Never let go(The Wanted - Nathan Sykes) 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2012
  • Opdateret: 31 mar. 2014
  • Status: Færdig
Nathan er det yngste medlem af the wanted, og det vidst ikke altid det nemmeste...
Det ender specielt op i hat og briller, da Nathan møder en helt normal pige til en fest, og ender i et kæmpe skænderi med sine med-medlemmer, over om det er rigtigt eller forkert at elske en pige, som har ingen 'rang'.
Og Melissa har det ikke lettere. Hendes liv bliver vendt op og ned på alle mulige måder, da hun må kæmpe med en alkoholiker mor, og ikke har andre at betro sig til end sin før ikke så gode veninde, Nicole.
Jeg undskylder på forhånd hvis nogle af kapitlerne ikke er så lange, men jeg er en ret stor fan af clif-hangers!;) OBS! DENNE HISTORIE ER SAT PÅ PAUSE FOR ØJEBLIKKET!

16Likes
5Kommentarer
2432Visninger
AA

13. ~kapitel 12~

Melissas's P.O.W.

"Det er forkert." Det første vi hørte var hans bebrejdende stemme, hvorefter jeg modfaldent gav slip på Nathan og lod mit blik glide ned til mine hænder. Så var der lyden af hans fødder, som knuste en masse kviste i skovbunden, og Nathan som havde et lidt irriteret og lidt vredt blik i øjnene, da han løftede hovedet og kiggede på sit med-medlem. Max stod inde i lysningen med krydsede arme, og snart dukkede Tom, Siva, Jay og Nicole også op mellem træerne. Drengene så alle lidt misbilligende ud, men Nicole så bare ud til at være irriteret over at blive slæbt med ud i skoven, når hun kunne være tilbage og nyde festen.

"Burde i, som værter, ikke være tilbage ved festen." Sagde jeg med en stemme, som var lidt mere irriteret, end jeg ønskede. Alle drengene tog endnu et skridt hver ud i lysningen, så Nicole var gemt væk bag dem, og der ikke var var mere end fem skridt mellem Nathan og jeg og Max.

"Det burde vi alle fem." Sagde han trodsigt, man han ikke så meget som værdigede mig et blik. Han kiggede kun på Nathan. Nicole fik banet sig forbi Jay og stillede sig ved siden af Tom, men jeg kunne ikke høre deres samtale.

"Som sagt, så er jeg ligeglad om det er forkert." Sagde Nathan ved siden af mig og klemte min hånd, mens jeg kiggede ned på mine pænt foldede ben.

"Men det er vi ikke. Det her går ikke kun ud over dig. Det vil pårøre vores alle sammens karriere!" Næsten råbte Max, og jeg varlige ved at svare igen. Jeg varblevet godt træt af den fyrs had til mig.

"Hvad gør dig så sikker på, at mit forhold til Melissa vil påvirke vores karriere?!" Nathan råbte. Han var så højlydt, at jeg ville have svoret, at nogle fugle fløj skræmt op fra træerne. Og så startede skænderiet.

 

Nicole's P.O.W.

Jeg havde svært ved at komme forbi Jays store krop, men det lykkedes dog til sidst, takket være de fem øl han havde bundet. Jeg skubbede mig hurtigt forbi og kiggede ængsteligt mod Melissa, inden jeg vendte mig mod Tom, som stod med krydsede arme og stramme kæber. Han ville ikke det her, lige så med som jeg.

"Det er forkert, og det ved du! De to har et godt forhold!" Sagde jeg hviskende, og Tom vendte tøvende blikket fra Max til mig. Selvom vi aldrig rigtig var venner, så kendte vi hinanden gennem Nathan og Melissa. Vi havde dog aldrig rigtig mødt hinanden før festen.

"Jeg ved det, men Max har fået den idé, at Nathan skal beskyttes'. Og han er jo kun en teenager." Sagde Tom med en usikker stemme, og jeg sukkede irriteret, inden jeg stille mig op foran ham med hænderne i siden. Max og Nathan var nu begyndt at råbe og Melissa sad hjælpeløst mellem dem, med tårer flydende fra øjenkrogene. Hun fortjente ikke den smerte. Hun havde allerede været igennem det flere gange med sin mor. Max skulle ikke få hende igennem det igen.

"Jeg er en teenager, og jeg laver fejl, fint nok, men det er hvad teenage årene er til for. At lave fejl, som man lærer af. Og, fint, måske er deres forhold en kæmpe stor fejl, og måske ikke, men hvis den er, så har Nathan noget han kan lære af den." sagde jeg med en bestemt stemme, og Tom overvejede det længe, inden han lod sine hænder falde opgivende ned langs siderne på sig, og så vandrede han hen til Max, som stod og råbte rasende efter Nathan, om hvor dum han kunne være, sådan at lade sin karriere tilte på grund af en 'dum lille pige', hvilket fik fremtvunget nogle svage hulk fra Melissa, og fik mig til at styre forbi drengene og hen for at trøste min bedste veninde.

