Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
38Kommentarer
6097Visninger
AA

18. Alison - Skænderiet

Hvad fuck har Sophia gang i?!

  "Sophia, stop, jeg beder dig," mumler jeg bedene i kysset, men bliver afbrudt af hendes tunge.

  "Jeg skal da også ha' det lidt sjovt.." fniser hun drillende og lyner igen ned for mine bukser.

  "S-Sophia!"

  "A-Alie!" siger hun igen drillende og fniser igen kort. Jeg hvæser lidt, da hun endelig fjerner sine læber fra mine.

  "Men det er ikke sjovt at ligge nederst," mumler jeg og stikker underlæben frem, som et lille barn der ikke får sin vilje. Sophia ler kort og kysser ned langs mit ene ribben.

  "Nemlig!" hvisker hun bare kært tilbage og trækker mine shorts lidt længere ned. Det er som regel nu jeg ville vende mig om, men Sophia har et for stærkt greb om mig.

  "Forhelved, Sophia!" Hun fniser endnu engang og trækker mine shorts helt ned over mine fødder. Jeg sukker højlyt og læner mit hoved tilbage på sengen jeg ligger på. Jeg lukker mine øjne, mens jeg igen mærker Sophia's læber mod mit kraveben, og hendes lette vægt på min mave.

  "Alie..?" spørger hun stille og kærtegner blidt min kind med hendes hånd. "Sover du, smukke?" Jeg prøver at slappe helt af i ansigtet, selvom min mund er en smule urolig. Jeg høre hun sukke lidt irriteret, og med et sæt, drejer jeg og rundt, så det nu er hende der er offeret.

  "Ha!" råber jeg bare og ser truende ned på hende. Hun ser chokeret tilbage og samtidig bange. Jeg smiler skadefro og knapper hendes bukser - eller, i virkeligheden mine - op, og trækker dem hurtigt af hende inden hun overhovedet når at gøre modstand. 

  "A-Alison!" råber hun kort og prøver opgivende at række ud efter hendes shorts. Jeg holder dem ud foran hende, og smider dem hen i hjørnet af værelset. 

  "Hvad blev der af, 'Alie, smukke'?" spørger jeg og ler kort, inden jeg presser mine læber mod hendes. Hun gør en smule mostand i starten, men jeg holder hende nede. "Lig nu stille!" hvæser jeg og holder hendes arme op over hendes hoved. Det hjælper ikke meget, da hun bare begynder at sparke med benene. "Det er mig der er ældst! Jeg bestemmer, jeg har også mest forstand på det!" Hun holder endelig op med at sparke med benene, og laver i stedet hundehvalpe øjne.

  "Ej, lad nu være, Sophia," sukker jeg og ser bort fra hendes perfekte ansigt. Hun smiler og laver trutmund. 

  "Så er der alligevel noget, der stikker dig, hva'? hvisker hun og snor sine ben rundt om mine hofter, og hendes arme over mine nakke, så hun nærmest hænger som et dovendyr på mig, med ryggen ned i sengen. Jeg smiler og bøjer ned mod hendes ansigt, og rammer hendes læber.

Men det øjeblik vores læber mødes, er jeg en smule ukoncentreret og tænker mig selvfølgelig ikke om, da Sophia med et sæt får vendt os rundt, endnu engang. Vores læber er stadig mod hinanden, da jeg igen ruller over hende, men hun har endnu ikke i sinde til at give op. Det ender faktisk med at vi ligger og ruller rundt på sengen, mens vores læber stadig er hårdt presset mod hinanden. Da Sophia igen får kæmpet sig øverst, giver hun med det samme slip på mine læber, og sætter hårdt sine knæ mod sengens madras, så jeg ikke kan bevæge mig. Nu er det min tur...

  "Nu er det din tur," hvisker Sophia med sin hæse stemme, som bare ikke virker truende! Siden vores første kys på pigernes toilet, har den bare virket mere... Sexet.

Lige med det samme hendes fingerspidser tager fat om ræmmen til mine underbukser, høres der endnu et lille bing, som i elevatoren. Sophia kigger sig lidt rundt, men rejser sig så op og går hen til mine bukser der ligger et stykke væk fra sengen.

  "Pinkie.." brokker jeg mig surmulende og strækker træt min krop. "Kom tilbage..." Hun fniser kort og tager min mobil op af lommen af mine bukser. 

  "Pinkie?" gentager hun spørgene og kaster mobilen hen på min mave. Jeg giver et lille støn fra mig, men tager så den kolde tingest op. Da jeg tænder for den, ser jeg en sms fra Jason. Jeg hvæser kort og smider mobilen fra mig på sengen, da den igen begynder at bibbe. 

  "Hvem er det fra?" spørger Sophia nysgerrigt og går hen til mig, hvor hun ligger en hånd på min mave. 

