Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
179943Visninger
AA

16. The time before the time.

 

”Hvor er hun?” stemmen tilhørte enten Harry eller Louis, men lige meget hvem den tilhørte, skræmte den mig. Jeg trak hurtigt t-shirten over hovedet, og nåede kun lige at dreje mig rundt, inden Louis smadrede døren i og låste den.

”Louis forhelved!” hørte jeg Niall råbe efter ham. Et sus gik igennem mig. Tingene gik pludselig ekstremt hurtigt, for lidt efter stod Louis foran mig.

”Hvorfor fanden skred du bare?” han lød virkelig forvirret, og fuldstændig væk. Alkoholen pumpede rundt i mig igen, og tårerne som var i mine øjne før, var fuldstændig væk nu. Hvorfor jeg skred?

Jeg kiggede ham hårdt i øjnene. Jeg skulle ikke have skyldfølelse for noget. Han var en nar, ikke mig!

”Måske fordi du var en fucking stor nar?” hvæsede jeg af ham og smed min kjole hen på gulvet. Han fulgte den med øjnene, mens han knyttede næverne. ”Hvem var ham du holdt i hånd med?” vrissede han surt af mig, og gik tættere på.

Mit hjerte sprang et slag over. Sidst jeg så ham så sur, var dengang han beskyldte mig for alt muligt. Dengang var han også pisse fuld, og han gav mig et blåt mærke! Men det skulle ikke stoppe mig. Han skræmte mig ikke.

”Hvem var alle de piger du flirtede med?” gav jeg igen og gik hen imod døren. Jeg havde ikke lyst til at være sammen med ham – overhovedet.

Jeg tog fat i håndtaget, og huskede så på, at den var låst. ”Svar mig nu bare” sagde Louis irriteret. Jeg snurrede rundt og lænede mig op af døren. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig nød at se ham sådan der – fuld af nysgerrighed og længtes efter svar, som kun jeg kunne give ham.

”En dreng, en virkelig sød en” sagde jeg så og sendte ham et irriteret smil. Et blik jeg ikke havde set før, gled over hans ansigt, og pludselig fik jeg en trang til at kysse ham, selvom jeg virkelig var vred på ham.

”Din tur til at svare” mumlede jeg, og stirrede ham surt i øjnene. ”Nogle piger der havde alt du ikke havde” han trådte helt hen til mig. Mit hjerte sprang et slag over. Hans ord ramte godt, og det gjorde ondt. Virkelig ondt. Var det virkelig sådan han havde det?

Jeg ville træde et skridt bagud, men døren var i vejen, så jeg hamrede min fod op i døren, hvilket hurtigt fik drengene til at kalde på mig. Louis’ øjne borede sig ind i mine, og jeg havde en stor trang til at gå, da tårerne langsomt trillede ned af mine kinder.

Louis kom hen til mig. ”Og det var præcis derfor jeg skred” sagde han og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg rystede på hovedet, og kiggede væk. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, så i stedet slog jeg min hånd mod døren – bare for at håbe, at de andre drenge ville hjælpe.

”Hope” mumlede han og gik med faste skridt helt hen imod mig, som om han slet ikke var fuld. ”De havde ikke noget af det du havde” sagde han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Selvom jeg var rasende og virkelig såret, så reagerede min krop stadig sygt, når han stod så tæt på mig.

”Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at opføre mig sådan” mumlede han og tog mit ansigt i sine hænder. ”Du ved godt, at du er den eneste jeg har øje for, ikke?” mumlede han og trak mig helt tæt på ham. Et smil ville glide frem, men jeg tvang det tilbage. Han skulle ikke tro alt bare var okay.

”Tror du virkelig, at efter at have været et svin overfor mig hele aftenen, at du så bare kan blive tilgivet?” jeg slog hans hænder væk. ”Jeg er ked af at sige det Louis, men sådan fungere det ikke” min stemme rystede, selvom jeg gjorde alt for at snakke hårdt til ham. Jeg havde lyst til at hoppe hen i hans favn og sige alt var okay. Det var sidste dag vi havde sammen, og den burde vi nyde.

”Du sagde ikke ET ord til mig!” min stemme var anklagende, men det havde den også god grund til. Jeg skubbede Louis væk fra mig og tog fat i håndtaget igen. ”Luk op Louis” mumlede jeg mod døren. Jeg ville ikke være i samme rum som ham – det kunne jeg ikke.

