Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
179894Visninger
AA

15. The last day.

 

Hopes synsvinkel:

”Jeg er på veeej!” sagde jeg i mobilen. Jeg skulle med drengene i byen i aften og fejre den ’sidste’ dag med dem, inden de tog på deres tour. Jeg kom selvfølgelig til at savne dem, men de havde sørget for, at jeg mindst kom ned til dem en gang hver anden uge, så det var lige til at holde ud.

Det var en uge siden alt det med de hademails var sket. Jeg havde holdt mig fra computeren, og kun været på twitter for at slå ting op. Drengene havde også insisteret på, at jeg skulle have en bodyguard med, hver gang jeg forlod mit hjem. Jeg havde i starten protesteret, da det var ret latterligt, men da jeg hen af ugen, havde set nogle fans foran huset, blev jeg alligevel usikker. Jeg anede ikke, hvad de var i stand til, men jeg havde da hørt en del historier.

Bilen stoppede foran et diskotek. Musikken var virkelig høj, og det så ud til, at der var ret mange mennesker.

Jeg åbnede døren, gav chaufføren pengene og rettede så på min kjole. Jeg havde valgt en hvid kjole, med et sort bælte. Den sad rigtig godt på mig. Det var en jeg havde fået fra mit arbejde, så det var heller ikke fordi den havde været billig. (Link i kommentaren) 

Jeg havde fået at vide, at jeg skulle bruge bagindgangen, hvor Niall ville vente på mig. Jeg gik hurtigt derom, men på vejen blev jeg næsten overfaldt af paparazzier. ”Hope! Hope!” råbte de højt og stak kameraer op i hovedet af mig. Efter de rygter og billeder kom ud var det som om, at de fulgte mig, lige meget hvor og hvad jeg skulle.

Jeg fik endelig bevæget mig hen til indgangen, hvor Niall som han havde lovet, stod. Et smil gled over mine læber og hurtigt satte jeg farten op. De råbte stadig mit navn og prøvede at spørger ind til rygterne, men da Niall fik fat i mig, hev han mig hurtigt indenfor.

”Tak!” sagde jeg hurtigt og gav ham et kram. ”Kom” sagde han, som om vi havde travlt.

Han trak mig hen til en gaderobe og bad om min jakke. Jeg tog den af og kiggede rundt. Der var ret proppet herinde, og folk var allerede godt fulde.

Jeg vendte mit hoved om mod Niall, som stod og studerede mig. Et fnis gled ud af mine læber, hvilket Niall opdagede. Han sendte mig et stort smil ”Hvor ser du godt ud Hope!” han tog min hånd, og trak mig målrettet med. Han vidste vel, hvor de andre drenge var.

Jeg blev skubbet en smule af folkene som dansede vildt. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da det var virkelig længe siden, at jeg havde været i byen og bare nydt min frihed, fordi jeg hele tiden skulle arbejde.

Niall trak en smule i min hånd, og til sidst kom jeg igennem en gruppe mennesker, og fløj hen i Niall, som begyndte at grine højlydt, mens han hurtigt og bestemt tog om mit liv, og trak mig igennem mængden af mennesker.

”Det er længe siden jeg så dig sidst. Hvordan har du det?” råbte han for at overdøve musikken. Jeg nikkede som svar, da det alligevel var umuligt at snakke med ham, når vi stod midt på dansegulvet. Han sendte mig et smil og gik lidt hurtigere.

”….. din fod” Jeg kiggede forvirret på Niall, som åbenbart havde prøvet at fortælle noget til mig. Han brød ud i et grin og trak mig hen til sig. ”Hvordan går det med din fod?” han kiggede hurtigt ned, og så hen på mig igen.

”Det går helt fint!” sagde jeg smilende og trak mig en smule væk, da jeg var bange for, at der var folk med kameraer – og jeg havde ikke brug for flere hademails. De andre sad stadig i mig, og når jeg tænkte på dem, blev jeg hurtig trist igen, så det skulle jeg ikke tænke på nu!

”Heeeeeeeeeeeeeey!” et par drenge råb lød pludselig, og fik Niall til at slippe sit greb om mig, inden et par nye arme lagde sig om mit liv. ”Hvor er du lækker!” det var helt klart Zayn, og lidt efter havde han drejet mig rundt. Han gav mig et kys på kinden og sendte mig et charmende smil – han var helt klart påvirket af alkohol.

”Hey!” sagde jeg smilende. Det var længe siden jeg havde set dem, og jeg havde virkelig savnet dem. ”Hey Hope” sagde Liam og tog fat i Zayn, inden han væltede over sine egne ben. Et fnis undslap mine læber, inden jeg gav Liam et akavet kram.

