One Direction forelskelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 20 jul. 2012
  • Status: Færdig
Tjek trailer;)
Det her er min første novelle så jeg håber at I vil tage godt imod den;)
Hvis I vil se hele coveret(billedet) skal I klikke på det så kommer coveret i fuld størrelse.

30Likes
74Kommentarer
9500Visninger
AA

31. Tømmermænd (Zayns synsvinkel)

Jeg er ved at dø! Jeg sidder sammen med Alex og Niall som bare griner ørene af en! Ikke fordi jeg har noget imod at grine men de to der bare bliver ved kan godt blive for meget. Jeg kigger over på Harry, Louis og Liam som er stoppet med at grine og glor på fjernsynet igen. Jeg bliver nød til at gøre et eller andet der kan stoppe Alex og Niall. Jeg tænker mig lidt om og finder hurtigt ud af at Niall sidder i den anden ende af sofaen så ham kan jeg ikke rigtig gøre noget. Mit blik hviler over imod Alex som sidder næsten lige ved siden af mig på det ryglæn. Aha! Der var den! Jeg rykker mig tættere på Alex og uden hun bemærker det skubber jeg blidt til hende så hun slår en koldbøtte bagover og lander på maven på den anden side af sofaen. Der bliver helt stille og de andre drenge kigger over på mig. ”A…Alex hvad laver du dog dernede?” spørger jeg og prøver at virke uskyldig. ”Godt forsøgt Zayn,” siger Niall og himler med øjnene. ”Hvad fanden gjorde du Zayn?” spørger Liam. ”Ikke noget,” mumler jeg så stille at kun jeg selv kan høre det. Både mig og Niall kigger bag sofaen for at se om Alex er okay.

Alex synsvinkel

Jeg ligger på gulvet og ømmer mig lidt. ”Fuck en landing,” mumler jeg. Jeg kigger op og ser Niall og Zayns ansigter kigge på mig. ”Du landede ikke på din hånd vel Alex?” spørger Niall bekymret. Jeg ryster på hovedet og rejser mig op så de tre andre drenge også kan se mig. Jeg kigger dræbende over på Zayn som bare sidder og griner. Hævn! Tænk Alex tænk! Jeg kigger rundt og kommer i tanke om den perfekte plan. Jeg smiler et smørret smil til Zayn og vender rundt på hælen og går løber ud i gangen. Jeg river Zayns taske frem og gennemroder den for ALLE hans hårprodukter. Jeg ser Niall kigge efter mig. ”Okay jeg bliver nød til at have en pose til at kunne transportere alle de hårprodukter,” mumler jeg og finder en. Jeg putter det ned i den og tager den så i hånden. Jeg er på vej over til badeværelset da jeg ser at drengene sidde og glo på mig i fra sofaerne. ”I tænker nok hvad det er jeg har i den her pose,” siger jeg og de nikker. ”Ikke noget særligt,” siger jeg hurtigt inden jeg afslører mig selv. Jeg er på vej på badeværelset men ser ikke at døren er lukket så jeg ramler lige ind i den og taber posen. På grund af alle de hårsprayflasker der ligger i den ruller den hen imod sofaerne. Zayn bøjer sig ned og samler den op. ”Nej!” råber jeg og sætter i løb hen imod sofaen og hopper over ryglænet så jeg lander på Zayn. ”Den tager jeg,” siger jeg hurtigt. ”Fjern dig. Du vejer,” puster han da jeg ramte ham ret hårdt. ”Undskyld,” mumler jeg hurtigt inden jeg rejser mig. ”Alex vis os nu hvad du har i den pose,” siger Louis og kigger alvorligt på mig. Jeg ser mig omkring og ser at de alle sammen glor på mig. jeg sukker men rækker så Louis posen. ”Alex det gør du bare ikke,” siger han da han ser hvad der er dernede. ”Ssshhh,” siger jeg. ”Hvad er der nede i den?” spørger Niall ivrigt. Jeg ryster på hovedet til Louis. ”Ehm… bare noget…ehm…” ”Make-up,” afbryder Louis mig hurtigt. Jeg nikker og sender et taknemligt smil tilbage til ham.

