Born To Lose ~THG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 26 aug. 2012
  • Status: Igang
I det 70 Dødsspil bliver en pige fra Distrikt 4, brune krøller, havgrønne øjne, fregner og slank trukket. Hun er distriktes kvindelige soner, og sammen med den mandlige soner fra hendes distrikt, sendes de til Capitol, hvor de skal forberedes til arenaen, en kamp på liv og død.
Men hvordan skal man dræbe børn, som måske er mindre end sig selv- hvis man selv er skrøbelig og svag? Hvordan skal man kunne slå uskyldige ihjel- uden at knække sammen? Og hvad hvis man allerede er knækket?

18Likes
55Kommentarer
2926Visninger
AA

6. Toget

 På vej ud til toget kører vi i bil. Jeg har aldrig kørt i sådan en før. Sæderne er af skinnende sort stof, som er glat men samtidig blødt. Chash og jeg sidder på hver sin side af Marvelune. Hun snakker med sin Capitol accent, om byen Capitol- hvor fantastisk og smuk den er. Og hvordan hun nok skal gøre alt hvad hun kan, for at hjælpe os i arenaen.

 Jeg sidder og kigger ud af vinduet i bilen, hvor vi kører forbi husene i Distrikt 4. Menneskerne har nærmest dannet en vej, så når jeg kigger ud, møder jeg hele tiden deres blikke.

 Triste og alvorlige. SOm om de oprigtig er kede af, at vi blev trukket. Men da mor døde, så jeg sandheden bag deres blikke. De er ikke kede af det. De er lettet over, at det ikke er deres børn eller søskende som blev trukket dette år.

 Jeg ser ud mod skrænterne og ser længere oppe, helt oppe på bakken. Der står et lille brunt hus med udsigt ud over havet. Almela sidder sikkert bag væggene. Du er min stjerne. Jeg prøver at tænke på noget andet, men jeg kan ikke glemme de ord Almela sagde før hun gik. Min stjerne. Jeg prøvet at finde ud af, hvad hun mener, men før jeg når at tænke noget som helst, lyder Marvelunes stemme: "Så er vi her!"

 Foran os holder et søv skinnende tog. Ikke et af de gamle sorte som henter vores fisk og østers. Men et specialt lavet til sonerne fra Distrikt 4. Til nogle som mig.

 Marvelune vinker os ind, og da jeg træder ind, er jeg målløs. Klart lys kommer ud fra glas lamperne i loftet, og oplyser hele det store rum. Gulvet er skinnende hvidt, og jeg kan se mit eget spejlbilled i det. En blød blå sofa står i det ene hjørne, med et brunt bord til. Der hænger et fjernsyn på væggen, men det ligner ikke det Almela og jeg har. Det her er enormt og ligner næsten, at der sidder inde i væggen. Vores derhjemme er som en stor firkant, som står på et lille bord i stuen. Vores spisebord er gammelt, og der er lige plads til at Almela og jeg begge kan sidde der. Bordet her er stort og glinsende, det er lavet af en meget lyd form for træ, som ingen af vores skibe er lavet af i 4. Bordet har en mørkeblå dug over, som matcher til sofaen. Der står allerede mad på bordet, og stearinlys i vinduerne er tændt.

 "Bare sæt jer, bare sæt jer!" siger Marvelune. "Eller vil i gerne se rummene? Nej, det finder I ud af senere," Hun går ivrigt hen mod bordet og snupper en lyserød muffins fra bordet. Jeg har kun smagt en muffin én gang, og det var da Finnick købte en til  mig til min 15-årige fødselsdag. Den jeg fik var brun og smagte himmelsk. Finnick havde købt en til sig selv også, og han forklarede, at det var chokolade. Noget, som han havde smagt i Capitol. "Mmmhh... Lækkert!" Marvelune slikker sig om munden og rækker ud efter en grøn muffin. "Her, prøv en," Hun rækker den til mig og tager så en lilla fra fadet. Hun rækker den til Chash. "Jeg er ikke sulten," siger han og ryster på hovedt. "Som du vil, som du vil." Hun sætter muffinen tilbage og ser sig om i rummet. "Du kan bare tage en, hvis du bliver sulten." Hun ser kort på ham, og ser så på mig. "Jeres værelser er den vej," Hun peger på en dør bag os, ved siden af den vi kom ind ad. "Dit værelse er til venste... Annie! Og Chash, dit værelse er også til venstre, bare lidt længere nede." Hun ser på os og smiler et blændene smil. Jeg stirrer måbene på hende. Hendes fortænder er gule? Jeg åbner munden for at sige noget, men der kommer ikke en lyd ud. Jeg står bare og stirrer med åben mund, indtil jeg kan mærke Chashs blik på mig. Jeg drejer hovedt og ser ud ad vinduet.

 Grønt suser forbi os med en så hurtig fart, at jeg ikke kan se hvad vi kører forbi. "Skal du med?" Chash ser skævt på mig og nikker i retningen af den vej, vores værelser ligger ned af. "Jeg kommer lige om lidt. Jeg skal lige spørge Marvelune om noget..." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...