Engle og Dæmoner

Angelina er 16 år, og bor i et lille hus på landet.Hendes mor og far er lige blevet skilt. Hun skal flytte med sin mor til New York. Alene i New York gader, støder Angelina på den mystiske og charmernde Jace.

16Likes
18Kommentarer
2171Visninger
AA

5. Alene hjemme

 

Jeg rakte usikkert min hånd frem, og trykkede hans. ”Angelina”. Da min hånd rørte hans, var det som om at et lille elektrisk stød gik igennem mig. Så blev jeg varm i hele kroppen. Jeg kom hurtigt på benene, det samme gjorde Jace. ”Du må virkelig undskylde, jeg så mig ikke for …” Jace afbrød mig, ” det er okay”. Jeg smilede forsigtigt, til ham. Han trådte et skridt til side, så jeg kunne stille mig hen i køen. Jeg betalte for mine vare, gik lige hjem, så min mor ikke blev bekymret.

Jeg åbnede døren, ind til lejligheden og satte varerne på køkkenbordet. Alle vores møbler stod pænt, og som de skulle. Hvilket betød, at flyttemændene var taget af sted. På køleskabet, hang der en seddel, med min mors håndskrift ”Er taget til jobsamtale”. Jeg sukkede, pakkede langsomt varerne ud, hvorefter jeg gik i gang med at lave mad. Jeg ville ikke sige, at mine evner i køkkenet var noget at råbe hurra for, men jeg var ikke helt hjælpeløs. Det irriterede mig, at min mor ikke bare kunne være hjemme for en gangs skyld. Vi var jo lige flyttet her til, forhelvede. Jo selvfølgelig, skulle hun ud og arbejde på et tidspunkt. Men jeg havde bare håbet, at vores første aften i New York skulle være sammen. Så vi kunne skabe en sikker base. Men hun havde tydeligvis andre planer.

Da maden var færdig, satte jeg mig ind i stuen, foran fjernsynet og begyndte at spise. I fjernsynet, kørte en eller anden komedie film, som var startet for en halv time siden. Jeg prøvede så godt jeg kunne, at følge med i filmen. Min opmærksomhed, blev rettet mod min mobil, da den begyndte at vibrere. Jeg forventede at min mor ville ringe, sige undskyld for at hun bare var taget af sted. Men det var ikke min mor, det var min far.

”Det er Angelina?”. ”Hej skat, det er far”. Jeg kunne høre smilet i hans stemme. Hvilket smittede. ”Hvordan er det i New York?” Hans stemme lød både nysgerrig, men også bekymret. ”Her er anderledes ”. Anderledes, var det ord som jeg syntes passede bedst. Jeg kunne høre høje grin, i baggrunden. Jeg begyndte at spekulere på hvor han var henne, han kunne da ikke allerede være flyttet hjem igen kunne han? Da jeg hørte min fars navn, blive nævnt, blev jeg straks opmærksom. Stemmen var blød, beroligende. ”jeg bliver nød til at løbe nu skat. Jeg skulle hilse fra April”.  Inden jeg noget at sige noget, blev det lagt på. På en måde irriterede det mig, at han bare lagde på, på den måde. Men han havde alligevel, ringet og spurgt ind til mig. At sidde alene en fredag aften, var ikke lige det fedeste, så jeg besluttede mig for at gå en tur. Da jeg havde sat maden, i køleskabet, begyndte jeg at vaske op. jeg tænkte på, hvad min far mon lavede lige nu? Han var jo tydeligvis, sammen med April. Han skulle hilse fra hende?

Jeg rystede på hovedet, tog mine nøgler og gik ud i af døren. Uden nogle ide, om hvor jeg var på vej hen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...