Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
38Kommentarer
6100Visninger
AA

13. Sophia - Had

Jeg står bare længe og stirre på hende, vreden bobler inden i mig imens jeg bare stirre på hende med smalle øjne. Jeg stikker hende så en syngende lussing, som giver genlyd i hele kantinen. Alle eleverne stirre over på os, jeg vender om på hælen og kyler den skål som tomatsuppen var i, ned i gulvet så den siger en metallisk lyd imod fliserne der inde. 

"Jeg hader dig Alison" hvæser jeg så med ryggen imod hende, inden jeg vandre, vredt og bestemt ned igennem gangen. Tomatsuppen i mit ansigt bliver lidt efter lidt skyllet væk af mine salte tåre. Jeg kommer ind på badeværelset, som jeg efterhånden er blevet vant til at være på.

Jeg ser på mit spejlbilled, jeg er smurt ind i mad. Vandet begynder at løbe ud over mit ansigt da jeg tænder for det, jeg har stukket hovedet hele vejen ned under vandhanen og vasker mit hoved. Jeg trækker vejret hurtigt og jeg ryster også en smule over hele kroppen.

Jeg bider så tænderne sammen og vasker så det jeg kan af min hals og kraveben inden jeg går der ud igen, frygtløst, imod madkrigen. Jeg ser over på Alison som bare står og stirre ud i luften, jeg er ikke sikker på om hun enten har det dårligt over at have gjort mig til grin, eller at hun bare er målløs over at jeg kastede suppe i fjæset på hende.

Jeg går over og tager majonæse kattonen og går over til Alison igen. Jeg smiler ondt og sprøjter den ud over hendes bare, solbrune og tiltrækkende ben. Men også over hendes hals og bryst.

Jeg smiler så så ondt som jeg lige i denne situation kan. For det er jo sådan set, den pige jeg elsker mest i hele verden. Jeg lige har sprøjtet til med en slags dressing.

"Hovsa, der var ikke så meget tilbage i den." Siger jeg og ryster lidt med majonæse kattonen. Jeg smiler skævt imens hun bare dirre af vrede. Dog hader jeg nok hende højere end hun hader mig. Det her er ikke noget jeg kan se igennem fingre med. Hun har gjort min til grin foran hele skolen.

"Sophia Kim! Hvad fanden tænker du på?!" Spørger hun vredt og tager to skridt over imod mig. Sikkert for at virke vred og truende. Dog synes jeg bare hun ser smuk ud, på den måde hun bevæger sig.

"Alison, jeg tænker lidt på den her majonæse og dig." Siger jeg og vender straks om på hælen, da jeg godt ved hvad der venter mig. Jeg tager hurtigt tre skridt væk, men mærker så noget vådt, som vand løbe ned af mig. Jeg gisper og vender mig om og ser direkte op i Alison's smukke øjne.

Hun står med en spand, som nu er tom. Jeg læser hurtigt på det lille klistermærke, som sidder på siden af spanden. Det var fetaost i tern, og det våde. Var væden fra det. Jeg lader som om jeg skal til at kaste op, selvom jeg vel egentlig nok også mest har lyst til det.

"Hvad fanden tænker du på Alison?!" Spørger jeg så og ser op på hende. Nu er rollerne byttet om, nu er hun den der smider mad i hovedet på mig, og nu er det mig der dirre og ryster af vrede. Hun smiler skævt og med en snært af hånd inden hun lavt ler.

"Jeg tænker på lidt for gammel fetaost og dig." Siger hun så. Mit pink pandehår kommer ned for mit ene øje, klistret af meget forskelligt slags mad. Jeg prøver at puste det væk, men hårene har samlet sig i en stor klump og er stortset umulig at pust væk.

"Jeg, hader, dig, Alison." Hvæser jeg hende så lige op i hovedet, hendes smil stivner. Hun kan sikkert se at jeg mener det fuldt ud nu. Hvor jeg før bare ikke kunne lide hende, så hader jeg hende lige nu. Hun har gjort mig til grin, været skyld i et måske bøjet ribben og så alt det her madrod.

"Jeg.. Jeg hader, ikke dig." Siger hun så lavt, og smilet forsvinder fra hendes ansigt som hendes blod. Mit ansigt stivner sikkert også da jeg hører det, ihvertfald holder den boblende vrede en pause for lidt tid.

