Girlfriend

Den sekstenårige Sophia Kim Johnson starter på skolen Wellet High, 1. g. Hun for straks øje på Alison, der går en årgang over hende. Hun holder også selv skarpt øje med Sophia. Men da Alison er ret så populær på skolen, samt hun allerede har en kæreste, må hun til at glemme hende.
Men... Sophia er anderledes. Og på Sophia's første skoledag, ændre det hele sig.
Vil de to piger få samme kærlighed for hinanden? Hvad vil vennerne, kæresten og forældrene sige til det? Vil de selv acceptere det og hvad med deres reaktion ..?
Dette er en historie om to piger der hader at elske hinanden. Om jalousi. Om popularitet. Og om kærlighed.

23Likes
38Kommentarer
6098Visninger
AA

24. Alison - Afsløret af storebror

Jeg niver mig selv hårdt i armen, lukker øjnene. Nej, det er ikke nogen drøm., for da jeg åbner dem igen, står jeg stadig inde på pigetoilettet, med Jason's arme beskyttende omkring mig. 

  "J-Jeg tror bare jeg går nu," stammer han og løber ud af døren.

Nogen er bare modigst, når der ikke er farer på færre...

Jeg ryster på hovedet. Det kan ikke passe!

  "Pisse Gloria.." mumler jeg og nikker overbevisende til mig selv.

Først tager hun min Sophia også forvandler hun sig til en Engel. Jeg smiler og griner lidt.

Right ...

Da jeg er blevet enig med mig selv i at det bare er et nummer, går ud af døren. Men jeg standser brat op da jeg ser Jason stå i mrs. Millers greb om hans øre

  "Hvad bilder De Dem ind, Mr. Williams? At opholde sig inde på dametoilettet?!" Hun trækker hårdt i hans ene ører, så han smiler smertefuldt, da nogen af hans venner kigger på ham, samt andre omkringstående, fnisene elever. "Op til rektor, unge mand, og lad kvinderne få sig privatliv!" Hun giver slip på ham og han render hurtigt væk med sine venner i hælende.

Millers kigger lidt rundt og trækker så sine briller lidt op, da de glider lidt nedover den krogede, lille næseryg. "Der er ikke mere at se," råber hun og går forbi mig ind på toilettet. Jeg ryster på hovedet og går hen til mit skab. På vejen kommer nogen af chaerleader pigerne hen til mig, samt Kate.

  "Har du hørt? Der bliver afholdt en kamp på lørdag!" Er der en blondine der siger. Jeg kigger over på hende.
  "Lørdag? Allerede?" spørger jeg ivrigt men samtidig en smule overrasket. "Det har jeg ikke fået af vide..."

  "Det er der heller ingen der har, Jason fortalte mig det i går," fortæller Kate. Jeg vender mit blik mod hende.   

  "Jason, har fortalt dig det?" spørger jeg og hæver øjenbrynene. "Igår? Var I sammen i søndags?" De andre piger kigger nysgerigt med.

  "N-Nej! Hvorfor tror du dog det?" spørger hun og spærre chokeret sine øjne op.
  "Fordi det var søndag igår og det var jo der, Jason fortalte dig det, igor?"
  "Jah, igor?" gentager nogen af pigerne og peger anklagende mod hende. Hun ser sig forvirret omkring.
  "Jason? Sagde jeg Jason? Jeg mener, Ehm... Robbie!"
  "Robbie?" gentager jeg. "Robbie fra basketballholdet?" Hun nikker ivrigt.
  "Jeg vidste ikke dig og Robbie er sammen?" siger jeg og smiler tvunget. Hun smiler ligeså anstrengt tilbage.
  "Hørte I det allesammen? Robbie og Kate er sammen nu!" råber jeg højt, så de omkringstående elever kigger. Jeg tager den blonde pige fra før om skulderen og hvisker hende i øret så der er ingen andre der høre det.

  "Sørg for at det kommer på overskriften i skoleavisen, jeg er ligeglad hvordan, bare gør det." Hun nikker.
  "Hvad får jeg for det?" spørger hun og spidser læber.
  "Xanders nummer." Hun bliver straks helt rød i hovedet og nikker.
  "Javel!" Hun forsvinder hurtigt ned ad gangen.
  "Alie, hvad gør du dog?" hvæser hun. Jeg trækker på skuldrene som svar.
  "I er jo kærester, ikke? Så hvad skulle du have imod det?" svare jeg og griner lidt.

