The truth is better than a lie.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 17 mar. 2013
  • Status: Igang
De to tvillinger (Samantha og Elliot) går på en gammel magisk skole, der hedder Minhee scool of magic,som er FYLDT med magiske tvillinger. Både enægget og tveægget, både piger og drenge. Alle har en magisk evne eller det vil sige alle skal siges at have en magisk evne. Dog er Samantha og Elliot kommet ind på en løgn, Samantha har nemlig INGEN magisk evne...

Men vil det blive afsløret?


7Likes
11Kommentarer
1253Visninger
AA

4. Love, an emotion or a lifestyle.

Kapitel 3.

,,Love, an emotion or a lifestyle."

_________________________________________________________________________________________________________

Abby tripper rastløst som vi går ned af gangen, mens hun stiller spørgsmål efter spørgsmål: Hvad er hans ynglings farve? Sort. Hans ynglings band? Coldplay. Hans livret? Lasagne.

Abby bliver ved og ved, og jeg kan ikke klare det mere ”Hvad med kærester? Har han sådan en?" Jeg sukker igen og stopper lidt op ”Stop nu!”  Abby bliver bare ved ”HAR HAN?!” Jeg kigger så på hende ”Stop nu Abby…” Hun kigger underligt på mig og sukker så også selv ”Ja ja… Vi skal den her vej” Hun tager så fast i min arm og river mig mod en åben dør.

 

Lokalet er som det tidligere lokale, med kedelige brune vægge og brune borde. Jeg ser på Abby som stadigvæk stråler og smiler selv svagt. Jeg sætter mig ned og få revet Abby med ned på en stol ”Træk vejret..” Siger jeg så til hende og opdager hvad det egentlig er for en time vi skal have nu.

Magi. Åh Shit!! Ikke nu… Jeg lukker et øjeblik øjnene men Abby prikker mig pludselig voldsomt på den ene skulder mens hun forsøger at sige noget ”Sam. Samantha!!” Hun prikker til min skulder og jeg kan mærke at jeg ikke vil kunne lide det hun har tænk sig at sige til mig. Jeg åbner forsigtig mine øjne og ser på Abby som nikker voldsomt mod døren.

Ind af døren kommer en gruppe drenge, der i blandet min bror, Elliot. Abby bliver hysterisk og hyperventilere, mens jeg bare begynder at grine. ”Træk vejret Abby!” Siger jeg igen og hun smiler fra øre til øre.

 

Da drengene forsigtig for fumlet sig gennem rummet og næsten hen på deres pladser kommer en kvinde, der minder mig om læren fra sidste time, bare lavere og kraftigere, trippende ind i lokalet. Hun går raskt mod tavlen og vender sig mod os ”Velkommen til magi” Hendes stemme er venlig og sukkersød. Ingen svare hende og ikke mange er stoppet med at snakke.

Man kan tydeligt forstå at eleverne ikke har respekt for den her lærerinde. Hun ser på mig og smiler ”Du må være Samantha?” Hun træder nærmere mit bord og jeg smiler for at skjule frygten for denne time. ”Ja” Hun smiler og åbner igen munden ”Jeg er miss. Williams men alle kalder mig Sophia, da det er mit navn.” Hun smiler og kigger rundt. "Hvor er din bror Elliot?"

Hun kigger søgende rundt i rummet og hendes blik falder på en gruppe elever der står og snakker "Sæt jer ned!" Råber hun så og bliver lidt rød i hovedet. Eleverne stopper med at snakke og sætter sig langsomt ned.

 

Jeg sukker lidt og retter mit blik mod Abby "Er det altid sådan her?" Spørg jeg og Abby nikker svagt, "I hver fald i Sophias timer" Hun kigger over sin skulder og ser Elliot, han kører forsigtig hånden gennem håret og ser smilende rundt. "Aaabby?" Jeg griner lidt og hun kigger på mig "Øhm.. Ja... JA!" Hun griner så også og smiler.

 

Sophia vender sig og går igen op til tavlen, hun sukker og begynder at snakke "Som i alle ved har vi i dag magi. Kan nogen huske hvor i bogen vi kom til sidste gang?" Hun lader blikket glide hen over den summende sal og leder desperat, med øjnene, efter en der har en stor nok hukommelse til at tænke to dage tilbage.

Jeg sukker igen og ser på Abby hvis hånd igen er gledet op. Sophias blik lander på hende og hun nikker, "Vi kom til afsnittet om harmløse magiske væsner" Abby smiler som altid stolt og lader hånden falde ned. Jeg forsøger at følge med og lader den lille magi bog ligge åben i mit skød. Sophia vender sig mod tavlen og skriver: HARMLØSE MAGISKE VÆSNER.

Lidt flere elever har vendt blikket mod tavlen og Sophia nyder det. Under skriver hun, med en lille streg pegende ind mod overskriften, navne på alle mulig dyr som jeg, indtil for ikke særlig længe siden, troede var fabel dyr. Dyr, som jeg troede kun fandtes i eventyrene og Harry Potter film, dyr som jeg, da jeg var lille, drømte om. Hun skrev: Husalf, Gnom, hippogriff, Kentaur og mange ord jeg endnu ikke anede hvordan jeg skulle udtale?