"Alison Jones og Sophia Kim! Kom op på rektors kontor, lige nu!" Hører vi begge i højtalerne, jeg stirre lidt på hende inden jeg vender om på hælen og går imod rektors kontor. Jeg kan mærke at Alison er lige i hælende på mig.

 

Rektor ser virkelig vred ud, hans blodåre er kæmpe store og han presser sine pegefingre imod hans tinding. Jeg sætter mig tøvende ned i stolen foran hans skrivebord og Alison tager plads i den ved siden af. Hans pupiller er små da han åbner sine grøn/brune øjne. Han stirre på os begge to i noget tid, inden han så rynker på næsen. Sikkert af den underlige lugt af majonæse, suppe, kartoffelmos og fetaost som er blandet sammen.

"Alison Jones. Jeg vil starte med din... Opførelse." Siger han så og roder kort, i sir mørke hår med sinde små pølsefingre. Alison stivner en smule og ser så ned i gulvet, det ligner lidt at hun har været her oppe før.

"Det var fuldkommen uacceptabelt at en 2.G'er kunne finde på at kaste kartoffelmos på en 1.G'er uden grund. Vil du være venlig at forklarer hvorfor du gjorde det?" Hans store kinder vibrere nærmest i vrede og hans hoved er helt rødt.

Alison prøver at sige noget, men det er tydeligt at hun ikke ligefrem har nemt ved det. Jeg ser længe på hende, da jeg også gerne vil have en forklaring på hvorfor hun gjorde det. Hun trækker så bare på skuldrene og siger noget så lavt at jeg ikke kan hører det.

Rektor nikker så og ser over på mig, hans ansigt er bare hårdt og vredt. Han har sikkert set frem til sin frokost, som nu bliver spoleret af to piger der begyndte en madkamp nede i kantinen.

"Og miss Kim. Hvad er din forklaring så?" Jeg smiler, eller jeg prøver på at smile til ham. Hvilket jeg ikke ved om det lykkedes eller om det ikke lykkedes.

"Hm.. Efter Jason, som jo er Alison's kæreste." Jeg vrænger nærmest ordet: kæreste ud, fordi hver gang jeg siger det, skærer det smertefuldt i mit hjerte. Han gør en bevægelse med hånden der viser at jeg skal forsætte med at fortælle min forklaring.

"Efter Jason havde råbt af hende, var jeg gået over til hende, og havde spurgt om hun var okay. Hvor hun så bare havde ladet som om hun ikke kendte mig. Og så gik jeg jo så igen.." Jeg fortæller hele historien til Rektor Bellet. Han lytter skam også interesseret. 

"Og så endte vi jo så her" forklarer jeg og smiler lidt til ham, Alison ser rent faktisk ud til at have skyld følelse, nu hvor hun hører historien fra min side, og ikke længere fra der hvor hun havde lyst til at spille kostbar og lade som om hun ikke kendte mig. Og slet ikke mine læber.

"Fint, i må gå, men der venter jer to ugers eftersidning, hvor i begge skal snakke med hinanden og en lærer, som bliver skiftet ud hver anden dag." Han nikker kort til os og rynker så igen på næsen, da vi stadig er sølet ind i mad.

"Men først burde i gå ned i gymnastik salens bad. Og få vasket alt.. Det der væk." Han hentyder helt sikkert til alt det mad vi har på os. Jeg nikker kort og kommer op at stå, selvom stolen efterhånden har klistret sig fast til mine stramme jeans. Den kartoffelmos er altså lidt for klæbrig.

"Okay Rektor Bellet. Vi ses sikkert en anden gang." Siger jeg og bukker for ham med et drillende smil om mine læber. Alison ligner mest af alt et lig. Hun er bleg, det kan selvfølgelig også være på grund af majonæsen som jeg har sprøjtet ud over hende.

Jeg træder så ud fra Rektor's kontor og ud på den alt for hvide gang. De eneste farver der er, er på gulvet. Hvor at Alison's og mine fodspor er. Nogle i røde og andre i gule. Jeg smiler for mig selv og prøver at træde på mine egne fodspor. Alison kommer så ud og lukker døren efter sig.

