Got 99 hoes, but love you only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2012
  • Status: Igang
Patrick er en egoistisk, selvoptaget, ung fyr. Men der er en ting mere - han er smaskforelsket i sin kæreste Maria, som han har boet sammen med i 3 år. Problemet er bare, at Patrick ikke er i stand til at binde sig til noget som helst - hverken arbejde eller kvinder. Maria er udmærket godt klar over Patricks natterenderi, men er hun i stand til at finde sig i det? Efter alle Patricks dumheder, må han hermed bevise overfor sin udkårne, at det kun er hende han vil have. Men det viser sig at blive en rigtig hård kamp...

4Likes
12Kommentarer
1674Visninger
AA

9. Flygt

Biiip Biiip!

Hans hånd slog ud efter noget på natbordet. Han lå med ansigtet direkte ned i puden, og han havde savlet i løbet af natten. Han havde kvalme. Der var kommet for meget indenbors aftenen før. 

Patrick trak sin mobil frem og kiggede på den. Selvfølgelig - tre sms'er fra det nummer han stadig ikke havde kodet ind, men som han forbandede hver eneste dag.

"Vi bliver nødt til at tale sammen", "Jeg har en overraskelse til dig, ring til mig min skat", og "Jeg så din kæreste i byen i morges, hun så ked af det ud" 

Den sidste sms blottede Patrick blodårer. Så Kamilla Maria i byen i morges? Patrick drejede hovedet og fandt ud af at sengepladsen ved siden af ham var tom. Han kiggede nu igen på sin mobil, da han havde glemt at tjekke klokken. 12:08.

Hvorfor fanden havde Maria var i byen i morges? Eller var det da hun var på vej på arbejde? Det må det have været. Han gad i hvertfald ikke at svare Kamilla.

Patrick lagde sig så han kiggede op i loftet og slappede af i hele kroppen. Maria var ikke glad. Men nu ville han ændre det. 

Han drejede hovedet da han hørte sten blive kastet mod vinduet. Forbandede kælling.

Han hoppede hurtigt ud af sengen, for at tage tøj på, og kunne nu for alvor mærke hvor meget han havde drukket igår. Hvem var den pige overhovedet han havde hængt ud med hele aftenen?

Patrick stivnede i det samme den tanke strejfede ham. Han stirrede på sin overarm. Der var et postkasserødt hjerte, hvor der stod "Maria" med sløjfeskrift indeni. Hvordan i alverden havde han dog betalt for den?

Patrick humpede ned af trapperne i opgangen, og ned til den blonde pige på gaden. Hans krop rasede når han så hende, hun fik han blod til at boble og koge, og hans øjne til at blive røde uden skyggen af peberspray.

"Har du ikke et arbejde?" sagde Patrick, og følte pludselig trangen til at slukke sin vrede med en smøg. 

Kamilla nikkede. "Nå skat, vil du endelig høre noget om mit liv? Nu har vi jo ikke hørt om andet end dig det sidste stykke tid." Hun tilføjede et udspekuleret og ondskabsfuldt smil.

Han kiggede på hende med afsky.

"Angående barnet..." startede hun så, men blev afbrudt. "Hold nu kæft! Du er kræftedme syg i roen du er! Du har ikke en skid noget barn. Tror du jeg er født igår?" råbte Patrick. Folk der gik rundt omkring på gaden og på fortorvene gloede, og det var som om deres ører langede sig ud efter hans ord.

Der så han hvor blanke hendes øjne blev, og han fik det dårlig med sig selv.

"Undskyld Kamilla, men du driver mig til vanvid. Jeg er bare så bange for Maria finder ud af det," klynkede han. Igen lagde han selv mærke til hvordan hans stemme lød som en lille hundehvalps.

"Ååårh min skat, Maria finder aldrig ud af noget. Jeg snakkede med hende idag, hun var glad for at høre om den lille nye jeg skal have," fortalte hun bare som om intet nogensinde var hændt.

Patrick kiggede på hende med store, chokerede øjne. Han havde tabt kæben, og en enkelt finger pegede bare på blondinen.

"Har du... Har du?" stammede han. Kamilla nikkede. Og pludselig skete det som han havde prøvet at undgå ligesiden han vågnede op ved siden af hende.

En kæmpestor og ekstrem hård håndflade blev placeret lige direkte på hende kind. Men han var ikke tilfredsstillet med et slag, han sparkede hende endda over benet, og gav hende et knæ i maven - hvis nu hun skulle have det klamme barn. Hun skreg af smerte, og straks strømmede en masse mennesker over for at hjælpe hende.

De måtte jo tro at det var Patrick der var den gale her.

Men var det ham?

Inden de mennesker der kom kællingen til undsætning, løb Patrick rundt om bygningen, satte sig ind i sin Golf, og satte kurs mod - væk fra byen i hvertfald. En rystende hånd ringede Maria op.

"Hvad vil du?" lød hendes stemme i røret.

"Skat, er det i orden hvis du lige tager fri resten af dagen? Så kommer jeg og hente dig om ti minutter,"

"Hvorfor Patrick?"

"Skat forhelvede, jeg beder dig, for min skyld?"

Ti minutter senere sad hun i bilen ved siden af ham, og de var på vej langt væk fra lejligheden, byen, alt hvad der havde fucket med hans hjerne på det sidste.

"Hvad skal vi?" spurgte hun.

Patrick kiggede på hende, og smilede varmt til hende. Hun kunne ikke lade være med at gengælde det, selvom hun var rigtig sur på ham. 

"Vi skal på en lille ferie," smilede han så. "Det tror jeg vidst vi begge to har brug for min skat. Er det i orden med arbejdet? Jeg vil virkelig kæmpe for det her," tilføjede han så.

"Jeg kan nok finde en smutvej" brummede Maria. Han kendte sin kæreste så godt; hun prøvede stadig at spille vred, men han kunne se på hende at hun strålede af glæde over det her øjeblik. Så var det ikke helt håbløst endnu.

En sms tikkede ind: "Politiet leder efter dig..."

Patrick fnøs, og slukkede telefonen. Han bad Maria om at tage simkortet ud og lægge det i handskerummet. Hun gjorde det uden at spørge. Hans forklaring var en mini-ferie uden kontakt til omverden. Udover hendes telefon.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...