Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
182938Visninger
AA

19. You!

 

Flyturen gik hurtigt, næsten alt for hurtig. Danielle og jeg havde haft alt for meget at snakke om, og vi var slet ikke blevet færdige, men det måtte vi tage en anden gang.

Vi havde fået vores kufferter og var på vej hen mod udgangen. Der ville holde en bil, som ville køre os hen til deres koncert. Danielle og jeg havde begge to fået billetter. Efter vi havde aftalt at flyve sammen herover, havde vi aftalt med drengenes manager, at vi ville ’overraske’ dem til koncerten, så det gjorde vi altså. Det blev helt fantastisk at se dem igen. Jeg havde kun været til en koncert før, og at se den energi de havde, når de rendte rundt deroppe, det var helt ubeskriveligt.

”Så, glæder du dig til at se Louis?” Jeg kiggede med et sæt hen på Danielle, som lige havde fået selen på. Jeg havde ikke vænnet mig til, at der var andre end drengene og Jessie, som vidste det.

Hun sendte mig et smil og kiggede ned på sin mobil. Jeg fnøs. ”Om jeg gør. Hvad med dig og Liam? Hvor længe har I været sammen?” Et smil gled over hendes ansigt, og det var ikke til at tage fejl af, at hun stadig var helt igennem forelsket i ham.

”Et halvandet år” hendes øjne fangede mine, og måden hun sagde det på, fik min mave til at vende sig. At vide, at hende og Liam havde været sammen så længe uden at skjule det, fik mig til at tvivle på Louis og jeg. Ville vi nogensinde komme til at kunne vise os sammen? Ville vi overhovedet have muligheden? Harry og jeg blev jo nok ikke sammen for altid. Hvis det holdt med Emma og ham, så måtte vi jo fortælle verden det, og Harry kunne komme videre. Men jeg, jeg ville blive betegnet som en rundetrunte, hvis ikke værre. Det var overhovedet ikke retfærdigt.

”Det er jo pladsen næsten foran” Danielle trak mig ud af mine tanker, og først der gik det op for mig, at vi holdt foran en stor bygning, og selvom vi sad i bilen, så kunne vi høre en masse skrigende piger.

Jeg trak billetten ud af hendes hånd, og sendte hende et smil. Jeg havde kun set koncerten backstage, og at min første koncert blev helt foran, det var ret vildt!

Jeg fik træt bevæget mig ud af bilen. De sidste par dage havde virkelig været stressende. Jeg havde flere gange været tæt på, at sætte mig på gulvet og stortude, men det ville ikke gå. Jeg skulle have taget de billeder, og eftersom Simon havde været så sød og ladet mig få fri, så jeg kunne tjene penge til mig selv(og ham) så var de billeder, det mindste jeg kunne tage. De ville allerede komme ud senere i dag, og snart ville jeg være på alle mulige blade. Simon havde fortalt mig, at der allerede var flere der havde ringet til ham, eftersom jeg havde fået så meget opmærksomhed på det sidste. Det var vel godt for ham og firmaet, men ikke for mig, for opmærksomheden havde været virkelig grov.

”I skal denne vej” en af vagterne pegede ned mod en gang, som vi hurtigt fulgte. Pigerne skreg virkelig højt, og noget sagde mig, at vi var kommet lige til tiden.

Danielle rakte ud efter min hånd, og med fælleshjælp, fik vi skubbet os frem til vores pladser. Jeg kunne flere gange høre, at nogle piger hviskede, at det var Danielle, og da de så mig, var der blandede meninger. Nogen spurgte, hvad fanden jeg lavede her, og andre hviskede mit navn, som de havde hvisket Danielles. Jeg prøvede bare så godt jeg kunne, at ignorer de dårlige kommentar jeg hørte fra folk. Det var netop det Louis havde bedt mig op. Eller ikke direkte, han havde mere bedt Jessie om at holde mig fra de dårlige ting, og jeg var her, i Frankrig, og de stod snart på scenen. Jeg ville se dem alle igen, og jeg ville se Louis.

En knude sprang i maven, og en strøm af glæde skyllede ind over min krop. Jeg havde virkelig savnet ham.

