Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
38Kommentarer
6098Visninger
AA

4. Alison - Sophia

Ser efter pigen da hun hurtigt løber ud af kantinen. Jeg havde set det hele. Men min mund var som fastlåst da jeg ville advare hende, om drengen med coalen.

  "Så du lige dét, Alie?" siger Kate pludselig, lidt smågrinene. Hun hentyder nok til pigen med det pink hår.

Jeg nikker svagt. Min mund er stadig lukket.

  "Alie!" udbryder Kate så igen. "Din næse!" Først ser jeg undrende på hende men så finder hun sin lille lyseblå taske frem. Hun roder lidt rundt nede i den men trækker så et lille guldskrin op. Hun rækker den til mig og jeg åbner den.

Jeg ser mig i det spejlet lille spejl der hænger på undersiden af låget. Ja, Min næse..

  "Pudder!" hvæser jeg og fare op. Jeg rækker ikke Kate skrinet igen men løber dog bare ud af kantinens glasdobbeltdør. Jeg løber ud på gangen og stopper op ved den første dør til pigernes toilet. Jeg flår nærmest døren op.

Jeg bemærker dog ikke det lille gisp da jeg træder ind. I stedet går jeg over til et spejl der hænger over de tre vaske herinde. Det er først nu jeg får øje på det.

En pige med pink hår, står og ser forskrækket på mig. Hun har ingen trøje på.. Hun har ingen trøje på!

Jeg gisper og vender mig hurtigt om. Ja, det er hende!

Pigen skære ansigt og skriger kort hvorefter hun tager noget der ligner en hvid bunke stof frem fra gulvet og dækker det for hende. Det er først nu jeg opdager at det er en skjorte hun holder op foran brystet og maven. Hun tager den ikke på, da der er en brunlig farve, der dækker hele ryggen på skjorten. Hun er brand rød i hovedet.

Selvom skjorten dækker for noget af hendes krop, nåede jeg alligevel at scanne hende igennem; Hun er tynd rundt om maven og hendes lår er ligeså. Hendes hud er let gylden og har ingen pletter, bumser eller sår. 

Vi står der i nået tid mens vi bare glor som forstenet på hinanden.

  "E-Er du ny her?" Mine læber bevæger sig nærmest ikke da jeg spørger hende.

Hun nikker svagt.

  "Cool." Akavet. Den akavede stemning tager som sædvanligt over.

Jeg skraber lidt med foden i gulvet og kigger ned.

  "Skal jeg hjælpe med noget?" Jeg kigger igen op, afventende på et svar.

Hun nikker igen.

  "J-Jeg er helt klistret på ryggen .." Dette er første gang jeg høre hendes stemme. Hendes utrolige blide stemme, men samtidig lidt hård i undertonen.

  "Okay.." Okay? Okay?! Hvorfor lige et okay?! Why me..?

Der var lidt tavshed.

  "Men, vil du så hjælpe?" siger hun så.

  "Øh, nårh ja," mumler jeg og går hen til servieterne der hænger i en hvid boks på væggen. Jeg tager et par stykker og tænder for vandhanen. Jeg lader det kolde vand løbe lidt og lader så papirene blive våde. Jeg slukker for vandet da papirene næsten er helt gennemblødte nu.

Jeg går om bag pigen så hendes ryg er synlig. Den er helt klistret ind i noget brunligt stas. Jeg begynder at tørre det af, dog med lidt besvær.

  "T-Tak." stammer hun svagt.

Jeg tager nogle nye papirer og gør dem våde, før jeg igen begynder at tørre cola af hendes ryg. 

  "Jeg tror det hele er af nu," siger jeg og smider papirene i skraldespanden.

  "Tak," gentager hun. "Nu er den bare helt våd." Hun fniser lidt. 

Jeg smiler og går over og tager nogle flere papirer og begynder at tørre vandet af.

 

  "Tak," siger hun og rækker hendes hånd ud.

Jeg kigger på den lidt men tager så i mod de og trykker den blidt.

  "Det var så lidt." Jeg smiler og hun gengælder. "Jeg hedder forresten Alison," Hun nikker.

  "Jeg hedder Sophia. Jeg er ny her på skolen"

  "Jeg synes heller ikke jeg har set det pink lys før." Hun kommer til at grine lidt og jeg smiler bare. 

Jeg slipper hendes hånd og går over til en af de tre vaske, hvor jeg har lagt det lille skrin. Jeg åbner den og leder efter puderen.

Sophia står stadig kun iført bh, da hendes hvide skjorte stadig er svøbt ind i sodavand.

  "Hvor længe har du så gået her?" spørger hun forsigtigt.

  "Jeg startede ligesom alle andre i 1. g," svare jeg. "Du har vel også fundet ud af at jeg sider ved de populæres bord?" tilføjer jeg med selvtillid. Hun nikker og noget rammer ned i mig som et lyn. Jeg pakker skrinet sammen igen og vender mig om.

  "Jeg burde ikke være her sammen med dig," hvæser jeg panikslagen. "Hvis andre finder ud af at jeg har hjulpet.. Ehm.."

  "Sophia," siger hun. "Nej, eller mig, mener jeg. Eller dig, for det er jo fra din synsvinkel."

  "Ja.. Men hvis andre finder ud af at jeg har hjulpet dig! Så er jeg virkelig på spanden!"

Jeg går med hastige skridt over mod døren og rækker ud efter håndtaget.

  "Jamen, hvorfor ikke?" spørger hun så.

  "Fordi, at.." Jeg tøver lidt. Ville det være ondt at sige? "Fordi at populære bare ikke skal være sammen med nogen som dig!" Jeg vender mig om, klar til en reaktion. Men hun står bare helt stille med store øjne.

  "D-Du var da så sød ligefør," hvisker hun næsten lydløst.

  "Jamen!" siger jeg ophidset. "Farvel Sophia." Og med de ord styrter jeg ud af døren.

Hvad fanden har jeg gang i?! Jeg har simpelthen aldrig gjort noget lignende. Når nogen plejer at have brug for hjælp, ignorere jeg dem bare. Var jeg ved at ændre mig, eller sådan noget? Hvorfor er Sophia anderledes?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...