Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
179711Visninger
AA

7. The first kiss.

 

”Kommer du ikke her over og sidder?” Harry kiggede på mig i bakspejlet. Det var nok lidt latterligt jeg sad heromme. Jeg nikkede, og i stedet for at stige ud af bilen, kravlede jeg hen på forsædet. Harry begyndte at grine. ”Hvis det ikke var fordi du er min kæreste, så var jeg blevet sur” sagde han og begyndte langsomt at køre. Jeg fnøs og nåede lige at se Louis og Eleanor trække sig fra hinanden.

Der var stilhed i noget tid, men det var rart. Jeg var træt, og det var kun mandag. Det blev en lang lang uge. Mit hoved faldt langsomt til den ene side, og inden det faldt helt ned ’vågnede’ jeg op. Et grin kom fra Harry. ”Luk” hvæsede jeg ’surt’ og slog ham blidt på armen. Han begyndte at grine ”Okay tiger” sagde han drillende og slog på rattet.

Harry holdt ind på en parkeringsplads, og lidt efter havde han åbnet døren for mig. Jeg nikkede tilfreds. ”Gentlemand, hva?” sagde jeg og skubbede blidt til ham. Jeg kunne høre et klik, og kunne pludselig se en mand med et kamera længere henne. Jeg kiggede over på Harry, som sendte mig et smil og rakte ud efter min hånd. Okay, det var nu det gik løs.

”Hey Harry!” sagde den paparazzier der havde taget et billede. ”Hej” sagde Harry venligt. Jeg kiggede på ham, men kun fordi det var første gang jeg havde hørt ham snakke med en paparazzi. ”Hvordan går det?” spurgte han venligt om, og holdt lidt igen med billederne. ”Det går super, tak. Hvad med dig?” Han tog nogle sorte solbriller frem og pressede op omkring hans øjne. Selvom vejret var gråt gik han med solbriller? Well, jeg skulle ikke klage, det var pænt til ham.

”Det er Hope, ikke?” paparazzi manden pegede med sit kamera over mod mig, og først da Harry gav min hånd et klem kom jeg til mig selv. ”Hope, jo” sagde jeg og sendte ham et smil. ”Og dit navn?” fløj det ud af min mund, hvilket vidst kom både bag på Harry og paparazzien. Harry skjulte ikke et smil, så han var ikke sur. Pyv. ”Danni” sagde han og gik baglæns, da vi drejede ind af en sidevej. ”Hej Danni” sagde jeg og kom til at grine.

”Så, hvad er jeres forhold til hinanden?” Jeg ved ikke hvorfor, men der var noget over ham jeg godt kunne lide. Han bombede os ikke ligefrem med spørgsmål. Han ventede på vi svarede, og han var helt rolig. Jeg kiggede på Harry, som ikke afslørede noget. Han kiggede kort ned på vores hænder, og op på mig igen. Jeg fik pludselig en trang til at grine, men det ville virke helt forkert. Jeg vidste at det her snart var overalt på nettet, så jeg prøvede virkelig at bide det i mig. Jeg vendte mit hoved væk fra kameraet og grinte lydløst, hvilket Harry åbenbart kunne mærke.

”Det var hyggeligt at snakke med dig Danni, men vi må videre” sagde Harry med en venlig stemme, og satte så tempoet op. ”Hvorfor var det så sjovt?” spurgte han om, da vi kom væk fra Danni. Jeg trak på skulderne. Jeg havde virkelig ingen ide! Harry rystede på hovedet og smilede. ”Well, du klarede det meget fint” sagde han og trak mig hen til sig. Jeg kunne mærke nervøsiteten stige, men da jeg så nogle paparazzier var på vej herhen, forstod jeg straks. Jeg håbede inderligt, at han om lidt trak sig væk. Jeg var ikke klar på kysset, ikke lige nu.

”Lad os købe en is” sagde jeg, hvilket fik Harry til at grine højt. ”Godt emneskift Hope” sagde han men trak sig fra mig. Jeg kneb øjnene sammen. Han havde busted mig. Fedt. Nu troede han sikkert, at jeg var bange for ham eller sådan noget.

***

Vi havde fået købt en is, og gik nu hånd i hånd. Mørket var faldet på, og selvom der ikke lige nu var paparazzier at se, så var de her. Det havde Harry hvert fald fortalt mig. Det gode ved det hele var, at Harry kunne få mig til at grine. Jeg behøvede ikke at spille at jeg kunne lide ham, for det kunne jeg. Han var en god ven, og så var han sjov. Lige nu fortrød jeg ikke, hvad jeg var gået ind til. Jeg var faktisk utrolig glad for jeg sagde ja. Pga. mit arbejde havde jeg svært ved at få tid til venner, så Jessie var den eneste jeg havde.