Et højt brag lød, hvilket gav mig et stort chok. Jeg lagde hurtigt en hånd på hjertet, og undrede mig over, hvordan jeg kunne forsvinde så langt ind i mine egne tanker, når alle piger skreg sådan, hvilket ikke blev bedre, da WMYB startede, og lidt efter trådte drengene ud på scenen. Et smil gled over mine læber, og da jeg kiggede hen på Danielle, kunne jeg se hvordan hele hendes ansigt strålede. Hun var mindst lige så glad for at være her, som jeg var, og stemningen var fantastisk.

***

De havde været i gang med en del numre nu, og nu var det tid til, at de skulle svare på tweets. Danielle havde taget sin mobil op, da vi havde aftalt med deres manager, at hun skulle skrive et eller andet til dem. Der stod jo sæde pladsen på tweetet, og vi kunne lige så godt lave lidt sjov ud af vores ankomst.

#Hi boys. Show us your best dance moves.# Danielle kiggede hen på mig og trak på skulderne, da jeg kiggede sjovt på hende. ”Prøv ud at tænk under pres!” råbte hun for at overdøve musikken. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Så vidste jeg det. Danielle kunne ikke tænke under pres.

Lige nu havde de svaret på tre tweets. De havde skulle prøve at spille hinanden, og en masse inklusivt mig, havde grineflip over Louis, som skulle spille Harry, som snakkede sååå langsomt.

”Hi boys# læste Liam op. ”Hi!” sagde Zayn ind i mikrofonen, hvilket fik folk til at fnise. ”Show us your best dance moves” Jeg kiggede hurtigt op på skærmen, og så der nederst stod @DaniellePezar og så vores sæde plads.

Niall havde lige vist hans irisk dans, og folk stod alle sammen ”Aww” eller skreg hans navn. Jeg kunne ikke selv lade være med at grine. Han var virkelig en skøn dreng, og hans humør var ikke til at tage fejl af! Han var altid så glad.

Jeg kiggede over på Harry, som stod med en rynke i panden. Jeg kendte ham næsten så godt nu, at jeg vidste han var i fuld gang med at finde ud af et eller andet, og da hans blik gled rundt mellem publikum, hen på skærmen igen og ned på publikum, vidste jeg, at han ledte efter sædet.

”Hey!” sagde han højt, og lidt efter mødte hans øjne mine. Jeg sendte ham et stort smil, hvilket fik ham til at grine. ”Hvor har vi en ….. Danielle Peazer?” Louis kiggede hurtigt hen på Liam, som fik et virkelig sjovt udtryk i ansigtet. Han kiggede på sædepladsen og rundt på publikum.

”Jesus” Harry lød utålmodig. ”Der Liam, der” sagde han og pegede hen på os. Alle drengene + kameraet vendte hen imod os, og lidt efter var vi på storskærm. En masse piger begyndte at skrige helt vildt, og drengene lyste alle op i et smil. ”Idioter” mumlede Harry og slog til Louis, som begyndte at grine, hvilket en masse andre også gjorde.

”Okay, det var en overraskelse” sagde Liam glad ind i mikrofonen og vinkede akavet til os. Danielle stod og smilede stort og vendte sig rundt mod mig, som næsten ikke kunne holde mit grin inde. De havde alle sammen set helt forvirret ud. At skulle beskrive deres ansigter, var altså næsten helt umuligt.

***

Koncerten var ved at være slut. Danielle og jeg, havde aftalt med deres manager, at vi bare skulle vente ude i tourbussen, som stod omme bagved, da de skulle videre fra Frankrig i dag. Deres manager havde sagt, at vi nemt kunne blive ’overfaldt’ eller ’omringet’ af deres fans, og både Danielle og jeg var ret smadret efter turen, så det var ikke rigtig det vi havde lyst. Faktisk var jeg også en smule bange, men det havde jeg nu holdt for mig selv.

Drengene ville komme direkte ud i tourbussen efter de havde været i bad og det de nu skulle. De havde en smule travlt, så der var ikke tid til at snakke med fans og sådan. 

”Hvor er jeg træt. Kan man godt have jetlag, selvom tiden er den samme?” Spurgte jeg på vej hen i tourbussen, hvilket fik Danielle til at stoppe op, kigge på mig for at se om jeg mente det, for derefter at begyndte at grine.