”Kom nu, vi kan ikke stå her hele tiden” sagde Niall og prikkede til Zayn, som straks mistede balancen, og hvis det ikke var fra Liam, så lå han sikkert på gulvet lige nu.

”Sker det tit?” spurgte jeg og drejede hovedet, da Niall trak mig fra dem. Han grinte kort. ”Hver gang, næsten” råbte han og slog et smil op. Jeg fulgte hans blik, og så Harry og Louis sidde i en sofa, omringet af en masse piger. De havde ikke set os, og det så vidst ud til, at de hyggede sig en del.

Niall stoppede op og trak mig en smule hen til sig. ”Den lyshåret med det sølv spænde” mumlede han mod mit øre. ”Det er Emma” Jeg fandt hurtigt pigen med det sølv spænde. Hendes hår sad ret højt med hårspray, og så havde hun en ret stram kjole å, men der var intet billigt over den. Den var flot, og det samme var hun. Hun var præcis en Harry type, udover hun ikke smilede. Hun så ikke speciel glad ud. Om det var fordi Harry sad helt optaget af andre piger, eller om hun kedede sig, det var ikke til at svare på.

”Hvorfor ser hun så sur ud?” råbte jeg og lagde en hånd på Nialls skulder. Han mumlede et eller andet jeg ikke hørte, så jeg blev nød til at læne mig hen mod ham. ”Hvad?” råbte jeg højt. ”Harry har vidst gang i nogle andre” sagde han uden at lyde drillende. Jeg tror godt, at han vidste, at det ikke tydede så godt.

Jeg trak mig en smule fra Niall og sendte ham et smil, mens jeg langsomt bevægede mig hen imod hende. Hun sad på kanten af sofaen drengene sad i, og slog mod sit lår. Hun kedede sig helt klart, eller afholdt sig selv for et flippe ud, eller græde.

Jeg gik helt hen til hende, så hun endelig kiggede på mig. Et halv overrasket blik kom frem. ”Hej!” sagde jeg glad og rakte hånden frem mod hende. Som sagt havde jeg aldrig lidt af at være genert, så det var altid noget.

”Hej” sagde hun med en høj stemme, for at overdøve musikken. ”Er du ikke Hope?” et halv usikkert blik kom frem i hendes øjne, som om hun var bange for mig. Jeg sendte hende et smil og nikkede. ”Og du er Emma” et lille smil kom frem. Det var et godt tegn!

”Vil du med op og have noget at drikke?” jeg lænede mig frem mod hendes mens jeg sagde det. Hun kiggede kort hen på Harry, som sad og grinte sammen med en rødhåret pige. Det tog ikke lang tid, før hun rejste sig op og nikkede. Jeg sendte hende et hurtigt smil og kiggede hen på Louis, som åbenbart havde så travlt, at han ikke havde lagt mærke til mig, men det måtte han selv om! Nu ville jeg hygge mig med Emma.

***

Emma og jeg havde gemt os over i et hjørne, hvor musikken ikke var helt så høj. Vi havde nok siddet her i en time, men vi var allerede godt fulde. Hun havde fortalt mig alt om, hvordan Harry tit glemte hende, når han var sammen med andre piger. Det var ikke første gang de havde været til fest sammen og det her var sket. Faktisk havde Emma været så nede over det, at hun overvejede at tage hjem, men vi var begge glade for, at hun stadig var her.

”Jeg var faktisk bange for at snakke med dig i starten” grinede Emma og lænede sig bag ud. Jeg kiggede forvirret på hende. Bange? ”Hvorfor dog?” jeg drak noget mere og lagde det ene ben over det andet. ”Harry har snakket så meget om dig, og jeg var bange for du måske… ikke kunne lide mig, fordi jeg kunne smadre jeres job” hun blev en smule rød i kinderne, hvilket fik mig til at grine. ”Overhovedet ikke! Jeg er glad for han endelig har fundet en” sagde jeg og sendte hende et smil. Hun nikkede kort, og fik et drillende blik.

”Er det med dig og Louis sandt?” hun lænede sig frem mod mig, for at sikre sig, at ingen andre hørte det. Hvis jeg ikke havde været halv fuld, så ville jeg nok ikke have fortalt hende sandheden, men hun kendte jo allerede én sandhed om Harry og jeg, og jeg stolede underligt nok på hende.

