Never let go(The Wanted - Nathan Sykes) 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Færdig
Nathan er det yngste medlem af the wanted, og det vidst ikke altid det nemmeste...
Det ender specielt op i hat og briller, da Nathan møder en helt normal pige til en fest, og ender i et kæmpe skænderi med sine med-medlemmer, over om det er rigtigt eller forkert at elske en pige, som har ingen 'rang'.
Og Melissa har det ikke lettere. Hendes liv bliver vendt op og ned på alle mulige måder, da hun må kæmpe med en alkoholiker mor, og ikke har andre at betro sig til end sin før ikke så gode veninde, Nicole.
Jeg undskylder på forhånd hvis nogle af kapitlerne ikke er så lange, men jeg er en ret stor fan af clif-hangers!;) OBS! DENNE HISTORIE ER SAT PÅ PAUSE FOR ØJEBLIKKET!

16Likes
5Kommentarer
2373Visninger
AA

14. ~kapitel 13~

Melissa's P.O.W.

Hans kys var mere intenst end nogensinde, og jeg kunne ikke få hans ord ud af hovedet; måske mest fordi, han blev ved med at mumle det mod mine læber, så jeg ikke kunne lade være med at grine. Vi stod længe omslynget af hinanden i lysningen, og jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sprænge vores lille bobbel af lykke, men jeg var nødt til det på et tidspunkt, så efterhånden som det blev mere hedt trak jeg mig lige så stille væk fra ham og kiggede stille ned i jorden.

"Jeg vil helst ikke udstilles offentligt. I hvert fald ikke endnu. Som jeg har sagt før, så er jeg lidt bange for sine fans." Sagde jeg stille, og Nathan grinede stille, inden han kyssede mig igen, hvorefter hans læber forsigtigt bevægede sig ned ad min hals, og jeg følte det som om hver et kys brændte sig fast på min hud, så dejligt føltes hans bløde læber.

"Hvis du vil have det, så forbliver vores forhold hemmeligt, indtil vi ikke kan holde bomben længere." Sagde Nathan med et smil, hvorefter han lagde armene om livet på mig og trak mig ind til sig, mens jeg kyssede ham så intenst, at jeg var ved at briste efter at rive trøjen af ham på stedet.

"Tak." Sagde jeg en smule forpustet, hvorefter jeg begravede mit hoved i hans skulder, så vi stod og krammede i stedet. Vi stod der længe og lyttede til hinandens åndedrag, inden Nathan til sidst tøvende fik mig viklet af sig.

"Vi må nok hellere komme tilbage, så vi kan sige det til de andre." Sagde han, og jeg nikkede med et smil, inden jeg flettede mine fingre i hans og trak ham med gennem krattet af træer, til vi kom til det store hus, hvis parkeringsplads nu var helt tom for biler. 

"Plejer i ikke at feste til langt ud på natten?" Spurgte jeg forvirret, hvorefter jeg kiggede på min mobil for at tjekke klokken. "Den er kun halv et?" Nathan trak forvirret på skuldrene og trak mig med op til hoveddøren, hvor der hang et stykke foldet hvidt papir, med vores navne på. Jeg tog den forsigtigt ned og læste:

Kære turdelduer.

Vi tænkte, at i nok gerne ville have lidt tid alene sammen, så vi smed alle gæsterne ud. bandet er taget tilbage til centrum og Nicole er taget tilbage til sit sommerhus. Hun beder udtrykkeligt Melissa om at ringe, når i er færdige, om nogle dage. Max vil gerne sige undskyld for sin opførsel, og venter på at kunne sige det til jer personligt.

Hilsen.

Nicole, Tom, Max, Siva og Jay.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg rakte sedlen til Nathan, som grinede svagt, hvorefter vi kiggede indforstået på hinanden.

"Vi må jo ikke skuffe dem. Jeg kan ringe til drengene og fylde dem ind på 'planen'." Sagde Nathan, hvorefter jeg nikkede, og han tog mobilen op af lommen.

"Så ringer jeg efter pizza." Sagde jeg med et smil, hvorefter jeg også tog min mobil op og ringede, i mens jeg gik ind i det store hus, hvor lysekronen var tændt, og hele rummet var blevet gjort rent.

 

***

Vi sad i sofaen, men fjernsynet var ikke tændt, og vi brugte ikke mere end en meter af den, da døren ringede. Jeg gav stille slip på Nathan, hvorefter jeg rejste mig og gik nedenunder, mens han hurtigt lagde sig ned på ryggen i sofaen, med lukkede øjne.

Jeg hoppede elegant ned ad trappen med Nathans pung i hånden, men jeg stivnede, da Abbie stod på den anden side af døren, med endnu mere lynende øjne end sidst. Jeg sank hurtigt en klump og gik så hen mod hende. Denne gang var jeg ikke bange. Så vidt Abbie ville få at vide, hvis hun spurgte, så var jeg - ifølge det bandet havde aftalt - en gammel ven af Sykes familien, som Nathan ikke havde haft kontakt med i flere år, efter at være flyttet til London med bandet.