”Hvad?” sagde jeg hurtigt. ”Jeg er ret sikker på, at det er det jeg har” Hvilket fik Danielle til at grine en smule højere.

Jeg stoppede brat op, da vi stod foran en masse busser – store store busser! Jeg spærrede øjnene op. ”Er det busserne?” Danielle nikkede som var det normalt, men det var langt fra normalt!

Hun åbnede døren ind til den bus, som hun åbenbart vidste, var den rigtige. Hun lavede tegn til, at jeg skulle gå ind, og det gjorde jeg så. Synet der ventede mig, var virkelig overvældende. Jeg havde set mange ting i mit liv, men sku ikke en bus med sofaer, tv’er, køjesenge som lige skal siges, var pænt brede! Det var jo vildt!

”Åh, en sofa” Danielle smed sig i sofaen og kiggede rundt. ”Hvor mange gange har du været her?” Jeg kiggede nysgerrigt over på hende, mens jeg lod en finger glide hen langs væggen. ”Uha, mange gange!” sagde hun og grinede. ”Men det plejer højst at være en dag, hvor de så sover på hotel. Hvis de er sammen i mere end 2 døgn herinde, så kan deres humør godt blive lidt… for meget” Jeg løftede hurtigt det ene øjenbryn. Dem skændes?

”Så, de opfører sig som en flok divaer?” Jeg fnøs og satte mig i sofaen ved siden af hende. ”Det kan man vidst roligt kalde dem” sagde hun og tog sine sko af. ”Denne gang skal vi heldigvis kun køre 9 timer” Jeg lavede store øjne. Kun 9 timer? Det var da ikke ’kun’! Jeg havde højest kørt 4 timer i bil, og det var nok! Men det her var vel også anderledes. Altså, det her var jo… en stor stor bil!

Pludselig hørte vi en masse skrig udenfor. Jeg kiggede over på Danielle, som kiggede på mig med et smil. Der var kun fem drenge, som kunne få piger til at skrige så højt, og den ene var min kæreste, og min fake kæreste, men altså.

Jeg rejste mig langsomt op i samme øjeblik, som døren ind til bussen blev åbnet. ”Vas happenin?!” En glad Zayn kom ind af døren, og da han så os, strakte han armene ud. ”Hey girls” sagde han glad og trak mig ind i et kram, for derefter at gå hen til Danielle. ”Hey Zayn,” hørte jeg hende sige, inden hun spurgte om et eller andet, som blev overdøvet af et skrig udenfor, og kun fordi jeg på afstand kunne genkende Harrys grin, vidste jeg, at personen der havde skreget, var Louis – min Louis.

”Hey Hope!” Niall kom ind i bussen med helt vådt hår som sad klasket til hans ansigt, mens et stort smil bredte sig. ”Godt at se dig! Jeg har savnet dig” sagde han inden han trak mig ind til sig. Jeg lo kort. ”Jamen i lige måde Niall! Og god koncert” sagde jeg og slap ham.

Jeg vendte mig rundt, og kiggede over på Niall som omfavnede Danielle. Hun havde kendt drengene meget længere end mig, og bare at se, hvor glad hun var for dem, fik mig igen til at tvivle. Jeg var glad for hun havde det sådan, men jeg havde ingen ide om, hvor jeg selv ville stå om nogle måneder, måske bare uger.

”Hey babe” nogle varme arme lagde sig om mit liv, og lidt efter kunne jeg mærk et kys på min hals. En varme skyllede igennem mig, og min krop reagerede voldsommere end den plejede. Jeg blev helt blød i knæene, og følelsen af at være ’hjemme’ lagde sig om mig.

Et smil gled over mit ansigt. ”Hey Louis.” Jeg drejede hovedet for at kigge på ham, og da hans blå/grå øjne mødte mine, fløj en bølge igennem min mave og videre ud til selv mine fingerspidser. ”Jeg har savnet dig,” sagde han og stak underlæben ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine og lagde en hånd over hans hånd. Jeg kiggede hen mod de andre, og så Danielle stå med en rynke i panden, men da hun så jeg kiggede, sendte hun mig hurtigt et smil – sikkert for at dække over det forvirret blik, som jeg sikkert bare skulle lade ligge.

