Got 99 hoes, but love you only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2012
  • Status: Igang
Patrick er en egoistisk, selvoptaget, ung fyr. Men der er en ting mere - han er smaskforelsket i sin kæreste Maria, som han har boet sammen med i 3 år. Problemet er bare, at Patrick ikke er i stand til at binde sig til noget som helst - hverken arbejde eller kvinder. Maria er udmærket godt klar over Patricks natterenderi, men er hun i stand til at finde sig i det? Efter alle Patricks dumheder, må han hermed bevise overfor sin udkårne, at det kun er hende han vil have. Men det viser sig at blive en rigtig hård kamp...

4Likes
12Kommentarer
1675Visninger
AA

6. Escorten og en forelsket pige

Patrick vågnede op i sin egen seng, med Maria i hans arme. Han kunne se på hende at hun havde ligget og grædt det meste af natten. Det stak ham i hjertet at se hende være se ked af det - velvidende om at det var hans egen skyld. Alligevel var det noget der ikke kunne få ham til smide lysten til byturene væk. De var en lige så stor del af ham som Maria. Daniel havde ofte sagt til ham, at han ikke kunne have begge det, men det var da gået meget godt indtil nu?

Maria vågnede og kiggede på ham, og en ny tåre strejfede nu hendes kind. Patrick kyssede den væk. Der var ingen af dem der havde noget at sige, hun var fortvivlet men håbefuld, og han var skamfuld. Han ville jo aldrig såre hende med vilje, men hvordan kunne han lade være?

"Jeg tager ned og besøger mine forældre idag," nærmest hviskede Maria, da tavsheden endelig blev brudt. 

"Skal jeg tage med dig?" spurgte Patrick. På den ene side håbede han på hun sagde ja, - det måtte være hans dårlige samvittighed. På den anden side kunne han begå sig som han ville mens hun var væk. Hun rystede på hovedet, og han følte sig lettet. Patricks smukke kæreste rejste sig fra sengen og begyndte at tage tøj på. Hun havde pakket en taske aftenen før - sikkert den hun ville have taget med sig da hun var på vej til at storme ud af lejligheden af bare frustration.

Pludselig ringede Patricks telefon, mens Maria var ude på badeværelset for at gøre sig klar. Patrick genkendte ikke nummeret, og trykket forvirret på det grønne rør. 

"Hej" lød Kamillas stemme. Patrick lukkede øjnene og sad og håbede på det hele var en latterlig drøm. Hvordan havde hende Kamilla overhovedet fået fat i hans nummer? Og hvad søren var der sket den aften? 

"Hej du," sagde Patrick ind i telefonen.

"Du lovede du ville ringe, det har du ikke gjort, så jeg ville bare lige høre dig om du er okay" Kamillas lyse stemme blev mere og mere irriterende for hvert ord Patrick hørte. Han ville bare gerne af med hende.

"Hør, Kamilla..." begyndte Patrick, men i det han skulle til at fortælle hende om Maria, trådte hun ind i soveværelset for at sige farvel. Patrick trykkede afbryd, og var egentlig utrolig ligeglad med han ikke lige fik sagt farvel.

Maria spurgte hvem han havde snakket med.

"Bare Paaske" løj han. Det skræmte ham egentlig, for det lignede ham slet ikke at lyve overfor hende. Det lignede ham heller ikke at skjule overfor en nedlagt pige dagen efter at han faktisk havde en kæreste, og det bare havde været sjov og ballade. 

Maria smilede svagt og kyssede ham på kinden, og snart var hun ude. Patrick lå bare livløst i sengen og overvejede hvad han skulle foretage sig. Efter der var gået noget tid, bankede det på døren. Han rynkede brynene, han havde da ikke lukket nogle op i opgangen? Til sin store frygt stod ingen andre end Kamilla lige foran ham.

"Hvordan i alverden er du kommet ind?" spurgte Patrick forundret, men hun svarede ikke - styrede i stedet for ind i stuen som om hun var vandt og velkommen i hans lejlighed. Patrick stod i panik, mens Kamilla plaprede om alle mulige ligegyldige ting som han var virkelig ligeglad med.

"Du bliver nødt til at gå nu" afbrød han hende så til sidst.

"Jeg vil ikke gå Patrick, kan du ikke se det? Jeg er forelsket i dig"

"Kamilla, jeg har en kæreste og jeg elsker hende - ikke dig, så vil du ikke være sød at forlade min lejlighed?"

Hun var en skræmmende kvinde, for det lod overhovedet ikke til at genere hende. Hun strøg bare over imod ham med kærlige bevægelser. "Det er da ligemeget" smilede hun så, og han kunne tydeligt se hun havde skumle bagtanker med det smil. Patrick tog fat i hendes arm og trak hende med over til døren. 

"Jeg skal videre, så du bliver nødt til at tage hjem Kamilla. Tag nu hjem" vrissede han af hende, og hun kiggede ned på sine sko, og forsvandt derefter ud af døren. I ren panik ringede Patrick til den pige han vidste han altid kunne regne med.

"Ja?" lød hendes bløde, varme stemme. Patrick snakkede hurtigt og panisk, for han vidste det var et spørgsmål om tid før Kamilla ville dukke op igen.

"Jeg har brug for dig" klynkede Patrick ind i røret. Han følte sig som en lille baby.

"Er du i stand til at betale mere end sidst? Du er trods alt en af mine bedste kunder, men jeg ville værdsætte at få mine penge med det samme, søde" spandt hun.

Straks var Patrick på vej mod den lejlighed han havde været i så mange gange - men som han vidste 100 andre mænd også havde været. Han kyssede hende dybt - hende her stolede han på. Hun var den næstbedste kvinde i hans liv efter Maria, selvom hun aldrig nogensinde ville komme op på Marias niveau. Men hun var der, når Maria ikke var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...