Han rørte sig ikke. Jeg tror han havde regnet med, at alt ville være okay. At jeg bare ville tilgive ham selvom han var en nar – men han tog fejl.

Jeg sukkede højt og trådte hen mod sengen. Jeg var træt, og jeg ville egentlig bare have dem til at skride langt væk fra mig. Harry havde været en nar overfor Emma – og mig, og Louis havde været en nar overfor mig. Det hang ikke sammen. Det burde være dem der var sammen med os siden de inviterede os med.

Jeg havde den største trang til at græde, men den fornøjelse skulle Louis ikke have. Det var måske det han gik efter, siden han var sådan en nar? Måske ville han såre mig med vilje?

Jeg smed mig på sengen, kravlede helt ind i siden og trak dynen over mig, for endelig at lade tårerne komme ud. De trillede og blev til flere og flere. De lagde sig blødt på lagnet og gjorde det hele vådt, men jeg var ligeglad.

”Hope” Louis mumlede mit navn med så mange følelser, at det var umuligt for mig ikke at høre, hvor ked af det, det gjorde ham, at se mig sådan her. Men det var hans skyld! Udelukkende hans skyld.

Jeg lå og kiggede ind i væggen, mens jeg lyttede til Louis’ vejrtrækninger. Jeg ville med glæde sige, at hans tilstedeværelse ikke gjorde mig noget – men så ville jeg lyve. Det at han stadig stod her, måtte jo betyde, at han havde mere at sige – men jeg ville ikke snakke med ham. Han kunne rende mig.

Mens jeg lå der i jeg ved ikke hvor lang tid, bukkede sengen pludselig ned. ”Hope” Louis mumlede igen. Jeg ville vædde med, at han havde stået og diskuteret med sig selv, om han skulle gå herhen eller lade mig være, og nu ville jeg ønske, at han lod mig være.

”Hør på mig” mumlede han og løftede op i dynen. Jeg ville trække den til mig og skubbe ham væk, men min krop gad ikke rigtig at reagere.

Jeg kunne mærke hans hofte mod min ryg, hvilket sendte nogle underlige signaler rundt i min krop, som jeg prøvede at ignorere, men da han lagde fem fingre mod min hofte, var det ret umuligt.

Han lænede sig ind over mig. ”Hør på mig” hviskede han mod min hals. Jeg lukkede øjnene og bed mig i læben. Jeg havde ikke lyst, men alligevel nikkede jeg.

”Jeg ved det var virkelig dumt det jeg gjorde i aftes – og jeg fortryder det virkelig. Jeg fik for meget at drikke, og det faldt mig ikke ind, at du kom” hans ord skar i hjertet. Han havde selv inviteret mig, og det endte med at være hans venner som tog sig af mig. Hvor sødt, hva?

”Jeg fortryder virkelig, at jeg ikke brugte alt min tid på dig. Jeg har virkelig savnet dig” hans fingre gled hen over min t-shirt og trak lidt op i den. Jeg skubbede hurtigt hans hånd væk, selvom jeg helst ville lade den blive. Han sukkede kort.

”Jeg så intet i de piger Hope. Da du kom ind med ham i hånden” sagde han med en smule afsky i stemmen, hvilket gjorde mig en smule gladere. ”Så blev jeg virkelig sur” mumlede han mod min nakke, som om han vidste, at det var der mit svageste punkt var.

”Og det må vel betyde noget” mumlede han og trak sig fra mig. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, og vendte mig endelig om mod ham. Hans øjne var fyldt med vand, og pludselig fik jeg det helt skidt. Han var lige ved at græde pga. mig – og alkoholen.

”Hope, jeg er virkelig virkelig ked af de…” jeg nikkede, hvilket fik ham til at tie stille. Han havde bevist han var ked af det, men det var det. Han var ikke tilgivet.

”Sig noget” mumlede han og lagde sig en smule tættere på. Jeg bed mig i læben og kiggede væk. ”Du er ikke tilgivet” mumlede jeg ud i luften. Et kort grin kom fra Louis, hvilket jeg undrede mig over.

Jeg kiggede over på ham, og så han havde et charmende smil plantet på læberne. ”Hold nu op Hope. Vil du virkelig have vi skal skilles på denne måde? Fordi jeg dummede mig en gang?” han rykkede sig tættere på, så der ikke var meget mellemrum imellem os. ”Jeg er ked af det. Jeg mener det! De piger havde intet af, hvad du havde” han hviskede det sidste, og kiggede mig dybt i øjnene. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg havde den største trang til at tilgive ham. Jeg havde savnet ham så utrolig meget, og han havde ret. Det var jo kun en fejl.

