Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
24Kommentarer
6237Visninger
AA

11. Sophia - Tankerne

Vores læber er imod hinanden og en dejlig varm, nej, brændende fornemmelse bræder sig ud over hele min krop, da hun får sin tunge ind imellem mine læber. Et gisp undslipper mine læber og min ånde rammer derfor hendes læber. Jeg trækker mig lidt væk fra hende.

"Jeg hader dig Alison" siger jeg lavt, hæst, og efter min mening.. Truende. Skoleklokken begynder at ringe, jeg stikker hovedet ned under vandhanen og tænder for det kolde vand. Da min mund er fyldt op med vand, kører jeg det rundt i munden, inden jeg spytter det ud igen.

Da jeg ser op på hende, står hun bare og kigger. Som om hun ikke har fattet noget af alt det der lige er sket. Jeg vifter med min hånd oppe foran hendes øjne, de fantastiske øjne.. Hun blinker hurtigt og ser rundt der inde, hendes blik ender på mig, med en slags beundring, men også had i øjnene.

"Eller gør du?" siger hun så og vender sig mod spejlene. Jeg ler bare lidt, inden jeg går udenfor på gangen. Hvordan kan jeg tage det så roligt?! Jeg har lige fået et kys, og endda af en pige! Endda af Alison, skolens snob og min fjende..!

 

"Nå, Frøken Kim, du havde tænkt dig at dukke op til timen, eller hva'?" Selv lærene virker sure på mig, men alligevel mobber de mig ikke, selvom de kommer med åndsvage kommentarer til at hvad jeg siger eller gør. Og nu vil jeg prøve bare være kold over for dem.

"Ja Mrs. Millers, det har jeg faktisk, og se nu er jeg her. Så ingen grund til at beklage sig vel?" Jeg niver hende i kinden, som man gjorde før i tiden eller i hvert fald i film, med små børn. Alle i klassen begynder så at grine, om det er over mig eller Mrs. Millers, ved jeg ikke..

"Sæt dig ned frøken Kim!" Siger hun strengt og rejser sig op i sin fulde højde. Jeg bider mig i underlæben, hun var da ikke så høj igår? Var hun? Jeg smiler så dumt og nejer kort af hende, jeg hopper så i gadedrengehop ned til min plads og lader mig dumpe ned i træsædet.

"Jeg er meget skuffet over dig og din opførsel frøken Kim." Hun ser ret anklagende på mig, hendes næseborer vibrere og hendes pupiller er små og vrede. Jeg smiler bare lalleglad til hende og trækker overbærende på skuldrene, jeg begynder så at vippe hovedet fra side til side.

"Slå op på side seksoghalvfjerds!" Siger hun vredt og lader et grumt smil spille på hendes læber. Jeg nikker så og lader som om jeg nejer, selvom jeg jo sidder på en stol. Jeg tager min bog op slår op på siden, der står noget med hvordan lærenes job er, og hvor svært det må være at være lærer.

"Helt ærligt Mrs. Millers, hvor er det kedeligt" beklager jeg mig og surmuler, dog stadig med det pisse irriterende, lalleglade smil over læberne. Hun slår hænderne ned i bordet, hendes næseborer er nu bare kæmpe store, jeg ser væk, da jeg ikke ligefrem har lyst til at se alt det der er inde i næsen, på hende.

"Ja, det er det nemlig, og du skal læse det hele, til imorgen!" Hun griner ondt og strækker sig, inden hun går over til katetret igen og sætter sig ned. Jeg ser ned i bogen og begynder roligt at læse, selvom jeg må indrømme, at den er ligeså kedelig som Mrs. Millers selv.

Pludselig bliver min læsning fuldkommen smadret, da Alison dukker op i mine tanker. Jeg ser kysset for mig, prøver at genopleve det. Jeg sidder sådan resten af timen og dagdrømmer om Alison og hendes læber, hendes øjne, hendes hænder. Bare alt ved hende.

"Ja, nu må i godt gå" siger Mrs. Millers og smiler ondt til alle os elever imens hun rejser sig op fra sin stol. Jeg pakker sammen og rejser mig op. Min nederdel stritter en del og passer egentlig meget godt til mit hår, som jo også stritter og lyser kraftigt op.

Jeg begynder at gå, hastigt ud imod kantinen, bare for at få tankerne om Alison væk. Jeg må overbevise mig selv om, at det kys ikke betyder noget, at Alison er den samme idiot som altid. Mine øjne søger over mod de populæres bord, jeg ser hende, hun sidder med en arm om sig. Den åndsvage Jason, hendes åndsvage kæreste, som aldrig bliver mig. Han kysser blidt hendes læber og tanken om mit kys med hende, overvinder igen.

Jeg kan mærke vreden boble overalt i min krop, jeg hader Alison, gør jeg ikke? Jeg ryster tanken af mig og begynder at gå imod bordet hvor jeg plejer at sidde. For det meste for mig selv, men til tider er der en der sætter sig ved min side. Dog er det ikke sådan speicelt tit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...