Jeg bed mig i læben og kiggede hen mod dem. De var ikke til at se, så jeg gættede på, at de sikkert stod og dansede med nogen. ”Ja, det er det” svarede jeg så langsomt, hvilket fik Emma til at hvine højt. ”Åh jeg vidste det! Hvor er det sødt.” sagde hun og slog ud med armene, inden hun pludselig blev alvorlig igen.” Men hvorfor har i ikke talt sammen?” Jeg trak på skulderne og sendte hende et kort falsk smil. Jeg var faktisk selv utrolig irriteret over, at Louis var så ligeglad med min ankomst.

”Vel lidt alla det samme som jer” mumlede jeg, hvilket fik Emma til at sukke. Hun tog fat i min hånd og trak mig og stå. ”Som en pige sagde til mig for en time siden” et smil gled over hendes ansigt. ”Så fuck det! Vi har kun det sjov vi selv laver. Vælger de at droppe os for nogle billige piger, jamen så får vi det sjovt med nogle andre fyre” før jeg kunne svare, havde hun trukket mig ud mod danse gulvet. Jeg kunne bedre og bedre lide hende!

***

Jeg stod sammen med Emma og dansede. Det havde vi gjort i snart en time. Vi havde haft de vildeste grineflip, og vi havde vidst også fået tage et par billeder. Det var utrolig længe siden jeg havde festet med en veninde, og jeg kunne virkelig mærke, hvor meget jeg havde savnet det.

Pludselig greb en arm om mit håndled. Jeg drejede hurtigt rundt, og så ind i Liams ædru øjne. ”Hej Liam!” sagde jeg højt og grinede. Han sendte mig et kort smil og trak mig hen til sig, så Emma røg med.

”Hvor har I været?” sagde han og lød pludselig helt hård. Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Danset?” jeg kiggede på Emma, som begyndte at grine. ”Vi har været pisse urolige for jer, kan I ikke give besked?” spurgte han om, og trak os væk fra dansegulvet. ”De andre har da ikke tid til at bekymre sig” sagde Emma og greb fat om min hånd. Liam kiggede hen på hende, med et kærligt blik. Jeg tror skam nemt han forstod, at hun var ret såret. Det var vel også grunden til vi havde drukket så meget, som vi havde.

”Faktisk har de flere gange spurgt efter jer” sagde han mumlende, som om han også lige skulle overbevise sig selv. Jeg rystede på hovedet, og skulle til at sige noget, da Emma afbrød mig. ”Er det hvad du kalder at være bekymret?” Hun lavede et nik med hovedet hen mod Harry, Louis og Zayn, som stod og dansede med nogle piger. Niall kiggede hen i vores retning og sendte mig et halv trist blik. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg kunne pludselig mærke skuffelsen bane sig igennem kroppen. Det her var den fucking sidste aften med dem, og så vælger han at ignorer mig sådan der? Det gør de begge faktisk. Ikke engang Harry har sagt hej til mig.

Et underligt blik gled over Liams ansigt, og da Emma strammede grebet om min hånd som pludselig var begyndt at ryste, gik han hen imod dem. Jeg drejede panisk rundt og kiggede på Emma, som så helt forvirret ud. Jeg havde ikke lyst til, at Liam om lidt skulle pege i vores retning, og at det så endelig ville gå op for Louis og Harry at vi var her. Var de virkelig så snot dumme?

Før jeg kunne sige mere, trak Emma mig med. Jeg tror hun havde det på præcis samme måde. Vi gik hen bag en flok der dansede og kiggede så hen på Liam, som havde banet sig igennem pigerne, og skubbet Harry og Louis til side. Niall havde rejst sig, og havde vidst hjulpet Liam.

Liam sagde et eller andet til Louis og Harry og pegede hen, hvor vi havde stået. Et grin undslap fra Louis, og lidt efter grinede Harry. Liam så forvirret rundt, og som om han kendte vores plan, kiggede han direkte i vores retning. Jeg tog fat om Emmas hånd, og flygtede udenfor. Det virkede virkelig barnligt at flygte på denne måde, men hverken Emma eller jeg havde lyst til at snakke med dem lige nu. Faktisk, var jeg pisse vred på dem begge.

”Du ved godt vi burde være derinde, ikke?” sagde Emma højt og kiggede rundt. Der sad en masse drenge og røg i en gruppe. De drak også en del, men de så ud til at have det hyggeligt – præcis som jeg havde forestillet mig min aften skulle være.

Jeg sendte Emma et stort smil, og det gik hurtigt op for hende, hvad jeg havde tænkt mig. Hun rystede hurtigt på hovedet. ”Hope, vi kender dem ikke engang!” hun bakkede bag ud, men jeg trak hende med hen imod dem. ”Det kommer vi skam til nu!” jeg fniste og vendte opmærksomheden mod drengene, som også kiggede på os.

