One Direction - You and I. (3) ❤

Emma kommer med drengene på turne efter forfærdelige skænderier og slåskampe..
Da Liam og Niall kommer hjem fra et interview er der sket det værste. De er blevet flået af fans. Niall har svært ved at glemme det, og komme videre, og Emma lover at hun vil være hos ham. Men det er svært, når man pludselig interessere sig i Zayns nye kæreste. (say what?)
Pludselig kommer 1 Maj ind i billedet. Det er nemlig datoen.. Ja.. Læs..
Ja, der sker efterhånden meget i Emmas nye liv, der ellers burde være perfekt..

43Likes
93Kommentarer
3613Visninger
AA

5. Alt er lort..

Den første Maj. Det var den dag mine forældre skulle ud af fængslet. Jeg huskede tydeligt den seddel jeg fik, med alle detaljer om det. Tiden var bare gået så pokkers hurtigt! Var det ikke i går de var i retten?

Jeg fik en dårlig smag i munden, og jeg begyndte at fryse. Jeg bed mig så hårdt i læben, at jeg begyndte at kunne smage blod. Jeg hørte pludselig døren gå op, ude fra stuen. Snakken som ellers havde været høj i stuen, var nu fuldstændig tavs. Jeg havde lyst til at stikke hovedet ud for at se, men lige nu orkede jeg ikke. Pludselig hørte jeg et gråd. Et slags skrig, som blandede sig med et hulk. Jeg begyndte at ryste i kroppen, mere end jeg nogensinde havde gjort. Jeg vidste godt hvem gråden tilhørte, og jeg kunne være skræmt ihjel med det samme, men jeg rejste mig op, og åbnede døren blidt.

Liam og Niall stod foran drengene. De stod med ryggen til mig. Jeg fangede Harrys blik, og han sendte derefter Niall et blik, og pegede hen mod mig. Niall og Liam vendte sig med det samme om. Jeg nåede ikke at se Niall i øjnene, før han sprang om mig, og omfavnede mig, som om vi ikke havde set hinanden i flere år. Jeg lagde armene om ham, og lod ham hvile på min skulder. Der var noget galt. Jeg trak mig fra krammet, og kiggede på de to forvirrede drenge.

Med det samme jeg så, hvad jeg så, begyndte hårrene at rejse sig på mine arme.

Nialls T-shirt var flået i stykker, samtidig snavset. Hans hår var fuldstændig pjusket. Det samme med Liam. De lignede noget katten havde taget med ind.

Jeg førte min hånd op til min mund, og begyndte at bide let i mine nejle.

Jeg kiggede rundt, og fik øje på Zayn, der så lige så skræmt ud som jeg. Alt var lort lige nu..

"Hvad er der sket?" spurgte Harry. Hans stemme lød bekymret, og bange. Hans skæve og flirtende smil, var forvandlet til det omvendte. Han lignede en, der havde set et spøgelse.

"På vejen hjem fra interviewet blev vi overfaldt af fans.." sagde Niall. Han lød forskrækket. Han ikke var kommet over chokket. Jeg kunne fornemme at min underlæbe hang langt ned.

"Er I okay?"

Jeg gav Niall endnu et kram, jeg havde ikke set ham så chokkeret, som dengang han og Zayn kom op og slås. Hans mund var åben, og han kiggede i jorden, mens jeg skimtede at hans hænder rystede. På hans arm befandt der sig et ar, hvor blodet dryppede. Jeg gøs, da jeg så det. Liam så lige så slem ud. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men FUCKING FANS! De skulle ikke røre mine drenge. Liams blik var også rettet mod jorden, og hans øjne så så skuffet, at jeg fik helt skyldfølelse, selvom jeg intet havde gjort. Ingen sagde noget, indtil jeg sagde, "Min forældre bliver løsladt fra fængslet i dag."

Jeg vidste godt det ikke ligefrem 'peppede' stemningen op, men jeg kunne ikke holde den tavshed ud. Zayn kiggede op på mig. "Alt er lort.."  - Zayn havde snuppet min tanke.. Eleanor sad ved siden af Louis, og bed sig i underlæben.

