Engle og Dæmoner

Angelina er 16 år, og bor i et lille hus på landet.Hendes mor og far er lige blevet skilt. Hun skal flytte med sin mor til New York. Alene i New York gader, støder Angelina på den mystiske og charmernde Jace.

16Likes
18Kommentarer
2173Visninger
AA

2. Forvirret

 

 

Det var nu to uger siden, at min far havde forladt os. For det meste, sad jeg bare inde på mit værelse, og kiggede på billeder hvor min far stadig var hos os. Jeg savnede ham. Jeg havde prøvet at glemme ham, men det føltes forkert, tarveligt. Jeg ville aldrig kunne glemme ham. Jeg tænkte konstant på hvor han var? Hvordan han havde det? Hvordan han kunne finde på at forlade os, for denne April? Han havde valgt hende, frem for os. Han havde svigtet mig.

Min mor var næsten aldrig hjemme, når hun var, snakkede hun ikke om andet end New York. New York var den stat, hun altid havde drømt om at bo i. Nu havde hun mugligheden, for at flytte der til. Jeg havde prøvet at forklare hende, at det var her, jeg hørte til. At jeg ikke ville miste mine venner. Men hun havde bare sagt, at vi havde begge brug for at komme væk, få en ny start.

Det bankede på døren, og jeg gemte billederne væk. I sidste uge, havde min mor fanget mig i at sidde, og kigge på billeder af min far, hun var blevet rasende. Råbte at han aldrig ville komme tilbage, jeg skulle glemme ham, at han var ligeglad med mig, os. Hendes ord havde såret mig, fået mig til at græde. Det var den eneste gang, at vi talte om ham. Men jeg vidste, at hun tænkte på ham, ligeså meget som mig. ”Skat,” jeg kiggede på hende. ”jeg kører over, og skriver under på lejekontrakten”. Selvfølge gjorde hun det, det var det eneste der interesserede hende. Jeg mumlede bare et okay, og kiggede ud af vinduet. Døren indtil mit værelse blev lukkede, jeg var alene igen. Der var marker, så langt øjet rakte. Her så så fredfyldt ud, det var her jeg kunne tænke. Bare tanken om at flytte til en storby skræmte mig.

Jeg fik et chok, da jeg hørte en banke på hoveddøren. Jeg rejste mig op, gik gennem den rodede stue, og åbnede hoveddøren. Han lignede sig selv. Han smilede til mig, som om alt var som før. Hans bil holdt tæt nok på, at jeg kunne se, at der sad ung kvinde. Det måtte være April. Hun så undersøgende på mig. Hendes lange røde hår, var faldet ned over den ene del af hendes ansigt. Hun skubbede håret om bag sit øre, så det ikke sad i vejen for hende. Hendes hud lignede næsten hvidt papir, hendes øjne, havde en dyb mørkegrøn farve. Hun var smuk. Jeg rettede blikket op mod ham igen. Det gjorde ondt, at se på ham, jeg vidste, at mine øjne afslørede mig. Han åbnede munden, som om at han skulle til at sige noget, men der kom ikke en lyd ud.   

”Hvad vil du far”? Han så så forpint ud. ”Jeg er så ked af det Angel”. Jeg sagde ikke noget, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sig. ”Det har aldrig været min mening at såre dig”. Jeg kiggede ned i jorden og mumlede ”med det gjorde du”. ”Hvor er Pernille” spurgte han pludselig. ”Hun er ude og skrive nogle papirer under.” Han kiggede spørgende på mig. ”Vi skal flytte”, min stemme knækkede over. ”Jeg vil ikke flytte,” mumlede jeg svagt. ”Så kom og bo hos mig?” sagde han pludselig. Bo hos ham? Men var han ikke ligeglad med mig? jeg vidste god, at det lød helt forkert, men jeg blev en smule glad.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...