Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
24Kommentarer
6268Visninger
AA

19. Sophia - Tak for lort.

Jeg står i længere tid bare og sitrer imens jeg ser ned i gulvet inde på mit værelse. 

"Tænk at jeg troede hun ville kunne elske mig.. Hun har den fucking Jason!" Hvæser jeg vredt og kaster mig ned i sengen, "jeg hader hende!" Siger jeg for mig selv flere gange inden jeg sætter mig op.

"JEG HADER DIG ALISON!" Råber jeg så og håber at hun kan hører det, jeg håber at alle kan hører det. Jeg håber at jeg såre hende...

 

Jeg vågner den næste morgen og sukker, jeg orker bare ikke komme ud i skolen og se Jason sidde og snave på hende, som burde være min. Hende som mit hjerte banker hurtigere og hårdere for. Hende som jeg elsker...

"Men det er slut. Jeg har sagt jeg ikke vil se hende mere..." Hvisker jeg lavt for mig selv da jeg ser op i loftet. Der er lummert inde på mit værelse, sveden klistrer mit hår fast til min pande og får mit pink, kanin natsæt til at sidde stramt og klamt ind til min krop.

"Aldrig mere.." Hvisker jeg endnu lavere og sætter mig op i sengen og ser rundt. Jeg lukker kort efter mine øjne og genser vores skænderi. Hvis jeg bare ikke havde flippet så meget ud på hende... Men samtidig, var det ligeså forkert at tilgive hende, som at hun tilgav Jason.

Jeg mærker mit hjerte slå smertefuldt imod indersiden af mit bryst, og tårene der stiger op i mine øjne. Jeg sidder længe og prøver at holde tårene tilbage, ved at prøve ikke at tænke på hende, eller finde de dårlige ting ved hende. Men det ender alligevel med at tårene strømmer ned af mine kinder.

Jeg hører hendes "farvel." Runge i mine øre igen og igen, imens jeg koncentrere mig om ikke at råbe et eller andet, som alle vil kunne hører.

"Pinkie!" Hvæser jeg så for mig selv og kommer på benene, selvom tårene forsat løber ned af mine kinder, som små varme kilder. 

"Jeg hader kælenavnet lige så meget som jeg hader hende!" Udbryder jeg og sætter mig træt ned i stolen. Jeg snøfter så kort og ser på klokken. Der er kun et kvarter til jeg skal møde. Jeg lukker så bare mine øjne i og trækker vejret tungt. Der går et minut, to, tre, fem, ti. Hvor jeg bare sidder og trækker vejret, lytter til min vejrtrækning, menneskerne der løber rundt nede på gaden og i resten af lejligheden.

Jeg åbner så mine øjne og rækker ud efter min telefon med de små kaninøre på, jeg tager den op og ringer til vores rektor. 

"Det er Wellet High's rektor, hvem taler jeg med?" Jeg snøfter en enkelt gang og lukker mine øjne i.

"Hej rektor.." Siger jeg så lavt, jeg kan hører eleverne snakke i den anden ende af røret, han må have nogen oppe ved sig. "Det er Sophia Kim." Siger jeg så lavere og bider mig i underlæben.

"Ja hvad er der? Du er ikke mødt op? Er du syg?" Jeg rejser mig op og tænker mig kort om.

"Ja, jeg har fået en influenza. Jeg bliver hjemme i dag. Måske også i morgen, det skal jeg snakke med mine forældre om." Siger jeg lavt og ligger mig ned i min seng. Jeg kunne jo ikke sige at jeg fik knust mit hjerte i går? Kunne jeg?

"Okay Frk. Kim..." Jeg hører noget larm i baggrunden og Alison's sukkersøde stemme, efterfulgt af Jason's. "Alison! Du kan kysse din kæreste der hjemme!" Siger rektoren højt og jeg kan næsten se hans røde grisse-lignende ansigt.

"Det gør jeg også." Høre jeg Alison fnise lavt. Jeg føler som om at mit hjerte falder endnu mere fra hinanden. Jeg lukker mine øjne stramt i.

"Jeg må... Jeg må smutte nu, farvel rektor." Siger jeg og ligger hurtigt på og kyler telefonen ind i væggen. "Til hekkenfeldt med dig Alison!" Siger jeg vredt og tænker slet ikke på at min telefon nu ligger smadret over i min sofa. Jeg tager så dynen over mig igen og trækker vejret hurtigt og vredt.

