Os to.

Sebastian og Michella er to en smule underlige teenagere. Sebastian er en ung fyr på seksten, han er på stoffer og cutter. Fordi han vil glemme sin grufulde fortid, hvor han blandt andet mistede dele af sin nærmeste familie.
Michella er en 'smule' anderledes. Ud af til ligner hun nok mest en slags 'sindsforstyrret tøs', men hun er faktisk glad, omsorgsfuld, sød og meget andet. - Det skal så også siges at hun har haft en meget slem barndom. Men hvad sker der når de to anderledes teenagere mødes? Hvad vil der ske imellem dem? Og vil Sebastian's misbrug og cutting forsætte, når at han møder den mere glade Michella?

6Likes
17Kommentarer
770Visninger
AA

3. Michella - Gyden.

Da jeg kommer til et gammelt egetræ, kan jeg simpelthen ikke mere og bliver nødt til at sætte mig ned. Jeg ved dog at min onkel ikke ligefrem er i den bedste form, så han følger nok ikke efter mig mere. Jeg trækker min taske frem og finder en vanddunk. Godt jeg huskede den. Jeg åbner den så og sætter den for munden.

"Shit.." Der er intet vand i. Et tungt suk slipper mine læber og jeg trækker benene op under hovedet og lader det hvile på knæene. Jeg hører så en svag skramlen bag mig og ser mig kort over skulderen. Jeg kan kun se en anden skulder, eller.. En sort hættetrøje.

Åndedrættet fra den anden person er hiksende, prustende og på ingen måde sådan normalt forpustet som mit. Personen er hunderæd for et eller andet. Jeg drejer igen mit hoved og kan nu skimte en smule lyst hår. Helt plationblond faktisk..

Jeg drejer hovedet frem igen og prøver forgæves at holde styr på mit åndedræt. Efter lidt tid kommer jeg igen på benene og begynder forsigtigt at gå frem. Jeg kan se en smule meget lys hud og forsætter frem. Da jeg endelig kan se personen, dukker en smuk dreng frem. Hans øjne er knebet hårdt sammen og hans tænder er lukket sammen om hans underlæbe.

Han er bange. Hvorfor?

Han åbner øjnene, helt ekstrem blå. Jeg trækker mig forsigtigt bag ud og ned i en forsvars stilling. Han presser sig hårdere op af stammen, før han så rejser sig op, hans pupiller er små og hans hænder knyttet. Hvorfor er han bange for mig?

Han begynder så hurtigt at gå. Uden jeg tænker mig om, hanker jeg op i tasken og følger efter ham, i skyggerne selvfølgelig.

Han går ned af en mindre gyde, hvor han træt sætter sig ned og ligger sit hoved på hans knæ. Jeg sætter mig forsigtigt over i hjørnet og ser på ham med vagtsomme øjne. Hvem er han? Flere og flere spørgsmål hober sig op i mit hoved, men jeg holder kæft. Ikke en lyd kommer over mine læber.

Efter flere minutter i fuldkommen stilhed dukker der nogle mænd op. Eller.. Nok mere nogle fyre. Jeg presser mig automatisk op af muren og ser stille ned på mine hænder.

"Hey hvad har vi her?" Griner en af dem og et køligt smil former sig over hans klamme, tørrer læber. Det føles som om at mit hjerte sidder oppe i halsen. Det hamre hårdt og jeg bider mig stille i kinden.

Mændende ligner nogle i tyverne, men deres ansigter ser gamle ud, der er nogle rynker omkring øjnene og de har skægstubbe på hagen. Ham der talte ser lidt ældre ud end de andre, og han går stille imod fyren. De kender vel hinanden?

"Sebastian, hva' laver du her?" Spørger en anden af dem køligere end den første, han har karseklippet mørkt hår og nogle mørke øjne.

Sebastian.. Hm.. Jeg tygger lidt på navnet, det er jo ikke fordi at han ser sådan.. Helt dansk ud. Men han har da et meget almindeligt navn.

Jeg trækker stille benene op under hagen og en kradsende lyd kommer fra mine alt for gamle Converse. Det fanger deres opmærksomhed og deres øjne bliver straks rettet imod mig.

"Nææh.. Se hvad katten har slæbt ind.." Siger den bagerste. En høj og ranglet fyr med langt lyst hår og et par sorte solbriller på. Jeg ligger beskyttende mine arme omkring benene og prøver at se rolig ud, selvom det vel næsten er umuligt i denne situation.

"Gå nu væk.." Mumler han, Sebastian. Deres blikke bliver igen rettet imod ham og deres mundvige peger pludselig op. 

"Hvad vil du gøre? Melde os? Det kan du jo ikke, du er medskyldig.." Siger den høje og ranglede. Sebastian ser op på dem, hans pupiller er stadig små og han har sved på panden. Han blik flakker imellem dem og deres skygger og så forskellige steder på murene.

Det er tydeligt at han ikke er bange for dem, men bare vil have dem til at skride. Men han er bange. Helt sikkert.. Jeg ser stille op på fyrene og placere mine negle i væggen, som jeg stille trækker mig op med. Deres blikke vender sig igen og igen imod mig. Sådan.. Skiftevis på Sebastian og mig.

"Gå nu bare." Mumler Sebastian så og sender dem et kort, men iskoldt blik. De griner på den der klamme måde, som fyre griner på når de er fulde.

"Fint.. Men Sebastian, vi skal nok finde dig igen." Siger ham med det mørke hår og øjne.

De griner igen, inden de stille forlader os alene i gyden. Sebastian virker straks mere utryg. Underligt nok. Hans blik flakker imellem murene og mig, inden jeg så presser hovedet ned i sine knæ. Fuldkommen lydløst.

Der går nogle minutter, så kommer han vaklende på benene og ser stille over på mig. Hans øjne virker utroligt nok ikke kolde i starten, det bliver de dog hurtigt, faktisk lidt for hurtigt. Han støtter sig til muren hele vejen ud af gyden. Jeg følger efter. 

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så nysgerrig på ham, hvorfor jeg forfølger ham eller hvorfor jeg har lyst til at lærer ham at kende. Men jeg føler bare at det er ... Spændende og rigtigt.

"Hey vent." Siger jeg, min stemme er hæs efter at jeg knap har talt i flere timer. Han kigger sig over skulderen, men begynder så vaklende at løbe. Jeg kommer hurtigt efter ham, selvom jeg også er usikker på benene.

"Vent!" Råber jeg så efter ham da han allerede er langt foran mig. Pokkers. Jeg hanker op i tasken og holder mit blik på ham. Har jeg en dårlig kondition? - Ja. Har han? - Nej.

Pludselig kan jeg ikke se ham mere, men forsætter med at løbe. Langt fremme kan jeg se en kirkegård. Det var da et underligt sted at ende?

Jeg kommer over til den lave stenmur og sætter mig op på den, med ryggen til selve kirkegården. Jeg ser så kort rundt på gaden, som kun er svagt oplyst af gadelygterne. Jeg får gåsehud da jeg hører åndedræt bag mig. Ikke sådan lige i nakken, men et stykke bag mig.

Fuck..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...