”Bevis det” fløj det ud af munden på mig. Jeg blev overrasket over mine ord, og det samme gjorde Louis, men han spildte ikke tiden. Han trak mig hen til sig, og pressede sine læber mod mine. Det var meningen jeg skulle have sagt han var tilgivet, ikke det der lige kom ud af min mund!

Hans ene hænd gled op og ned af min side, og hver gang rev han noget af t-shirten med op. Vi var begge halv fulde, men på sammetid vidste jeg, at vi begge nok havde haft lyst til det i et stykke tid. Jeg havde hvert fald, men efter alt i aften, var jeg ret usikker.

Jeg skubbede ham en smule væk, men denne gang stoppede han ikke. Han lagde sig halv hen over mig og lod sine læber glide ned langs min hals, hvilket fik mig til at sukke. Jeg prøvede endnu engang at skubbe ham væk, men i stedet kyssede han mig blidt på munden og lænede sig frem mod mig.

”Du bad mig bevise det” hviskede han og lod sin hånd glide hen til kanten af mine underbukser. ”Spørg enhver jeg kender, og alle vil sige, at jeg ikke ser sex som noget man skal misbruge” hviskede han med en charmende stemme, hvilket fik min krop til at skælve.

Min hånd gled langsomt op af hans ryg, hvilket fik ham til at smile stolt. ”Hope, jeg er virkelig ked af det” hviskede han mod mine læber, og lod sine fingre glide op langs mit lår.

”Louis, de andre er lige derude” hviskede jeg og prøvede at skubbe ham væk, men han rystede på hovedet. ”Liam har ikke noget imod det, tro mig” han trak min t-shirt over hovedet, og denne gang stoppede jeg ham ikke. Jeg skulle være en tåbe for at afvise ham igen. Vi vidste jo begge to, at jeg havde lyst til det.

”Det er desuden også det mindste du kunne gøre” hviskede jeg og tog mine hænder op i hans hår, hvilket får ham til at lave en lyd at støn og grin. ”Så lad mig gøre det til det bedste” hviskede han, inden han trak sin egen bluse af – og sådan fortsatte det.

***

Jeg vågnede næste morgen, ved to fingre, der kørte op og ned af min skulder. Jeg åbnede langsomt øjnene og kiggede rundt i det lyse værelse. Jeg var virkelig træt efter i går. Det havde været en ret vild aften med alt der var sket.

Jeg kom pludselig i tanke om natten. Jeg kiggede hurtigt op, og så Louis, som lå og kiggede op i loftet. Et smil gled over mit ansigt. Måske havde han virkelig dummet sig, men jeg kunne ikke gøre andet end at tilgive ham. Jeg ville ikke miste ham. Efter ’alt’ vi allerede havde været igennem, så skulle han forblive min.

Jeg lod en hånd glide op af hans mave, hvilket fik ham til at se ned på mig. Hans øjne var fyldt med kærlig, og da et smil gled over hans ansigt, mærkede jeg en dejlig følelse skylle ind over min krop. Det var følelsen af at være nyforelsket, for det var jeg. Helt igennem nyforelsket.

”Godmorgen babe” mumlede han med hans trætte morgen stemme, og lænede sig ned for at kysse min pande. Jeg lukkede øjnene da hans læber ramte min pande, og puttede mig ind mod ham.

”Har du sovet godt?” mumlede han og nussede mig på ryggen. Jeg kunne mærke varmen sprede sig til kinderne. ”Mmh” mumlede jeg og kyssede hans bryst, hvilket fik ham til at grine.

Det kom næsten helt bag på mig, at det var i aften de tog af sted. Jeg havde ikke troet, at det rent faktisk ville gøre mig ked af det, men det gjorde det pludselig. Jeg så dem jo igen om nogle dage. Faktisk skulle jeg hen og besøge dem i Frankrig om fire dage.

”Undskyld for i går” mumlede Louis ud af det blå, hvilket fik mig til at kigge op på ham. Jeg havde tilgivet ham, det burde han da vide?

”Jeg vil gerne sige det, mens jeg er helt ædru” sagde han og trak mig op til sig. ”Jeg er virkelig virkelig ked af det. Det vil aldrig ske igen” hans øjne blev erstattet fra kærlighed til sorg. ”Det ved jeg Louis” mumlede jeg og kærtegnede forsigtigt hans kind, inden jeg lænede mig ind mod ham, for at kysse ham.

