Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
182742Visninger
AA

22. Too much.

 

Vi fik spist maden og var på vej ud i tour bussen. Jeg skulle køre med Eleanor, Harry og Louis, mens de andre fire kørte i en anden bus. Det med Eleanor var faktisk en lettelse, da jeg så havde chancen for at undskylde, men først når drengene var væk. Jeg håbede hun ville tage imod den.

Harry og Louis smed sig med det samme på sofaen og begyndte at snakke om et eller andet. Eleanor var ude på toilettet, og træt som jeg var, smed jeg mig bare sammen med drengene.

”Hvad så? Skal du med i aften?” Louis lagde en hånd på mit lår og fangede mit blik. Han sendte mig et smil og gav mit lår et klem. Jeg rystede langsomt på hovedet. ”Jeg har nogle ting jeg skal ordne.” Louis lavede et sadface, men nikkede så.

”Og hvad er de planer, som er vigtigere end os?” Harry smed sig ind over Louis, som begyndte at grine. ”Det kunne du lide at vide, hva?” Han kiggede surt på mig, inden han roede i Louis’ hår. Det var virkelig typisk dem, og jeg var endelig begyndt at vænne mig til det. Jeg kunne ikke lade være med at grine over, at jeg i starten rent faktisk havde troet, at de var bøsser.

Eleanor kom gående ind i stuen med et smil på læberne, men da hun så Louis’ hånd på mit lår, gled det væk. Jeg skubbede forsigtigt hans hånd væk og rømmede mig. Louis kiggede skiftevis på Eleanor og mig, som om der foregik et eller andet, hvilket der også gjorde, men det vidste Eleanor bare ikke endnu.

”Hey Els” sagde Harry glad og gjorde plads til hende. Hun kørte en hånd igennem sit hår. ”Er der et sted jeg kan sove? Jeg faldt alt for sent i søvn i nat.” Hendes sukkersøde stemme fik mig til at undre mig over, hvordan jeg overhovedet kunne tænke så ondt om hende. Rent faktisk forstod jeg hende jo godt.

”Ja, come with me.” Louis rejste sig op og sørgede for at få øjenkontakt med mig. Jeg sendte ham bare et smil og smed mig bagover, så mit hoved faldt ned på Harrys lår.

”Jamen hey.” Han lagde en hånd på mit hoved og fjernede noget hår fra mit ansigt. ”Du snakker for meget.” mumlede jeg, hvilket fik Harry til at grine. ”Du er vidst i godt humør, hva?” Jeg slog øjnene op og kiggede ham i øjnene. Han var faktisk også i alt for godt humør, faktisk for godt humør, hvilket betød, at han enten havde fundet en pige, ellers var det noget med Emma. Og eftersom Harry ikke havde snakket med nogen piger i dag, så måtte det være Emma.

Jeg satte mig hurtigt op. ”Hvad er der sket? Fortæl mig alt.” Han tog hænderne op foran sig. ”Wowowow, rolig babe.” Han grinte på en måde som afslørede alt. ”Er i sammen? Har hun tilgivet dig? Jeg burde ringe til hende.” Harry lagde en hånd på mit lår. ”Hope,” måden han sagde mit navn på, fik mig til at holde kæft.

Hans øjne strålede, og pludselig begyndte jeg at hvine. ”I er sammen, er I ikke?!” Louis kom gående ind mens jeg sagde det. ”Hvem er sammen?” Før Harry overhovedet fik åbnet munden, fik jeg sagt Emma. Louis lavede store øjne. ”Og det har du ikke fortalt mig Haz?” Harry rullede med øjnene. ”Det skete så for nogle få timer siden, giv mig noget tid.” Han konstaterede det! Emma og Harry var sammen! Jeg måtte ringe til hende senere.

”Tænk hun tilgav dig.” Louis satte sig ved siden af ham, og trak mig hen til sig. ”Tænk jeg tilgav dig.” Gav jeg igen for at hjælpe Harry. Han smilede taknemmeligt og tog sin mobil frem.

”Rotter i jer sammen om mig?” Han gispede og kyssede mig på panden. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Lige nu føltes det hele godt.

***

Jeg trippede ude foran døren. Jeg vidste Eleanor sad derinde, og sikkert med sin mobil i hånden, men jeg måtte sige det nu. Det var nu eller aldrig, og skyldfølelsen jeg havde, den skulle altså væk.

Jeg tog en dyb indånding, og inden jeg kunne stoppe mig selv, åbnede jeg døren med et brag, hvilket fik Eleanor til at kigge forskrækket hen på mig. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig, og straks kiggede hun ned i mobilen igen. Jeg måtte tage mig sammen. Enhver kunne se pigen var ked af det, indeni!

