilte en sodavand ved barmanden, der straks satte en cola op på baren. Damon skubbede den over til mig, og fjernede whisky-flasken. Han så undersøgende på mig længe.

"Hvad er der?"

Spurgte han uroligt, og så til mens jeg drak af sodavanden. Jeg tog hans mobil op af lommen, og gav ham den. Han tog imod den, og lagde den ned i lommen. Han tog knap nok notits af det.

"Din mobil ringede. Jeg var... forvirret og tog den derfor. Først da Stefan gav sig til at bande i telefonen, kom jeg i tanke om at det var din."

Damon blev roligt ved med at se på mig. Jeg havde regnet med at han ville spørge mig, hvorfor jeg kunne regne ud at det var hans, når Stefan bandede i den anden ende. Måske at han ville have givet mig et lusket smil imens, men han gjorde det ikke. Han så bare roligt på mig, ventede på at jeg fortsatte.

"Jeg snakkede med Elena, og kom til at sige noget, jeg ikke skulle have sagt."

Forkortede jeg det, og tømte sodavanden. Det var langt fra det samme som at drikke alkohol, og jeg ville hellere have drukket min forstand ud end at bælle sodavand. Damon nikkede let, men så stadigt afventende på mig. Da jeg ikke sagde noget, fordi jeg ikke havde lyst, spurgte han:

"Hvad sagde du?"

Jeg blev sur over at han spurgte mig om det, når det var tydeligt at jeg ikke ville snakke om det. Men mest af alt, at han var en af grundene til at jeg ikke ville tilbage til Salvatore-huset.

"Hvad sagde du til Elena?"

Spurgte Damon igen. Jeg blev mere irriteret på ham, og vendte mig helt imod ham, for at fortælle ham en ting eller to. Men i samme øjeblik fik jeg øje på et velkendt ansigt, og skyndte mig at se ned i bordpladen. Damon bøjede sig frem, og dækkede derfor for mig. Han havde godt gættet, at den person jeg havde set, ikke var en ven.

"Hvad er sandsynligheden for at vi når ud herfra, og videre hjem, uden problemer?"

Spurgte han lavmælt, for at jeg ikke skulle blive afsløret. Jeg svarede ham næsten lydløst tilbage, og fandt ud af at manden havde opdaget mig.

"Katherine beordrede mig til... Jeg dræbte hans kone og datter."

Damon greb mig om håndleddet, og ville have trukket mig ud af baren, for at få mig i sikkerhed. Inden da blev en hånd lagt på min skulder, og lukkede sig smertefuldt omkring min skulder. Jeg så op på manden, vampyren, hvis liv jeg havde lagt i ruiner. Han smilede til mig, men det var langt fra venligt.

"Og hvad laver Katherines lille kæledyr her? Helt alene?"

Spurgte han med et mere lusket smil. Jeg kunne gætte mig til at han i sine tanker, udtænkte måder hvorpå jeg skulle dø.

"Hun er ikke alene."

Svarede Damon koldt, og gjorde det klart, at han ville forsvare mig, hvis det kom til det. Eron, som jeg huskede hans navn til at være, ignorerede dog Damon fuldkommen. Han lænede sig truende tæt ind til mig.

"Jeg hører, at du er faldet i unåde. At du ikke længere er Katherines lille legetøj mere, og rejser vidt omkring, helt alene."

Han gjorde det klart for mig, at han ville slå mig ihjel, så snart han fik chancen. Han trak sig lidt tilbage, og så vurderende på Damon. Damon så ligegyldigt tilbage. Eron valgte at ignorere Damon, fordi han ikke troede at han udgjorde en trussel, hvilket var en stor fejltagelse. Damon slog hurtigt ud, og ramte Eron midt i ansigtet, så hårdt han faldt bagover og landede tungt på gulvet. Straks blev der stille i baren, og folk stirrede nysgerrigt på os. Damon tog min hånd med et stramt greb, og hev mig op fra stolen. Mens Eron kom på benene, trak Damon mig hastigt ud af baren. Det her var ikke godt, langt fra. Det trak op til ballade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...