 

Dagen efter kommer mine forældre op til mig, jeg ligger i min seng og spiller et spil på min mobil, da kedsomheden virkelig ikke er til at kvæle på andre måder.

"Sophia skat, hvad er der galt med dig?" Spørger min mor og sætter sig ned på min sengekant, jeg ligger min mobil ned under dynen, da baggrunden forstiller Alison. Jeg har stadig ikke had nok til at slette billedet.

"Ikke noget mor.." Siger jeg bare og sukker lavt, hun ligger sin hånd på min skulder og massere den blidt. "Moar!" Siger jeg så og river mig fri og ser ned af mit kanin nattøj.

"Hvis der ikke er noget galt med dig, så gå i skole." Siger min far bare højt og irriterende. Jeg himler med øjnene. "Sophia Kim! Afsted!" Siger han så og går ud fra mit værelse uden et ord mere. Min mor der imod, ligger en hånd over min pande og ser på mig, hun virker ikke just mor-bekymret, men alligevel med en tand af nervøsitet. For hun vil jo ikke betale for en skolegang til en datter der alligevel ikke er der.

"Du har ikke feber." Konstatere hun bare og rejser sig op, jeg ser op på hende. "Tag så i skole, der er stadig en halv time til du skal møde." Hun vender om på hælen og går ud.

Jeg sætter mig så bare op og ser efter dem, det kan de seriøst ikke mene? Skal jeg nu ud til den skole hvor folk sikkert bare har tænkt sig at mobbe mig endnu mere, end de i forvejen gør.

"Jeg hader jer." Siger jeg så ufattelig lavt, næsten som et lillebarn der vil have sin vilje, jeg trækker vejret tungt da jeg rejser mig op og går over til mit skab. Jeg finder så et par stramme sorte jeans, en stram mørkerød top med stropper og så en mørk, pink, tanktop, samt undertøj. Jeg går med det samme ud på badeværelset og gør mig klar. Dog tager jeg kun lidt mascara og meget svag, mørkerød øjenskygge. 

Jeg går så ud fra badeværelset og lukker øjnene kort i, inden jeg går over og pakker min taske, med de bøger jeg nu skal bruge i dag.

Efter kort til sidder jeg ude i min bil på vej i skole, med tasken på pladsen ved siden af mig og kaninørene som sidder på en pink hårbøjle i mit skød, kører jeg af sted imod skolen. Selvom jeg nok allerede ved hvad der venter mig...

Mobning...

 

"Sophia!" Hører jeg en stemme råbe idet jeg kommer ind for de store døre til skolen. Jeg lukker kort mine øjne i og vender mig om imod en pige der går på samme årgang som mig. Jeg tvinger et falsk smil frem.

"Hvor var du i går?" Spørger hun så og vender næsen i sky. Arrogante bitch. Jeg bider tænderne sammen, da jeg egentlig ikke havde forberedt mig på det spørgsmål.

"Jeg var.. Jeg var syg." Siger jeg så og prøver stadig at holde den venlige maske, selvom jeg inderligt gerne vil stikke hende en lussing.

"Nå. Vi var altså på hold sammen i Fysik! Og du blev bare væk, du er skyld i at jeg skulle bruge hele dagen igår på at farve mit hår blondt igen." Siger hun og ser på mig med meget vrede og arrogance, jeg himler nu bare med øjnene.

"Og det skulle være mit problem?" Jeg forsætter sætningen inde i hovedet: Jeg blev brændt af af min eneste ene, på grund af hendes popularitet, jeg har det værre! - Dog siger jeg det ikke, da det ville virke.. Underligt.

"Ja! Jeg gider sgu da ikke gå rundt med pink hår, ligesom dig. Taber!" Jeg bider tænderne sammen og ser efter hende da hun begynder at hoppe afsted med hendes lange, blonde hår efter sig.

"Tak for lort." Siger jeg så bare lavt og går imod det klasseværelse jeg skal være i, jeg skulle aldrig være skiftet til den her skole. Den har fuldkommen ruineret mit selvværd...

 

Tak for lort...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...