  "Jason..." svare jeg mumlende og tager hænderne op for mit ansigt. Sophia nusser blidt mit ribben, min mave og op af min brystkasse, men hendes fingerspidser. Der høres så igen en lille bibben. Sophia hvæser lidt og tager min mobil op fra sengen. Jeg reagere ikke, men tager bare fat i hendes ene hånd. "Læs højt." Hun nikker med øjnene fast rettet mod den lille skærm. 

  "Okay, ehm.." Jeg ser over på hende, mens jeg venter spændt. "Kære Alie, du må undskylde det tidligere, ring lige, ellers gør jeg. Elsker di... Bla bla bla bla!" afbryder Sophia sig selv. Jeg rynker lidt på brynene og ser væk fra hende. 

  "Den anden besked?" 

  "Ehm.. Ja! Her er den.. Arh! det er bare en eller anden dum kysse smiley," vrænger hun og ligger min mobil fra hende på sengen. "Nå.. Hvor kom vi fra?" spørger Sophia så drillende og sætter sig igen ovenpå mig. Jeg smiler udfordrende til hende og ligger en flad hånd på hendes bare mave, jeg straks køre op til hendes bh. Hun fniser lidt, da jeg klipser den op. "Ej.. Alie," hvisker hun og rødmer kraftigt, men jeg kysser bare hendes læber. Hun kysser ivrigt med, mens jeg langsomt har kørt mine fingre ned mod hendes underbukser, jeg lige er ved at rive ned, da min mobil igen brummer. Sophia afskiller hurtigt vores læber og hvæser irriteret, mens hun rækker ud efter min mobil. 

  "Hvis det er Jason, så lig på," siger jeg sukkende, da min mobil bliver ved med at brumme. Sophia nikker og ligger endelig på. Hun kigger ned på mig med et smil, og kysser mig mave. Jeg griner lidt af hende, men bliver endnu engang afbrudt af en brummen fra min mobil. 

  "Helt ærligt!" råber Sophia højt og rækker mobilen til mig. "Ta' den så!" Hendes stemme er streng og kommenderene, og da jeg helst ikke vil se hende vred, trykker jeg på den grønne knap.

  "Alie her," mumler jeg kort og kvæler et gab. "Hva' så?" 

  "Alie, skat!" Høres hans stemme fra den anden ende. "Du er ikke til chealeeding?"

  "Nej, jeg er ikke," svare og sukker irritabelt. "Hvad vil du da?" 

  "Jeg ville... Bare sige undskyld for at jeg råbte af dig i kantinen. Det var dumt af mig." 

  "Ja, det er flot du kan se det, men jeg er faktisk lige... Midt i noget, så hvis der ellers er mere?" Sophia smiler frækt og kaster sig under dynen ved siden af mig. 

  "N-Nej, jeg ville bare høre, at du ikke er sur på mig..." siger han så og jeg tænker mig lidt om. 

  "Nej, jeg er ikke sur på dig. Vi er stadig.. Sammen, forstået?" 

  "Ja!" Høres hans stemme igen. "Jamen, så farvel."

  "Farvel.." mumler jeg og ligger på. Jeg kaster mobilen fra mig på gulvet og kravler hen til Sophia, som stadig ligger under dynen. Jeg trækker den lidt ned, så hendes hoved kommer tilsyne. Jeg smiler til hende og læner mig ind for at kysse hende, men hun drejer bare hovedet så jeg i stedet kysser hendes kind. Jeg kigger en smule spørgene på hende, da hun undviger mit blik. "Hvad er der i vejen, Pinkie?" spørger jeg og piller lidt i hendes hår, mens jeg tilfreds tænker over mit nye, opfundet kælenavn. Pinkie... 

  "Du skal ikke kalde mig søde kælenavne!" hvæser hun og trækker sig lidt væk fra mig. Jeg gør store øjne og kravler igen hen til hende.

  "Hvorfor? Hvad er der galt med dig?" Min stemme lyder en smule fornærmet, men det gør heller ikke så meget, faktisk. 

  "Mig? Hvad er der galt med dig?!" hvæser hun spydigt tilbage og rejser sig op. Jeg ser på hende mens hun samler hendes tøj op, der er smidt rundt på gulvet.

  "Vil du ikke nok sige det?" spørger jeg uskyldigt og rejser mig fra sengen. Hun er allerede fuldt påklædt, men jeg trækker hendes t-shirt op. "Du bliver nød til at skifte igen, det er mit tøj." Hun kigger lidt på mig med store øjne, men begynder så at tage det af. Da hun skal til at klipse bh'en op, kigger hun ondt på mig. 

  "Gider du lige?" Jeg smiler skævt og nikker kort. Jeg vender mig om og går hen til mine shorts. 

