One Direction forelskelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Tjek trailer;)
Det her er min første novelle så jeg håber at I vil tage godt imod den;)
Hvis I vil se hele coveret(billedet) skal I klikke på det så kommer coveret i fuld størrelse.

30Likes
74Kommentarer
9543Visninger
AA

27. Ulykken (Alex synsvinkel)

Jeg cykler egentlig bare ligeså stille da jeg kan høre der kommer en knallert med fuld smadder på bagved mig. Jeg trækker forsigtigt ind til siden. De svinger udenom mig og drejer skarpt ind foran mig så jeg bliver nød til stoppe brat op. Jeg slår en kolbøtte udover styret i fuld fart og falder med hånden først ned i asfalten. De kører bare videre. Jeg tager mig til håndleddet da det dunker helt vildt. Udover mit håndled har jeg heldigvis ikke slået mig. Jeg rejser mig op. ”Jeg tror jeg får en bule i panden,” mumler jeg. Jeg rejser min cykel op. Der kommer en masse paparazzier over til mig. De stiller en masse spørgsmål. ”I stedet for at stille alle de irriterende spørgsmål så hjælp mig dog lidt i stedet! Jeg har faktisk slået mit håndled!” råber jeg irriteret. ”Hjælp mig eller skrid!” siger jeg. Til sidst går de så. Jeg kan mærke på mit håndled at jeg ikke kan cykle. Jeg må trække. ”Der er 1 km. Hjem til mig selv. Kender jeg ikke nogen der bor lidt tættere på?” mumler jeg. Pludselig slår det mig. ”Drengene,” siger jeg og begynder at trække min cykel igen.

Hjemme hos dem… Jeg stiller min cykel op ad muren. Der kommer paparazzier hen til mig. ”Skrid nu med jer!” siger jeg irriteret. Jeg tager mig stadig til mit håndled som bare stadig dunker helt vildt. Jeg banker på. Louis åbner døren. ”Alex? Hvad laver du her?” spørger han overrasket. ”Jeg er væltet på cykel og slået mig og jeg har glemt min telefon og I var dem der boede tættest på,” siger jeg. Han ser ned og ser at jeg har fat om mit håndled. ”Har du slået dig?” spørger han. Jeg nikker. Paparazzierne kommer op til os. ”Kom med indenfor Alex. Skrid paparazzier!” siger han. Jeg går ind i stuen hvor de alle sidder. ”Inden I spørger om hvorfor jeg er her har I så en ispose jeg kan lægge på mit håndled?” spørger jeg. Harry rejser sig hurtigt op og hiver mig med ud i køknet. Han tager en ispose ud ad fryseren og giver den til mig. ”Tak,” mumler jeg. Jeg fjerner forsigtigt min hånd fra mit håndled. Harry glor forskrækket på mit håndled. Det er helt hævet og blåt. ”Hvad er der sket Alex?” spørger han. Niall kommer ind i køknet. ”Alex dit håndled!” gisper han. ”Jeg tror du skal til lægen med et,” siger Harry. ”Lad mig nu bare lige starte med isposen,” siger jeg og lægger den på. Jeg tager mig forsigtigt til hovedet. ”Jeg er vist ved at få en bule,” mumler jeg. ”Gider du ikke lige forklare hvad der er sket med dig?” spørger Harry. ”Jo men får at undgå at jeg skal forklare det til jer alle sammen så fortæller jeg det til jer alle på samme tid,” siger jeg og går ud i stuen. De følger efter mig. Zayn, Louis og Liam kigger forskrækket på mig. ”Hvad er der sket?” spørger Liam. Jeg sætter mig ned. ”Styrtet på cykel,” mumler jeg. ”Fordi der var en knallert der kørte ind foran mig så jeg slog en kolbøtte udover styret,” siger jeg. De kigger alle forskrækket på mig. ”Kørte de bare videre?” spørger Zayn. Jeg nikker. ”Slog du bogstaveligt talt en kolbøtte udover styret?” spørger Niall. ”Ja. Jeg måtte jo stoppe brat op for ikke at køre ind i dem. Jeg kunne ikke cykle videre med mit håndled og jeg havde glemt min telefon og I boede altså tættest på,” siger jeg. ”Så ville jeg kunne låne en telefon?” spørger jeg. Louis rækker mig hans. Jeg ringer til min mor og forklar hvad der er sket. ”Drenge I skulle virkelig have set hendes håndled. Det var helt hævet og blåt,” siger Harry. ”Hvad sagde din mor så?” spørger Liam. ”At jeg skulle sidde med is på en time og se hvordan det så så ud,” siger jeg. ”Så jeg ville høre om jeg må blive her en time og så derefter ringe til min mor igen,” siger jeg. ”Selvfølgelig må du det. Bare lad som om du er hjemme. Hvilket du næsten også er. Bare glem det sidste jeg sagde,” siger Zayn.