Han gengældte det hurtigt, og følelsen af hans hjerte der bankede hurtigt og hårdt mod min hånd, fik mig til at smile stort. At vide, at hans krop reagerede præcis på samme måde som min, gjorde mig helt blød om hjertet. Det var virkelig gengældt.

En banken lød på døren, og lidt efter lød en træt stemme udenfor døren. ”Er det sikkert at komme ind?” Stemmen tilhørte helt klart Zayn, og bag ham stod Niall, for et grin kunne nemt høres.

Jeg kunne mærke Louis smile under kysset, inden han drejede hovedet. ”Nej” råbte han og vendte blikket hen imod mig igen. Der blev trukket ned i håndtaget, hvilket hurtigt fik mig til at hive dynen helt op over mig. Forfanden da! Louis havde lige sagt nej, og så kom de ind alligevel?

”Vi tager udfordringen” sagde Niall og åbnede døren helt. Et grin gled over hans læber, da han så jeg lå halvt ovenpå Louis, som havde sine arme om mig.

”Måske vi ikke skulle have taget udfordringen” sagde han og vendte om, men Zayn skubbede ham ind i rummet. Jeg kunne ikke lade være med at grine af Zayn. Hans hår strittede, og han lignede virkelig en der led, af de ledeste tømmermænd. Han sendte mig et ondt blik og rystede på hovedet.

”Wow mand. Er du sikke på du kan gå uden at falde?” Louis høje overrasket stemme, fik Niall og jeg til at veksle blikke. Jeg bed mig hårdt i læben for ikke at grine. Zayn så ikke ud til at være den man skulle lave sjov med lige nu.

Zayn lavede en grimasse til os, inden han irriteret gik ud af værelset, uden at hente eller sige det han skulle. Jeg fnes kort og lagde mit hoved på Louis’ bryst. ”Hvad så Niall?” spurgte Louis og strammede sit greb om mig.

”Jeg skulle egentlig bare sørge for, at I vågnede. Liam har lavet morgenmad” Han slog sig på maven og kiggede så ud i køkkenet. ”Og det dufter super lækkert!” sagde han, inden han forsvandt ud i køkkenet. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket Louis heller ikke kunne.

”Du kan ligeså godt lære det,” sagde han langsomt og fjernede noget hår fra mit ansigt. ”Du får ikke lov at sove længe, hvis de er i huset” han kyssede mig på næsen, inden han satte sig op. Jeg trak mig væk fra ham og greb fat om dynen. ”Godt nok har jeg ferie når jeg kommer ned til jer,” Jeg rejste mig op, stadig med dynen omkring mig. ”Men jeg sover længe. Om I så må bære mig i nattøj, så bliver det det i gør” Jeg gik hen til min taske og satte mig på hug foran den. ”Den udfordringer tager jeg imod!” sagde han hurtigt og rejste sig op. Jeg fnes og fandt noget undertøj på, som jeg hurtigt fik på, mens Louis var ude på toilettet.

***

Jeg gik langsomt ned mod køkkenet, hvor de andre drenge var. Det kunne høres på afstand. De var vidst i gang med at køre på Zayn, hvilket han vidst fandt ret irriterende, da han var ret træt.

”Godmorgen” sagde jeg og kløede mig i håret, mens jeg gik hen til en stol. Niall sad for bordenden og prøvede desperat at holde det jucie inde han havde i munden. Det så ret sjovt ud, da han blev helt rød i hovedet. Liam derimod stod og lavede mad, mens Zayn hang hen over bordet, og Harry gloede ned i sin mobil. Hans ansigt udtrykte frustration.

”Hvad sker der Haz?” spurgte jeg og satte mig ned. Han kiggede op fra mobilen og fangede mine øjne. Han så også utrolig træt ud.

Han skulle til at åbne munden, da et højt grin blandet med et host lød fra Niall. Liam vendte sig hurtigt rundt, og bankede ham på ryggen. Hans grin blandet med hosten lød som om han var ved at dø. Han fik også hurtigt tårer i øjnene.

”Emma er vidst sur på ham” mumlede Zayn og kørte en hånd igennem hans hår. ”Forstår da fanden efter hans opførsel i går” kom det fra Niall, som tørrede sine øjne. Liam gav ham en albue i siden, mens Harry bare sukkede irriteret.