”Hey Hope!” Liam klappede mig på skulderen, sendte mig et smil og omfavnede Danielle, som begyndte at grine. ”See ya guys!” Harry kom løbende ind i bussen og smækkede døren i, hvilket fik os alle til at kigge forvirret hen på ham. Han stod med en kat i hånden, men han så slet ikke tilfreds ud.

”En 10-årige pige, gav mig en kat, og råbte højt, at jeg elskede pussy? Hva fanden!” Harry rystede på hovedet, og lidt efter brød Niall ud i grin.

Jeg bed mig i læben for at holde mit grin inde, men da Louis skulder begyndte at ryste, og et grin undslap hans læber, så kunne jeg ikke lade være.

Han stod bare og stirrede ned på den kat, inden han kastede den hen på Niall som stadig grinede helt vildt. ”Er det virkelig os, som har lært dem der?” Han smed sig på sofaen inden han tog sin mobil op.

”Jamen, hej Harry, jeg er også glad for at se dig igen! Er super glad for du også har savnet mig” sagde jeg ironisk, hvilket fik Niall til at falde sammen på sofaen af grin. Harry kiggede op fra sin mobil, puffede til Niall og kiggede så hen på Danielle. ”Hey Dani!” han rakte hånden ud efter en high five, og måden hun hurtigt reagerede på, sagde, at det ikke var unormalt fra Harrys side.

”Sjovt Harry” sagde jeg og rullede med øjnene, da jeg vidste, at han gjorde det med vilje. Det var en Hope-Harry ting, at irriter hinanden.

”Og det var netop derfor Emma blev sur på dig. Hvordan går det egentlig med hende?” Harry kiggede hurtigt op fra sin mobil på samme tid, som Zayn og Louis gav hinanden high five med et ”Ooooooh!”

Harry sendte mig et ondt blik, inden et smil gled over hans læber. Han valgte dog at lade være med at svare på det og ignorer mig, hvilket fik mig til at grine. Nogen gange kunne han virkelig være barnlig.

”NÅ!” Niall brød ind og gabte. ”Ni timers søvn fra nu af, så i lukker” han gik langsomt hen mod køjesengene. ”Den der vækker mig,” han kiggede rundt på os. ”Får med mig at bestille” sagde han uden at lyde den mindste truende.

”Niall, du kunne ikke finde på at gøre en flue fortræd” sagde Danielle som satte sig ned ved siden af Liam, som havde en kort samtale med Harry.

”Det kan jeg komme til, hvis I vækker mig!” han sendte hende et kort smil, hvilket totalt ødelagde hans ikkeeksisterende truende jeg.

Jeg kiggede rundt, og opdagede, at min kuffert stod over i hjørnet sammen med Danielles. Trætheden overmandede mig. Jeg var virkelig træt. Det jeg mest havde brug for nu, var et varmt bad og så sove længe, men et bad var udelukket, og ni timer herinde med dem, så var ’at sove længe’ også udelukket. Jeg var fuldstændig smadret og selvom jeg havde en uges fri, følte jeg mig alligevel stresset.

”Jeg tror jeg slutter mig til Niall” sagde jeg og smilede undskyldende til dem, for at gå hen til min kuffert. Mit humør var ikke det bedste lige nu, hvilket det altså burde, da jeg endelig var sammen med dem igen, men den manglende søvn de sidste par dage, ødelagde det hele.

Jeg åbnede min kuffert, tog de nødvendige ting og gik ud på badeværelset. Jeg skiftede til nogle shorts og en top, og efter det, børstede jeg tænder, redte mit hår igennem og satte det i en side fletning.

Jeg kiggede mig selv en sidste gang i spejlet, inden jeg åbnede badeværelset døren, og trådte direkte ud i en. ”Hov!” jeg kiggede hurtigt op, og så ind et par brune øjne. ”Undskyld Zayn.” Jeg sendte ham et hurtigt smil og trådte så hen ved siden af ham, så han kunne komme ind på toilettet, hvilket han ikke gjorde. I stedet lagde han en hånd på min skulder, hvilket automatisk fik mig til at kigge på ham.

”Er du okay?” hans stemme lød anderledes end den på noget andet tidspunkt havde gjort. Jeg kiggede spørgende på ham, selvom jeg godt vidste, hvad han mente. Jeg plejede altid at være mere begejstret for ting, men igen, mit humør var ødelagt.

