Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
24Kommentarer
6249Visninger
AA

23. Sophia - Havregrød, slåskamp og hulkende Gloria. Omg...

Jeg vandrer igennem skolens kedelige gange, efter jeg har mistet Alison har det hele virket mere gråt og dagene længere. Jeg bider tænderne svagt sammen, idet at nogen begynder at smågrine. Jeg går blot videre, og hanker kort op i min skoletaske. Det blå vedhæng klirrer kort imod tasken. Det hele virker så stille og trist. Dog kan jeg se alle omkring mig snakker, kysser, krammer eller bare griner.

Måske har jeg bare lukket alt ude, al snakken, kyssen, krammerierne og grinene. Nu vandrer jeg bare igennem skolen, fra time til time, som en hjerteløs zombie. Dog stivner jeg fuldkommen da jeg hører en stemme. Hendes stemme.

"Sophia!" Hører jeg bag mig, jeg vender mig langsomt op og mærker to arme lukke sig omkring mig. Jeg mærker duften af Alison fylde mine næseboer og trygheden ligge sig over min krop.

Dog er det ikke Alison, det er Gloria.

"Årh hvor har jeg savnet at se det pink hår!" Hun roder i mit hår og smiler stort, jeg får også et lille smil om læberne. Hendes duft er helt fantastisk! Den minder mig om kærligheden og om Alison.

Gloria smiler mere og fjerner lidt hår fra min pande. Mit smil stivner fuldkommen da jeg mærker den rigtige duft...

"Oh, my, god, hvor jeg bare hader Rektor Bellet!" Hører jeg så en stemme bag mig. En stemme jeg aldrig glemmer. Alison. Jeg vender mig af ren refleks om imod hende.

Hendes fyldige læber og hendes mørke hår, den søde duft og den lille næse. Alt sammen...

Hun kommer over imod mig, hendes skridt er rolige, pigerne ser uforståligt på hende da hun ligger armene omkring mig. Hun presser sine læber imod min pande og imod mine læber. Hun lader sine fingre kærtegne min kind og hals.

Glæden er overstrømmende, boblende og helt fantastisk kildrende. Dog er det også de der får mig til at indse, at det jo ikke er virkelighed det her. Jeg vender tilbage til virkeligheden, hvor Alison bare står og stirre irriteret på mig, hvor Jason og Kate i al hemmelighed snaver bag skolen og hvor Gloria render efter mig som en hund.

Jeg ser på Gloria der står og smiler stort. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, umiddelbart var at flygte min første idé. Men altså, det er ikke ligefrem noget jeg vil have Gloria til at se. Hvorfor vil jeg egentlig ikke det?

"Det var hendes skyld jeg skulle op til Rektor Bellet!" Siger Alison højt, og pigegruppen omkring hende gisper højt. En hvisken spreder sig omkring os, og jeg bakker langsomt bag ud. Gloria gør det samme og smiler selvsikkert. Jeg bider mig i underlæben og vender mig så om og begynder at gå i et raskt tempo.

"Jacksoooon!" Høre jeg Alison sige, på den der skingre og alligevel forførende måde. Tøsestemmen. "Hende der fik mig op til Rektor Bellet i dag." Siger hun med den samme stemme. Jason svarer et eller andet jeg ikke kan høre og smiler kort til hende.

 

"Nøj! Jeg troede Alison ville flå mig levende!" Siger Gloria da hun kommer over til mig i kantinen. Hun har sat sit hår op i en knold, de har sikkert haft fysik. "For på Wellet High spilder vi ikke vores penge på de der dumme badehætter!" - Som pedellen Georg sagde engang.

"Fysik?" Spørger jeg kort og hun nikker kort. "Tænkte jeg nok." Jeg prikker kort til hendes knold. Hun smiler stort og ser op i kantinen.

"Hvad er der for noget mad i dag?" Spørger hun så, da jeg ikke har taget noget. 

"Grød."

"Hvad for noget grød?"

"Noget klamt gråt grød."

"Havregrød?"

"Det kan godt være, hvis der er gulerødder og agurk i." Siger jeg og rynker på næsen, den lugter ikke særlig indbydende, eller godt for den sags skyld. Hun rynker panden og ser over imod kantine damen, hun er en stor og tyk dame. Hun hedder vist nok Doris eller noget.

"Ew.." Siger hun så kort og ser på mig, "skal du have noget?" Jeg ryster på hovedet og ser kort på hende.

"Nej, det har jeg i hvert fald ikke tænkt mig." Siger jeg kort og smiler skævt. Jeg ryster så kort på hovedet da hun rejser sig og går over imod kantine køen, den er ikke særlig lang. 