”Eleanor?” Min stemme var lav, hvilket fik hende til at kigge op igen. Hun så afventende på mig. Det var nu eller aldrig. Jeg havde hendes opmærksomhed nu! Nu skulle jeg bare tage mig sammen.

”Undskyld.” Jeg gik langsomt hen mod hende. En rynke kom frem i hendes ansigt, og lidt efter lagde hun mobilen væk. ”Undskyld?” Hun løftede det ene øjenbryn.

Jeg nikkede hurtigt. ”Undskyld fordi jeg…” Jeg stoppede. Hvordan skulle jeg undskylde? Undskyld fordi jeg nakkede din kæreste? No way.

”Undskyld fordi du…?” Hun lagde det ene ben over det andet. Jeg sukkede. ”Undskyld fordi jeg kom imellem Louis og dig.” Hendes øjne blev en smule større, som om hun slet ikke havde regnet med at høre mig sige undskyld for det.

Der var stille i noget tid. Hendes blik flakkede rundt i hele bussen.

”Det ændrer ikke rigtig på det fact, at han har valgt dig.” sagde hun en anelse hårdt. Selvfølgelig vidste hun, at han havde gjort det. Hun var jo ikke dum, og Louis lagde jo heller ikke skjul på det.

”Det ved jeg go…” ”Og så at i lyver for hele verden.” Hendes udbrud kom bag på mig, og selvom jeg helt nøjagtig vidste, hvad hun mente, var jeg dum nok til at spørge, hvad hun mente.

Hun sukkede. ”I lyver for hele verden Hope. Jeg har set, hvad folk har skrevet om dig, tro mig. Man kan ikke undgå det. Men tror dig og Louis på noget tidspunkt det bliver bedre? Han er 20 år gammel, og jeg tror ikke, at han vil blive ved med at holde et forhold hemmeligt. På et tidspunkt bliver det for meget, og hvad I så gør, det ved jeg ikke. Men til den tid, så vil deres fans nok blive virkelig virkelig skuffet og såret over, at I har løjet.” Hun tog en dyb indånding. ”Jeg siger ikke det her for at skræmme dig væk. Men jeg forstår ikke, hvorfor I ikke har tænkt mere over konsekvenserne. Jeg mener… holde i hånd på et hotel?” Jeg blev hurtig opmærksom. Eleanor var der ikke engang, da vi holdt i hånd?

Hun sukkede igen. ”Lige meget, hvor meget I gør for at holde det hemmeligt, og lige meget om I tror I er alene, så er I ikke alene. Hope de billeder er overalt på nettet nu.” Jeg fik en klump i maven. Åh gud, ude på nettet? Alt hun sagde, gav mening, selvom jeg ikke ville indrømme det.

”Og hvad med Harry, når han ’slår’ op med dig til fordel for Emma? Vil du så bare fortælle verden at du bedre kunne lide Louis, og gik fra Harrys til hans bedsteven?” Hun tog sin mobil.

”Undskyld Hope. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage imod din undskyldning, men det kan jeg ikke. Du har ødelagt det for Louis og jeg, og hvis du ikke snart får øjnene op, så vil du ødelægge det for alle drengene og deres fans. En hvid løgn er fin, men en løgn om kærester, det vil ingen respektere.” Hun kiggede undskyldende på mig, gik ud af bussen og sikkert over i Danielles bus.

Jeg stod og kiggede efter hende, inden jeg trak min mobil op. Hvis de billeder var overalt, så var det for alvor ødelagt.

Jeg satte mig tungt på sofaen og læste på twitter. Inden jeg overhovedet nåde at logge ind, strømmede tårerne ned af mine kinder. Eleanor havde ret, hun havde ret i det hele. Vi havde kørt det her for langt, og det at skulle holde mit forhold for Louis hemmeligt og lyve for hele verden igen + såre en masse piger, det kunne jeg ikke – ikke længere. Jeg ville nødig sige det, men Eleanor havde åbnet mine øjne. Jeg havde lovet Louis, at intet ville komme imellem os, men jeg havde aldrig set det på den måde Eleanor havde set det på.

Jeg satte mig til at læse på twitter, hvilket gjorde det hele værre. Folk kaldte mig de grimmeste ting, og hele twitter var overfyldt med mig og Louis. Der var flere trends for, hvor synd det var for Harry.

Jeg havde en kæmpe knude i halsen. Jeg kunne ikke gøre det her. Det var blevet for meget. Jeg måtte ’slå’ op med Harry, det måtte jeg. Jeg måtte væk fra denne tour. Louis fortjente et ordentligt forhold. Ikke et han skulle holde hemmeligt, og slet ikke for hans fans, som betød så meget for ham.

Jeg måtte væk inden de kom tilbage. Jeg vidste det ikke ville hjælpe en skid at flygte på denne måde, men det måtte jeg. Jeg kunne ikke se på Louis eller Harry derimod, når jeg tog hjem. Jeg ville ikke se dem igen. Jeg havde ærligtalt voldt dem og mig selv nok problemer.

