One Direction - You and I. (3) ❤

Emma kommer med drengene på turne efter forfærdelige skænderier og slåskampe..
Da Liam og Niall kommer hjem fra et interview er der sket det værste. De er blevet flået af fans. Niall har svært ved at glemme det, og komme videre, og Emma lover at hun vil være hos ham. Men det er svært, når man pludselig interessere sig i Zayns nye kæreste. (say what?)
Pludselig kommer 1 Maj ind i billedet. Det er nemlig datoen.. Ja.. Læs..
Ja, der sker efterhånden meget i Emmas nye liv, der ellers burde være perfekt..

43Likes
93Kommentarer
3584Visninger
AA

7. A grey and cold day

Jeg sad i stuen med en kop kakao, mens jeg var på internettet. Klokken var kun halv syv, og drengene var ikke oppe. Jeg lod mit blik falde på vinduet. Wow. Landskabet var utrolig flot. Gad vide hvor vi var? Jeg vidste, at vi i morgen aften skulle på hotel og overnatte, og så til koncert i morgen.

Pludselig blev min tankegang afbrudt, da en velkendt dreng stod foran mig. Han stod kun i boxers, og han så utrolig træt ud. Han kom hen til mig, og satte sig bag på den stol jeg sad på. Selvom det var trængt, var det dejligt. Hans ansigt var få centimeter fra mit, og han lagde sit hoved på min skulder.

"Hvad laver du?" spurgte han træt. Hvilket lød sexet. Min mave slog knuder.

Jeg vendte mit ansigt skråt mod ham, og lod mine læber omfavne hans, i et kys. Jeg lagde min hånd på hans kind. Jeg ville trække mig, men han kyssede så fantastisk, at jeg umuligt kunne andet end at kysse med.

Min hånd lå i hans hår, mens hans hænder lå rundt om min ryg.

Det begyndte at blive hårdt for ryggen, at vende mig om mod ham, så jeg rejste mig op. Niall virkede ikke specielt træt, da han i samme sekund jeg var oppe, også stod oppe.

Han lagde sine hænder, om mine kinder. Og pressede omhyggeligt sine læber mod mine. Det var helt blidt og fint, og dejligt.

"Kysser," svarede jeg, på hans efterhånden gamle spørgsmål. Han trak lidt på smilebåndene kunne jeg mærke under kysset.

Han lagde hænderne om mine hofter, mens jeg prøvede at udvikle kysset. Pludselig bar han mig op, så jeg havde begge mine ben om hans lænd. Vi skilte aldrig vores læber fra hinanden. Det var så intenst!

Han kunne ikke holde balancen med mig rundt om sig, så han smed os begge i sofaen, hvilket jeg ikke havde noget imod. Vi lå bare op af hinanden i sofaen og rå-snavede, indtil..

"Hygger I?" Det var uden tvivl Harrys stemme, der lød i mit øre.

Jeg vidste ikke helt hvorfor, men jeg trak mig væk fra Niall, og satte mig op i sofaen. Det var vel pinligt at kysse overfor Harry.

Jeg pustede til håret, der var faldet ned i mine øjne. Jeg kunne mærke på Niall, at hans vejrtrækninger var hurtige. Hvis ikke Harry var kommet, var vi nøgne nu..

**

Der var eftermiddagen, og Niall og jeg besluttede at gå en tur i byen.. Niall var iført solbriller - selvom det var skyet - og en hat, i tilfælde af at fansene skulle 'besøge' ham.

Jeg flettede vores fingre sammen, mens vi gik rundt og så butikker. "Noget du mangler?" spurgte Niall venligt.

Hm.. Der var selvfølgelig en masse ting jeg manglede, men jeg ville ikke remse dem alle op foran ham, som et forkælet barn.

"Em, måske en hvid blazer.." mumlede jeg, og rodede igennem tøjstativerne udenfor en butik.

Vi gik ind i butikken, og mens jeg søgte efter blazeren, stod Niall og kiggede væk. Hvis han blev opdaget, ville alle vide det, på 10 sekunder.

"Har du fundet den?" spurgte Niall stresset. Han var uden tvivl bange. Jeg gav hans hånd et kort klem, og prøvede igen at finde en. Men der var ingen blazere her. Pis!

