Got 99 hoes, but love you only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2012
  • Opdateret: 10 okt. 2012
  • Status: Igang
Patrick er en egoistisk, selvoptaget, ung fyr. Men der er en ting mere - han er smaskforelsket i sin kæreste Maria, som han har boet sammen med i 3 år. Problemet er bare, at Patrick ikke er i stand til at binde sig til noget som helst - hverken arbejde eller kvinder. Maria er udmærket godt klar over Patricks natterenderi, men er hun i stand til at finde sig i det? Efter alle Patricks dumheder, må han hermed bevise overfor sin udkårne, at det kun er hende han vil have. Men det viser sig at blive en rigtig hård kamp...

4Likes
12Kommentarer
1687Visninger
AA

2. "Du udviser ikke nok engagement"

 

"Patrick," startede Hr. Larsen. "Jeg har utrolig svært ved at se at du tage dit job seriøst. Er du sikker på at det er det her du vil? Det her der er din drøm?"

Patrick sad bare og gloede dumt på sin chef. Hvad regnede han dog med? At drømmen i hans liv var at sidde og være assistent for en eller anden højrøvet kælling som gav ham ordre hele tiden?

"Lisa har klaget rigtig meget over dig Patrick. Hun siger du ikke udviser nok engagement, og du virker ret ligeglad med hende, jeg er bange for at jeg er begyndt at blive lidt træt af alle de klager." Han rømmede så, og Patrick kunne mærke han blev tosset på ham. Han vidste hvad Larsen skulle til at sige, han prøvede bare at få det ud på en flink måde - gode, gamle Larsen. 

Patrick rejste sig fra sin stol og klappede ham på skulderen. "Jeg ved hvad du prøver at sige Larsen, og jeg er allerede på vej over til mit kontor for at pakke mine ting," Hr. Larsen kiggede overrasket på ham over sine brilleglas, men så derefter lettet ud, og Patrick snurrede rundt og gik i retning mod sit kontor. Han havde egentlig ikke haft noget imod at være på arbejdet som sådan, men han havde været her i lidt over et år, og nu synes han ligesom det var lidt på tide at komme videre.

Patrick stak hovedet ind på kællingens kontor for at sige "Addios Biacht!" men hun havde for travlt med at snakke i telefon, så hun hørte ham desværre ikke, hun vinkede bare. Derefter forlod Patrick hans nu gamle arbejdsplads, med et overlegent smil på læben over situationen. Der var ikke første gang det var sket.

Der lå en bodega lige rundt om hjørnet, og Patrick besluttede sig for at ringe til sine tre bedste venner Paaske, Daniel og Michael. Der var dog kun Paaske og Daniel der svarede, Michael var sikkert igang med at nedlægge endnu en dame. Patrick fortalte sine venner om den forløbne dag, og begge udbrød i latter. Paaske klappede ham opmuntrende på skulderen, "Det var godt du gav luderen klar besked!" råbte han op. 

Da drengene var på vej hjem, kunne Patrick godt mærke han havde fået godt at drikke. Paaske, Daniel og ham slingrede hjemad, men de kom forbi den lokale, og Patrick og Daniel blev enige om at tage en rundte mere. Paaske trak på skulderne, han måtte hjem til sin dame. Patrick og Daniel råbte "Tøffel!" af ham, hele vejen ned af gaden til de ikke kunne se ham mere.

"Burde du ikke også tage hjem til Maria? Venter hun ikke på dig derhjemme?" spurgte Daniel så, han faldt lidt over ordene, men han så bekymret ud.

"Nej" smilede Patrick. "Hun er cool, hun har ikke noget imod jeg hygger mig med drengene" sagde han så og grinede. 

"Hvad med andre piger?" konfronterede Daniel ham. Alle Patricks venner vidste godt, at Patrick ikke ligefrem havde været Maria tro - tværtimod. Det var sjældent han sov hjemme i weekenderne, og når de var i byen sammen, var det Patrick der var kendt for at være ham den gode one-night-stand. Maria gik også i byen, og Daniel var ikke i tvivl om at hun havde hørt rygter, og han undrede sig altid over hvorfor hun blev hos ham, når hun kunne få så meget bedre. Patrick smilede bare sit sleske smil. "Lad os gå ind og finde nogle trunter."

Ligeså snart Patrick trådte ind i den lille mørke bar, fik han øje på to unge piger der stod ved bardisken. Den ene med langt kastanjebrunt, krøllet hår, den anden med helt blond, næsten hvidt hår. Daniel genkendte hurtigt Patricks erfaringer, og iagttog ham, mens han straks styrede direkte over til blondinen, og begyndte at snakke med hende. Daniel klaskede sig selv i hovedet, den mand var bare umulig. Han var så kvindeglad, og han havde så svært ved at binde sig til alt. Patrick var allerede godt igang med at snakke med blondinen, da Daniel kom over og trak ham ud.

"Du må hellere tage hjem til din kæreste i stedet min ven"

Patrick var vred på sin ven, han hadede at være alene ude med ham, det var som at være ude med sin far. Hvorfor kunne Daniel ikke bare give ham lov til at bestemme over sit eget liv? Han vidste godt hvordan han skulle håndtere Maria, hun ville selvfølgelig aldrig forlade ham.

 

Eller ville hun?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...