The countess

Jessica Taylor er en normal pige på 17 år. Hendes forældre er rige og hun har en irriterende storebror der kommer til at tage hele arven. Jessica´s forældre er tit ude og rejse så hun er tit alene hjemme med sin bror. Hun tror hverken på vampyre eller varulve. Men da hun en dag møder en mystik dreng der bor langt væk fra Jessica bliver hun pludselig bange. Det er bare sådan at hun også blev lidt forelsket i ham fordi han er ret ung og lækker.

4Likes
1Kommentarer
828Visninger
AA

2. Den samme drøm igen og igen

Det var nat og jeg gik i byen for at finde drengen jeg havde set tidligere. "Det var godt du kom Jessi. Jeg har virkelig savnet dig," lød en stemme bag mig. Jeg stivnede og vendte mig rystende om. Jeg kunne genkende ham Den snehvide hud, de røde øjne det hele. "Hv-hv-hvem er d-du?" stammede jeg. Jeg stammer ellers normalt kun når jeg er ved at være virkelig, VIRKELIG bange. Og det var sjovt jeg var ikke virkelig, VIRKELIG bange lige nu. "Det vil du snart få at se," svarede han og aede mig på kinden. Jeg lukkede øjnene. Han var mega kold. Nej ikke kold.... Isnende kold. Da han var stoppet havde jeg stadig lukkede øjne. Og da jeg åbnede dem var han væk som ved et trylleslag!

Det gav et ryk i mig da jeg vågnede. Jeg havde drømt den samme drøm igen og igen i flere dage efter jeg så ham. Hvad mente han mon med at han havde savnet mig? Hvad mente han med at jeg snart ville få at se hvem han virkelig var? Jeg kiggede på mit ur. Kl. viste 07:45. Så var der ingen grund til at prøve at sove igen. Jeg stod op, gik nedenunder og så at en af min brors venner ligge og sove på sofaen. Det lignede en svinesti. Det lå pizzabakker, øldåser, sodavandsdåser. Alt muligt. Jeg gjorde alt for ikke at vække ham. Men det duede ikke. Man kan sige at jeg aldrig har været god til at være stille. Så han vågnede selvfølgelig. "Hvad laver du her? Skrid!" sagde han. "Det her er mit hjem så skrid selv du!" svarede jeg igen. Måske var jeg ikke godt til at være stille men jeg var god til at slås og skændes (øvelse fra en meget irriterende bror) "Nå du skal være fræk!" sagde han. "Næh. Men jeg vil ikke have at du daser den der så tag lige og smut ud det her hus!" svarede jeg morgensurt. Det var på grund af drømmen jeg var sur. Så fik jeg den pludselig ind i hovedet. Jeg nåede lige at se den fremmed dreng springe over sofaryggen før min bror stod foran mig. Eller det var i hvert fald hvad jeg troede. "Du rør hende ikke!" sagde han. Jeg genkendte stemmen og regnede ud at det var den dreng jeg havde drømt om og set i byen. "Du kan ikke tæve mig. Ikke en splejs som dig," sagde drengen der havde hoppet over sofaryggen. Jeg så han havde ret. Drengen der ville beskytte mig var faktisk ret tynd af en dreng at være. Men til min store forbavselse skubbede han den anden dreng så hårdt ind i væggen at han begyndte at bløde. Jeg så væk. Jeg hadede blod. Han kunne se det på mig altså ham der ville beskytte mig. Han signalerede til at jeg skulle gå op på mit værelse til han kom. Jeg gjorde det selvfølgelig. Jeg løb op på mit værelse, lukkede døren og smed mig i sengen. Havde han stået udenfor? Det var den eneste mulighed. Jeg ventede i så lang tid at jeg faldt i søvn.

Det var nat og jeg gik i byen for at finde drengen jeg havde set tidligere. "Det var godt du kom Jessi. Jeg har virkelig savnet dig," lød en stemme bag mig. Jeg stivnede og vendte mig rystende om. Jeg kunne genkende ham. Den snehvide hud, de røde øjne det hele. "Hv-hv-hvem er d-du?" stammede jeg. Jeg stammed ellers kun når jeg var virkelig, VIRKELIG bange. Og det var sjovt jeg var ikke virkelig, VIRKELIG bange lige nu. "Det vil du snart få at se," svarede han og aede mig på kinden. Jeg lukkede øjnene. Ha var mega kold. Nej ikke kold... Isnende kold...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...