"Jeg kan ikke fatte at du lige har fortalt alt hvad der skete!" Siger hun vredt og giver mig en uvenlig lammer på armen. Jeg ser så ned på min skulder og massere den kort.

"Auch, hvad skulle det til for?" Spørger jeg og stikker hende en lammer. Jeg kniber så øjnene sammen og ser på hende. Hun sukker højlydt og ser fremad igen, med det der: jeg kender hende ikke Blik. Jeg himler med øjnene og ser så også fremad. Det er åbenlyst at hun ikke ved hvad hun skal svarer mig. Men hun behøves da heller ikke svarer mig. Jeg ved at hun er sur på mig over at jeg sagde at Jason råbte af hende foran alle andre.

"Du er bare en stor nar." Siger vi i munden på hinanden og jeg sukker så lavt. Kan hun læse tanker? Jeg ser kort over på hende og trækker så vejret tungt et øjeblik. Jeg drejer så ned imod gymnastik salen, hvor man først skal igennem før man kommer til badet. Eller som Rektor Bellet kalder det: badeværelset.

Jeg kommer ind i salen og ser mig omkring, jeg har kun været der få gange før. Hvor jeg havde gymnastik, hvilket jeg har droppet nu. Jeg går så bare igennem salen uden at opdage at Alison ikke følger med. Hun står bag mig og.. Sig mig, græder hun?

Jeg kigger mig over skulderen og ser over på hende. Hendes skuldre ryster og hendes hoved har hun gemt i sine suppe-røde fingre. Jeg vender så om på hælen og går over til hende.

"Hvad er der galt med dig Alison Jones?" Spørger jeg kort og himler med øjnene. Hun ser op på mig med røde øjne og en bævrende underlæbe.

"Hvorfor er Jason så sur... Sur på mig?" Stammer hun og hiver efter vejret som om hun skal til at dø. Jeg himler kort med øjnene. Nå så det er dét hun er ked af det over. Ikke at hun har gjort mig til grin eller noget. Nej, nej, nej. Fordi Jason har opdaget hvilken bitch hun er, og har derfor droppet hende. Derfor er hun ked af det.

"Fordi du ganske enkelt spiller kostbar. Hvilket du ikke har nogen som helst grund til at gøre Alison." Siger jeg som om det var en selvfølge. Hun ser op på mig med store, røde og våde øjne. Hun vifter igen sine hænder foran sit ansigt og gisper efter vejret.

"Jep, du hørte rigtigt, jeg sagde at du ingen grund havde til at..."

SMAK!

Jeg kan ikke fatte det. Alison har lige stukket mig en lussing. Jeg ser vredt på hende og bider så hårdt tænderne sammen i vrede.

"Hvad fanden har du inde i dit hoved?! Altså udover din minimale hjerne, hvis du da har en?!" Jeg vender så om på hælen igen og går ind til badene. Jeg smækker døren i efter mig så jeg måske kan slippe for at høre på hendes forbandede tuden. 

"Jeg har sgu da ret til at være pisse sur. Hun gør ikke andet end at irritere mig, eller kysse mig!" Hvæser jeg vredt og finder et håndklæde inde i mit skab. Ja, vi har et skab hver eneste pige her nede i baderummet. Der er faktisk hele to vægge fyldte med små skabe der er ikke er mere en en halv meter på hver side.

Jeg tager så vredt min t-shirt af og smider den ned på bænken. Min ene kind dunker og er sikkert helt vildt rød, men jeg tager mig ikke af den. Den bitch kan fandme godt finde ud af at give lussinger så det synger for ørene.

Jeg tager så mine bukser og underbukser af. Det lille vægspejl foran mig, viser at jeg har ret, min kind er helt vildt rød og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at den rent faktisk dunker. Jeg tager så min bh af og går over imod badene igen. 

Jeg tænder for en af bruserne og stiller mig ind under det varme vand som rammer ned på mig. Jeg smiler for mig selv da jeg rent faktisk nyder at få vasket alt maden væk fra mig. Jeg høre så en dør gå op, og derefter blive smækket i igen. Efter det hører jeg en højlydt hulken.

Alison er kommet.. Jaa, fedt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...