Næste morgen… Jeg vågner op nede i stuen på en masse madrasser. Jeg kan ikke huske så meget fra i går. Vi må åbenbart have fået noget at drikke. Jeg ser jeg ligger imellem Louis og Niall. Jeg rækker indover Louis for at få fat i min telefon og se hvad klokken er. ”10.30,” mumler jeg. Jeg ser rundt og ser jeg er den eneste der er vågen. ”Og de driller mig med at være b-menneske,” jeg kan mærke jeg er helt tør i munden. Jeg rejser mig og går ud i køknet. Da jeg placerer et spejl på vej derud gisper jeg lidt af mig selv. Jeg har stadig mit normale tøj på og mit hår ligner noget der er løgn. Jeg har også stadig make-up på. ”Hvor fulde var vi i går?” mumler jeg stille. Jeg går ud i køknet og fylder et glas op med vand. Man det er dejligt at mærke hvordan vandet fugter min så udtørret mund. Jeg står og kigger lidt ud ad vinduet da en paparazzo hopper lige ind foran det. Jeg gisper og træder hurtigt et skridt tilbage. Han står bare og tager billeder. ”Fedt nok. Nu ender jeg på forsiden og ude på nettet når jeg ser sådan her ud,” mumler jeg irriteret og går hurtigt ud ad køknet. Jeg tager mig til hovedet. Jeg kan mærke det begynder at flimre for mine øjne. Jeg ruller stille ned ad væggen. Jeg sætter mig og tager mine hænder op til hovedet. ”Jeg har virkelig kvalme,” jeg kan høre drengene er ved at vågne. ”Hey hvor er Alex?” spørger Louis. De andre drenge kigger rundt. ”Her,” mumler jeg. De kigger alle over på mig. ”Er du okay?” spørger Liam. Jeg ryster på hovedet. ”Jeg tror jeg har…” mere når jeg ikke at sige inden jeg bliver nød til at løbe ind på toilette. Jeg har ikke når ikke en gang at lukke døren. Jeg skal bare hen til toilettet. Ligeså snart jeg er kommet derover kan jeg mærke jeg kaster op! Hele tre gange bliver det til inden jeg er færdig. Jeg kan mærke nogle stå i døren. Jeg vender mig om og ser at Liam, Harry og Niall stå med bekymret ansigtsudtrykke. Jeg prøver at smile til dem men jeg har bare en alt for grim smag i munden. ”Er du okay Alex?” spørger Harry. Jeg nikker stille. ”Men er der nogen af jer der ved hvad der skete i går?” mumler jeg. Liam er den eneste der ved det da han var ædru. ”Kom med ud så skal du se,” siger han og hiver mig op.

Inde i stuen… Jeg lader kun mit blik glide hen over gulvet en gang inden jeg tager mine hænder op til mit ansigt. Flasker flyder bare udover det hele. For at sige det ligeud. Stuen ligner et bombet lokum! Jeg sætter mig stille ned i sofaen. Zayn som først er vågnet nu kigger forskræmt på gulvet. ”Hvad er der sket?” spørger han overrasket. Liam må forklare ham det. Jeg sidder bare og lytter med. Jeg bøjer mig forover og håber på at når jeg åbner øjnene er alt rodet bare væk. Men det er desværre kun ønske tænkning. ”Holy crap,” mumler jeg. ”Vi kan lige så godt begynde at rydde op,”  siger jeg. ”Måske skulle du fjerne din gamle make-up først,” siger Zayn og griner. Jeg kaster en pude i hovedet på ham men går så ud på badeværelset og fjerner det.

Lidt efter… ”Skal vi komme i gang?” spørger jeg. De nikker stille. Efter ca. et kvarter har vi fået ryddet ALT op. ”Fuck det var hårdt!” siger Louis og smider sig på sofaen. Jeg kan mærke at det eneste jeg har lyst til lige nu er et bad. ”Jeg går i bad,” mumler jeg og går ovenpå.

