Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
180577Visninger
AA

4. The start of something new.

 

Vi drejede ind af en dør, som førte ind til en anden dør. Jeg kunne mærkede hvor usikker jeg var på benene fordi jeg var så træt. Det her tydede bare overhovedet ikke godt!

Pludselig hørte jeg et højt brag, og lidt efter en stemme der skar igennem hovedet. ”Niall, din idiot!” stemmen var ikke sur overhovedet. Råbet blev nemlig hurtigt erstattet af et højt grin. Måske havde jeg hovedpine, men det grin fik mig til at smile.

Max åbnede døren og straks blev stemmerne højere. Jeg gik hen ved siden af Max og kiggede rundt. To drenge lå på gulvet, mens en anden dreng filmede det. Ellers sad der to drenge i sofaen og gloede ned i hinandens mobiler, og lod et grin undslippe af og til.

”Hey! Drenge” Max piftede kort, hvilket tiltrak alles opmærksomhed. De to drenge der lå på gulvet trak sig fra hinanden og kiggede hen på mig. Den ene dreng havde lyst hår, og på afstand kunne man se han havde klare blå øjne. Ham den anden havde brunthår, som sad med voks. Det var dog lidt uglet. Han havde en striber trøje på, og et smil man nok ville kalde charmende bredte sig hen over hans ansigt. Det gik langsomt op for mig, at det var de drenge der havde taget England med storm. Det var dem der var med i x-faktor. Det var dem ham Harry var i gruppe med. Dem der stod foran mig, det var One Direction.

Et fløjt lød igennem værelset, hvilket straks fik mig til at rødme. Jeg blinkede et par gange og kiggede ned i jorden. Jeg ville ikke have de skulle se hvordan jeg ’havde det’. ”Drenge, det er Hope” sagde Max og lagde en hånd på min ryg. Drengen der sad i sofaen rejste sig op. ”Hej Hope. Jeg er Liam” sagde han og rakte hånden frem. Et grin lød fra ham den lyshåret. ”Din idiot, det ved hun nok godt” Jeg kiggede lidt forvirret over på ham, og skulle til at spørger hvorfor han troede det, men jeg stoppede mig selv. Jeg burde jo egentlig vide hvad de hed? Jeg kom fra England og det gjorde de også? Jeg vidste kun der var en Harry, og han sad over i sofaen og stirrede på mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på ham. Det var ham jeg skulle date, ham jeg skulle kysse med. Det kunne jeg bare ikke lige nu. Det ville være for akavet at kigge på ham!

”Præsenter jer drenge” sagde Max og gav dem et streng blik inden han forlod værelset. Da han fjernede sin hånd fra min ryg, blev jeg pludselig helt nervøs. Jeg plejede ikke at blive nervøs. Jeg lærte nye mennesker at kende så tit!

”Halløj” sagde ham drengene der lige før lå på gulvet. Han rakte sin hånd frem ”Jeg er Louis. Louis Tomlinson” sagde han og lød en smule stolt, hvilket fik mig til at grine. Han gav mig et underligt blik og slap min hånd. ”Hej Lewis?” sagde jeg og skar en grimasse. Jeg hørte nogen bag ham grine, og noget sagde mig det var forkert. ”Louis!” sagde jeg hurtigt, hvilket fik ham til at smile tilfreds.

”Jeg er Zayn” sagde drengen med det sorte hår, som havde filmet dem. ”Hey” sagde jeg hurtigt. ”Dig har jeg set før” fløj det ud af min mund. Jeg kunne se et mystisk blik glide hen over hans ansigt, og lidt efter sendte han mig et smil. Jeg bed mig nervøst i læben, og kunne høre en fnisen fra drengene. Hvorfor havde jeg sagt det? Min hjerne var alt for træt til at tænke ordentligt, og hvor jeg dog hadede det lige nu!

”Jeg er Niall” sagde drengene med det lyse hår og rakte en hånd i vejret. Jeg smilede taknemmeligt til ham, da det var blevet en smule akavet efter det jeg sagde. ”Og jeg er Harry” en hæs stemme lød fra Harry, hvilket kom bag på mig. Jeg havde ikke troet han stemme lød sådan, men den var flot. Jeg lod for første gang mit blik glide hen på ham. Han rystede på sit hovedet, så hans hår fløj rundt, og lidt efter brugte han en hånd til at sætte det til den anden side, inden han fangede mine øjne. ”Hej…. Harry” sagde jeg langsomt. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Det hele virkede så underligt. Jeg stod foran et virkelig kendt boyband, og den ene skulle jeg kysse! Hvordan fanden skulle jeg lige reagere på det?