”Så folk tror altså i er bøsser? Ligesom jeg troede?” sagde jeg og spiste noget af min is. Harry havde lige fortalt mig om hans fans, som havde navngivet Harry og Louis til Larry Stylinson. ”Så var jeg jo ikke helt gal på den, dengang!” sagde jeg og puffede til ham. Han begyndte at grine og gned sine hænder mod hinanden. Det var måske et dumt tidspunkt at spise is på, når det var så koldt.

Jeg gik hen til en skraldespand og smed den ud. Der var faktisk utrolig koldt. ”Hvis jeg bliver syg, så er det din skyld” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at grine. ”Det kan vi ikke have” mumlede han og trak mig hen til sig. Jeg kunne se en blitz og kiggede hurtigt op på Harry. Han blinkede med det ene øje – sikkert for at vise ’hvad sagde jeg’, da jeg lige før havde været sikker på, at der ikke var paparazziaer. Jeg skubbede for sjov til ham, men han slap ikke grebet om mig.

Det gik langsomt op for mig, at jeg ikke havde noget valg længere. Det hørte med til jobbet, og Max ville have billeder af os kysse så hurtigt som muligt. Jeg blev nød til det, selvom min mave slog vildt mange knuder. Når det billede kom ud, så ville folk ikke længere være i tvivl. Så ville hele verden vide det.

Harry trak mig helt hen til sig, og jeg kunne mærke hans varme ånde mod min kolde næse. Jeg bed mig nervøst i læben. Selvfølgelig havde jeg prøvet at kysse med nogen før, men aldrig fordi det var aftalt. ”Du kan stadig godt nå at springe fra” sagde han stille, som om han ikke ville sige ordene. Jeg kiggede langsomt op på ham. Jeg havde sagt jeg ikke ville springe fra, og det havde jeg heller ikke i tankerne. Godt nok kendte jeg ham ikke så godt, men jeg ville ikke bare svigte ham.

Jeg lukkede mine øjne og trak hans hoved hen til mit. Der gik et halvt sekund før vores læber mødtes. Min mave lod knuderne springe, og hans varme læber mod mine var rart. Ellers var der ingenting. Ingen gnist, ingen sommerfugle, ingenting ud over varme.

Han trak sig væk fra mig, og sendte mig et smil. ”Kunne du også mærke det?” spurgte han forsigtig om. Jeg trådte et skridt væk fra ham. Det mente han ikke, vel? Han var vel ikke blevet forelsket i mig? Jeg kiggede undrende på ham. Jeg ville ikke give ham nogen falske forhåbninger, men tanken om han måske blev ked af det, irriterede mig grænseløst.

”M-mærke hvad?” sagde jeg stille og prøvede at trække det ud. Et lettet smil gled over hans læber. ”Godt, så er jeg ikke den eneste” sagde han og tog min hånd igen. Jeg var helt forvirret. Hvad mente han? Han begyndte at grine. ”Jeg mener, at jeg ikke kunne mærke nogen gnist eller noget” Hans ord satte sig fast indeni, og lagde sig som en varme. Jeg kunne mærke hvor lettet jeg blev. Et suk slap ud over mine læber, hvilket igen fik ham til at grine. ”Så slemt var det ikke, vel?” sagde han alvorligt. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg rystede på hovedet. ”Du er en udmærket kysser Hazza” sagde jeg og lagde tryg på Hazza. Han rystede på hovedet og lagde en arm om mit liv. Jeg fandt det overhovedet ikke underligt, men faktisk rart. Jeg var næsten lykkelig over, at ingen af os havde følt noget i det kys. Jeg ville have det virkelig skidt, hvis Harry var blevet forelsket i mig, og jeg så måtte såre ham.

***

Jeg sad i bilen og ventede på Harry. Jeg var sikker på mine fødder var frosset til. Jeg kunne slet ikke mærke dem! Harry måtte bære mig noget af vejen, hvilket ikke ligefrem var planlagt. Han stod og snakkede i mobil lige nu. Jeg håbede egentlig bare på, at han ville lette røven, og komme herind og sætte varme på, inden jeg døde. Det ville være tragisk, og det ville nok ikke se godt ud for Harry så. Jeg fnes over mine egne tanker, de blev en tak for dystre!

Da han endelig kom ind i bilen gav jeg et let suk fra mig. ”Hvis jeg mister mine fødder, så er det DIN skyld” sagde jeg hårdt og lænede mit hoved op af sædet. Jeg var dødtræt!

