Engle og Dæmoner

Angelina er 16 år, og bor i et lille hus på landet.Hendes mor og far er lige blevet skilt. Hun skal flytte med sin mor til New York. Alene i New York gader, støder Angelina på den mystiske og charmernde Jace.

16Likes
18Kommentarer
2242Visninger
AA

8. Stjålet

 

Jeg kunne ikke sove den nat. Så snart jeg lukkede øjnene, blev hele scenen genspillet. Jeg var så bange. Min mor, var kommet hjem, for en halv time siden. Hun havde ikke sagt det store, om hvordan det var gået. Men hun var træt og ville gerne sove. Jeg overvejede, om jeg skulle fortælle hende, alt hvad der var sket. Jeg havde sådan brug, for at snakke om det, få tryghed, vide at alt var okay. Men, at betro sig til hende, virkede så fjernt.

Jeg havde besluttet, at ringe til min far. Han havde altid været så forstående. Lyttet til mig og givet mig råd. Jeg havde aldrig haft det nemt i skolen, han havde været min støtte. Det var derfor, at skilsmissen gjorde så ondt. Jeg var bange for at miste ham. Da klokken blev 11 om formiddagen, tillod jeg mig at ringe til ham. Det føltes som en evighed, siden jeg havde snakket med ham. Den klare bib tone, gjorde mig meget utålmodig. Efter det fjerde bib, kom jeg igennem. Han lød glad. jeg kunne ikke huske, at jeg nogensinde havde hørt ham så glad. Hans stemme, var fuld af liv. Noget af det, som jeg lagde mest mærke til, var lyden af hans stemme, da tonen blev afløst af en blød og velkendt stemme: ”Angel, er det dig?” Jeg nikkede svagt, men kom i tanke om, at han ikke kunne se det. ”Ja” min stemme knækkede, og det afslørede mig. ”Er der sket noget?” hans stemme ændrede tone. Den var gået fra rolig og blød, til desperat og urolig. Ja der var sket noget. Nej, jeg var ikke okay. ”Jeg savner dig bare”. Det var ikke helt løgn. Men heller ikke helt sandt. Jeg ville ikke ødelægge hans humør. Han var så glad, jeg kunne ikke få mig selv til det. ”Jeg savner også dig min skat. Vi må finde en dag hvor du kan komme og besøge os. April vil også meget gerne møde dig.” Jeg kunne forstille mig, at min far kom og hentede mig. Min mors ansigt, det ville være det samme, som da han forlod hende. Sorg, vrede og svigt. Jeg ville ikke kunne få mig selv til, at påføre hende, den smerte. Men, på den anden side savnede jeg min far helt forfærdeligt. Jeg ville ikke kunne holde tanken, om ikke at skulle se ham igen ud. Jeg vidste, at min mor hadede April. Det kunne jeg også godt forstå. Hun havde ødelagt vores familie.

Jeg sad lænet op ad væggen, det var sent på aftnen, men jeg kunne ikke sove. Jeg sad bare og tænkte. På min far, Damon og Jace. Om jeg nogensinde, ville få ham af se igen. Jeg manglede omsorg og tryghed, det havde han givet. Hans varme bekymrede øjne, hans interesse og den energi han udstrålede. Det savnede jeg. Jeg vidste, at det var mærkeligt, jeg kendte ham ikke. Han havde været rar at tage sig af mig, hjælpe mig. Der var så meget for tiden, alligevel kunne jeg ikke få ham ud ad hovedet. Skilsmissen, burde fylde alt, jeg burde lukke mig inde, som jeg plejede når tingene var svære. Jeg burde, være fyldt med vrede, hade alle omkring mig. Men det gjorde jeg ikke. Jeg var såret. Jeg følte, at jeg manglede noget, noget som, var blevet stjålet fra mig, da de gik fra hinanden. Jeg vidste, at det ville blive svært at finde, men jeg ville lede. Lede over alt, lede efter min lykke.  

jeg tager på ferie imorgen så der kommer ikke mere i ca, 3 uger.

Skriv gerne en kommentar eller like den:-D       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...