”Hende har du været heldig med at få” hørte jeg ham… Lew.. Louis sige. Jeg bed mig igen i underlæben, hvilket fik Niall til at grine. ”Og nu rødmer hun” sagde han, selvom jeg prøvede at give ham et blik der skulle få ham til at holde mund. Harry og Louis kiggede begge to over på mig, og en underlig følelse gled igennem mig. Enten var jeg træt, ellers var jeg virkelig genert. Men jeg plejede ikke at være genert? Åh gud, lorte tømmermænd.

Max kom ind i rummet igen, hvilket fik drengene til at tie stille. ”Harry og Hope” sagde han og lavede tegn til vi skulle følge med. ”Er det så nu vi skal sige farvel?” spurgte Louis om, og lavede et sadface til Harry. Harry spillede med på det, og lidt efter sad de og omfavnede hinanden. Jeg kiggede forvirret på dem. Hvad var jeg lige vidne til? Var de bøsser? Var det derfor jeg skulle date Harry? Så det ikke slap ud?

”Det var hyggeligt at møde dig Hope"  sagde Liam som pludselig stod foran mig. ”Vi ses jo nok igen” sagde han og grinede. Jeg nikkede og drejede mig langsomt om mod Max. ”Harry” sagde han utålmodigt, hvilket fik Louis til at give et højt skrig fra sig. ”Jeg er så dårlig til at sige farvel” sagde han og kyssede Harry på kinden. Okay, de var bøsse. Hvorfor havde Max ikke fortalt mig det?

***

”Godt så” sagde Max og satte sig på bordet. Jeg smed mig i en af stolene og kunne mærke mine øjne prøvede at lukke sig sammen. Ikke nu! Jeg skulle ikke blive så træt nu. Jeg kiggede over på Harry som slog sig ned i sædet. Han lagde afslappet en hånd på armlænet og kiggede over på Max.

”Godt så. Som I ved” sagde han langsomt og hev et papir op. ”I dater” sagde han roligt og kiggede på os begge. ”I starter selv med at finde ud af hvor i vil hen i dag. Hvis nogen spørger om i er sammen, så svarer i ikke” sagde Max, og Harry nikkede bekræftende. ”I løbet af ugen skal i blive set sammen igen, og hen af ugen bliver i set sammen med de andre drenge også” Max snakkede langsomt og tydeligt. Jeg nikkede med og kiggede over på Harry, som havde et smil placeret på hans ansigt.

”Næste step vil være at i kysser” sagde Max roligt. En indre uro bredte sig. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde det altså. ”Og så skal i begynde at skrive på Twitter” sagde han og kiggede ned i sit papir. ”Hvis nogen spørger hvordan I mødte hinanden, så sig i tilfældigt gik ind i hinanden, men mere skal i ikke komme ind på” sagde han og kiggede på os begge for at se om vi forstod. ”Udover det, så er det op til jer hvor tit i ellers er sammen. I bliver nød til at lære hinanden at kende, da det skal se ægte ud” sagde Max og kiggede direkte på Harry.

Det skulle se ægte ud? Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det her måske skulle til fordi Harry var bøsse. Hvis han var bøsse, hvorfor sprang han så ikke bare ud? Det ville da være dumt at holde det hemmeligt?

”Max?” sagde jeg og kunne hurtigt mærke begge blikke på mig. ”Hvorfor skal vi skjule at Harry er bøsse?” røg det ud af munden på mig. Jeg kunne se Max lavede store øjne, og et grin undslap Harrys læber. Hans grin blev højere, og til sidst måtte han holde sig for maven. Max prøvede at skjule et smil, det var nemt at se. ”Em” sagde Max langsomt, og det lød som om han ikke vidste hvordan han skulle sige det. ”Harry, han er ikke bøsse” sagde han langsomt og kløede sig i håret. Harry gav endnu et grin fra sig. Hans skulder rystede af grin. Jeg kunne mærke blodet stige mig til hovedet, og jeg var sikker på jeg lignede en tomat. Var han ikke bøsse? Jeg bed mig i læben og kiggede væk. Jeg var flov. Jeg var virkelig flov. Det her var så ydmygende!