Efter badet… Åh det var dejligt! Nu føler jeg mig ren igen. Jeg tager tøj på og ordner mig. Jeg samler mit hår i en knold og går nedenunder. ”Okay drengene er ikke at se nogen steder. Hvor kan de være?” lige da jeg træder ud i køknet får jeg kvalme igen. Drengene sidder og spiser morgenmad. Åh bare tanken om mad gør mig dårlig. ”Alex er du okay?” spørger Niall. Jeg kigger desperat rundt efter noget jeg kan kaste op i. Mit blik falder hen på en sort pose på køkkenbordet. Jeg griber ud efter den og lige da jeg får den op til munden kaster jeg op. ”Åh jeg havde ellers lige børstet tænder,” mumler jeg og sætter mig op på køkkenbordet med posen i hånden. ”Hvad fanden sker der Alex?” spørger Zayn. ”Kvalme,” mumler jeg og tager et glas og fylder med vand. ”Hvordan kan I bare sidde der og spise?” spørger jeg. ”Jeg får kvalme bare af at se på det,” de griner bare af mig. ”Der er altid plads til mad,” siger Niall. Jeg kan mærke kvalmen komme igen og jeg kaster op igen. ”For helvede,” mumler jeg. ”Hey Alex. Vil du have noget mad?” spørger Zayn bare for at irriterer mig. ”Og kvalmen er tilbage på grund af dig ZAYN!” vrisser jeg og kaster op igen. Han sidder bare og griner. Min telefon ringer så jeg tager den op ad lommen. ”Ha…” mere når jeg ikke at sige inden jeg kaster op IGEN! ”Skat er du okay?” ”Åh hej mor. Ja jeg har det helt fint bare lidt kvalme,” siger jeg og prøver at lyde som om jeg har styr på det men Zayn rejser sig og vifter med noget mad foran mit ansigt. Jeg skubber ham irriteret væk inden jeg kaster op igen. ”Mor jeg ringer senere…” ”Ja okay skat men gør ikke noget dumt,” Nej nej, mor,” jeg lagde røret på og gav Zayn et dræberblik. ”Hvis du vifter med noget mad foran mig en gang til så kaster jeg op på dig,” mumler jeg drabeligt. Jeg kan mærke jeg begyndte at få ondt i hovedet og maven samtidig med jeg havde kvalme. Okay værre kunne man bare ikke have det.

Ude i stuen… Jeg smider mig bare på sofaen. Jeg skulle ikke være i det køkken når Zayn var så irriterende. ”Hey Alex?” det er Nialls pålidelige stemme. ”Ja?” mumler jeg. Han sætter sig ved siden af mig. ”Er du okay?” spørger han roligt. ”Det er nok bare lidt tømmermænd,”  mumler jeg. ”Zayn er bare så irriterende med det mad der,” mumler jeg surt. ”Tag dig ikke af ham. Han driller dig kun,” siger Niall og nusser mig blidt i håret. ”Har du kvalme?” spørger han. Jeg ryster på hovedet. ”Ondt i hovedet og lidt i maven,” mumler jeg. ”Skal jeg hente noget vand til dig?” spørger han. Jeg nikker stille og han rejser sig op. Jeg lægger mit hoved ned igen og lukker øjnene. Jeg hører døren til køknet gå op. Der sætter sig en person ved siden af mig. Jeg ved ikke hvem det er og jeg magter ikke at åbne mine øjne da mit hoved dunker som bar pokker. ”Alex,” siger en blid stemme og nusser mig lidt i håret. Jeg kigger op. Det er ikke Niall men Harry. Jeg frembringer bare et lille smil. Han lægger mit hoved på hans ben og nusser mig i håret. Jeg kan mærke jeg slapper af og min mavepine går væk men min hovepine er der stadigvæk. ”Har du stadigvæk kvalme Alex?” spørger han blidt. Jeg ryster på hovedet. ”Skal du have lidt mad?” spørger han. Jeg kan egentlig godt mærke jeg er ved at være lidt sulten. Vi rejser os op og går ud i køknet.

Derude… Jeg ser at de stadigvæk sidder og spiser. Vi sætter os ned og jeg kigger over på Niall. ”Undskyld jeg ikke kom med dit glas vand Alex,” siger han undskyldende. ”Det er okay Niall,” mumler jeg. ”Hvad med noget mad Alex?” spørger Zayn og vifter med noget mad foran mig. ”Jo okay Zayn,” siger jeg og kan se hans overrasket ansigtsudtryk. Jeg tager noget brød men ligeså snart jeg får det ind i munden kan jeg mærke kvalmen. Jeg sætter hånden foran munden så jeg ikke kaster op imens jeg panisk kigger rundt for at så om der er noget at drikke. Det eneste glas der er noget i på bordet er Louis’. Jeg rækker hurtigt ud efter det og bælder det hurtigt. ”Hey,” siger Louis. ”Undskyld Lou men jeg var ved at kaste op,” mumler jeg. ”Haha I said it!” siger Zayn og griner. Jeg sparker ham over skinnebenet. ”Knyt kæften,” siger jeg. ”Why? Du er simpelthen bare så sjov,” griner han videre. ”Bare vent Zayn. Jeg får hævn,” mumler jeg og giver ham et hemmelighedsfuldt blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...