Stole My Heart - One Direction

Ciara Carter/CC og Violet Whitfield har været bedste veninder i snart 15 år. De har gået gennem ild og vand sammen, men ingen og ingenting har kunnet skille dem af. Ciara har gennem tiden forandret sig, og er blevet mere snobbet, men Violet kan stadig se den gamle Ciara. Folk omkring dem har aldrig forstået deres forhold, men de har altid vidst det var specielt.
Hvad sker der en dag de møder boybandet One Direction? Hvilke omvæltninger kommer der til at ske? Vil Violet finde sin prins,og møder Ciara endelig en dreng der kan klare hendes attitude? Hvem får følelser for hvem? Og vil pigerne kunne holde deres forhold, selvom en gruppe drenge kommer ind i deres liv?
DitteHallenberg skriver som Violet. H.E. Cansi skriver som Ciara.

16Likes
34Kommentarer
4101Visninger
AA

4. Opkald i skoletiden

VIOLETS SYNSVINKEL

 

Mandag morgen, og skoledag igen igen...

Jeg orkede det ikke rigtigt, men jeg blev nødt til at stå op, og komme igennem dagen.

Jeg hoppede i noget enkelt tøj, tog det sædvanlige lag make-up på, og gik nedenunder. Nedenunder sad min mor ved spisebordet, og læste sin morgenavis, mens hun spiste  et rundstykke.

"Godmorgen" mumlede jeg træt, og gik hen til køleskabet.

"Godmorgen skat, har du sovet godt?" spurgte hun, og holdte sit blik mod sin morgenavis.

"Ja" svarede jeg, og lukkede køleskabet igen.

Jeg gik hen til et af køkkenskabene og ledte efter noget at spise, jeg endte med at tage noget cornflakes til morgenmad.

”Hvordan gik familiefesten?” Spurgte min mor, stadig uden at flytte sit blik.

Jeg kom til at tænke tilbage på festen, og tænkte på om Louis nogensinde ville kontakte os, eller om det bare var en joke.

”Den gik godt. Vi hyggede os!” Svarede jeg, spiste hurtigt min morgenmad, og løb så ovenpå.

Det var blevet underligt at være på mit værelse, da Louis jo hang der. Det føltes som at have en ven, man ikke rigtigt kendte, hængende på sin væg. Jeg stirrede rundt på plakaterne, mens jeg børstede mine tænder, og alle minderne fra festen kom tilbage.

Det var hyggeligt piger, vi skulle mødes igen en dag... Hvornår var en dag? I morgen? Om en uge? Om et år?

Jeg valgte ikke at tænke mere over det, og stilte min tandbørste. Jeg gik ind på værelset, tog min skoletaske, og min guitar, og gik ned.

"Jeg går nu, vi ses" råbte jeg fra døren til min mor, mens jeg satte et par høretelefoner i mine ører.

Jeg hørte svagt et farvel fra min mor, inden jeg lukkede døren, og tændte for musikken fra min mobil. Jeg begyndte, at gå imod skolen, med drengene syngende i mine ører.

 

Da jeg ankom til skolen, så jeg Ciara komme kørende i sin bil. Bilen var en af de nyeste på markedet, og den så herre godt ud!

Ciaras familie lagde ikke skjul på, at de havde penge nok, så derfor havde hun stortset alt: En bil, en pool, stort værelse, det nyeste tøj, og tasker og sko i massevis. Det gjorde også, at mange var begyndt at kalde hende en snob, men jeg vidste at Ciara var en stærk pige, og at hun var ligeglad med deres meninger.

Jeg valgte at gå over til hende. Hun stod ud af bilen, og så perfekt ud som altid.

”Hej CC!” Råbte jeg til hende, med et smil på læben.

Hun vendte sig om, så mig, og sendte mig et gengældende smil.

”Hey Violet, hyggede du dig i lørdags?” spurgte hun smilende.