”Godt så, jeg tror vi har fået alt på plads” sagde Max og rejste sig. Da døren lukkede sig bag ham, var det eneste man kunne høre, Harrys latter. Jeg følte mig virkelig dum. Jeg havde været så sikker på de var bøsser. Åh gud. Jeg gav mine tømmermænd skylden!

”Okay” sagde Harry og skjulte endnu et grin. ”Måske vi skulle komme af sted?” sagde han og kiggede over på mig. Jeg undgik hans blik, nikkede og rejste mig op. Hvad fanden skulle jeg lige gøre? Nu troede Harry sikkert jeg var en idiot eller sådan noget!

”Jeg skal lige hente min taske” sagde Harry og gik hen mod rummet, hvor drengene var i. Jeg fulgte med ham, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig så dum.

Da Harry åbnede døren hørte jeg igen Louis’ råb fylde rummet. Noget sagde mig, at han var en virkelig humør bombe. ”Hvor har jeg savnet dig” hørte jeg Harry sige, hvilket fik de andre drenge til at grine. Jeg igk langsomt ind mod rummet, og stillede mig i døren. Niall sendte mig et stort smil, som jeg gengældte.

Harry vendte sig imod mig, og begyndte pludselig at grine igen. De andre drenge kiggede forvirret på ham, og selvom jeg ikke kendte Harry, så vidste jeg at han ville fortælle de andre drenge det lige om lidt. Jeg rystede flere gange på hovedet og lavede store øjne. Jeg følte mig dum i forvejen, han behøvede ikke rode mere i det!

”Hope” sagde han, og måden han sagde mit navn på gjorde mig helt bange. ”Louis og jeg er kærester” sagde han og trak Louis over sig til. I starten kiggede han forvirret på Harry, men smilede så stort. Jeg nikkede langsomt. ”Det tænkte jeg nok” sagde jeg hurtigt. ”Bogstavelig talt” mumlede jeg lidt efter, hvilket fik Harry til at grine.

”Seriøst, hvad sker der?” Zayn smed sig i sofaen og kiggede skiftevis på os. Jeg vidste det var det Harry havde ventet på, for et stort irriterende smil bredte sig på hans ansigt. ”Det var såment bare Hope, som ikke kunne forstå hvorfor hun skulle spille min date, da hun var helt sikker på, at jeg var bøsse.” Da han sluttede sin sætning gloede alle drengene hen på mig, og lidt efter brød de ud i en høj latter. Jeg kiggede hen på Harry og rullede med øjnene, inden jeg hurtigt kiggede væk, da blodet endnu engang steg mig til hovedet.

De kom med en masse spydige kommentar, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. ”Harry” sagde jeg højt og overdøvede dem. ”Hvad med at komme af sted?” sagde jeg, da jeg virkelig ikke orkede at høre på dem. Mit hoved var så småt begyndt at gøre ondt, men det var vel klart, når de skreg af grin hele tiden. ”Selvfølgelig” sagde han og gik hen imod mig. Jeg smilede taknemmeligt og fulgte med ham udenfor, hvor en virkelig flot bil holdt. Harry låste den op og satte sig ind.

***

Vi fik placeret os på en cafe og havde fået bestil noget at spise. Han var overhovedet ikke genert, hvilket nok også ville have været lidt underligt, når han hver dag mødte flere tusind fans. 

Han lænede sig tilbage i stolen og tog sine solbriller af. Vi havde snakket en del på vej herhen, og han havde givet mig et godt førstehåndsindtryk. Han var ret sød, og jeg kunne godt lide ham. Han virkede ikke lige som den person jeg ville falde for. Han var charmende, og han gjorde ikke så meget for at lægge skjul på han flirtede med mig, men det fik mig bare til at smile. Det gav mig lidt mere selvtillid, da noget sagde mig, at hans førstehåndsindtryk af mig også var ret godt.

”Så, er tømmermændene ved at være væk?” spurgte han pludselig om, hvilket fik mig til at stivne. Jeg havde da gjort alt for de ikke skulle lægge mærke til det? ”Hvordan ku’ du..” sagde jeg og kiggede fortvivlet på ham. Han begyndte at grine og lænede sig ind over bordet. ”Det er ikke så svært at se” sagde han og grinede. ”Jeg mener” sagde han lidt efter, da jeg stadig så forvirret ud. ”Du er 18 år, det var lørdag og du har udseendet” sagde han tilfreds. Jeg kiggede på ham. Synes han jeg havde udseendet? Han sendte mig bare et smil. Hvis det var mig der havde sagt sådan noget, så ville jeg være helt rød i hovedet nu.

