Os to.

Sebastian og Michella er to en smule underlige teenagere. Sebastian er en ung fyr på seksten, han er på stoffer og cutter. Fordi han vil glemme sin grufulde fortid, hvor han blandt andet mistede dele af sin nærmeste familie.
Michella er en 'smule' anderledes. Ud af til ligner hun nok mest en slags 'sindsforstyrret tøs', men hun er faktisk glad, omsorgsfuld, sød og meget andet. - Det skal så også siges at hun har haft en meget slem barndom. Men hvad sker der når de to anderledes teenagere mødes? Hvad vil der ske imellem dem? Og vil Sebastian's misbrug og cutting forsætte, når at han møder den mere glade Michella?

6Likes
17Kommentarer
779Visninger
AA

1. Michella - Flugten.

Trætheden er overvældende, som koldt vand der løber ned af min krop, bliver jeg mere og mere træt. Jeg ser ud af vinduet med trætte øjne, mørket er kun på vej til at komme. Mine mørke øjne søger så over imod uret på væggen. Klokken er halv ni, og jeg har snart ikke sovet i halvanden dag.

Jeg kniber øjnene sammen og gaber højt, mine sarte øjenlåg falder langsomt ned over mit øje. Nej.. Ikke sove nu. Han kan komme når som helst. Jeg venter ikke direkte på nogen, men jeg frygter mere at han kommer, ham som sikkert har tænkt sig at gøre forfærdelige ting ved mig. Og om ikke andet dræbe mig. Jeg ved bare ikke hvorfor jeg ikke flygter, jeg vil vel egentlig bare gerne have det konstateret at han er efter mig. Så jeg ikke flygter uden grund.

"Ikke sove" mumler jeg for mig selv da jeg kommer op at stå. Trætheden er som en skygge omkring mig. Mine arme og ben føles helt ude af stand til at kunne gøre noget. Jeg blinker nogle gange for bedre at kunne se. Mit blik er stadig tåget og det føles som om at det hele flimre for mine øjne.

Dog er jeg sikker på at jeg ikke er ved at besvime. Jeg stavre over i hjørnet i mit soveværelse. Mit hus er stort, for stort til en person. Så ensomheden rammer mig tit, som en pil igennem hjertet. Jeg lader mig glide ned at sidde i hjørnet.

Jeg smiler for mig selv da jeg udmattet læner hovedet tilbage. Han kommer sikkert snart, tænker jeg for mig selv idet jeg lukker øjnene. Efter lidt tid, kan jeg slet ikke mærke min krop, som om jeg svæver over den. Som om jeg ikke længere lever, jeg slår så øjnene op, og finder ud af at jeg var faldet i søvn.

"Fandens til træthed" Mumler jeg for mig selv og kommer op at stå. Jeg vakler så over til sengen og ligger mig ned i den. Klokken er ni nu, og han er ikke kommet. Jeg ligger og stirre op i loftet en halv time. Døren går så op ude i gangen, lyden af nogen der kommer skræmmer næsten livet af mig.

En høj mandestemme råber mit navn. Jeg bider mig i underlæben, jeg vil væk, men jeg kan igen ikke bevæge mig. Hvorfor fucker min krop ud nu? Mit hjerte hamre som en gal og det virker som om det gerne vil ud af min krop. Jeg lukker øjnene i og koncentrere mig om at bevæge mig ned under sengen. Pludselig kommer følelsen tilbage i mine fingre først, så min underarm, overarm, skuldre og til  aller sidst hele kroppen.

"Michella din billige luder kom her!" Råber han, jeg triller ned på gulvet og ind under sengen. Hvad fanden skal jeg gøre?! Hvis han ser mig overlever jeg nok ikke mange sekunder.

Jeg kniber øjnene sammen og prøver på at tænke klart. Det er næsten helt umuligt i denne her situation. En mand går rundt i mit hus og råber på mig. Jeg ligger under sengen og ryster af skræk. Hvad kan jeg gøre?

"Din møg so, kom her!" Råber han endnu mere vredt og kommer nu trampende ind i soveværelset. Jeg kniber mig selv i armen, hvorfor var jeg ikke flygtet da han ikke var her?! Jeg bider tænderne sammen og ser til siden, et par sorte læder sko står der. Det er hans sko, onkels sko.

Jeg ryster over hele kroppen og triller længere ind under sengen da han igen råber mit navn. Han må være fuld eller på stoffer siden han ikke kigger det mest indlysende sted, under sengen.

Jeg bider tænderne hårdere sammen og ser til den anden side, måske kan jeg nå at løbe ud og helt væk? Nej.. Måske har han en pistol eller lignende som han kan skyde mig med. Jeg lader så mine tænder fjernes fra hinanden og kniber mig selv i armen, jeg skulle have flygtet da jeg havde chancen.

"Titte bøh, kom her!" Råber onkel og går ud i køkkenet. Jeg ånder lettet op og trækker vejret i små hiv. Hvad skal jeg lige gøre nu? Jeg triller ud fra sengen uden at tænke over det. Jeg kommer op at sidde og ser rundt da han igen råber mit navn. Jeg kommer op at stå på rystende ben. Jeg skal helt klart væk, lige nu. Tænker jeg og begynder at løbe.

"Michella!" Råber han da jeg løber ud af døren og smækker den i igen. Jeg vil væk fra det store hus, væk fra alle minderne der er der inde fra. Jeg løber så hurtigt at mine ben kan bære mig. Mit sorte hår hænger efter mig og den røde tot har jeg foran øjet. Jeg ignorere blindt alle de undrende blikke der kommer på mig, da jeg stormer ned igennem gaden med fuld fart.

Pludselig er jeg slet ikke træt mere, men fuldkommen klar i hovedet. Nej okay, ikke direkte klar, men mere fattet. Jeg er i hvert fald ikke ved at falde i søvn som før. Jeg kan høre min onkels vrede stemme langt bag mig, men jeg kan ikke høre hvad han råber. Jeg har nok heller ikke lyst til at vide det.

 

__________________________________

Den her historie har været igang i ekstrem lang tid/flere måneder. Så jeg håber i tager godt imod den. :3

Jeg er mig/Dead der skriver kapitlerne med Michella og det er kære Jason der skriver dem med Sebastian. ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...