Jeg havde altid beundret hendes smil, og hendes måde at være på, og forstod ikke folk der havde et problem med hende. Okay, hun var måske blevet lidt snobbet, men for mig, ville hun altid være den samme Ciara Carter.

”Ja, det var super hyggeligt!” Svarede jeg, og blinkede til hende.

Sammen gik vi til time.

 

Frikvarter, hallelujah!

Vi havde i de første timer haft matematik, og da det er mit hadesfag, havde det været et mareridt. Nu kunne jeg endelig tage min guitar frem, og lave noget som virkelig interesserede mig.

Jeg satte mig til rette på en bænk, slog strengene an, og begyndte at synge:

 ”Let’s dance in style, let’s dance for a while. Heaven can wait, we’re only watching the skies. Hoping for the best, but expecting the worst--

Mere nåede jeg ikke at synge, før min mobil begyndte at ringe.

Jeg begyndte at ryste over det hele, hvad nu hvis det var Louis!?

”Violet? Er der noget galt?” Hørte jeg Ciara kalde over i den anden ende af skolegården.

Jeg måtte have rystet ret meget siden hun spurgte mig om det. Da jeg ikke svarede, kom hun over til mig og spurgte så:

”Er der noget i vejen?” Hun hørte min mobil, og jeg tror, at hun regnede den ud.

”Er det ham? Tag den dog!”

Det gik op for mig, at hvis jeg ikke tog den, ville min chance for at møde ham måske være gået tabt. Jeg skyndte mig at tage telefonen og sagde hurtigt

”HALLO?” Den smukkeste stemme i verden svarede.

”Hey babe. Hvorfor tog det dig så lang tid om at svare? Nå, ligemeget. Jeg ville bare høre, om i havde lyst til at komme ud her i aften.”

Ciara fnisede lidt, over hvor meget jeg rødmede (LOUIS TOMLINSON KALDTE MIG BABE). Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Indeni skreg jeg af glæde.

”Øhm... Det er øhm... Louis, han spørger om vi kan komme ud til dem i aften.” sagde jeg til Ciara.

”Sig ja! Din mor skal nok give dig lov.” Sagde Ciara højt.

Jeg nåede ikke at tænke, før ordene fløj ud af munden på mig.

”Jo, selvfølgelig!! Hvor er det henne?”

”Det er i Harry’s og min lejlighed. Jeg skriver adressen til dig senere. Vi ses senere! Hils grandkusinen!”

Det var de sidste ord, inden han lagde på.

 

”Er den her for kedelig?” spurgte jeg Ciara, da vi senere på dagen fandt tøj frem.

”Nej, jeg synes den er sød! Svarede hun glad.

Vi skulle være ude ved drengene om tyve minutter. TYVE MINUTTER. Jeg kunne ikke vente længere, men jeg ville også gerne se bare lidt godt ud.

Jeg havde valgt at tage en hvid blondet kjole på, og så en cowboy-jakke over (Link i kommentar). Ciara havde bare taget en enkel blå kjole på, med et sort bælte (link i kommentar), men hun lignede stadig en million.

”Er vi så klar?” spurgte Ciara.

Jeg nikkede smilende til hende, og sammen gik vi ud af hendes værelse, og ned til hendes bil.

 

Adressen lå en halv time væk, så vi blev lidt forsinkede. Jeg synes, at det var lidt pinligt, man vil jo godt gøre et godt første indtryk, og især for de her drenge.

Endelig var vi der.

Vi gik op til døren, mens vi begge beundrede det store hus.

”Wauw...” Viskede jeg stille ud i luften, mens jeg stadig kiggede rundt.

Vi bankede på, og et øjeblik efter blev døren åbnet, af et af de flotteste mennesker jeg nogensinde havde set.

Niall Horan.

 

__________________________________________

Halløj folkens!

Undskyld hvis kapitlet er lidt kedeligt! :/ Jeg har ikke haft så meget tid til at skrive, det håber jeg, at i kan acceptere ;)

LIKE, KOMMENTER OG GØR DEN TIL DIN FAVORIT <3 Tak!

- DitteHallenberg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...