The truth is better than a lie.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 17 mar. 2013
  • Status: Igang
De to tvillinger (Samantha og Elliot) går på en gammel magisk skole, der hedder Minhee scool of magic,som er FYLDT med magiske tvillinger. Både enægget og tveægget, både piger og drenge. Alle har en magisk evne eller det vil sige alle skal siges at have en magisk evne. Dog er Samantha og Elliot kommet ind på en løgn, Samantha har nemlig INGEN magisk evne...

Men vil det blive afsløret?


7Likes
11Kommentarer
1227Visninger
AA

3. Being normal among all of the unique ones

Kapitel 2.

" Being normal among all of the unique ones"

_______________________________________________________________________________________

 

Mit irriterende vækkeur ringer tidligt om morgnen, i håbet om at alt har været en drøm, åbner jeg forsigtig øjnene. Straks ser jeg Abbys nysgerrige blik stirre ind i mit "Godmorgen" Hun smiler kejtet og sætter sig så på min senge kant med sin tryllestav i hånden. "Du sover længe?" Jeg kigger rundt og mit blik lander på tryllestaven. Det får mig til at tænke på den gang Elliot kom hjem med hans første tryllestav, han var så stolt, den aften græd jeg fordi jeg aldrig troede vi igen skulle lave noget sammen, jeg tog fejl. Jeg ser mig om og til min overraskelse at selv en som Anna er oppe, og svinger derefter stille mine trætte ben ud over kanten og sider da op.

 

"Er i... Hvad er klokken?" Siger jeg halv forvirret og ser på Anna der ignorerende kigger sig selv i spejlet. "Klokken?" Siger Abby så " Øhm.. et minut over syv?" Siger hun og ser lidt forvirret ud. "Allerede?!" Straks kommer jeg op at stå og ser mig hurtigt rundt "Hvor lang tid giver det mig så?" Spørg jeg hurtigt og kigger forventnings fuldt på Abby mens jeg forsøger at samle et sæt tøj sammen i min favn "Omtrent ni og.... halvtreds minutter" Jeg smiler svagt og skynder mig forbi Anna som fumler med både hendes fladejern og hendes make-up. Hun ligger sit fladejern på et lille bord der står foran spejlet og svinger så forsigtigt sin tryllestaven, pludselig flyver fladejernet op fra bordet og flader hendes hår i hurtige og hidsige bevægelse. Jeg stopper med at måbe og skynder mig ud på badeværelset.

 

Jeg ser mig om og tager tøjet af, jeg skynder mig at tænder for bruseren og sætter hurtigt håret op i en knold. Derefter træder jeg ud i badet og lader det kolde vand løbe ned ad min nakke, jeg prøver på ikke at få håret vådt. Jeg forsøger ikke at tænke på hvordan jeg skal komme igennem den første dag. Den første magiske time og det første magiske øjeblik. Første time skulle være rimelig nem, vi skal have matematik, noget som jeg har haft gennem hele folkeskolen og... Altid. Matematik med Abby, Anna og vis jeg er heldig Elliot. Da jeg træder ud af badet får jeg hurtig tørret mig og skynder mig i mit tøj hvor efter jeg ser mig i spejlet. Mit intet sigende tøj sider som det skal, mine lysegrå shorts, den lyseblå trøje og den enkle sorte cardigan. Jeg skynder mig derefter at tage make-up på. Og tager så hurtigt mine enkle smykker på hvorefter jeg åbner badeværelses døren og kigger rundt. Klokken er nu otte og fyrre minutter over syv hvilket giver mig præcist tolv minutter til at finde vej hen til klasse værelset.

 

Jeg ser en ekstra gang rundt i værelset og opdager at Anna er forsvundet "Anna gik" Konstatere Abby så for mig og jeg nikker. Abby har stadigvæk sin stav i hånden og jeg stirre svagt på den. Jeg ryster så stille hoved og sukker, Hvad laver jeg her... Jeg ser på Abby og åbner munden men hun får sagt det før mig "Skal vi gå?" Jeg lukker hurtigt munden og nikker bare, jeg skynder mig at gå hurtigt hen til min seng for at samle min taske op. I tasken har jeg samlet nogle blyanter, en masse ragelse og en lille bog om magi. Abby er allerede på vej ud af døren da jeg ser på hende igen. Jeg skynder mig så hurtigt efter hende med tasken over skulderen og et svagt skjulende smil.