”Jeg har det fint?” Jeg sendte ham et smil for at virke overbevisende, og selvom det ikke så ud som om han troede på mig, fjernede han sin hånd. ”Så sov godt” sagde han og sendte mig et lille smil, inden han forsvandt ind på toilettet. Var jeg virkelig i dårlig humør, at selv Zayn den mystiske lagde mærke til det? Hvis han lagde mærke til det, hvem havde så ikke lagt mærke til det?

Jeg rystede kort på hovedet og gik ud i ’stuen’ hvor de andre sad. Danielle lignede en der kunne falde i søvn når som helst, men alligevel sad hun med et smil på læben, når Louis eller Harry af og til kom med nogle sjove udbrud.

”Godnat.” sagde jeg langsomt og kløede mig nervøst i håret. De andre vendte hurtigt blikket hen mod mig. Og selvom Liam med vilje sendte mig et uroligt blik, ignorerede jeg det, og sendte dem et smil. ”Væk mig når vi er der.” Jeg gik hen mod køjesengen, men stoppede så op, da jeg ikke vidste, hvad for en jeg skulle sove i.

Jeg drejede mig langsomt rundt, og så de stadig kiggede efter mig. ”Ehm, hvor skal jeg sove?” Et smil gled over Louis ansigt. ”Vis hende det. Vis dig som en gentlemand, jeg orker ikke” sagde Harry og skubbede ham af sted, hvilket fik Liam til at puffe til Harry.

”Du burde vise mere respekt over for kvinder Haz. Måske det er derfor du stadig er single” sagde Louis, hvilket fik Harry til at …. Række tunge efter ham. Seriøst, hvor gammel var han? Jeg rystede på hovedet og lagde ikke skjul på et smil, og da Harry så det, sendte han et stort smil igen.

Louis lagde en hånd på min skulder, og skubbede mig ind i rummet, hvor Niall allerede lå og sov. Jeg forstod ham godt, han måtte være virkelig udmattet efter den koncert. Men han havde også alt for meget krut i røven.

Louis trak et slags forhæng fra en af sengene, og da jeg så dynen, havde jeg bare lyst til at smide mig ned, men det ville nok ikke se så godt ud.

Jeg satte mig forsigtigt, kravlede ind mod væggen og løftede dynen, som duftede godt af Louis. Det mindede mig om den første gang jeg sov med Harry. Jeg havde lånt Louis’ dyne, og den duftede præcis lige som nu.

”Babe, er du okay?” Han satte sig forsigtig ned på sengekanten. Jeg nikkede. Det var utrolig, hvor godt de kendte mig. Var jeg så nem at læse?

”Jeg har bare været stresset på det sidste” Jeg tvang et hurtigt falsk smil op. ”Jeg håber ikke du har noget imod at ligge tæt” sagde Louis og trak sin trøje over hovedet. Jeg fnes kort, det behøvede han ikke engang spørge om. Jeg havde savnet ham, som en i helved.

”Du må altså gerne blive ude ved dem?” sagde jeg en smule forvirret over, at han pludselig også ville til at i seng. Han rystede bare på hovedet. ”Det har jeg skam lang tid til. Dig har jeg kun en uge med” han blinkede til mig, inden han smed sin bluse på gulvet, og afslørede sin mave, som fik min mave til at slå koldbøtter. At skulle ligge tæt op af ham, gjorde mig bestemt ingenting.

”Jeg kommer om lidt” mumlede han og gik ud til de andre. Jeg trak dynen helt op til hagen og indåndede duften af Louis. Jeg håbede virkelig, at dette humør bare var i dag, for at skulle bruge sin uge med Louis med det her humør, det kunne jeg ikke være bekendt overfor ham, mig eller de andre. Desuden havde jeg jo savnet ham, og jeg burde bare være glad for at være her sammen med ham, inde i en bus, hvor vi ikke skulle være bange for, at blive set sammen.

Jeg var lige ved at falde hen, da Louis trak en smule i dynen og lagde sig ned ved siden af mig. Et smil gled automatisk over mine læber, og da Louis hviskende spurgte om jeg sov, åbnede jeg øjnene. Det eneste lys der var, var fra lampen der hang på vægen over ham.