”Em, tak. Tror jeg?” sagde jeg og lod et grin undslippe mine læber. ”Altid” sagde han og tog om sin cola. ”Men du svarede ikke på mit spørgsmål” sagde han og blinkede. Jeg sukkede kort. ”Skal jeg svare ærligt?” Han nikkede hurtigt. ”Jeg har det af helveds til” sagde jeg så og lænede mig tilbage i stolen. Harry begyndte at grine. ”Så er det godt du ikke ser sådan ud” han løftede øjenbrynene, hvilket fik mig til at fnise. Han var sikkert van til at flirte rundt med piger, så det sagde mig ikke rigtigt så meget.

”Noget siger mig, at ud ikke har lyst til at være her?” sagde han og hentydede til tømmermændene. Jeg trak på skulderne. ”Er det så tydeligt?” sagde jeg og grinte. Han nikkede og rejste sig op. ”Kom” sagde han og tog sin jakke. Jeg rejste mig op og lagde min mobil i tasken. ”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg forvirret om, da han åbnede døren og lavede tegn til jeg skulle gå ud. ”Hjem til mig” sagde han bestemt og trak sine nøgler op af lommen. Man kunne da ikke ligefrem sige han gik langsomt frem ad. Men jeg havde intet imod det. Jeg skulle lære ham at kende, og jeg havde det forfærdeligt, så et hus uden alt for mange mennesker, det var rart.

***

”En ting skal du vide” sagde Harry da vi stod foran døren ind til hans hus. ”Jeg bor med Louis” sagde han og åbnede så døren. Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Og du forstod ikke hvorfor jeg troede du var bøsse?” sagde jeg drillende og gik ind af døren. Et grin kom fra ham. ”Flabet” sagde han for sjov og hang sin jakke op.

”Harry, er det dig?” Louis stemme lød tæt på, og lidt efter dukkede han op i gangen. ”Jamen halløj” sagde han hurtigt og sendte mig et smil. ”Burde du ikke være sammen med drengene?” spurgte Harry om. Louis rystede på hovedet. ”Jeg skal over til Eleanor senere” sagde han og kiggede hen på mig. Eleanor? Jeg tog min jakke af og hang den op. ”Fedt, hils hende” sagde Harry og forsvandt ind i huset.  Jeg kiggede rundt i entreen. Den var faktisk ret flot, men det burde det vel også være. Jeg vidste, at i denne bygning, der boede dem der havde røven fuld af penge.

”Har du tænkt dig at blive stående der resten af dagen?” Jeg vendte mig forskrækket rundt, og kiggede på Louis, som stod med et flabet smil på læben. Havde han stået der hele tiden? ”Hvad hvis jeg havde?” sagde jeg og sende ham et flabet smil. Han kiggede sjovt på mig. ”Så ville jeg hente en stol til os begge så du fik lov at sidde ned” sagde han langsomt. Hans grund gav overhovedet ingen mening? Det var så latterligt sagt, at jeg kom til at fnise. ”Ja du ved” sagde han langsomt. ”For at lære dig at kende nu hvor du stjæler min kæreste” sagde han drillende og trådte væk fra døren, så jeg kunne komme forbi. ”Måske vil han prøve noget nyt?” sagde jeg og puffede for sjov til ham.

”Hvad skal det betyde?” sagde han og fulgte efter mig ind i stuen, hvor Harry sad. ”At han måske er blevet træt af dig” sagde jeg og kiggede rundt. Wow, det var virkelig flot herinde. Der var store vinduer med kæmpe gardiner. Og så var møblerne vidst ret så dyre. ”Du er ikke den generte af slagsene, hva?” sagde han og gav mig et blidt skub i ryggen og smed sig ved siden af Harry. ”Harry vil aldrig forlade mig” sagde han og lod en hånd roede i hans krøller. Harry begyndte bare at grine og lagde en hånd på Louis’ pande.

Well, nej jeg havde aldrig været den generte af slagsene. Men jeg var kun flabet, fordi jeg vidste de også var det. Det var ikke så svært at gætte, at de jokede med ret mange ting. Det havde de hvert fald gjort ind til videre, og så havde de vel heller ikke noget imod det? De grinte da hvert fald over det.

