shootings at Long Island..

Skrevet af H.D Vestergaard.

1Likes
2Kommentarer
1041Visninger
AA

2. Anden del. "Død"

Minutterne før jeg kom til en blindgyde under mig igen føltes som flere timer. Jeg så hurtigt bagud idet jeg hørte en skudsalve, han var tæt på nu. Jeg hoppede ned i gyden og ramte en grøn og stinkende container med et bump. Jeg dukkede mig nu. Men kun for et øjeblik. Jeg satte mig lynhurtigt på knæ mens jeg sigtede på manden der buldrede efter mig, han væltede ned på taget 5-10 meter fra mig. Et skud i brystet er altid effektivt. Tre lidt spinklere mænd kom løbene lidt bag ham, de luntede undrende mod ham med våbnene hævede. Den forreste sagde højt: ”Check ham! Jeg dækker jer!” De dukkede sig ned bag manden der havde stillet sig med våbnet klar til at affyre. De satte sig i hug og tog et kig på den kraftige mand. ”Erh’ Han er da død.” Sagde den ene efter med en tyk amerikansk accent. Den bevæbnede sagde så med stemmen hævet: ”Det ka’ jeg sku da godt se! Tag hans våben, ejendele og alt af værdi. Vi har ikke brug for ham mere.” De så lidt på hinanden og gav sig til at ligge det nævnte i en forladt plastik pose. ”Ey’ boss? Hvor ska’ vi smid’ ham, eh?” Den bevæbnede kiggede rundt og gav sig til at tale: ”Mh.. Dump ham i en container!” De rejste sig og gik lidt rund omkring. De ledte tydeligvis efter en container, og de ville snart komme denne vej og opdage ham i hans skjul. Hvis han kunne skyde fyren der vogtede dem, ville de blive distraherede og løbe ham til hjælp. Hm, det var det bedste han kunne komme på. Så han hævede den svedige Colt og sendte aftrækkeren i bund. 1 skud mellem øjnene, og 2 i maven. De spinkle mænd vendte sig forskrækket over at skuddene var affyret så tæt på, og de regnede nok med deres ”vagt” havde affyret dem. De stormede mod ham da de livløse øjne lå på knæ og gloede på sine tilhængere. Jeg rejste mig hurtigt og skød den ene i ryggen. Han faldt forover, og han lå og sprællede på det rustne bliktag. Den oprejste fyr hævede våbnet mod mig og affyrede hurtigt nogle skud, jeg kunne undvige mens jeg råbte: ”Din første dag i familien, ah?” han svarede med fryd i stemmen: ”Ja, men ikke den sidste!” Han kastede sig til siden da jeg skød ham i foden. Han lå og stønnede bag nogle tønder. Jeg grinede lavmælt og sagde: ”Lad os nu se.” Jeg skød mod tønderne, skuddene gik igennem bliktønderne. ”Argh!” Han vred sig så man kunne høre det på taget. ”Lad mig være!” Jeg stod op på taget, gik hen til ham med pistolen rettet mod ham. Da jeg så ham ligge i en lille blodpøl råbte jeg: ”Spark våbnene her hen!” Da de kom gliddene skød jeg ham 2 gange i fødderne. Han ville nok ikke kunne gå, så han kunne nå at forbløde på taget inden jeg var væk. Jeg tog våbnene op da jeg hørte noget skramle bag mig, jeg gav manden bag tønderne et blik og skød ham i knæet lige inden jeg vendte mig i fuldfart og så den anden mand bakse med sit våben. Jeg sigtede mod ham og bad ham skubbe det herhen, og bagefter tage hans vens våben og række mig dem. Jeg nød det jeg lavede, at kunne ydmyge mine fjender ved at lade dem stjæle fra deres overmænd. Han smed dem på taget idet jeg skød ham mellem øjnene. Blodet sprøjtede. Jeg trak plastikposen ud af hans døde hånd og smed våbnene ned i den. Jeg løb nu med fuld fart og adrenalin i blodet mod containeren. Jeg landede på den og dens stank satte sig på mit tøj. Jeg trak mig op på taget lige over containeren. Så havde jeg udsyn. Store brune bygninger, ghettoer, store arealer med asfalt og den store nat klub i midten af byen. Det var den jeg skulle imod. Hen til John og fortælle den dårlige nyhed. Hans yngste søn var død. Jeg stormede hen af tagene som jeg havde gjort så mange gange før..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...