”Godmorgen dudes!” en glad og ren Louis kom gående ind i køkkenet. Hans hår var vådt, og det eneste han havde på, var et par bukser. Jeg havde altid synes han var utrolig lækker, og uden trøje – ja så steg varmen i kinderne!

Jeg kiggede hurtigt væk og prøvede at gemme det smil jeg havde fundet frem. Jeg rettede opmærksomheden mod Harry, som endnu engang sukkede irriteret.

”What’s up Haz?” Louis lagde sine arme om min nakke, og kyssede mig i håret, hvilket fik mig til at smile stort.

”Det er Emma” sagde jeg og lagde mine hænder over Louis’. ”Åh” mumlede han langsomt. Harry rystede på hovedet. ”Har I tænkt jer at hjælpe, eller hvad?” han lød halv irriteret, hvilket fik Niall til at grine. Det gjorde han tit, hvis Harry var sur, hvilket undrede mig en del, men denne gang kunne Zayn heller ikke lade være med at grine.

”Ring til hende” sagde jeg langsomt og lod Louis flette vores finger sammen. Harry kiggede hen på mig, så på Louis og så vores hænder. ”Hvordan fik du hende til at tilgive dig så hurtigt?” mumlede han irriteret. Louis trak på skulderne. ”Det ved jeg ikke. Det burde jeg slet ikke være blevet” han kiggede mig i øjnene og sendte mig et lille smil, hvilket ville have fået mine ben til at knække sammen.

”Åh, hvor sødt. Jeg får kvalme” mumlede Zayn, slog hånden i bordet og gik ind i stuen. ”Bare fordi du ikke fik noget i nat” råbte Niall drillende efter ham, hvilket fik Zayn til at stoppe op i døren, give ham fingeren og gå igen.

”Skønt humør du er i i dag” sagde Liam og stillede noget brød på bordet. Niall grinede bare som svar og rakte ud efter et stykke.

Harry som så ud til at være blevet mere frustreret end før, sukkede igen og kiggede bedende på mig. ”Du er en pige. Hvad kan jeg gøre for at vise, at jeg virkelig er ked af det?” Da han sagde jeg var en pige, begyndte Louis at klappe og kom med en kommentar om, at han da ikke var til at snyde. Harry skulede bare irriteret til ham og kiggede på mig igen. De drenge forstod at gå hinanden på nerverne! Især med tømmermænd, wow.

”Hun påstår det ikke er første gang det er sket” sagde jeg og slap Louis, så han kunne sætte sig ved siden af.

”Måske du skulle tage dig sammen, og vise, at du rent faktisk føler noget for hende” Jeg tog det stykke brød Louis rakte mig, og smørrede noget smør på.

”Og måske tage dig sammen til næste fest!” indskød Louis, selvom han ikke selv havde været bedre.

”Du var ikke bedre selv søde” sagde jeg og klappede ham på låret, hvilket fik ham til at holde kæft, og Harry til at grine – for første gang denne morgen.

”Hvad ville du have gjort?” han rakte mobilen hen til mig, og viste en besked, hvor Emma havde skrevet, at hun efterhånden var pisse træt af hans opførsel når de var i byen. Respekt til hende. Harry plejede altid at få, hvad han ville have. Måske var det her godt for ham? At få lidt konkurrence.

”Det kan jeg desværre ikke svare på Haz. Den bliver du nød til selv at redde dig ud af” Et suk slap ud over hans læber, efterfulgt af et ironisk tak.

”Hey, hvis jeg fortæller dig, hvad du skal gøre, så er det jo ikke særligt personligt, vel?” Jeg fangede hans blik og sendte ham et hurtigt smil. Han løftede et øjenbryn. ”Så jeg skal gøre det personligt?” han rettede på sit hår og greb ud efter et stykke brød. ”Du den bedste, tak!” sagde han inden han smuttede ind i stuen.

”Det har han ret i” sagde Louis og lænede sig hen imod mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Ja det godt Lou, spist din mad” Et højt grin lød fra Liam, som jeg næsten havde glemt var her. Han havde været så stille, og det samme med Niall. Havde de rent faktisk interesseret sig for samtalen? Wow,

***

”Badetøj, hovedpude, mobil, oplader…” Jeg prøvede at hjælpe Louis til at huske på den sidste ting, som han åbenbart påstod han havde glemt. Han vidste ikke, hvad det var, men følelsen af at have glemt noget, den var der.