”Må vi joine?” spurgte jeg om. De nikkede hurtigt og råbte et eller andet om, at to smukke piger altid måtte joine. Jeg kiggede på Emma for at se om det var ok, men hun havde allerede sat sig ned.

***

Jeg kunne ikke huske halvdelene af de navne de havde givet op, men måske det skyldes, at jeg havde fået lidt mere at drikke end før. Nåmen, det var hvert fald hyggeligere end noget andet tidspunkt på aftenen. De var rigtig flinke, og selvom nogen af dem var helt skæve, så var de faktisk søde. Emma var faldet i snak med en der hed Zack, og lidt efter var vi alle begyndt at snakke sammen.

”Jeg smutter lige på toilet!” sagde jeg halv svimmel, hvilket fik drengene til at grine. Ham jeg sad ved siden af – Bryan, tog fat i mig. ”Skal jeg gå med?” der var intet drillende i stemmen, mere venlighed. Jeg kiggede over på Emma, som bare nikkede. Hun havde vidst ikke lyst til at gå med lige nu, og jeg bebrejde hende ikke. Zack var ret lækkert.

Bryan hjalp mig op og stå, og hurtigt gik vi hen mod døren, mens vi snakkede om, hvad jeg havde fået at drikke. Eller han gjorde, faktisk drillede han mig.

Jeg slog en høj latter op, over et eller andet han havde sagt, da en hånd greb fat om mit håndled. Jeg drejede overrasket rundt og mødte et par grønne øjne. ”Hey Hope!” sagde han glad og kiggede bag ud, hvor nogle piger sad og snakkede med de andre drenge. Liam sendte mig et overrasket smil – sikkert overrasket over at se mig her endnu.

”Hej” sagde jeg koldt og kiggede hen på Louis, som lænede sig forover og kneb øjnene sammen. Hans øjne mødte mine, men jeg var fuldstændig ligeglad. Alkoholen fløj rundt i min krop, og vreden kom igen. Det var så den ’hyggelige’ aften inden de tog af sted. Hvis det ikke var fordi Harry var mit job, så ville jeg have sagt, at det også var sidste gang jeg skulle se dem, men så let var det ikke.

”Er du sur?” spurgte Harry drillende og prøvede at få mig til at smile, men ingenting bevægede sig. Louis fik kæmpet sig væk fra pigerne og gik hen imod mig. ”Nå, men hyg jer” sagde jeg smilende og greb ud efter Bryans hånd. Han sendte mig et forvirret blik, men jeg orkede ikke at fortælle det hele. Jeg ville bare væk fra dem.

”Hey” Louis kaldt på mig, hvilket fik Harry til at tage fat om mit håndled igen. Jeg trak hårdt min arm til mig. Jeg havde slet ikke lyst til at snakke, da jeg sikkert bare ville flippe helt ud.

Liam var hurtigt på benene sammen med Niall, og lidt efter stod de ved siden af mig. ”Hope, rolig nu” sagde Niall og fik Harry til at træde et skridt tilbage. ”Hvad sker der?” spurgte Harry undrende om, hvilket gav mig en lyst til at grine højt. Han var virkelig dum.

Liam var gået hen til Bryan og vekslede nogle ord med ham. Jeg vidste han ville have ham til at finde Emma, men det gjorde mig ikke så meget. Louis øjne havde brændt sig fast til min hånd som holdt om Bryans, mens mine var låst fast til Nialls, mens Harry kiggede forvirret på mig.

Bryan gav slip fra mig og lidt efter forsvandt han ud gennem døren. Liam var henne ved siden af mig, hvilket gav mig en trang til at tage en dyb indånding, før jeg flippede ud. ”Kan vi ikke tage hjem?” spurgte Liam om, hvilket fik Harry og Louis til at se forvirret på os. ”Hvorfor dog?” spurgte Harry og prikkede til Louis, men denne gang grinte han ikke. Det så ud til, at han var sur.

”Vi hygger os da!” han slog til Niall som grinte kort. Jeg rystede på hovedet. ”Det godt Harry, så bliv her. Så skal Emma og jeg nok tage hjem” jeg lagde tryk på Emma, og gjorde alt for at se hans reaktion. Et kort øjeblik kiggede han på mig, som om jeg var dum, inden han blødte op og trådte et skridt tættere på mig. ”Hvor er Emma?” han kiggede rundt, og denne gang kunne jeg ikke holde min latter tilbage. Jeg var så vred på ham lige nu.