"Ja bare den der.. Grød." Høre jeg Gloria sige. Da grøden rammer hendes tallerken giver det et ordenligt: SPLAT! Og sprøjter op i hendes ansigt og hår.

Hun kommer tilbage med rynket næse og rynkede øjenbryn.

"Vil du ikke lige hjælpe det her af mig?" Spørger hun og ler kort, jeg nikker så og finder en serviet. Hun sætter sig ned og stiller grøden på bordet.

"Eij... Det ser altså virkelig... Virkelig ulækkert ud." Siger jeg kort da hun vender sig imod mig. Jeg begynder så at tørre grøden af hendes ansigt. 

Jeg når kun lige at tørre det sidste grød af hendes ansigt da jeg høre en stemme bag mig.

"Gloria, jeg skal lige snakke under fire øjne med dig." Jeg vender mig om og får øje på Alison. Gloria rejser sig op og får en smule grød ud af håret. Hendes blik er koldt og hun vandrer efter Alison.

Jeg burde blive siddende, det ved jeg godt, men jeg rejser mig op. Jeg går på listetæer efter Alison og Gloria. De går ud på pigetoilettet og lukker døren efter sig.

"Hvorfor fuck sagde du det?!" Høre jeg Alison's stemme sige højt.

"Fordi."

"Jamen, hvorfor?!" Hun bliver klart mere irriteret af Gloria's flabede svar, og hun har sikkert også et stort og flabet smil om læberne.

"Fordi jeg havde lyst." Lyder Gloria's svar. Jeg åbner døren lidt og ser ind, jeg kan kun se Alisons ryg. Dog har Gloria ikke et stort og flabet smil om læberne, hun ser faktisk fuldkommen ligeglad ud.

"Du fik mig op til Rektor jeg-ved-alt-om-dig." Siger Alison kort for hoved og jeg kan næsten se hendes sammenknebene dræberøjne. Jeg kigger kort ind af døren, dog stadig så de ikke ser mig. Jeg kan så se Alison stikke Gloria en lussing. Ikke en syngende en, som jeg så inderligt gerne vil give Jason.

"Hvad er det du tænker på din lille møg luder!" Jeg gisper og trækker mig hurtigt tilbage og op af væggen. Mit hjerte hamre og jeg ved pludselig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg høre så endnu et slag, lussing, og så et skrig. Jeg bider mig i kinden da Jason og to andre drenge kommer løbende imod pigetoilettet. Pigetoilettet?! De kan sgu da ikke gå der ind?!

"Alison!" Hører jeg Jason råbe da han kommer ind. Jeg vælger kort at kigge ind af sprækken ved døren, og får øje på de to drenge der går imod Gloria med et truende blik.

 

Gloria's synsvinkel:

 

Drengene havde helt sikkert tænkt sig at tæve mig, måske endda også ydmyge mig. Men det skal jeg nok sørge for at de ikke kommer til. Jeg mærker langsomt mine sorte vinger begynde at gro ud af min ryg og de ligeså sorte horn i min pande. Alle stirre på mig da jeg former en mørke lilla kugle imellem mine to hænder.

"Hvad fanden er hun for en?!" Den ene drenge hvisker nervøst til den anden og de træder tre skridt bag ud.

"Så det gad du godt vide?" Jeg smiler koldt til dem og presser lidt sammen imod kuglen så den bliver flad som en tallerken.

Drengene flygter, men Jason holder stadig omkring Alison, der begge stirre op på mig. Jep op, jeg vokser også når jeg bliver til mig selv. Jeg griner kort og sender den første af sted. De dukker sig hurtigt og min lilla'e kugle rammer spejlet og forsvinder. Jeg skyder igen efter dem men denne gang kaster de sig ud til siden.

Jeg høre så døren gå op og jeg bliver hurtigt Gloria igen. Jeg ser over imod Sophia der kommer brasende ind. Jeg ligger så armene omkring mig selv og begynder at græde. Godt skuespil, right? Jeg hulker faktisk og Jason ser op på mig med store øjne. Sophia går over til mig og ligger en arm omkring mig, min ene kind er stadig lidt opsvulmet og rød. Men ikke ligefrem noget at græde over. Godt at min t-shirt var gået lidt i stykker af vingerne. Nu ligner det jeg faktisk er blevet tævet.

Sophia ser kort over imod Alison og fnyser kort. Jeg smiler koldt til både Jason og Alison da Sophia kigger væk. De gyser.

"Kom, lad os finde noget is til den kind." Siger Sophia så omsorgfuldt og medfølende. Bvadr! Medfølelse er noget af det værste, ever!

Jeg hulker lavt og nikker så, imens jeg tager mig til kinden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...