Jeg lod Louis trække mig ind til sig, så jeg lå i hans ene arm. Følelsen af hans nærvær gjorde mig altid rolig, og efter alle de følelser der fløj rundt i min krop, så var det præcis, hvad jeg havde brug for.

”Jeg har savnet dig” mumlede jeg ind mod hans bryst, og lod min hånd tegne cirkler på hans kraveben. Han trak mig en smule tættere ind mod sig, og lod sin hånd glide op af min top, og ligge sig på min ryg, lige under BH kanten. ”I lige måde babe” hviskede han med en alt for forførende stemme.

Jeg kiggede op på ham og kunne mærke, hvordan vi begge søgte hinandens læber. Jeg lagde hovedet bagud, og lod hans læber ramme mine. Det føltes som om min mave eksploderede. Jeg havde undværet det her alt for længe. Måden hans læber passede perfekt med mine på, måden som vores kroppe smeltede sammen på, og måden han fik mig til at føle bare ved ét kys, det hele føltes perfekt i det øjeblik.

Han lænede sig ind over mig i samme øjeblik, som kysset blev mere intenst. Følelserne stod klart fra begge sider. Det var både glæde, savn, lykkelig, kærlighed – alt. At vide, at han havde det på same måde som jeg havde med ham, gjorde mig næsten overlykkelig.

Hans ene hånd gled op af mit lår, op til mine hofter og tog blidt fat, inden han trak mig tættere ind mod sig, selvom det næsten var umuligt. Hans berøringer fik min krop til at skælve, og smilet i hans kys afslørede, at han nød at han kunne få mig til at føle sådan.

Han trak sig en smule væk fra mig, fjernede blidt en tot hår fra mit ansigt og kiggede mig så i øjnene. ”Det føltes som flere år siden jeg sidst kyssede dig.” Han sagde det med en halvforpustet stemme, som fik mig til at grine.

”Shhhhhhh! Jeg var lige faldet i søvn” brokkede Niall sig, hvilket fik Louis til at grine. Han lagde sig hen ved siden af mig igen, og lagde en arm om mig idet jeg vendte mig med ryggen mod ham. ”Så sov videre.” Louis mumlede det sidste og lod sine fingre flette sig ind med mine. Måske kunne jeg få en ordentlig søvn i dag nu når Louis lå lige bag mig. Jeg faldt hvert fald hurtigt i søvn.

***

”Hope?” Et par hænder ruskede i mig, og fik mig til at åbne øjnene. Jeg kiggede lidt rundt, og fik så øje på Niall, som sad på kanten. Hans hår var pjusket, og han så virkelig enormt smadret ud.

”Vi er ved hotellet nu.” Han sendte mig et skævt smil, og vendte hovedet væk, for at gabe, hvilket smittede. Jeg gabte ned i dynen, hvilket fik Niall til at grine. Jeg kiggede kort rundt, for at se efter de andre.

Niall rejste sig op så jeg kunne komme op. ”De andre har båret kufferterne op. Vi var vidst de eneste der ikke gad, at stå op.” Han rakte ud efter min hånd, da jeg havde rejst mig for hurtigt op og blev helt svimmel. Jeg tog mig hurtigt til hovedet, og sendte ham så et smil.

Vi kom begge ud af bussen, og da en masse skrig lød i mine øre, trådte jeg overrasket et skridt tilbage. Niall lagde en hånd på min ryg inden han sendte mig et undskyldende smil. Henne bag hegnet, stod et par piger og råbte efter ham. Klokken var… midt om natten? De burde sove – ligesom mig.

Niall vinkede træt til dem, inden han åbnede, hvilket jeg tror, var bagdøren til hotellet. Han lavede tegn til, at jeg skulle gå ind, så det gjorde jeg. Jeg var virkelig træt, så træt jeg næsten ikke orkede, at snakke.

Vi kom ind i lobbyen, hvor der ellers var helt stille. Niall gik hen mod elevatoren, så jeg gættede, at han allerede vidste, hvad etage vi skulle være på.

Der var helt stille i elevatoren, men når jeg af og til fik øjenkontakt med Niall, sendte jeg ham et træt smil, som han gengældte. Jeg så frem til, at falde ’død’ om i sengen.