”Ikke her, og ikke sammen med dig. Faktisk, ville det være rart, hvis du holdt dig fra hende. Det eneste du har formået er at såre hende” vrissede jeg surt af ham. Det var så længe siden jeg havde drukket, og følelserne overvældede mig fuldstændig. Jeg var slet ikke mig selv lige nu, men det stoppede mig ikke.

”Hope” Liam lagde en hånd på min skulder, og skubbede mig en smule tilbage. ”Fint, så tager vi hjem, okay?” Før jeg nåede at svare, var Emma henne ved min side. Hun kiggede ikke engang på Harry, men i stedet tog hun mig i armen.

”Ring efter en taxa når i vil hjem” hørte jeg Niall sige til Louis, som bare vrissede et eller andet af ham. Jeg vidste ikke, hvad der var i vejen med ham, men min vrede gjorde det umuligt at interessere sig for det.

***

Vi havde sat Emma af, og sad nu i Liams stue. Niall og Liam sad og snakkede lavmælt sammen, mens jeg bare sad og stirrede ud i luften. Det her var virkelig ikke sådan, jeg havde tænkt aftenen skulle være. Det hele mindede om sådan en omgang teenagere pis, men hvor opførte de sig dog også barnligt. Det gjorde jeg måske også, men, hvad var grunden til at ignorere os på den måde? Hvis Louis gerne ville være fri og flirte med piger, så skulle jeg ikke stå i vejen for ham, selvom det virkelig sårede mig. Han betød så meget for mig, og aldrig havde jeg været forelsket før – aldrig på denne måde.

Jeg forstod pludselig, hvorfor Harry havde fået ryet som player. Hvis han opførte sig sådan her hver gang han var i byen, så var rygtet jo sandt. Jeg troede virkelig det mellem ham og Emma var en smule seriøs. Men nej, det var vel også bare misbrug.

”Jeg håber I får en fantastisk tur i morgen” sagde jeg og sendte dem begge to et smil. Liam gengældte det med et omsorgsfuldt et. ”I skal nok finde ud af det, tro mig” sagde han langsomt, men jeg rystede på hovedet. ”Vi er ikke de rette for hinanden” sagde jeg langsomt, og i det øjeblik, mente jeg hvert et ord.

”Det må du ikke sige Hope. Han kan virkelig godt lide dig” sagde Niall og rejste sig op på samme tid som mig. Jeg rystede på hovedet. ”Det beviste han jo så i dag, at han langt fra gjorde” sagde jeg og sendte ham et skævt smil. Han åbnede munden, men jeg afbrød ham. ”Jeg går i seng. Hvor skal jeg sove?” spurgte jeg forvirret om, hvilket fik Liam til at smile. Han rejste sig, tog min hånd og fulgte mig ned mod soveværelset.

”Bare sov her” sagde han roligt og kastede en t-shirt hen til mig, som jeg havde efterspurgt. Jeg nikkede som tak og tog hurtigt ved skabet, da jeg blev helt svimmel. ”Godnat” sagde han og gav mig et kram. Hans hånd aede min ryg, og pludselig fik jeg en trang til at græde. Hele aftenen havde været forfærdelig. Det var den sidste aften, hvor de var her, og den skulle fejres ved sådan en lorte aften? Jeg havde savnet Louis og Harry, og så opførte de sig som om, at de ikke kendte os? Og hvad fanden bildte Harry sig egentlig ind? Hvis det her kom ud, så havde han ødelagt alt for ham selv.

”Shh” mumlede Liam ned i min skulder, og straks gik det op for mig, at jeg lige havde snøftet højt. Tårerne gled ned af mine kinder, og lidt efter knurrede jeg mig ind til ham. Alkoholen overtog mine følelser. Den fik alt ud, som jeg havde gået inde med hele aftenen. Hvordan kunne de opføre sig sådan?

Pludselig lød der et brag ude fra stuen af. Liam trak sig forvirret fra mig, og lidt efter råbte Niall et eller andet højt. Et fnis undslap min mund og hurtigt tørrede jeg tårerne væk. Liam kiggede undskyldende på mig. ”Jeg er straks tilbage” sagde han og smuttede ud gennem døren. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det var så typisk Niall. Jeg havde en trang til at se, hvad han nu havde lavet, men endnu et brag stoppede mig, for lidt efter lød nogle bekendte stemmer.

 

Undskylder stavefejl og tastefejl. Hvis der er noget i slet ikke forstår, eller noget der ikke hænger sammen, så skriv det gerne - tak!:-D Dette er ikke tjekket igennem!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...