"Nå! skal vi ikke lægge noget koldt, på de sår, i stedet for bare at sukke.." sagde hun. Jeg nikkede. Eleanor og jeg rensede Nialls sår, og Liam vi plaster på sin ridse.

"Er du helt okay?" spurgte jeg Niall, som bare nikkede, og gik ind på vores værelse. Jeg fulgte efter ham, og jeg endte på vores værelse, hvor Niall lå i sin seng. Jeg listede ind, og kyssede han på munden, og gik ud igen. Jeg hørte de snakkede inde i stuen, og jeg blev stående i dørkarmen.

Zayn snakkede ind i sin mobil, "Ja. Du kommer bare.. Ses." Jeg blev forvirret. Hvem kom?

"Hvor er Niall?" spurgte Harry. Jeg fortalte at han sov, og gik derefter hen til Liam, og gav ham et knus. "Du er også okay, ikke?" Liam nikkede, og krammede med. Liam gav de bedste kram. Det var jeg helt sikker på.

**

"I love you," hviskede Niall ind i mit øre. Jeg fniste. Det kildede når hans ånde, ramte mit øre. Jeg havde lige lagt mig i hans seng, fordi vi snart skulle spise. Egentlig skulle jeg have fået ham op af sengen, men han var i nusse-humør, og så skulle man nusse med ham. Han havde hænderne om mig, og vi lå i ske. Det var utrolig dejligt!

"Vi skal spise pus." Jeg prøvede at rejse mig, men han holdt mig fast. "Niaaaaall.." klagede jeg. Men han holdt mig godt fast, så umuligt kunne jeg rejse mig. "Lige ti minutter mere," bad han. - "Nej Niall." Han kiggede op i mine øjne. Der gik tredive sekunder, og så begyndte han at kysse min hals. Jeg fik kuldegysninger. Jeg tog om hans ryg, og vred mig fra side til side. "Får det her dig til at skifte mening?" spurgte Niall frækt. "Hm.. Lad mig se.. Nej!" svarede jeg. Han grinede og placerede sine læber på mine. Jeg måtte indrømme, jeg godt gad være her i ti minutter mere.. Tyve...

***

Det bankede på døren, og døren blev åbnet. Jeg skilte mig fra Niall, som forsøgte at kysse mig, men da ham så hvem da kom, satte han sig op.

"Hej tudelduer, her er aftensmaden." det var Louis. Han lagde en bakke ved os, fyldt med mad. Vi takkede, og så gik min kæreste ellers igang med at spise. Efter vi havde spist, gik vi ud i stuen, hvor drengene og Eleanor var. Ved siden af Liam, sad Danielle, hans kæreste. "Smagte det godt?" spurgte Louis med et drillende smil. Jeg nikkede, og smilede stort. Niall og jeg satte os i en sofa, og han lagde sin hånd på mit lår. Jeg rødmede en smule. "Hyggede I jer?" spurgte Harry med et frækt smil. "Vi lavede altså ikke noget... Rigtigt," fortalte Niall. Drengene fnes lidt. "Er du nervøs?" spurgte Liam mig, med et alvorligt udtryk i ansigtet. "For mine forældre?" spurgte jeg. Liam nikkede. "tja.. Jeg er lidt utryg, - hvis man kan sige det." Liam nikkede lidt ned i jorden. Vi snakkede allesammen lidt frem og tilbage. Jeg holdt mig lidt udenfor, imens jeg legede lidt med mine fingre. Jeg var nervøs. Jeg var utrolig red for at de ville finde mig igen, og ødelægge det nye liv, jeg har her. Jeg savnede mine gamle forældre.. Jeg følte mig svigtet, og jeg vidste ikke hvordan og hvornår, jeg ville blive hel igen. Zayns stemme rev mig ud af mine tanker, og døren der gik op. "Hej Perrie!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...