”Na, det har jeg” sagde han forvirret og lukkede sin kuffert. Han rejste sig på og rettede kort på sit hår, inden han vendte sig om imod mig. ”Så må det bare være følelsen af, at forlade dig om lidt” han sendte mig et charmende smil, som fik mig til at smile. Jeg rejste mig hurtigt op. ”Jeg kommer og besøger jer om fire dage” ”Det er også lang tid” sagde han med en forførende stemme, tog fat i min buksekant, og trak mig hen til sig. Jeg fnes kort og trak mig fra ham. ”Bliv nu færdig, hvis jeg ikke tager fejl, venter de kun på dig” jeg gik hen til døren og sendte Louis et luftkys, inden jeg gik ned mod stuen, hvor Niall lige havde fået, bogstaveligtalt, smidt sin kuffert på gulvet, og faldet om i sofaen.

”Jeg kunne virkelig godt sove” brokkede Niall sig og lagde sit cap over hovedet. Jeg kiggede rundt, og så Liam som rullede øjne af Niall, mens han snakkede med Danielle. Jeg havde ikke mødt hende endnu, men hun kom hen i lufthavnen for at sige farvel. Efter, hvad jeg havde hørt, så skulle hun vidst være ret fantastisk.

”Hvor er Zayn?” spurgte jeg halv forvirret om, da Harry slog sig ned i sofaen. ”Jeg tror han henter sin kuffert?” Harry kiggede over på Liam for at få bekræftelse. ”Det har han været længe nu” sagde han og kiggede hen mod døren. Drengene vekslede kort blikke, og jeg vidste de diskuterede om, hvem der skulle gå ned og kigge. Derfor rejste jeg mig op, stak en hånd i vejret og mumlede, at jeg nok skulle gøre det.

Niall smilede stort og sendte et kys igennem rummet, hvilket fik Harry til at rulle med øjnene og grine. Det lod til de alle var i et skønt humør i dag.

Jeg tog elevatoren ned, og da jeg kom ud, så jeg en Zayn stå og prøvede at løfte alle sine ting på en gang, for ikke at skulle gå to. Det havde nok også lykkedes, hvis det ikke var fordi han led af tømmermænd.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket fik Zayn til at kigge på mig. ”Lad mig” sagde jeg og greb ud efter hans kuffert. Han smilede træt, men taknemmeligt til mig. ”Jeg har en forbandet hovedpine” vrissede han surt, nok mest af sig selv for at drikke så meget.

Jeg fniste kort, og hostede så hurtigt, da jeg ikke kunne være bekendt at grine.. ”Jeg har en pille i min taske, ellers har Liam nok også nogen. Det var nok en ide at få en af dem inden” Jeg åbnede døren for ham, og skulle til at gå ind, da jeg hørte nogle piger skrige hans navn. Jeg kiggede hurtigt hen imod dem, og så de alle stod med et kamera. En irriteret følelse skyllede igennem mig. Efter alle de hademails, så var jeg blevet ret bange for de fans. Selvfølgelig var alle ikke sådan, men jeg kunne altså ikke udpege, hvem der var og ikke var.

”Come on. Jeg orker det ikke lige nu” sagde han træt og tog sine solbriller på, selvom han var indenfor. Jeg lukkede døren efter mig, og gik med ham hen til elevatoren. Der ville sikkert komme en masse nye rygter nu.

Mens vi stod i elevatoren, tog jeg min mobil frem og gik ind på twitter. Det var første gang i lang tid, at jeg rent faktisk tog mig tid til at læse, hvad de skrev til mig. Jeg havde de sidste par dage været rædselslagende for det, så jeg holdt mit fra twitter, men nu blev jeg nød til at se, om rygterne var faldet til ro.

Jeg kiggede lidt rundt på siden, og gik ind under Louis’ profil. #Stupid things happen when you’re drunk# havde han skrevet, hvilket gav mig en klump i halsen. Han havde virkelig været ked af det der skete.

Jeg kiggede op og så Zayn stod og halv sov. Vi var der lige om lidt. Jeg kiggede ned igen og læste, hvad der trendede, og det kom faktisk bag på mig, da jeg så at mit og Louis’ navn stod i et. #HouisIsReal. Jeg gik hurtigt derind under, men blev afbrudt, af elevatoren der sagde en høj lyd, og meldte vores ankomst på etagen, hvor Liam boede.