”Du har fri i morgen” sagde Harry som det første og tændte bilen. Jeg kiggede forvirret over på ham. Hvad mente han med det? ”Jeg har ikke fri om tirsdagen” sagde jeg langsomt. Han begyndte stille at køre. ”Det har du nu” han smilede for sig selv. Hvad snakkede han om?

”Jeg har snakket med Simon, og du har fri” sagde han da jeg havde gloet på ham i noget tid. Havde han snakket med Simon? Hvorfor havde han snakket med Simon!? ”Hvorfor har du snakket med Simon?” Harry kiggede op i bakspejlet. ”Vi har paparazzier i røven” sagde han, hvilket overhovedet ikke hang sammen med det jeg spurgte om.

”Hope, slap af. Du har fri i morgen, nyd det” sagde han og grinede så. Det hang overhovedet ikke sammen. Hvorfor fanden havde jeg fri? ”Hvad har du gjort Harry” sagde jeg anklagende, hvilket fik ham til at rulle med øjnene.

 ”Jeg er såret over din mistillid” sagde han og kiggede kort på mig. Jeg slog ud med armene og vendte hele min krop hen imod ham. ”Hvorfor har jeg fri? Har du fået mig fyret?” jeg vidste det var dumt. Selvfølgelig havde han ikke fået mig fyret. ”Vil du gerne blive fyret?” spurgte han om. Jeg skar en grimasse. ”Nej?” Jeg blev en smule usikker. ”Så er du ikke fyret” Jeg kunne nemt tyde, at Harry var i drille humør.

”Du skal sove hos mig i aften” Jeg kiggede hurtigt hen på ham. ”Eller mig og Louis” sagde han og smilede da han sagde Louis’ navn. Lidt sødt. ”Hvorfor dog det?” Jeg trak benene op under mig. Jeg frøs virkelig meget. ”Fordi der er paparazzier i røven, og de skal ikke finde ud af hvor du bor. Desuden vil Max gerne have det. Han siger det vil skabe mange overskrifter, og få det til at lyde seriøst” Jeg nikkede langsomt. Jeg havde ikke lyst til paparazzier udenfor mit hus hver morgen og aften. Jeg protesterede ikke. Den eneste betingelse der var på det, var at jeg kunne låne en stoooor dyne,

Harry havde endelig fået mig op til deres ’værelse’. Jeg ved ikke hvor mange gange vi måtte stoppe op pga. grineflip. Jeg kunne ikke mærke mine fødder, så jeg kunne ikke gå på dem. Det virkede så sjovt at Harry skulle bære mig, og da jeg havde skreget op fordi jeg var bange for han tabte mig, begyndte han at grine helt vildt. Men nu var vi nået frem og kommet ind. Det var faktisk ret flot.

”Harry jeg har brug for en dyne” sagde jeg højt da han havde fået sat mig i sofaen. ”Jajajaja” sagde han og løb rundt som en eller anden idiot. ”NU, inden jeg dør” Jeg tog om mine fødder, som var iskolde. Jeg burde have taget nogle varme støvler på i stedet for converse.

”Lad som om du er hjemme” sagde han og smed en dyne hen til mig. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og trak min mobil op. Jeg skrev en hurtig besked til Jessie om hvor jeg var og slukkede den. Jeg orkede ikke hendes fangirlhed lige nu. Jeg var så smadret, men tanken om at have fri i morgen var rar. Men hvad skulle jeg så bruge den på?

Harry kom ind og smed sig i sofaen overfor mig. ”Hvad skal vi i morgen?” spurgte jeg træt om og pakkede mig ned under dynen, som sikkert var Louis’ da den duftede af ham – og det var en god duft!

”Slappe af!” sagde han og grinede. ”Drengene kommer vidst over” han tændte tv’et. Jeg nikkede og puttede mig ned under dynen. ”Hvis jeg ikke kan gå i morgen, så er du min slave” sagde jeg og kiggede ’alvorligt’ på ham. Han sendte mig et frækt blik, og det gik hurtigt op for mig at han misforstod det.

”Ikke den slave” sagde jeg og kastede en pude efter ham. Han gav et grin fra sig og trak et tæppe hen over sig. ”Du kan bare lægge dig til at sove, hvis det er” sagde han og hentydede til mine øjne, som kæmpede med at holde sig åbne. ”Nu gør du ikke noget dumt som at tegne mig i hovedet, vel?” spurgte jeg om og kiggede med et løftet øjenbryn på ham. Han kiggede op i luften. ”Fristende, men nej” Han sendte mig et smil, og jeg stolede på ham. Jeg lukkede mine øjne og trak dynen helt op over mig, så jeg ikke kunne undgå duften af Louis.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...