Jeg gik ind på flyselskabet og så det næste fly til London. Det ville først gå sent i aften, men hvis jeg tog derhen nu, så kunne jeg blive i lufthavnen.

Jeg bestilte en billet mens tårerne rendte ned af mine kinder. Den sandhed jeg havde holdt hemmelig for mig selv i så lang tid, gjorde ondt. Jeg havde det forfærdelig. Jeg havde det så skidt med bare at skride, men hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke risikere at være den der ødelagde deres forhold mellem deres fans. Niall, Niall havde ingenting gjort, han vidste kun sandheden! At ødelægdde det for ham og de andre, det kunne jeg bare ikke.

Jeg fik ringet efter en taxi, skrevet en besked til hver enkel af dem, tog min kuffert og gik hen til udgangen. Der var heldigvis mørkt, så ingen kunne se mig. Jeg måtte bare væk inden de kom tilbage. Jeg ville helt klart ændre mening, hvis jeg så dem. De ville begynde på alt muligt med, at vi nok skulle finde ud af det, og jeg ville hoppe på det. Jeg elskede dem alle fem, og det var præcis grunden til, at jeg nu forlod dem. Nu hurtigere jeg forsvandt, nu nemmere blev det.

***

Louis synsvinkel:

Interviewet havde været fantastisk, og stemningen havde været perfekt – i hvert fald ifølge mig. Vi var alle smadret og så egentlig frem til en fridag i morgen. Jeg ville invitere Hope ud, selvom det ville såre Eleanor. Men det var Hope jeg var forelsket i, og grunden til Eleanor var med, var for at få det til at gå imellem mig og hende. Jeg håbede også på, at Eleanor og Hope ville finde ud af det til sidst.

”Hvor er jeg træt!” Liam gabte og åbnede bilen. Jeg grinte og satte mig ind ved siden af Niall, som sad med hovedet i mobilen. Han havde en rynke i panden og så helt skræmt ud.

”Yo, Niall?” Jeg puffede til ham, men han reagerede ikke. ”Hvad sker der? Hvem skriver?” Harry vendte sig rundt i det forreste sæde og kiggede på Niall. Han kiggede langsomt op, da Zayn havde lukket døren.

”Niall, hvad sker der?” Spurgte Liam en smule uroligt om. Niall havde for to minutter været utrolig glad og hyper, og nu sad han næsten med tåre i øjnene?

”Niall, hvem skriver?” Min stemme var urolig, sådan så Niall aldrig ud.

”Det… er Hope.” Hans stemme rystede. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Jeg har også fået en.” Sagde Harry som havde trukket sin mobil op. ”Og mig,” mumlede Zayn. Jeg kunne mærke, hvordan en klump samlede sig. Hvorfor havde hun skrevet til os alle? Var der sket noget alvorligt?

Jeg trak hurtigt min mobil op og gik ind på beskeden fra hende.

Hej Louis. xx

Jeg ved godt, at det her er alt for film agtig, men jeg forstår pludselig godt, hvorfor de gør det i filmene. At stå facetoface med folk man elsker, for at fortælle dem, at man forlader dem, det er næsten umuligt. Hvert fald for mig.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det. Jeg har prøvet at slippe dig for to dage siden, da jeg var overbevist om, at du ville vælge Eleanor, men det gjorde du ikke, og det undre mig. Hun er en skøn pige, og jeg har virkelig prøvet at blive venner med hende. Jeg forstår hende godt. Jeg kom imellem jer, og hvis det stod til mig, så ville jeg ændre det. Misforstå mig ikke, jeg elsker dig, det gør jeg virkelig. Men hun åbnede mine øjne.

Nu længere vi bliver ved med denne løgn, nu værre bliver det for jeres fans at respektere og tilgive. Jeg kan ikke længere modtage den had jeg får, det gør ondt, det gør det virkelig. Jeg har prøvet at ignorere det – være stærk, men det kan jeg ikke længere. Folk tror jeg har gang i både dig og Harry, og jeg vil ikke hænges ud som en luder.

Jeg vil ikke være her, når I kommer tilbage. Jeg vil nok være på vej til London, hvor jeg bor med Jessie og arbejder som model. Det er sådan det skal være, det er sådan det er bedst. Jeg har slået op med Harry – lige meget hvor dumt det lyder, så er vi ikke sammen længere. Det er på tide verden får at vide, at Harry og jeg ikke er samme sammen, Hemmeligheden forbliver hos mig, det skal i ikke være bekymret for. Det har bare været en helt normal break up scene imellem os, og nu kan I komme videre med jeres liv.

