The truth is better than a lie.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 17 mar. 2013
  • Status: Igang
De to tvillinger (Samantha og Elliot) går på en gammel magisk skole, der hedder Minhee scool of magic,som er FYLDT med magiske tvillinger. Både enægget og tveægget, både piger og drenge. Alle har en magisk evne eller det vil sige alle skal siges at have en magisk evne. Dog er Samantha og Elliot kommet ind på en løgn, Samantha har nemlig INGEN magisk evne...

Men vil det blive afsløret?


7Likes
11Kommentarer
1238Visninger
AA

2. Lies tends to make everything wors

 

Kapitel 1.

,,Lies tends to make everything worse''

_________________________________________________________________________________________

 

Taxaen stopper foran skolen og jeg kigger på Elliot "Så det nu" siger han svagt og smiler skævt. Jeg trækker på skuldrene og åbner stille den tunge taxi dør. Når jeg tager det første skridt blæser mit lange mørke brune hår ind i mit ansigt og jeg sukker opgivende. Jeg ser op på skolens facade og smiler svagt, Minhee scool of magic står der med store slidte metal bogstaver, jeg bryder mig ikke om situationen, men noget ved den gamle bygning frembringer et smil på mine læber. Elliot giver min arm et klem og trækker vores store kufferter ud af bagage rummet.

 

Vinden er kold og jeg lyner min cardigan lidt længere op, jeg ser over på Elliot og han smiler opmuntrende "Det skal nok gå Sam" Siger han svagt og jeg forsøger at smile. Jeg ser svagt rundt og får øje på et par piger der sider og snakker, jeg sukker lidt og ser så at Elliot allerede begyndt at gå mod skolen. Jeg skynder mig så a gå efter ham "Vent Elli!!" Jeg kommer så op på siden af ham og han smiler til mig. Han bærer begge vores kufferter men ser ikke ud til at syntes de er tunge. Nogle tvillinger krydser os og de smiler, skolen er egentlig som så mange andre skoler? Altså som så mange andre magiske skoler for tvillinger....

 

Mig og Elliot er som så mange andre tvillinger, begge samme kedelige brune hår farve, samme runde ansigts form, omkring 1,75 cm høj og et sødt smil. Samantha og Elliot er vi døbt, Elliot er fem minutter ældre end mig, ikke at det kan ses. Vi er meget ens... som to dråber vand, vi har altid hængt sammen, været uadskillelige. Det eneste... Der er en forskel... Magien...

 

Jeg vender mig om et øjeblik for at se mig hurtigt om og pludselig er Elliot væk "E..Elli?" Min stemme ryster og jeg står usikkert på mine ben. Jeg føler mig usikker alene i et nyt miljø. Noget griber min arm og jeg vender mig for at se at det er Elliot "Du må ikke skræmme mig sådan!!" Jeg slår ham svagt på armen og forsøger at frembringe et lille smil "Undskyld Sam" Siger han så og trækker nogle nøgler op ad lommen "Jeg fik fat i nogle værelser" Jeg ser mærkeligt på ham og spærrer øjnene mere op "NOGLE?" Han smiler skævt "Ja... Du skal bo sammen med nogle piger tror jeg?" Han ligger stille nøglerne i min ene hånd og jeg sukker så igen "Hvorfor?" Jeg holder godt fast i hans arm og giver den et lille klem "Undskyld Sam men det er sådan det er... Vi ses senere jeg må finde mit værelse" Elliot skubber mig svagt væk men hans muskuløse arme og går hen mod en trappe.

 

Som jeg står alene i den store hal mærker jeg svagt nogle øjne nakken. Jeg vender forsigtigt om og ser mig for, der er ingen, umiddelbart. Jeg kigger så svagt ned på nøglerne i min hånd. Så... i realiteten skal jeg bo... sammen med nogle komplet fremmede mennesker i stedet for min bror? som alligevel skal bo under samme tag som mig? Det giver ingen mening. Jeg kigger nærmere på nøglen og ser talene på den "118" står der... Jeg smiler lidt og går så op ad en stor trappe. Øjnene følger mig stadigvæk.

 

Som jeg træder ind på værelset får jeg en bold i hovedet. Jeg kniber øjnene sammen og tæller kort til fem i hovedet, der efter åbner jeg stille øjnene. To kvindelige skikkelser står foran mig, de ligner hinanden, tvillinger formoder jeg? Den ene af dem studere mit ansigt blot 10 centimeter fra mig, mens den anden bare stirre mærkeligt. Jeg hoster kort for at de skal sige noget "Øhm... Ej.. Undskyld!! Jeg hedder Abby og det her er Anna" Siger så den af dem der er travlt optaget af mine ansigts trak " min tvillingesøster Anna" retter hun kort efter jeg selv. Jeg nikker genkendende " Okay... Jeg... Mit navn er... Jeg hedder Samantha" Jeg smiler svagt og lidt kejtet

 

 På en eller anden måde får jeg møvet mig forbi Abby og Anna og hen til en af de tre senge. "Det er min seng" Skynder Anna sig at sige og kigger bare underligt på mig. Jeg vender mig så mod Abby i forventning om at hun skal konstatere at den næste seng er hendes "Du må godt tag den næste vis det er... Jeg sover bare i den anden" Siger hun og skynder sig over for at flytte sine ting " Nej vent!" Siger jeg og smiler "Jeg tager bare den anden" Tilsidst får jeg mine ting pakket ud mens jeg kan mærke hvordan Abby betragter alt jeg laver "Jeg kan godt lide din kjole..." Siger hun så endelig og mine mundvige bevæger sig op ad. Det er ikke så slemt alligevel?

 

Jeg sætter på min færdig redt seng mens jeg ser på Abby. Hun læser en bog, uden på kan jeg se at der står "Nybegynder magi" Og der stivner jeg, det er lidt tid siden jeg har tænkt på det men det er sådan det er. Det hedder jo ikke Minhee scool of magic uden grund... Det er en skole for intelligente tvillingemagikere. Men jeg er jo ikke magiker? Elliot er... Det har han været længe, altså siden vi var otte. Det var første gang at han viste tegn på det, førstegang min ellers så normale søde kedelige bror viste nogen form for speciale, magiske eller overnaturlige evner.

Første gang han var noget som jeg ikke var?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...