Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
180577Visninger
AA

5. Shakespeare.

 

Jeg havde fået vekslet nummer med Harry, da vi nok blev nød til det for at få fat på hinanden. Jeg var nu på vej hjem, og vidste jeg bare skulle på hovedet i seng, selvom klokken kun var lidt i seks. Jeg havde det forfærdeligt, og i morgen skulle jeg med Harry og de andre drenge til en koncert. Det havde været Louis og Harrys ide, da de begge blev enige om, at det var vigtigt at lære mig ’bedre’ at kende, nu hvor vi skulle bruge så meget tid sammen. De havde jo ret. Det her var ikke bare over to uger, måske meget mere, og jeg havde ikke noget imod at lære drengene at kende. De virkede alle sammen utrolig søde. Faktisk, så var det ikke helt gået op for mig, at de var kendte. Det ville det måske i morgen til deres koncert, men alligevel, så virkede de så nede på jorden.

”Hvordan gik det?” spurgte Jessie om. Jeg lagde min mobil på bordet og satte på højtaler. ”Det var virkelig hyggeligt” sagde jeg og tog min tandbørste. ”Men mine tømmermænd ødelagt det” sagde jeg irriteret, hvilket fik Jessie til at grine. ”Hvordan?” sagde hun hurtigt. Jeg sukkede. Jeg blev nød til at fortælle hende det. ”Well. Jeg troede Harry var bøsse med Louis, så jeg spurgte hvorfor jeg skulle date ham, og hvorfor han ikke bare sprang ud som bøsse og..” Jessie afbrød mig. ”Det gjorde du bare ikke vel?” hun snakkede højt, hvilket gjorde ondt i mit hoved. ”Jo, og det endte med han fortalte de andre drenge det” ”Omg, var de andre drenge der også?!” Pludselig lød hun virkelig glad. ”Har du freaking mødt hele One Direction?” Det var som om det først gik op for hende nu. I går havde hun været helt rolig omkring det, men nu begyndte hun sikkert at fangirle.

”Jeg misunder dig! Du aner ikke hvor heldig du er.” sagde hun pludselig. ”Sig mig, er du fan?” spurgte jeg dumt om mens jeg tog min tandbørste i munden. ”Nej! Men de er så lækre. Især Zayn! Jeg kunne gøre alt ved ham” grinede hun, hvilket fik mig til at slå øjnene op. Sad min veninde lige og sagde hun kunne gøre alt med ham? Jesus Christ.

”De fandt hurtigt ud af jeg havde tømmermænd. Så Harry og jeg tog hjem til ham hvor Louis var” sagde jeg og skyllede min mund. ”Louis? Tomlinson? Han er så lækker” hvinede hun. ”Jessie!” sagde jeg anklagende. Hvordan kunne hun være totalt besat af dem, og så tage det så godt i går? ”Well, jeg søgte på dem imorges og hele dagen har jeg ventet på du kom hjem. Du burde seriøst se billeder og videoer af dem. De er SÅ sjove og lækre” sagde hun og grinte. Min 18-årige veninde sad og fortalte mig alt muligt om min fake kæreste. Det hele var så forvirrende. ”Okay, vi snakker om det her i morgen frøken One Direction ekspert” sagde jeg og smed mig i sengen. ”Jeg har brug for at sove!” sagde jeg hurtigt og undlod at fortælle jeg skulle til koncert i morgen. Det måtte hun finde ud af senere. Nu ville jeg sove.

***

”Det skal du sku da ikke have på til en koncert!” sagde Jessie og skubbede mig til side, for at rode mit skab igennem. ”Det er en koncert med selveste One Direction! Du skal se overlækker ud” hun trak en kjole ud, for at smide den på sengen, for at tage en ny ud. Jeg smed mig på sengen, da jeg vidste det var umuligt at stoppe Jessie når hun først kom i gang.

Mine tømmermænd var væk, og i dag havde jeg måske chancen for at give dem er bedre indtryk end i går, så jeg skulle have noget pænt tøj på! Eller det var hvert fald sådan ifølge Jessie.

”Hope, du er en model! Udnyt det. Udnyt din krop til det. Tag noget på, så folk umuligt kan være i tvivl om du er model!” hun smilede stort og kiggede videre i mit skab. Jeg elskede at have store strikbluser på, så jeg kunne ’gemme’ mig i dem. Det var ikke fordi jeg havde dårlig selvtillid. Utrolig mange mennesker så mig jo halvnøgen næsten hver uge! Men når det var sagt, så var det vel rart bare at slappe af i det tøj man havde lyst til.

