Engle og Dæmoner

Angelina er 16 år, og bor i et lille hus på landet.Hendes mor og far er lige blevet skilt. Hun skal flytte med sin mor til New York. Alene i New York gader, støder Angelina på den mystiske og charmernde Jace.

16Likes
18Kommentarer
2279Visninger
AA

3. Mareridtet

 

Da min far var taget af sted, var jeg virkelig forvirret. Jeg havde troet, at han var ligeglad med mig.   Men det var han ikke. Han ville have, at jeg skulle bo hos ham. Det var da det jeg ville, ikke? Men på den anden side, kunne jeg heller ikke bare tage af sted. Jeg kunne ikke bare flytte fra min mor. Hun ville jo blive knust.    

Da hun kom hjem fra New York, var hun så glad. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle om far. Og slet ikke at han havde haft April med.  Det ville jo ødelægge hendes gode humør. Jeg rejste mig op, for at gå op på mit værelse. Jeg vidste godt, at jeg snart skulle til at pakke. Vi skulle flytte om 3 dage, så min far kunne flytte ind, da huset stod i hans navn. Flyttemændene skulle komme i morgen, og flytte vores ting til New York. Min mor var allerede begyndt at pakke i sidste uge. Jeg tog min mobil frem, og ringede til Clara. Min bedste veninde. Vi havde altid været der, for hinanden. Hun var den, jeg altid kunne stole på. Den jeg altid kunne regne med. Jeg vidste, at jeg ville komme til at savne hende forfærdelig meget. Vi havde aldrig været væk længere tid fra hinanden, end en måned. Så dette her var første gang. Alt i New York var så skræmmende, anderledes. Det stod helt klart for mig, at jeg ikke ville kunne gennemføre dette, uden Clara.  

”Det er Clara?”, jeg smilede af, at høre hendes stemme. I sidste uge var hun taget på ferie, til Danmark. Hendes mor kom derfra, så hun skulle ned og besøge sin mormor og morfar. Jeg ville ikke engang få muglighed, for at sige rigtig farvel. ”Hej det er mig”. Da vi havde snakket en time, skulle Clara ned i byen med sin familie. Vi havde aftalt, at hun skulle ringe til mig, når hun kom hjem igen.

Min opmærksomhed blev rettet mod en stor sort kuffert, der stod henne i det ene hjørne af værelset. Et suk undslap mine læber. Jeg rejste mig op fra sengen og begyndte at pakke mine ting.

Den aften var jeg gået direkte i seng, uden aftensmad. Lysten til mad havde ikke været stor, siden min far var rejst.  Jeg lå bare og spekulerede på, om jeg overhovedet kunne falde til i New York. Langsomt overtog trætheden, og jeg faldt i søvn.  Men heller ikke i mine drømme, ville mine bekymringer lade mig være. ”Jeg elsker dig”, hviskede han og kyssede blidt hendes læber. Hun smilede træt og kiggede ned, på den lille byrde der lå i hendes arme. De så så lykkelige ud, de havde hinanden og deres lille nyfødte barn. Jeg gik et skridt tilbage, da både April og min fars blik pludselig ikke længere var rettet mod deres barn, men på mig. Min far rakte sine arme ud mod mig, mens April sendte mig et rart og imødekommende smil. Hun kiggede på mig, som hun havde kigget på sit eneste barn. Som om at jeg ville fuldende deres familie, ved at gå hen til dem. Det var også lige det jeg skulle til, hvis ikke det var fordi, at et par kolde hænder havde lagt sig på hver af mine skuldre, som langsomt trak mig væk. Jeg prøvede at gøre modstand, men intet nyttede.

Jeg satte mig brat op i sengen. Mareridt, igen….              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...