  "Vil du så fortælle?" spørger jeg igen uden at se på hende. Hun sukker dybt og stamper lidt i jorden.

  "Nej!" svare hun irritabelt. 

  "Kom nu."

  "Nej, Alison!" råber hun stædigt.

  "Relax, relax.. Bare rolig Pinke, jeg fortæller det ikke til nogen."

  "Lad så vær med at kalde mig søde navne!" gentager hun råbene og kommanderene. "D-Du er bare for meget! Hvorfor tilgiver du ham?! Jeg så dig inde i omklædningsrummet, du græd! Du græd af HAM!" Jeg vender brat rundt og får øje på Sophia, fuld påklædt.

  "H-Hvad?" mumler jeg spørgene og ser på hende med to hævede øjenbryn.

  "Du hørte hvad jeg sagde! Du tilgiver ham, selvom du hader ham, og det ved du også godt!" tilføjer hun hurtigt hvæsene. Jeg sukker irritabelt og går hen til min bh. 

  "Du forstår det bare ikke, gør du?" giver jeg igen og prøver at lade være med at se på hende. Da jeg får bh'en på, trækker jeg hurtigt min t-shirt ned over hovedet.

  "Forstår hvad?" spørger hun som om jeg er et eller andet svin hun har samlet op på vejen. "Hvad er det du ikke forstår?" Jeg rækker ud efter mine shorts og hiver dem først på før jeg vender mig om; Det ville være lidt akavet at stå og skændes uden tøj på...

  "Du må forstå, at jeg ikke bare kan gå rundt og lege lebbe hele tiden. Jeg har mit omdømme jeg skal tænke på, at du lige ved det!" hvæser jeg og retter min pegefinger op mod hende selvom jeg står nogle meter fra hende. "Pinkie," tilføjer jeg hurtigt da jeg ved det gør hende frustreret.

  "Lad nu vær med at kald mig søde navne! Jeg kan ikke ha' det! Jeg kan ikke ha' dig!" hvæser hun tilbage og går nogle skridt over mod mig. "Bare fordi du har et populært omdømme, og at du er den på skolen der er populær, så behøver det da ikke gå ud over dine venner?!" Jeg rynker lidt på brynene og går selv lidt over mod hende.

  "Men, vi er ikke venner!" råber jeg nærmest, hel hæs, som min stemme nu er, på grund af al den råbben. Hun ser på mig og en lille tåre løber ned af hendes ene kind. No... 

  "S-Sophia, det var ikke ment såda.." Jeg når ikke at gøre min sætning færdig, før hun stikker mig en lussing der endda giver ekko på det lille værelse.

  "SKRID!" skriger hun ind fjæset på mig og går hen til hendes seng. Jeg tager mig automatisk til kinden da en sukkersød smerte bore sig gennem mit perfekte ansigt. Det føltes som at være hos tandlægen, bare tusind gange værre. Jeg når da ikke engang at lukke mine øjne i af ren forskrækkelse, før jeg mærker noget hårdt og metallisk mod min ene hofte. Jeg kigger ned på gulvet og får øje på min mobil som Sophia tilsyneladene har kastet. 

  "Sophia.." mumler jeg og tager den hurtigt op i lommen. Hun ryster på hovedet og peger over mod døren.

  "Skrid! Jeg vil ALDRIG se dig igen!" No way...

  "Du har misfors..."

  "Jeg vil ALDRIG se dig igen!" gentager hun råbene, men hendes stemme knækker over, og flere tåre strømmmer ned ad hendes kinder. No fucking way...

  "LYT SÅ TIL MIG!" råber jeg og går hurtigt over til hende. "Du har fuldkommen misfor..."

  "Jeg har slet ikke misforstået noget som helst! Og det sidste jeg har lyst til er at lytte til dig," græder hun da jeg tager fat om hendes håndled.

  "Pinkie..." Hun kigger op på mig med røde øjne og en bævrende underlæbe. 

  "Skrid af hekkenfeldt til..." mumler hun og prøver at tage sig mere sammen. "Skrid hjem og knald din kæreste i røven! Gå! Væk! Jeg vil aldrig se dig igen!" No fucking, fucking way!

  "Soph.." 

  "Gå nu!" beder hun og kigger ned i jorden mens hun tripper stædigt. "Kan du ikke bare gå?" Lidt efter giver jeg slip på hende, efter hun ikke har kigget op. Jeg nikker for mig selv en gang og håber hun ser det. 

  "Fint, jeg går," siger jeg og åbner døren til stuen. Dog ser jeg mig tilbage over skulderen på den grædende Sophia der stadig står og ser ned i jorden. "Farvel," mumler jeg fast og hårdt, før jeg går ud af døren. 

  "Gå hjem og knald din kæreste i røven..." 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...