Da jeg nåede helt hen til døren måtte jeg dog alligevel trække vejret dybt en gang, inden jeg åbnede døren og lod hendes strøm af skændsler skylle ind over mig.

"... Og hvis du så meget som rører Nathan, så..!" Der skar jeg hende af, for jeg kunne virkelig ikke klare hendes vrede udtryk.

"Slap af, Abbie, hvor meget skal du have for pizzaerne." Sagde jeg irriteret, mens jeg lænede mig op ad dørkarmen og prøvede at se så ligeglad ud som muligt. Det virkede åbenbart, for Abbie mistede en smule af sin vrede og blev i stedet mistænksom.

"Hvad laver du egentlig her?" Spurgte hun langsomt, mens hun kiggede ned ad min hvide kjole som var blevet meget krøllet, og som nok havde fået en masse græs pletter på sig efterhånden. Jeg havde lyst til at ignorere Abbies spørgsmål og bare smække døren i hovedet på hende - efter jeg havde fået pizzaerne selvfølgelig - men jeg vidste at det bare ville gøre hende mere mistænksom, og så ville hun nok begynde at drage sine egne konklusioner, og det kunne vi ikke have. Så i stedet sukkede jeg og kom op med den bedste undskyldning jeg kunne finde på.

"Jeg venter på, at Nicole indser, at hun glemte at få mig med fra den fest, som hun tvang mig med til, og vil komme og hente mig." Sagde jeg og håbede inderligt, at hun ikke kunne høre at jeg løj. Desuden var det jo ikke helt løgn. Hun havde teknisk set ikke fået mig med fra festen.

Abbie kiggede længe på mig, for at vurdere om jeg talte sandt, så jeg valgte at trække min ligeglade facade op igen, hvorefter hun rakte mig pizzaerne og fik hundrede kroner til gengæld. Jeg smilede skævt til hende en  sidste gang, inden jeg lukkede døren, men jeg vendte mig ikke om, før hun var nede af trappen og ude i mørket, hvorefter jeg åndede lettet ud og gik op ad trappen.

Nathan lå præcis hvor jeg havde efterladt ham. Liggende på ryggen over sofaen, med lukkede øjne og et lille smil på læben. Jeg kunne ikke lade være med også at smile. Sådan som han lå dér i sin hvide T-shirt og mørke jeans. Han lignede næsten en engel. Min engel. Min helt egen engel, som jeg kunne elske så højt jeg ville. Og det gjorde jeg; jeg elskede ham mere end noget andet i hele verden. 

Jeg listede hen til ham, så han ikke hørte mig, hvorefter jeg forsigtigt placerede pizzaerne på bordet, uden at give en lyd fra mig, og så satte jeg mig forsigtigt på knæ ved siden af ham. Jeg kiggede længe på hans fredfyldte ansigt, inden jeg langsomt lænede mig ind over ham, stadig med øjnene rettet mod hans, og kyssede han forsigtigt på brystet, lige over hjertet. Det gav et lille sæt i ham, og han åbnede øjnene, mens hans smil bredte sig, men jeg var hurtigere end ham, da han ville rejse sig, så jeg skubbede ham ned igen og begyndte at kysse hans kinder.

"Luk øjnene." Hviskede jeg stille til ham, og han kiggede på mig med et frækt glimt i øjet, inden han lagde hovedet tilbage på sofaens armlæn igen og lukkede øjnene. Jeg smilede endnu engang over hans overvældende skønhed, inden jeg Kyssede ham over hjertet igen, og lidt efter lidt bevægede jeg mig længere ned på mod hans navle, mens jeg trak langsomt op i hans T-shirt, som efter en hel måned nu dækkede over en blød og veltrænet mave. Jeg lod forsigtigt hånden glide ind under blusen, hvorefter jeg tøvende sænkede hovedet og kyssede han lidt over navlen, på et stykke hud, som lige akkurat var blevet fri af T-shirten. Nathans bryste hævede sig i en dyb vejrtrækning, og jeg kiggede hurtigt op, og mødte et par lysende grå øjne, som lignede nogen, der slet ikke kunne få nok af mig. Jeg smilede triumferende ti ham, hvorefter jeg kyssede ham på munden, men jeg flyttede hurtigt min mund, inden han kunne udvikle det til mere.