 

Da vi kommer ind i et lille lokale, med brune vægge og borde (Holdt i en gammeldags kost skole stil), spotter jeg hurtigt Elli, han står lidt væk sammen med tre drenge, hvor to af dem er tvillinger. Jeg kan hurtigt mærke på mig selv at jeg slapper mere af nu når han er her. Jeg forsøger at fange hans blik men han har travlt med at snakke, jeg synker så hurtigt ned på en tilfældig plads ved siden af Abby. Hun kigger svagt på Elliot. "Er det din bror?" Spørg hun så, og jeg venter lidt inden jeg svare "Ja... Det er han" Abby ser bare lidt på ham men retter så igen sit blik mod mig. Jeg kan i hendes blik se at hun virkelig ser op til mig, selvom vi kun har kendt hinanden i under en dag.

 

En lettere buttet, lav og skrap udseende kvinde, med en stram knold, kommer ind i lokalet, jeg vil gætte på at hun er omkring de fem og fyrre år eller noget i den stil. Hun går målrettet mod tavlen og vender sig så mod os, i det hun vender sig mod os griber hun en lineal og slår den i bordet. "Godmorgen mine børn" Siger hun så og retter lidt på hendes briller, alle svare så mekanisk og i kor "Godmorgen frk. Bradley" Jeg ser forskrækket mod Elliot og han smiler svagt, ikke til mig men bare ud i luften. Frk Bradley går rastløs rundt og kigger så igen ud mod os. "I dag..." Siger hun så, alle holder næsten vejret og ser bare på hende. "Har vi nye elever i klassen" fortsætter hun og ser på Elliot som har sat sig på forreste række. "Mr. Peterson" Siger hun så og peger på ham med linealen, "Hvor er din søster Samantha Peterson?" Siger hun og jeg rækker så forsigtig hånden op. Frk Bradley nikker genkendende da hun ser min hånd ryger op "Samantha og Elliot Peterson, fra New Milton, England" Hun siger så det kommer til at virker helt formelt, jeg bryder mig allerede ikke om hende. Alle eleverne kigger mod os og jeg synker lidt sammen, KIG NU BARE VÆK! tænker jeg. Abby fniser kort, da man sikkert tydeligt kan se at jeg hader opmærksomheden.

 

Timen begynder stille og jeg rækker kun hånden op få gange, når jeg er sikker på svarende. Abbys hånd køre op og ned og jeg fornemmer at det er sådan det altid er, og har været. Elliot skæver op mod mig fra tid til anden og jeg gør det samme. Jeg forsøger at holde blikket mod tavlen men min koncentration falmer som tiden går. Mine tanker holdes på magien og jeg skjuler den lille magi bog under bordet. Jeg læser lidt i den når Frk. Bradley kigger væk. Jeg forsøger også at forsigtigt for jeg orker virkelig ikke at skulle op på kontoret på første dag. Klokken ringer og elev masen forsvinder stille mod døren, jeg rejser mig langsomt op, og ser mod Elliot. Vores blikke mødes,og jeg går langsomt hen mod ham mens han også kommer nærmere.

 

Abby kommer hen til mig og ser så på Elliot "Hej" Siger hun hurtigt og kigger lidt på ham "Samantha vi skal altså videre!!" Siger hun og drejer hovedet mod mig igen. Hun tager så fat i min arm og begynder at hive i mig, mens jeg forsøger at stritte i mod. "Vent lidt Abby!!" Får jeg råbt, lidt højere end det var meningen og Abby træder tilbage. Hun har sit blik rettet svagt mod jorden og går så lidt længere bag ud. Elliot ser forvirret ud og smiler sit sædvanlige skæve smil "Jeg hedder Elliot" Skynder han sig så at sige for at bryde stilheden. Abby kigger så overrasket op på ham og smiler "Hej... Jeg hedder Abigail" Siger hun så og hendes kinder bliver stræks knald røde. Jeg får lyst til at fnise men holder det tilbage med et smil. Stilheden breder sig igen og jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. "Øhm.. Abby... Vi skal videre ikke?" Spørg jeg så og jeg kan se på Abby at det er lettende at jeg bryder stilheden. "Jo... Jo!" Hun tager så igen fat i min arm og river mig ud af lokalet. Da vi kommer ud på gangen kan man tydeligt se at Abby stråler. Man kan se at hun er glad, hendes kinder er røde, hun er så forelsket som man kan være.

 

Man kan se at jeg har en lang dag foran mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...