"Max..." Sagde Tom forsigtigt, da han lagde en hånd på Max' skulder. Max vendte sig irriteret om mod ham, og jeg lagde beskyttende armen om Melissa, som hurtigt knugede sig ind til mig og skjulte sine tårevædede øjne i min skulder. Drengen begyndte en vred diskution, og jeg hørte svagt Tom bruge mine argumenter, men Max bøjede ikke under. Så fik Nathan nok, og han styrtede ind mellem de to fyre med et fast blik på dem begge.

"Stop det! Jeg vælger Melissa over min karriere, og det er mit valg! Jeg ville for alt i verden altid vælge Melissa!" Sagde han, hvorefter han kiggede over mod mig og Melissa, som langsomt havde løftet hovedet fra in skulder, mens hun snøftede let.

"Come on, dude! Hun er sgu da kun en pige! Du kan ikke mene, at du ville vælge hende over os." Max gestikulerede sigende hen mod ham selv og resten af drenge gruppen,og jeg sukkede irriteret, hvorefter jeg gav slip på Melissa og bevægede mig vredt hen mod Max, som stod med krydsede arme og ventede beredt på mine ord.

"Kun en pige? Kun en pige?!" Sagde jeg vredt, hvorefter Tom bakkede stille væk, men Max blev udtryksløs stående. "Den 'pige' du snakker om, har været igennem mere end nogen anden 'pige' du nogensinde har mødt! Vidste du, at hun som 14-årig mistede sin far i en bilulykke, hvorefter hun måtte leve med en alkoholiker mor, som ikke kan finde ud af andet end at kritisere hende, og som aldrig laver en skid? En mor som ikke en gang husker hendes navn! Denne 'pige' har måttet tage sig af sig selv lige siden fødslen, fordi jeg teede mig åndsvagt overfor hende, hvilket hun ikke kunne fortælle til andre, så hun begyndte i stedet at skære i sig selv, for at få problemerne ud." Jeg holdt en pause, hvor jeg gik over til Melissa, og trak hende hen til Max, hvor jeg holdt hendes håndled oppe, så han kunne se de næsten udtydelige ar, som skinnede svagt i måneskinnet. Ingen sagde en lyd, og Max var ligeså stille begyndt at miste sin facade. "Denne 'pige' har været igennem flere nætter i gråd, på grund af hendes kærlighed til Nathan, og du aner ikke hvor meget jeg har måttet tvinge hende til at finde sit liv igen, efter at du smed hende ud af The Wanted huset for mere end en måned siden! Så du skal ikke komme her og sige, at hun kun er 'en pige'! Denne tøs er mere end kun 'en pige'! Hun er mere ansvarlig for sit eget liv, end  nogen anden teenager nogensinde har været! Hun er meget bedre end alle os andre her til sammen! Hun fortjener bedre end Nathan og hans åndsvage med-medlemmer! Men alligevel vil hun have ham, og ingen andre! Så du skal ikke komme her og skubbe dem fra hinanden, bare på grund af dine skide fordomme!" Der var helt stille i lysningen, selv uglerne var stoppet med at tude, så det kun var den svage vind i grantoppene, som kunne høres. Alle var stivnet undtagen jeg. Melissa og Nathan, fordi jeg lige havde afsløret alle hendes dybeste hemmeligheder for nogen hun knap nok kendte, og Tom, Jay, Siva og Max af forbavselse over hvor meget Melissa egentlig havde måttet gennemgå i hendes liv.

Jeg fortrak ikke en mine, mens jeg stod og stirrede trodsigt ind i Max' øjne, det var kun i nogle få sekunder, da jeg vendte mig om mod Melissa. "undskyld, men han var nødt til at vide det." sagde jeg med et skuldertræk, hvorefter Melissa nikkede forstående, inden hun gik over og lagde en hånde på Nathans skulder, som han hurtigt klemte fast om.

"hun har ret."Sagde Nathan efter lidt, og Max kiggede tøvende på ham. "Melissa fortjener bedre end mig, men jeg vil gøre alt for at holde hende hos mig så længe som muligt. Jeg ved godt, at jeg stort set kun har kendt hende i en uge, men i de mange dage, hvor jeg har gået og savnet hende, så gik det op for mig, at jeg elsker hende." Melissa kiggede overrasket op på Nathan, og jeg vidste, at hun havde svært ved hans indrømmelse; hun havde levet  et indelukket liv lige sien hendes fars død, og hun havde meget svært ved at tilkendegive sine følelser, så det kom meget bag på mig, da Melissa lænede sig ind og Nathan og sagde: "Jeg elsker også dig." med en så oprigtig stemme, at jeg ikke kunne lade være med at smile. De to kyssede længe, og jeg kiggede granskende på Max, mens jeg afventede endnu en af hans spydige kommentarer, men han sagde intet. I stedet kiggede han bare kort på mig, inden han vendte sig om og gik mod udkanten af lysningen igen. Både Tom og jeg kiggede forvirret på ham, og han smilede skævt.

"Hun fortjener i det mindste en undskyldning." Sagde Tom forsigtigt, og Max kiggede kort over på Melissa og Nathan igen.

"Hun kan få den senere. Jeg er bange for, at hvis vi lader folk være alene i vores sommerhus i nogle få øjeblikke mere, så bliver et eller andet ødelagt." Alle fyrene smilte indforstået, og jeg trak opgivende på skuldrene, inden jeg tog Tom under armen og gik med dem tilbage til festen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...