Engle og Dæmoner

Angelina er 16 år, og bor i et lille hus på landet.Hendes mor og far er lige blevet skilt. Hun skal flytte med sin mor til New York. Alene i New York gader, støder Angelina på den mystiske og charmernde Jace.

16Likes
18Kommentarer
2280Visninger
AA

1. skænderiet

Jeg lukkede øjnene ved lyden af glas, der blev smadret, igen. Deres vrede stemmer trængte igennem væggen, deres ord sårede mig. Hvorfor kunne de ikke bare elske hinanden, var det for meget at forlange? Var det ikke det løfte, de havde givet til hinanden, evig kærlighed? Det var tydeligt, at deres forhold ikke ville vare længe endnu. Jeg kiggede rundt omkring i værelset, et skrivebord, med en masse papirere på, et hvidt klædeskab, med en masse billeder, en lille enmandsseng. Alt det blev indrammet af væggene, som var malet i en hvid farve.                                              

Jeg fik et chok, da der blev råbt ”hvem er hun?” Der blev helt stille, det føltes som flere timer. Der blev råbet igen, denne gang mere såret. ”Er det derfor at du altid har overarbejde”? Jeg listede stille ud på gangen og ned af trappen, for bedre at kunne høre dem. Der blev mumlet et stille ja, efterfulgt af et gisp. Jeg kunne mærke små tårer, stille trille ned af mine kinder. Det var som at blive slået i maven, og smerten ville ikke gå væk igen. Jeg så hende, vreden, skuffelsen og sviget. Det var det hendes øjne fortalte, da hun så på sin mand.                                                                               

Mens han, derimod stod og stirrede flovt ned i jorden. Da han endelig løftede sit blik, kiggede han hende lige i øjne. Man kunne se, at det var svært, for ham. ”Det ville jo heller ikke have gået ,” man kunne se, at hans ord ramte hende, gjorde ondt på hende. Hun stod bare og stirrede på ham, med blanke øjne. ”Lad vær med at sig, at du ikke også kunne føle det”. Der var stille i et stykke tid, de stod begge bare og stirrede på hinanden. ”Hvorfor?”, ”jeg har ret til at vide hvorfor, og hvem det er?”.  ”Hun hedder April, hun startede for to måneder på mit arbejde”. ”Hun var så glad, smuk og ung. Hun forstod mig”. ”Skal I være sammen?” Hendes stemme var kold, hun havde nu fuld kontrol over sig selv. Men jeg vidste, at der ikke ville gå lang tid, før den mur, hun havde bygget op, til at forsvare sig med, snart ville bryde sammen. Han nikkede, for at bekræfte hendes svar.                                                                                                                                                                                                

Hun gik hen til ham, så de stod helt tæt. Kiggede han i øjne. I løbet af et sekund, havde hun løftede hånden, der lød et slag. Et mærke på hans kind, afslørede at hun havde givet ham en lussing. Han vendte sig væk, hvorefter han tog sig til kinden. Hun blev stående og betragtede ham. Det var tydeligt, at det ikke var det, hun ville. Han vender sig mod hende igen, denne gang var han ikke flov, men vred. Han kiggede hende i øjne, og hvæsede ”det her er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget”. Han forlod rummet, efterlod hende alene i stuen. Hvor hun sank sammen på gulvet, og holdt omkring sig, som han engang gjorde. Solen var gået ned, hvor den havde efterladt stuen, i en dunkel belysning. Jeg skyndte mig hen til hende, holdt om hende, for at vise at jeg elskede hende. Men alligevel, var det, som hun prøvede at fortrænge min tilstedeværelse. Det gjorde ondt, men jeg sagde ikke noget. Da døren blev smækket, stod det klart for mig. Ikke nok med at han havde forladt min mor, han havde også forladt mig.                                                                                                

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...