”Tak for hjælpen Hope” sagde han inden han gik ind af døren. Jeg sendte ham bare et smil, gik ind i stuen og stillede kufferten på gulvet. Niall og Harry sad med hovedet i mobilen, mens Liam vidst var inde og hjælpe Louis. Louis grin afslørede hvert fald, at han var hos ham.

Jeg satte mig i en sofa for mig selv og åbnede for Twitter igen. Jeg lukkede af for drengene der snakkede, og begyndte at læse tingene de havde skrevet.

#HouisIsReal. Hope and Louis were at the same party, and some people saw them kiss. She’s such a slut!# stod der mens en masse havde RT det.

#HouisIsReal? Why are that trending? She’s with Harry. How do you think he feels when he reads this?!# Et lille smil gled over mine læber. Hun forsvarede mig, selvom det var en løgn. Jeg havde det forfærdelig med at blive ved med at lyve. Men igen, jeg havde ikke kysset med Louis? Hvad var det for noget at skrive!

Jeg kiggede rundt et øjeblik, for at holde tårerne inde, inden jeg læste videre – hvilket var dumt.

#HouisIsReal! Something happened last night.# og under det var der et billede, af Louis, Zayn og Harry som kom ud fra diskoteket. Louis så ikke spor glad ud og gik langt foran Harry. #I’m sure the rumor about Louis and Hope kissed is real. See how pisset Harry is! She’s such a bitch!#

Et par stykker havde skrevet til hende, at hun skulle holde sin kæft, at jeg var sammen med Harry osv osv. At se andre skændes pga. mig, det gjorde mig virkelig dårlig tilpas. Det gjorde det hele. Jeg havde håbet rygterne ville gå væk efter noget tid, men nu var de værre end før. Nu havde jeg åbenbart kysset med Louis til en fest, hvor Harry blev pisse sur, og nu beskyldte de mig for at skabe splid i gruppen.

# If they split because of her, I kill her. Wait. I'm gonna kill her anyway.# En masse havde RT det, hvilket fik mig til at bide mig selv hårdt I læben.

”Hope” Niall tog mobilen ud af min hånd, hvilket straks fik mig til at fare op. ”Hvad laver du?” spurgte han med et grin og vendte sig rundt, hvor Liam og Louis stod. De var lige kommet ind og stillede nu Louis’ ting på jorden.

”Niall, giv mig den!” råbte jeg højt og gik hen imod ham. Han skubbede blidt til mig. ”Er det hemmeligt?” han blinkede til mig, mens jeg panisk prøvede at gribe ud efter den. ”Niall, lad være med at dril hende” sagde Liam med en sjov stemme.

”Niall! Giv mig den!” tårerne trængte sig virkelig på. Han skulle ikke læse det! Hvis han læste det, så ville han tro jeg var pisse barnlig og søgte det negative! De skulle ikke tro det gik mig på.

Niall kiggede langsomt ned i skærmen, hvilket fik mig til at sige hans navn højt, men min stemme knækkede over, hvilket tiltrak alles opmærksomhed. Harry gav mig et halv bekymret blik, og det samme gjorde Louis. ”Niall, giv hende nu hendes mobil” sagde Harry mens han langsomt låste sin egen og lagde den i lommen.

Niall gjorde ingenting. Han stod og gloede ned i min skærm, og da jeg rakte ud for at tage den, skubbede han mig blidt væk, hvilket fik Louis til at sukke irriteret. ”Niall, det er ikke sjovt længere” sagde han og rakte ud efter mobil. Niall rystede på hovedet og fangede så mine øjne, som sikkert var fyldt med vand nu.

”Læs lige hvad der står” sagde han, mens han fastholdt øjenkontakten. Louis tog langsomt mobilen ud af hans hånd, kiggede bekymret på mig og kiggede så ned i skærmen. 

 

----------------------------------------------------------------------

Undskylder for den lange ventetid. Men nu har jeg ikke så mange andre at skrive på, så I har lige fået et laangt kapitel. :b I må meget gerne like, hvis I kan lide den! Tusind tak, fordi I læser. xx Der kommer mere i morgen, just so u know.

OBS: SMUTTER TIL KRETA NATTEN TIL MANDAG, OG ER FØRST HJEMME DEN 20! DER KOMMER SKAM MERE EFTER JEG ER HJEMME! :) 

PS: Dette er ikke rettet igennem, sorry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...