  "Jah, hvad skulle du have imod det?" gentager de andre chearleeder piger og fniser. Jeg tager hånden op og de holder straks op.

  "Kom piger." Jeg går videre med de andre piger i hælene, med et tilfreds, skjult smil på læberne. Jeg ved Kate står tilbage og sender mig 'blikket' men... Orhv, hvor det føles godt!

  "Nå piger, vi ses vel til chearleading?" De nikker allesammen. "Og husk nu at der er optagelsesprøver i dag, så kom allesammen. Vi skal vise vores pogram og øve til på lørdag, okay?" De nikker ivrigt igen og forsvinder hurtigt.
Jeg sukker. Det er bare så anstrengende at være chealeading-leder nogen gange!
Jeg går hen til mit skab og låser det op, for at finde de næste bøger jeg skal bruge i dagens løb. Mens jeg står der, går en tanke gennem mig.

Gloria ...
Hvad er det med den pige? Uanset hvad, må jeg fortælle Sophia hvad der foregår.

Også selvom det bare er fup. Men Gloria er ikke den hun tror og jeg nægter også at tro på hun er én eller anden lorte engel. Hun er sikkert en eller anden psykopat... Jeg nikker beslutsomt og lukker skabet i. Hvor mon James egentlig bliver af med min historiebog?


James -

Jeg åbner døren ind til Alie's værelse. Det er første gang jeg er herinde i tre år. Der dufter stadig af lavendeller, fra dengang jeg spildte parfume på hendes gulvtæppe der stadig ligger i centrum af værelset.
Jeg går hen til hendes skrivebord for at lede efter hendes historiebog, som jeg ville hente for hende. Men der var sådan et frygteligt rod. Det var helt vildt! Et bjerg af gamle pizza bakker og chips poser er spredt ud over bøgerne og alle de krøllede papirer.

Hun har tydeligvis holdt fest fornylig.

Men på toppen af bjerget, ligger en lyseblå, lille bog hvor der står, 'Alison's Dagbog'. Den er allerede bladret om på en side i bogen. Hun har ikke engang lukket og låst den som hun ellers plejer. Jeg kigger hurtigt hen mod døren i værelset.

Der kan da ikke ske noget hvis jeg bare lige kigger lidt? Jeg ved alligevel alting om hende, ikke?

Jeg sætter mig ned i den mørkeblå kontorstol og tager bogen op i hænderne, før jeg begynder at læse.

 

 Kære Dagbog

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få det sagt, men.. Jeg tror jeg er forelsket ... Jeg smiler let. Det skal godt nok være en perfekt fyr, siden Alison bliver forelsket. Men på den anden side, hvem vil så ikke være kærester med hende? Men hvad skal jeg gøre? Vi kom op at skændes den anden dag, og jeg er bange for, hun aldrig vil se mig igen... Man kan se at at hun har prøvet at hviske de sidste ord ud, men så skulle hun nok heller ikke have skrevet med et hviskeledder. Først trækker jeg bare på skuldrene, men så langsomt begynder noget at dæmre og jeg kigger igen ned på den sidste sætningen hun har forsøgt at hviske ud; ... hun aldrig vil se mig igen ... Hun? Mine øjne flakker forvirret.

  "Hun?" Måske er det bare en stavefejl og ... Jeg smider hurtigt bogen fra mig og rejser mig op. "Forfanden, Alie ..."     

 

Alison -

Jeg sidder på min plads i klassen. Klokken har lige ringet ind til time og James er ikke kommet med min historiebog... endnu!

"Vær venlig at tage jeres bøger frem," siger mrs. Millers og sætter sin kaffekop, med den indgraverende tekst, "Love Chef", på bordet, efter hun har taget en ordenlig slurk. "og bladre om på side fireoghalvfems. I skal lave et skuespil, og jeg deler jeg op i hold. Det bliver et forløb vi vil arbejde med de næste uger, frem til efterårsferien."

Alle begynder at rode i deres tasker og ligge børende frem på bordene. "Frk. Jones?" spørger Millers og vender sine griselignende øjne over mod mig. "Hvor er din bog?"

  "Ehm..." mumler jeg og finder hurtigt på en undskyldning. "Det... Det er faktisk et meget godt spørgsmål, mrs. Millers!" Eleverne i klassen begynder at hviske og fnise lidt. De ved at der nu kommer endnu en af mine løgn historier. Og jeg kan høre præcis hvad de siger;

  "Ej, sidste gang hun fandt på, er det ikke noget med en klam stodder der pissede på hendes fristil?"