***

”Så, du bor med din veninde?” spurgte Harry om. Jeg havde snakket med dem i ret lang tid nu, og det var faktisk hyggeligt. Jeg havde taget helt fejl af dem, eller ham. Jeg huskede nemt mine tanker om ham inden. Tænk hvis han var en højrøvet nar? Well, det var han så langt fra. Han var sød og imødkommende, ligesom hans venner.

Jeg rystede på hovedet. ”Hun bor ved siden af mig” sagde jeg og pillede ved knapperne på min trøje. ”Er hun lækker?”  Louis brød hurtigt ind, og kiggede op på Harry som sendte ham et smil. Hvis det ikke var fordi Harrys reaktion havde været så vild, da jeg spurgte om han var bøsse, så ville jeg have mistænkt ham for at lyve lige nu.

”Hun er da….. pæn?” sagde jeg undrende. Man kaldt da ikke sin egen veninde for lækker? Eller man kaldt i det hel taget ikke en pige lækker? Ej, det virkede bare underligt. ”Hold dig nu bare til Eleanor” sagde Harry og grinte. Så Eleanor var hans kæreste. Så vidste jeg da så meget om ham!

Pludselig ringede Harrys mobil. ”Det er Max” sagde han med et smil inden han forsvandt. Da han gik væk lagde jeg hurtigt mit hoved i hænderne. Mit hoved skreg af smerte, men det kunne jeg ikke vise ham. Jeg vidste han ville drille mig med det.

”Hovedpine?” sagde Louis og løftede det ene øjenbryn. ”En slem en af slagsene” sagde jeg og masserede blidt mit hoved. ”Kom” sagde Louis og rakte hans hånd hen imod mig. Jeg tog imod den og lod ham hive mig op at stå. Jeg lukkede hurtigt øjnene, da jeg kunne mærke jeg havde rejst mig for hurtigt op. Louis holdt stadig fat i min hånd. Jeg gættede på, at han sikkert havde set det.

Da jeg kom til mig selv sendte jeg ham et hurtigt uskyldigt smil. Han skulle ikke vide jeg havde tømmermænd, selvom Harry nok ville fortælle det senere. De virkede meget tætte, så de havde nok ingen hemmeligheder. Det ville bare være virkelig flovt, hvis de alle sammen vidste det. Hvad ville de så ikke tro om mig? Louis trak mig langsomt ud i rummet, som om jeg kunne vælte når som helst.

”Vil du have en eller to piller?” spurgte han om, og stillede sig på tær for at nå en eller anden kasse på køleskabet. Hans trøje gled en smule op, og viste nogle underbukser hvor der stod ’Calvin Klein’ Jeg tog mig selv i at smile – hvorfor vidste jeg ikke.

Han kiggede hen på mig da jeg ikke svarede. Jeg kom hurtigt til mig selv da et underligt ’charmende’ smil gled hen over hans ansigt. ”Em, to” sagde jeg hurtigt og kiggede hurtigt hen mod vandhanen. ”Here babe” sagde han og gav mig et glas vand. Jeg tog imod det og kneb øjnene sammen. Jeg kunne kun bebrejde mig selv for den her smerte. Jeg kunne bare lade være med at drikke mig så fuld.

”Whatsup?” sagde Harry og kom ind i køkkenet. Han begyndte at smile da han så jeg stod med en pille i hånden. ”Er du ikke van til at drikke?” sagde han spydigt og satte sig ned. Jeg rullede med øjnene og undgik Louis’ blik, som nærmest låste sig fast på mig. ”Jeg kan nok drikke mere end dig” sagde jeg og satte mig ved siden af ham. Han gav et grin fra sig. ”Det skal jeg se før jeg tror det” sagde han så og smilede til mig. ”Hvad med i aften?” Jeg kunne høre sarkasmen bag hans stemme, og vidste han kun sagde det fordi jeg havde det som jeg havde det. Et kort øjeblik føltes det som om jeg havde kendt drengene længere tid end kun nogle timer. De virkede så imødekommende, men det var vel noget de havde lært med tiden pga. deres fans. De så mig måske også som en fan.

---------------------------

Hvis I godt kan lide den, så må I meget gerne like! Det vil betyde meget. :b

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...