En time senere… Jeg tager forsigtigt isen af som faktisk er smeltet. Jeg kan bare ikke tro synet af mit håndled. Det er stadig helt hævet men det er blevet i stedet for blåt helt mørke lillaet. ”Alex du SKAL altså til lægen med det der,” siger Louis alvorligt. Jeg kan jo egentlig godt se det men på den anden side tænker jeg at det nok går over af sig selv. ”Det går vel over af sig selv,” mumler jeg. ”Lad nu vær Alex. Du skal altså til lægen. Jeg skal nok køre dig.” siger Louis. ”Jeg tager med,” siger Harry hurtigt. Jeg rækker ud efter Louis’ telefon på bordet. ”Hej mor. Ja det er mig jeg vil bare sige… åh undskyld. Forkert nr. frue,” siger jeg lidt flovt. Drengene flækker bare af grin. ”Hvem i alverden ringede du til Alex?” spørger Liam. ”En gammel dame,” siger jeg flovt. De griner videre. Denne gang ringer jeg rigtigt. ”Hej mor jeg vil bare sige at jeg tager til lægen nu. Ja det skal jeg nok. Vi ses,” jeg kan se at Niall og Louis stadig sidder og griner. ”Skal vi køre?” spørger jeg. Harry og Louis rejser sig op. ”God bedring Alex,” siger de andre drenge trøstende. ”Tak drenge,” siger jeg. Vi når kun lige at træde udenfor døren inden vi bliver overfaldet af paparazzier. De har så travlt med at komme over til Harry og Louis at de skubber til mig så jeg falder. Jeg lander på mit skadet håndled. ”Aww,” piber jeg. Det stikker igennem hele kroppen på mig af bar smerte. Jeg kan ikke styre min tåre som bare triller ned ad kinderne på mig. Harry og Louis løber over til mig med paparazzierne i hælene. ”Er du okay Alex?” spørger Louis og tørrer lidt tårer væk fra mine kinder. Paparazzierne glor forskrækket på mit totalt hævet og lilla håndled inden de begynder at tage billeder igen. ”Hey Louis er dig og Alexandra sammen? Hvad siger du til det Harry?” jeg kan se vreden boble i dem begge to. ”Kan man ikke en gang hjælpe sin bedstevens kæreste uden at I skal overfalde os? Det var da jeres skyld at Alex faldt!” råber Louis irriteret. De andre drenge kommer inde fra huset og hjælper Louis med at jage dem væk. Harry tager fat om mig og fører mig ud i bilen. Han sætter sig ved siden af mig. ”Kan du bevæge eller mærke dit håndled Alex?” spørger han bekymret. Louis kommer hurtigt ind i bilen og starter den. ”Jeg kan hverken mærke eller bevæge den,” mumler jeg. ”Den er totalt lammet,” siger jeg. ”Det er også de dumme paparazziers skyld,” vrisser Louis.

Henne hos lægen… Jeg sidder og venter inde hos lægen. Louis og Harry sidder ved siden af mig. Lægen er inde og hente billederne fra røngtenfotograferingen. ”Bare det ikke er alvorligt,” mumler jeg. Lægen kommer ind. ”Tja som du kan se her Alexandra,” siger han og holder billedet ad min hånd frem. ”Så er dit håndled meget slemt forstuvet. Det er lige før at det er et held det ikke er brækket. Da du så landede på det lidt efter så forstuvet du også din tommelfinger. Du skal have forbinding om dit håndled i to uger og din tommelfinger skal du bare lade hele selv. Den kan vi ikke putte forbinding om. Og så skal du holde hånden i ro,” siger lægen. Jeg sidder bare og måber. ”Så slemt er det da ikke er det?” spørger jeg. Lægen nikker. ”Din hånd skal holdes i fuldstændig ro. Altså du må godt tørre dig efter du har været på toilettet og de nødvendige opgaver hvor du ligesom er nød til at bruge hånden men undgå at brug den så meget som muligt. Om to uger skulle den være fin igen,” afslutter han og smiler. Han lægger forbinding om og vi får lov til at gå. Jeg sukker højlydt. ”Det skal nok gå Alex,” siger Louis opmuntrende. ”Seriøst! Fucking TO uger med forbinding!” siger jeg højt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...