Sharian - en historie om venskabet mellem en pige og en hest

En fortælling om den misforståede pige Lily, der af hele sit hjerte ønsker sig en ven. Der ser dog ikke ud til, at skæbnen vil unde hende den fornøjelse. Lige ind til den dag, hvor tilfældigheden leder hende op på den lokale rideskole. Der møder hun for første gang den mishandlede unghest, Sharian, og taber sit hjerte til hans smukke, men sørgmodige brune øjne.

3Likes
0Kommentarer
858Visninger
AA

3. Frygt

Det var snart helt mørkt ude. Tordenskraldene kom rullende et efter et, og uvejret var tæt på. Lily havde snart været på rideskolen i en times tid, og det blev sikkert til mere, da hun under ingen omstændigheder ville cykle hjem i dét vejr. I næsten en halv time havde hun stået ude foran den uplejede hests boks. Der var dog ikke sket nogle fremskridt med hensyn til ham, han stod stadig trykket op af den beskidte boksvæg, og frygten spejlede sig stadig i hans smukke brune øjne. Men alligevel.. Lidt ændringer var der. Lily var af natur én, der altid lagde mærke til de allermindste detaljer, og åbenbart også med hensyn til heste. Hvis man lyttede godt efter, kunne man høre hestens vejrtrækning langsomt, men sikkert blive roligere og roligere. Han var også begyndt at skænke andet end Lily sin opmærksomhed; hans ene øre var drejet væk fra sin før så stivfrosne position rettet mod hende, og lyttede nu efter tordenen, der langsomt trak sig væk.
Lily lod endnu engang blikket glide hen over hesten. Han lignede ikke en, der havde fået noget at spise for nylig. Der var heller ikke nogen krybbe i boksen, så måske var det rigtigt. Hun burde næsten tage noget mad med til ham. På gården hvor Lily boede havde de køer, og de fik noget korn. Byg, var det vidst. Hun kunne jo tage noget af det med til hesten! Han trængte i hvert fald til det.

Mens Lily stod der ved bokslågen og tænkte, var der sket noget. Den før så urolige hest havde skiftet det frygtsomme blik ud med et let nysgerrigt, og havde taget nogle skridt hen mod Lily. Han var stadig spændt som en bue i hele kroppen, og noget tydede på, at den mindste bevægelse fra Lily ville få ham til at fare sammen, eller springe tilbage i sit hjørne. Så Lily stod helt stille. Men hun kunne huske fra da hendes mor havde hest, at mange heste tit følte sig bedre tilpas, hvis man talte til dem. Hun var dog i tvivl om det ville virke på ham her, men det var da værd at prøve.
"Hej, lille ven" sagde Lily så, med så lav, blød og beroligende stemme, hun overhovedet kunne. "Hvad er der dog sket med dig?"
Hesten fór sammen, da hun sagde noget til ham. Men han blev, hvor han var, og da han efterhånden vidste, at hun ikke ville ham noget ondt, turde han godt blive stående. Lily så det som et tegn på, at det virkede, og fortsatte med at tale til den stadigvæk ret skræmte hest.
"Er du sulten, lille hest? Skal jeg komme med noget mad til dig i morgen?" fortsatte hun i det samme toneleje. Hesten, der var ved at blive nysgerrig, tog mod til sig, og strakte meget forsigtigt halsen helt ud, for at komme til at snuse til Lily.
Hun stod bare helt stille, og lod ham gøre det. Da han var færdig prustede han, og gik så stille og roligt væk fra hende igen. Lily stod lidt og kiggede på ham, og besluttede sig for at køre hjem, nu hvor det endelig var holdt op med at regne.


// Så var der et nyt kapitel! Undskyld jeg ikke har skrevet i så lang tid, men jeg havde altså glemt min kode.. Det er bare SÅ typisk mig. Det sker ikke igen, promise!

Weee, der er én der har sat min movella på favoritliste! Tak! :D
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...