  "Jeg har hørt at hun er blevet sendt mega mange gange op til rektor, på grund af ..."

  "... altså ikke kalde kalde Alison for Alie! Det er kun hendes venner der må det. Men man kan kontakte Kate, en af Alison's veninder, og booke en dag heroppe i skolen, så man kan være sammen med hende hele dagen, side ved De Populæres bord og ved siden af hende i timerne!"

  "Koster det ikke?"

  "Jo, er du sindsyg!"

  "Men... hende dér Sophia der går i min klasse, hun har da kaldt hende for Alie."

  "Ja, men ved du ikke, hvad der er sket med hende? Hvorfor tror du, hun bliver mobbet?"

  "Men... Var det ikke noget med, de... Du ved..." 

  "Okay klasse! Jeg tror jeg beder om ro nu, tak!" Hun vender igen hendes griseøjne mod mig, der nnu er blevet til en ørns. "Nå, frk. Jones, må vi så høre?" Jeg tøver.

Nej!

  "Det ka' du lige tro du må, Millers!" siger jeg og ryster pegefingeren i luften. "Faktisk, såh .." Jeg bider mig kort i underlæben og vender blikket mod Sophia bagerst i klassen. Hun små smiler mens hun har blikket ud af vinduet. Fryder sig over mig.

Satans!

  "Faktisk, så..."

  "Er den lige her!" Døren bliver smækket op og ind kommer... "Bogen er lige her," svare James og ser med et charmerene blik mod Millers, der straks synker ned fra bordet.

  "Du godeste!" måber hun og spærre øjnene op. "J-James." Han nikker og smiler så man kan se hans perfekte, hvide tænder. 

  "Jeg kom bare med Alie's historiebog," siger han og går ned med den til mig. Jeg smiler til ham og tager i mod den. 

  "Fuck, han er lækker!" mumler én eller anden og nogen begynder at fnise. James smiler som om han altid høre det.

Det gør han jo egentlig næsten også. 

Ligesom mig.

  "Alie, jeg skal lige snakke lidt med dig," hvisker han i øret på mig. Mit blik bliver undrene men nikker alligevel og rejser mig op. Følger efter ham hen til døren, men da vi står foran den er Millers vendet tilbage igen. 

  "Hvor tror I De skal hen, unge dame?" spørger hun og retter lidt på hendes hornbriller der er ved at glide ned over næseryggen. 

  "Bare ud og snakke lidt. Bare fem minutter," svare James og smiler igen sit charmerene smil. Millers bliver helt blød i knæende og nikker så.

  "Åh, okay så. Men så også kun fem minutter!" 

Den virker altid. 

Da han har lukket døren i forsvinder hans smil brat og et alvorligt blik kommer frem i hans øjne.

  "Hva' så?" spørger jeg og smiler skævt, men da han ikke gengælder, forsvinder det igen.

  "Alie..." Han tøver lidt, jeg kan se det på ham. "Jeg har... Eller... Kom til at læse i din dagbog og..." Jeg for store øjne.

  "Hvorfor det?!" råber jeg op i hovedet på ham. 

  "Jamen, den lå jo lige fremme på bordet også kom jeg ligesom til at læse lidt i den..."

  "Du ka' sgu' da ikk' bare læse i folks private sager!" hvæser jeg da vi jo står lige ude foran døren til klassen. 

  "Ja, jeg ved det! Men den var ligesom allerede bladret om på en side i den. Den lå bare fremme! Også tænkte jeg, at der jo ikke er noget du ikke har fortalt mig. Heller ikke at du er forelsket i en pige!" 

Mit ansigt bliver uklart. Jeg er ikke forelsket i en pige. 

I hvert fald i ikke Sophia ...

  "Hør, Alie," siger han og tager sine hænder i mine. "Du bliver nød til at få sagt det til hende." 

Jeg får nu store øjne. Det var ikke hvad jeg havde forventet.

  "Men, James... Jeg er ikke forelsket," mumler jeg uskyldigt og stikker underlæben frem. "Det var bare lige en periode. Ligeindtil ..." Jeg synker en klump på størrelse med en tennisbold. Eller, i hvert fald en golfkugle.  

  "Fortæl," siger James nysgerrig og begynder at gå med mig, hånd i hånd ned ad gangen. 

Også fortæller jeg ham det. 

Om Sophia.

Om madkrigen.

Om kysset.

Om berøringerne.

Om tankerne.

Om elevatoren.

Om utroskabet.

Om skænderiet.

Lige indtil klokken ringer ... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...