 

Sophia vendte sig mod os og smilte, hendes øjne gled over den nervøse flok. ”George?” Siger hun så og en mystisk dreng retter hovedet mod hende, og som han retter hovedet op blafre hans sorte hår ”Ja?” Spørg han og han stirre tomt mod tavlen. ”Kom her op” Siger hun så rolig og endnu et af de pålidelige smil breder sig over sit hoved. George, som han nu må hedde, rejser sig langsomt og mistænksomt op. Han nærmer sig Sophia og alt i lokalet er stille, det eneste man kan hører er den sorthåret skikkelses åndedræt og hans tunge skridt. Sophia stirre lidt på ham inden hun tager sig sammen til at åbne sin lille mund "George..." Siger hun så " Kan du sige mig hvad en hippogriff er?" Hans hænder ryster svagt mens han gør sit bedste for at se selvsikker ud og smiler. "Ja?" Siger han så, med en undertone af ligegladhed og et svagt smil. Sophia kigger på ham og hæver det ene øjenbryn.

 

Timen snegler sig langsomt af sted som George forsigtig forklare hvad en hippogrif er, hvordan den opføre sig og tegner en flot detaljeret tegning, på tavlen, af det der tilsyneladende er en hippogrif. Med hoved som en grif, forben, forkrop  og bagkrop som en hest, mærkeligt nok lytter hele klassen som han forklare om de to racer af hippogrifer, den albanske, som lever i skoven, og den afrikanske, som lever i oaser i Saharas ørken. Timen lakker mod sin ende og jeg holder stadigvæk den lille bog tæt i mine kolde klamme hænder. Klokken ringer og jeg rejser mig op, Abby gør det samme bare langsommere og med sit blik stift rettet mod Elliot, jeg opfanger det ikke men har travlt med mine egne tanker, hvem er ham George? Og er han vær at tænke på? Abby griber min arm og smiler "Præsenter os!!" Siger hun med en hvinene undertone, jeg ser forvirret rundt og smiler svagt "Jamen jeg har jo..." Når jeg at sige før hun trækker mig hen mod Elliot og hans gruppe af venner. Abby smiler forventningsfuldt og jeg rækker armen frem for at stille prikke min bror på skulderen,

"Ja?" Sukker han og vender sig om, da han ser mig smiler han bredt og krammer mig hurtigt

"Hvad så Sam?" Han smiler stadigvæk men får kigget på Abby og stopper så lidt "Må jeg lige låne dig?" Spørg jeg så og han kigger på vennerne

"Ja ja?" Abby stirre på os og smiler som en sindssyg.

 

Jeg trækker Elli med lidt væk fra Abby og de andre drenge. "Kan du huske min veninde Abby?" Jeg smiler bredt og laver små hjerte bevægelser og peger på Abby. Elliot hæver forvirret øjenbrynene og sukker lidt "Hvad?" Jeg sukker og ryster på hovedet "Er du dum?! Det er så tydeligt, hun er vild med dig!" Elliot smiler svagt og griner lidt "Er hun?" Jeg puffer ham hen mod Abby "Snak nu med hende!" Elliot går lettere genert hen til Abby og begynder at snHvakke og som jeg så vender mig og kigger rundt ser jeg ligge ind i en brystkasse. En mande brystkasse altså!! For guds skyld. Jeg kigger så svagt op og ser ind i et par lækre brune øjne og et stort hvidt smil. "Undskyld..." Siger en dyb stemme så og træder et skridt tilbage så jeg bedre kan se ham, og ikke bare har han de brune lækre øjne men noget lækkert brunt hår. Den slags man har lyst til at køre hænderne i gennem mens man kysser, altså vis man kysser, vis man er så heldig.

 

Jeg bidder mig svagt i underlæben og træder forlegent et halvt skridt bag ud. "Hej?" Jeg forsøger at smile mens jeg bare kigger op i hans brune øjne. Han smiler venligt med hans tandpasta smil og nikker svagt "Hej, undskyld jeg sådan forskrækker dig, men jeg kunne ikke undgå at se dig med min nye ven Elliot og ville høre om du er den meget omtalte søster Samantha?" Hans tryllebindende ord frembringer et smil på mine læber og jeg nikker forlegent.

 

"Jo det må jeg jo være? Men alle kalder mig nu bare Sam" Jeg nikker og smiler. Han nikker og smiler forbløffede, "Det må jeg nok sige, din bror er meget glad for dig" Han smiler og ser kort på Elliot men hurtigt på mig bag efter.

 

"Jeg må videre, rart at møde dig Samantha." Han ligger en hånd på min skulder og smiler til mig, for bag efter at gå forbi mig. Jeg smiler stadigvæk mens det går op for mig at jeg ikke har nogen idé om hvems øjne jeg lige har stirret ind i? Bag fra kommer Abby og prikker mig stadigvæk lige ivrigt på min skulder.

 

Hvem var den fandens smukke fyr?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...