Elevatoren stoppede, og ligeså snart døren åbnede, kunne jeg høre glade stemmer, og de tilhørte tydeligvis Harry og Louis. Niall gabte igen og tog et stykke papir op. ”Dig og Louis sover i nummer 68.” Jeg nikkede og fik mumlet godnat til Niall, inden jeg fortsatte hen mod værelset, hvor stemmerne var.

Jeg åbnede døren og så en Harry ligge og fylde hele sengen. ”Hey Hope!” sagde han glad og krammede en pude. Jeg nikkede bare kort, og kiggede rundt. Jeg orkede ikke engang at åbne munden. Kender I ikke det?

”Hva er der galt med dig?” Harry kastede puden hen på mig, hvilket fik mig til at vrisse irriteret af ham. ”Smut Harry, eller ryg dig i det mindste” Jeg gik hen og smed mig på sengen og tog ikke hensyn til, at jeg smed mig oven på Harrys arm. Jeg trak fat i dynen og drejede mig om, så jeg kiggede på ham. ”Smut?” Jeg gabte igen, hvilket fik Harry til at grine. ”Jeg ved du elsker mig Hope” han kyssede mig på kinden i samme øjeblik, som Louis kom ud fra badeværelset. Hans hår pjuskede, hvilket var det eneste tegn på, at han lige havde sovet.

”Jeg kan ikke engang vende ryggen til i to minutter, før i ligger og kysser?” Han gispede og sendte Harry nogle onde øjne, hvilket fik mig til at grine. Harry kiggede skiftevis fra mig til Louis, og så på mig igen. ”Godt gået Lou. Du fik hende til at grine.” Jeg kiggede forvirret på ham, og det samme gjorde Louis.

”Bare glem det” Han rullede med øjnene, som om det var os der var dumme, men han rejste sig endelig op, fik sagt godnat og smuttede ud af døren. Jeg åndede lettet ud og sendte Louis et smil, inden jeg trak dynen over mig. I morgen, så var mit humør i top! Det skulle det være.

***

Jeg trådte ud af badet næste morgen og tog undertøj på, inden jeg hoppede i nogle jeans og en hættetrøje. Vejret i Frankrig var lidt bedre end i London, og dog. Det havde åbenbart valgt at regne i dag, men det var jeg ligeglad med. Mit humør var blevet bedre, og jeg så virkelig frem til en utrolig hyggelig dag med drengene, når de kom hjem fra deres interview.

Jeg åbnede langsomt døren udtil, og bevægede mig ned mod Liam og Danielles værelse. Jeg havde ikke lyst til at være alene indtil, og Danielle var også blevet hjemme.

Jeg gik og kiggede ned i gulvtæppet, og tænkte på dagen, eller natten i går. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom i tanke om Louis kys. Det stod stadig ikke helt klart for mig, at jeg rent faktisk var sammen med dem igen.

Jeg kom ud af mine egne tanker, da jeg pludselig snublede over noget, og faldt hårdt til jorden. En pige gispede hurtigt. ”Det må du virkelig undskylde! Er du okay?” Hendes stemme lød virkelig sukkersød, og hendes accent var helt klart britisk. Jeg følte, at jeg kendte den.

Jeg fik hurtigt sat mig op, og tog imod den hånd hun rakte ned imod mig. Jeg børstede mine jeans af, og studerede pigens tøj. Hun havde nogle sorte jeans på, og en hvid gennemsigtig skjorte, så man kunne se hendes BH. Jeg kiggede langsomt op mod pigens ansigt, og da hendes øjne mødte mine, gispede vi begge to, og gik et skridt baglæns.

Pigen der stod foran mig, var en jeg aldrig i mit liv havde troet jeg skulle møde. En pige som sikkert hadede mig som pesten, eftersom jeg ’stjal’ hendes kæreste. Pigen foran mig, var Eleanor. Louis’ Eleanor!!

--------------------------------------------------------------------

Undskylder meget, hvis der er mange stavefejl! Føltes jeg gik lidt i stå i det her kapitel fordi jeg skulle have det til at passe med det sidste, så der endelig kunne komme lidt drama. Så, jeg håber I kan bære over med det! :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...