Never let go(The Wanted - Nathan Sykes) 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Færdig
Nathan er det yngste medlem af the wanted, og det vidst ikke altid det nemmeste...
Det ender specielt op i hat og briller, da Nathan møder en helt normal pige til en fest, og ender i et kæmpe skænderi med sine med-medlemmer, over om det er rigtigt eller forkert at elske en pige, som har ingen 'rang'.
Og Melissa har det ikke lettere. Hendes liv bliver vendt op og ned på alle mulige måder, da hun må kæmpe med en alkoholiker mor, og ikke har andre at betro sig til end sin før ikke så gode veninde, Nicole.
Jeg undskylder på forhånd hvis nogle af kapitlerne ikke er så lange, men jeg er en ret stor fan af clif-hangers!;) OBS! DENNE HISTORIE ER SAT PÅ PAUSE FOR ØJEBLIKKET!

16Likes
5Kommentarer
2379Visninger
AA

6. ~kapitel 5~

Melissa's P.O.W.

 

Jeg vågnede alene op i den bløde seng morgenen efter. Min første tanke var at Nathan bare var skredet. Han var berømt, selvfølgelig havde jeg bare været tidsfordriv i den korte tid, han havde gidet. Men jeg sprang hurtigt ind i andre tanker - og ud af sengen - da jeg duftede den søde duft af æg og bacon, og så skyndte jeg mig at hive mine sorte trusser og min sorte blonde bh på og så trak jeg en lidt for stor, hvid skjorte over, som jeg fandt hængende over fodgærdet på sengen, samtidig med, at jeg greb min hvide IPhone 4s med sommerfugle cover, og stoppede den i den højre brystlomme på skjorten. Så listede jeg stille ned ad trappen, og stod længe i døren ind til køkkenet betragtede Nathan, som stod over komfuret og ristede bacon. Efter hvad jeg kunne se ud fra hans krøllede T-shirt og hans jeans uden sokker inden under, havde han kun taget tøj på til at være hjemme hele dagen. Og det passede mig fint.

"Av, for fanden!" Hvæsede han pludselig, og jeg spjættede overrasket. Nathan havde fået noget af fedtet fra baconen op på sin hånd, og stod nu og suttede på siden af sin håndryg - den over mod tommelfingeren. Jeg smilede stille over hans forpinte udtryk, og så overraskede jeg ham ved gå væk fra døråbningen og hen mod ham. Jeg bevægede mig langsomt og elegant, og først da jeg var helt henne ved ham, slap jeg øjenkontakten og kiggede ned på hans hånd, hvor der var kommet et næsten utydeligt rødt mærke.

"Godmorgen." Sagde Nathan med en stille stemme, og jeg kunne tydeligt se hans tabte forsøg på at holde smerten inden, da eg tog fat i hans hånd og førte den op til min mund, hvorefter jeg lagde læberne på hans hånden og kyssede den. Så gav jeg slip på ham og kiggede op i hans lysende grå øjne.

"Bedre?" Spurgte jeg, da jeg gav slip igen og trådte lidt tilbage. Men jeg nåede ikke langt, før Nathan tog fat om livet på mig - inde under den åbne skjorte - og trak mig helt ind til hans krop, mens han lod sin hånd køre blidt gennem mit lange blonde hår.

"Meget bedre." Mumlede han, med en stemme så fuld af begær, at det kunne fylde et helt lokale. Jeg smilede stille, og skulle lige til at sige noget mere, da Nathan trykkede sin læber hårdt mod mine. Jeg blev, ligesom han, fyldt med et overstrømmende begær, og var hurtig til at hoppe op og vikle mine forholdsvis korte ben rundt om Nathans bløde talje. Sådan stod vi i lang tid, uden at nogen tog notits af baconen der sydede på panden bag mig, indtil jeg kunne høre røgalarmen bippe, og vi gav grinende slip på hindanden, mens jeg fjernede panden fra kogepladen og Nathan trykkede på et par knapper, så alarmen stoppede.

"Well done, smartass." Sagde jeg med et lille grin og så jonglerede jeg lethåndet rundt med den brændte bacon på panden, hvorefter jeg smed den i skraldespanden og lagde noget nyt op.

"Hey, det var dig der kom og forstyrrede mig." Sagde Nathan med en lav stemme, hvorefter han tog fat i min hofte og snurrede mig rundt igen. Jeg begyndte stille at grine og kyssede ham kort igen, inden jeg vendte mig mor panden igen, og registrerede, med lynhurtige reflekser, når fedtet sprøjtede op. Jeg ville ikke se køn ud med små røde mærker på min solbrune mave.