Jeg håber for alt i verden, at du vil tilgive mig, komme videre og få en kæreste, som behandler dig, som du fortjene det. En du ikke skal holde hemmelig, en du kan flytte sammen med og en du vil elske. Jeg vil ikke være i stand til at svare, hvis du skulle skrive igen. Du skal ikke kontakte mig igen Louis. Det gør så ondt at sige, men det er bedst for os begge to. Jeg elsker dig, og derfor bliver jeg nød til at slippe dig. xx din Hope.

Der var totalt stilhed i bilen. Jeg stirrede ned i mobilen og kunne mærke tårerne presse sig på. Det måtte være en joke. Det kunne hun ikke bare gøre – det måtte hun ikke. Jeg elskede hende! Vi elskede hende alle sammen.

”Louis jeg..” Liam lagde en hånd på min skulder, men det betød ingenting lige nu.

Jeg sprang ud af bilen da vi kom hen, hvor busserne holdt. En masse piger skreg efter os, men jeg fortsatte hen til bussen. Jeg flåede døren op, og ignoerede Liam som bad mig om at tage det roligt.

Jeg kiggede rundt i bussen, men der var helt tomt. Selv hendes kuffert var væk. Mit hjerte sprang et slag over. Det kunne hun ikke mene, det kunne hun virkelig ikke. Jeg elskede hende, det gjorde vi alle sammen! Hun vidste jeg elskede hende. Jeg ville nødig sige, at jeg ville være ligeglad, hvis vores fans forlod os, hvis de fik sandheden at vide, for det ville jeg ikke, men hun betød så meget for mig, og jeg følte det vi havde, var seriøst!

”Louis, det er jeg virkelig ked af.” Zayn lagde en hånd på min skulder, men jeg rystede den af. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere lige nu. Jeg havde lyst til at sætte mig ned og græde, men på den anden side, havde jeg lyst til at ødelægge et eller andet. Hun kunne ikke bare være væk!

”Louis,,” Harry kom hurtigt hen til mig. ”Vi finder ud af det,” sagde han og prøvede at lyde rolig, men hans stemme afslørede præcis, hvor ked af det han var.

Jeg rystede på hovedet. Hun gik og bad mig om ikke at skrive til hende, eller kontakte hende. Hvad fanden var der sket, siden hun bare så hurtig var skredet?

”Hvad sker der?” Døren gik og Eleanor og Danielle kom ind. Jeg kunne mærke Eleanors blik på mig, og pludselig var det som om sorgen blev erstattet af vrede.

Jeg snurrede rundt og kiggede hårdt på Eleanor. ”Hvad sagde du til hende?!” Jeg spyttede ordene ud, hvilket fik Harry til at trække mig et skridt tilbage. Eleanor stod med store øjne og kiggede rundt. Hun så helt forvirret ud.

”Hvad sagde du til hende?” spurgte jeg igen. ”Vi snakkede bare. Hun undskyldte, jeg snakkede med hende. Hvor er hun?” hendes stemme knækkede, og hurtig var Danielle over ved hende.

”Du må have sagt noget mere.” Jeg skubbede irriteret Harrys hånd af mig og gik en smule væk. Eleanor trådte et skridt tættere på. ”Louis, hvad sker der?” Jeg sukkede og kiggede på hende igen. ”Hun er væk Eleanor, hun er skredet, hun er væk! Så fortæl mig, hvad fanden du har sagt til hende!” ”Louis slap så af!” Harry slog irriteret til mig.

”Jeg sagde jeg ikke kunne tilgive hende, og og..” Hun så ud til at tænke sig om, og mit hårde blik gjorde det nok ikke ligefrem bedre. ”Jeg fortalte hende at jeres fans nok ikke ville blive glade, hvis I blev ved med at køre løgnen ud.”

Jeg kunne mærke blodet pumpe rundt, og det resulterede i, at Harry skubbede hårdt til mig, så jeg faldt ned på sofaen. Havde Eleanor sagt det? Havde hun direkte sagt det uden at vide det? Jeg var så skuffet. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg havde lyst til at græde, det havde jeg virkelig.

Jeg skubbede Harry til siden og rejste mig op. Jeg vidste det kom bag på dem alle. Jeg plejede aldrig at skubbe Harry, men de skulle ikke se mig græde ikke her, ikke nu.

”Louis..” Jeg ignorerede dem og fortsatte ind på badeværelset. Hun kunne ikke bare være væk.

------------------------------------------------------------------

Så skete det. Presset blev for meget for Hope, og nu er hun tilbage i England.  Eleanor var ikke gravid, og Eleanor var heller ikke forelsket i Hope. Haha, det har været virkelig sjovt at læse jeres bud på, hvad der kunne ske! :-D Så hvis I brænder for at skrive jeres bud igen, så skriv endelig! :-) Hvad håber I der sker? Tror i drengene vil lade hende være, som hun bad dem om?

igen tak tak tak fordi I læser! Arg kan ikke sige det nok! :-O

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...