Vi gik ud igen. Vejret var blevet helt blæsende, og mere grå end tidligere. Det var vidst på tide at komme hjem, efter en kort tur. Jeg kunne bare mærke et hårdt pres på Niall, fra de fans, som sikkert lurede overalt, og det gav mig ikke ligefrem lysten til at shoppe. Så vi begyndte at gå hjem ad.

Vi gik forbi nogle piger, som havde deres blikke placeret på Niall. Han strammede grebet om min hånd, og jeg kunne mærke at den rystede.

"Slap af, søde.." hviskede jeg i hans øre. Han kiggede bare væk. Da jeg kiggede tilbage på pigerne, kiggede de stadig. Det var utrolig ubehageligt.

Tænk at Niall var bange for sine egne fans.. Den oplevelse, med de truende fans, havde virkelig påvirket ham.

 

***

 

"Emma, din mobil ringer," råbte Liam fra køkkenet.

Jeg løb ind i køkkenet, fandt min mobil, trykkede på den grønne boks, og førte mobilen op til øret.

"Er det Emma?" sagde en bekendt stemme i den anden ende. "Ja.." sagde jeg lidt nervøst.

"Det er mor.."

Hele min krop begyndte at fryse og svede på samme tid. Hvad havde hun tænkt sig at gøre ved mig?

"Vi vil bare sige undskyld for det der skete... Jeg ved det er svært.. Men når du er klar..."

Hun kunne ikke nå at sige mere, før jeg havde lagt på, med en rystede hånd.

En hånd blev placeret på¨min skulder, og jeg vendte mig om, og så Zayn.

"Er du okay?"

Jeg havde næsten lyst til at spørge, om VI var okay! Jeg savnede at være hans ven!

"Hm..." mumlede jeg, og kiggede ned i jorden, for at udgå hans skærende blik, som var så hård, at man havde det som om, han så igennem en.

"Det var min mor.." kom der tilsidst ud af min mund.

Jeg gad ikke snakke mere om det, så jeg løb tilbage i stuen. Mit humør var helt nede - igen. Det var som en depration, jeg fik hele tiden. Jeg blev snart træt af uheldet, der hele tiden gik ud over mig!

Drengene stirrede bekymret på mig, da jeg havde røde øjne, og de havde sikkert hørt mig i telefonen.

Jeg kunne ikke klare det, så jeg gik ind på mit værelse, ligesom jeg gjorde i går. Jeg lagde mig på maven, og dækkede mit hoved med min hovedpude, mens jeg sparkede med benene, og bandede højt.

Tårerne gled ned af mine kinder, mens jeg arrigt skreg af mine lungers kraft. Jeg kunne ikke se mine forældre igen.. De havde sårret, ydmyget, og forrådt mig.. Det startede for mange år siden. Men jeg åbnede ikke øjnene ordenligt op, indtil jeg blev atten og stak af. Haden til mine forældre var blevet fordoblet efter opkaldet, og jeg vidste ikke hvorfor! Min mor havde på en måde været venlig. Måske narrede hun mig bare. Spillede sød, og så snart jeg kom tilbage til Irland ville de sparke mig til døde.. Forfærdelig tanke!

Pludselig tyssede en stemme roligt på mig, og nussede mig på ryggen. Jeg gad ikke Niall lige nu!

Jeg smed hånden væk, og kiggede stadig ned i sengen, og ventede på at han ville gå. Men han blev siddende.

Jeg blev til sidst træt af det, og vendte mig om, så jeg kunne se ham.

Men det var ikke Niall...

_____________________________________________________________________________________________________

So sorry, for det kedelige og korte kapitel!

Igen er 'uheldet' kommet over Emma, og der er jo snart ikke mere glæde i hendes verden! Hendes mor har ringet! Hvad tror I hun vil gøre ved hende?

Jeg tror i de næste kapitler, at en ny bekendtskab vil slå Emma lidt ud, af hendes 'depration'

I dont say who!

BTW; Taaaaaaaaaaaaaaaaaaak, fordi i læser med, liker, og skriver kommentarer.

Det betyder en hel verden for mig.. Eller! :D

- Jeg elsker jer alle -

Emma1Dfan

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...