"Du er øvet til det dér, hva'?" Spurgte Nathan med et skævt smil, mens han hoppede op og sidde på bordet ved siden af mig. Jeg trak hurtigt på skuldrene og skulle lige til at fortælle om Nicoles manglende talent for madlavning, men jeg blev afbrudt, da min mobil begyndte at bippe i brystlommen på skjorten. Jeg tog den hurtigt op, og ud fra Nathans bekymret blik havde alt farven vidst forladt mit ansigt.

"Shit." Mumlede jeg irriteret, mens jeg tog mobilen, og gjorde hurtigt tegn til Nathan om at holde øje med baconen, da han skulle til at sige noget.

"Hey, mor..." Begyndte jeg nervøst, og så begyndte de berusede ord at bruse ned over mig.

"Melina! Kan du så få den fede røv her hjem! Jeg er din mor og jeg... Og jeg..." Så tonede stemmen ud, og jeg hørte svagt bræklydene erstatte dem. jeg var gået ud i forhallen, hvor glasdøren stod og klaprede for den skarpe vind.

"Mit navn er Melissa..." Mumlede jeg med et suk. Min mor havde aldrig taget sig af at huske det.

"Ja ja! Kom hjem med dig!" Skreg min mor rasende, og jeg lagde opgivende hånden på panden, mens jeg holdt alle de forfærdelige ord inde. At svare igen - eller nærmere råbe - ville bare gøre skænderiet værre.

"Mor, du ved godt, at jeg er i sommerhus med en veninde..." Begyndte jeg roligt og afmålt, men min mors råben afbrød mig.

"Så må du få din bitchede attitude ud derfra! Hun er sikkert alligevel ligeglad med dig! Alle er ligeglad med en lille ulydig pige som dig! Du skal herhjem nu!" Skreg hun rasende, og jeg kørte frustreret min hånd gennem mit hår.

"Mor, jeg kan ikke..." Sagde jeg forsigtigt, og så blev vasen smadret, og jeg krympede mig stille, og lyden af den knuste porcelæn. "Du skal! Du ved jeg ikke kan lide at efterlade det er fucking hus for sig selv, mens jeg er ude og køre!" Sagde min mor i en sådan tone, at jeg ville have grædt, hvis ikke jeg havde lært at kontrollere det.

"Mor, du må ikke køre i den dér tilstand! Bare se hvad der skete med far! Og han var endda ti gange mindre fuld end du er nu!" Sagde jeg, mens jeg lukkede øjnene og knugede min frie arm om mit bryst, for at holde tårerne inde.

"Du skal fucking ikke fortælle mig hvad jeg må og ikke må! Sådan en lille ulydig bitch som dig er helt ubetydelig! Og Du skal slet ikke snakke om Lawrence på den måde!" Snerrede min mor vrissent, og jeg knugede endnu hårdere om mit bryst. Jeg hadede når min mor negjorde mig. Hun var efterhånden en eneste der kunne få mig til faktisk at føle mig ubetydelig.

"Øhm... Du kan få naboen til at passe huset..." Mumlede jeg nedtrykt og måtte holde hulket inde, da jeg hørte min mor håne mig, over at jeg græd, inden jeg fjernede mobilen fra øret og lagde på. Jeg lagde forsigtigt mobilen ned i brystlommen igen, og så tørrede jeg hurtigt min næse med håndryggen, mens jeg snøftede svagt og lagde begge arme rundt om brystet, så skjorten dækkede ordentligt over min krop. Hun havde ret. Selvfølgelig havde hun ret. Jeg var bare en lille ubetydelig pige, som slet ikke fortjente at være dér hos Nathan.

"Hey, baconen er fær..." Nathans stoppede brat, samtidig med hans skridt, som havde bevæget sig nærmere. Jeg snøftede en sidste gang og dækkede så over mit triste humør med et lille grin, da jeg vendte mig om mod ham. Det skulle jeg ikke have gjort. Så snart jeg så ind i Nathans smukke grå øjne blev jeg fortabt, og jeg kom straks til at give tårerne frit løb.

"Øhm... det var min mor..." Sagde jeg med et undskyldende smil, mens min stemme knækkede over og et lille hulk undslap mine læber.

"Åh, sweety..." sagde Nathan med en bekymret stemme, og så bortlagde han afstanden imellem os og lagde beskyttende armene om min rystende krop.

"Såh..." Hviskede Nathan igen og igen, mens jeg lod tårene løbe, med hoved begravet i hans faste, bløde skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...