"Jeg sagde, luk øjnene." Denne gang mumlede jeg, men han hørte det tydeligt, og lagde hovedet tilbage igen med et suk. Så forsvandt det søde øjne igen, og jeg bevægede mig endnu en gang ned ad hans mave, som var så blød som silke mod mine læber. Jeg nåede navlen og stoppede så mine læber, mens min hånd kørte et stykke længere ned, så de lige nåede kanten af hans bukser. Stadig med øjnene rettet mod hans, lod jeg forsigtigt hånden glide op på maven igen, og lidt efter lidt begyndte jeg let at kærtegne hans mave, mens mine kys endnu en gang flyttede sig op mod hans hoved til det landede på hans kraveben. Jeg lagde blidt mine læber i hulrummet lige under hans hals og lod dem ligge der længe, indtil jeg kunne høre ham trække vejret dybt og forventningsfuldt.

Min hånd var stoppet, og hans T-shirt lå næsten som den skule igen, så jeg løftede langsomt mit hoved og kiggede på hans ansigt. Han havde selvfølgelig åbnet øjnene igen, og lå nu og studerede mig indgående, som om jeg kunne forsvinde når som helst det skulle være. Jeg smilede stille til ham, men sagde intet denne gang. I stedet flyttede jeg mit hoved og begyndte at kysse ham flere gange og længe på hans hals, som han strakte ud for at give mit hoved plads og byde mine læber velkommen. Jeg kyssede ham en sidste gang på halsen og flyttede så mine læber videre op til hans kind, så hans anden kind, hans hage, hans ører, hans pande, hans næse, og til sidst, hans læber. Jeg trykkede mine hårdt mod hans og kiggede ha dybt i øjnene, inden jeg lukkede mine øjne i og lod alle indtrykkene komme til mig. Følelsen af han silkebløde læber, og hans hænder, som forsigtigt placerede sig om min nakke, men mest af alt, kærtegnede jeg mentalt den følelse, som sprang frem i min hjerne og mit hjerte. Følelsen af kærlighed. En følelse, som jeg først nu genkendte efter mange år, hvor jeg have måttet leve uden den.

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg, da jeg måtte trække mine læber til mig for at få vejret. Jeg kiggede dybt ind i Nathans øjne og han i mine, inden han løftede mig op fra gulvet, og rejste sig fra sofaen, så vi begge stod op foran hinanden. Han kyssede mig igen, og jeg sugede alt den luft ud, som jeg havde holdt i lingerne, mens begæret begyndte at vokse sig større i mig. Så tog Nathan pludselig armen om mine knæhaser og løftede mig op i sine arme, mens han placerede kys overalt i mit hoved, så hver eneste millimeter brændte efter mere. Jeg lagde glad armene om hans hals og begyndte at kysse hver en centimeter af hans ansigt, mens han bar mig væk fra sofaen og ned ad gangen, til vi nåede hans værelse, som stortset ikke så ud til at have været rørt, siden vi sidst havde været der. Nathan bar mig ind og lagde mig på sengen, hvor jeg lagde mig godt til rette, med øjnene rettet mod loftet, og nogle få blikke rettet mod Nathan engang imellem, mens han lagde sig ved siden af mig og begyndte at løfte skørtet på kjolen let, så han kunne komme til at kysse mine ben. Jeg smilede stille, mens han bevægede sig op mod mit lår, og jeg ventede spændt, hver gang hans læber slap min hud. Han nåede til midten af mit lår, inden han løftede hovedet og bevægede sig op mod mit.  Han lagde forsigtigt sin ene hånd på siden af mit hoved og kiggede dybt ind i mine øjne, som om han ville prøve at finde den mindste lille snært af mig, som ikke var håbløst forelsket i mig. Men han ville ikke finde noget.

"Og jeg elsker dig." Sagde han med en lav stemme, efter lidt tid, og jeg smilede tilfreds til ham, inden jeg lagde armene om hans mave, så mine hænder landede på hans perfekte bløde ryg, hvorefter jeg trykkede ham ned til mig, så det var uundgåeligt, at vores læber mødtes. Men Nathan gjorde heller ikke modstand, han lagde bar sine hænder om min ryg og fandt hurtigt lynlåsen på bagsiden af min kjole, mens jeg lethåndet trak hans T-shirt over hovedet på ham. Så trake han hurtigt min kjole af og lagde sin ene hånd på min mave, mens han kyssede mig så inderligt på munden, at jeg ikke kunne lade være at smile af glæde.

 

Hey alle sammen! Tusind tak fordi i gider læse min historie, det er super fedt! Ville dog gerne have, hvis nogen gad efterlade en kommentar, med hvad i kunne lide, og hvad i syntes jeg mangler..? På forhånd tak, til jer som gider;)

Udover det, så ville jeg meget gerne høre jeres mening om, hvorvidt jeg skal slutte denne snart og starte på en 2'er, eller om i ikke gider høre mere på min movella, så jeg bare skal køre denne så langt jeg kan, og så afslutte den? Den bliver nok ikke særlig meget længere uanset hvad:)

~Bells~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...