”Dem her!” sagde hun og tog et par lyse jeans ud, som sad ret stramt. ”Tag dem på, vi har faktisk lidt travlt.” Jessie havde taget det ret pænt i morges, da jeg fortalte jeg skulle til koncerten. - Altså hvis pænt var, at fangirle og være 110 % sikker på jeg fik alle autografer til hende. Hun burde da vide, at Harry før eller siden skulle herhjem? Så hun ville da komme til at møde ham? Det havde jeg ikke fortalt hende, for jeg vidste hun bare ville køre et fuldstændig op.

Jeg fik taget de jeans på hun ville have, og så en top der kun lige dækkede mine bryster. Den var sort, og udenover den, skulle jeg have en gennemsigtig hvid skjorte på. Jeg havde ikke noget imod valget, da det faktisk endte med at blive rigtig flot.

En halv time før jeg skulle af sted, krøllede jeg mit hår og lagde en make up. Jessie havde insisteret på at tage et billede, for hun mente det en dag ville bringe minder. Og udover det, så ville hun have jeg skulle lægge det på twitter. Jeg vidste Max havde bedt os om at skrive på twitter, så måske var det godt nok at lægge billedet derind?

Jeg satte mig i sofaen og tog min mobil hen til mig. Jeg havde en del followers på twitter, men det var ikke sådan helt vildt. De vidste hvem jeg var, men jeg havde ikke direkte nogle fans.

#Going out tonight. It’s gonna be fun! xx # skrev jeg og lagde så billedet ind. Det var helt underligt at tænke på, at jeg skulle backstage til en koncert med et så kendt band. Faktisk var det stadig ikke gået op for mig, at det her var et job. Måske var jeg utryg ved at skulle kysse Harry og sådan, og jeg var ikke den helt store fan af paparazzier, men det hørte vel med til jobbet. Desuden, så var mine følelser for ham jo heller ikke ægte. Intet af det her var ægte, og selvom jeg løj for hele verden, så var det en lettelse.

”Hvad laver du her? Du burde tage derhen nu!” sagde hun hurtigt. Jeg sprang nærmest op fra sofaen. Jeg havde helt glemt tiden! Jeg kiggede hurtigt på klokken og spærrede øjnene op. ”Jeg har ikke nået bussen” sagde jeg og kunne mærke panikken skylde ind over mig. ”Ih! Dårligt tidspunkt at dagdrømme på!” sagde hun og gjorde tegn til at følge med. ”Jeg kører dig. Du kan ikke gå glip af det her.” sagde hun og slog en jakke over sig.

***

Vi sad ude i bilen og var en smule forsinket. Jeg sad og bankede mine hænder mod mine lår. Det her var et så dårligt indtryk! Jeg virkede jo som en der ikke kunne finde ud af at passe tiden.

”Hope, tag din mobil” sagde Jessie og først der gik det op for mig, at min mobil ringede. Jeg måtte stoppe med at forsvinde hen i min egen verden hele tiden.

Da jeg så det var Harry, fik jeg pludselig en klump i maven. Jeg kiggede på Jessie som lavede tegn til at tage den. Jeg sukkede kort. ”Det Hope?” Jeg hørte et svagt grin. ”Det ved jeg, jeg ringede dig jo op” stemmen var ikke Harry, men jeg genkendte den staks. Det var den første stemme jeg hørte i går da jeg skulle møde dem. ”Hej Louis” sagde jeg og bed mig i læben for ikke at smile. ”Hey, du kan huske mig” sagde han stolt, hvilket fik mig til at grine. Jessie kiggede undrende på mig, inden hun kiggede på vejen igen.

”Nå, men jeg ville bare høre hvornår du var her? Harry tror du har fortrudt og brænder ham af” sagde Louis langsomt. Jeg fnøs. ”Det har jeg også” sagde jeg alvorligt. Der blev stille i den anden ende, og lidt efter flækkede jeg af grin. ”Jeg er der om 2” sagde jeg hurtigt, hvilket fik Louis til at sukke lettet ud. ”Sjovt Hope” sagde han inden han lagde på.

”Omg jeg har lige snakket med Louis Tomlinson!” sagde jeg og slog ud med armene, for at lave grin med Jessie. Hun gav mig et surt blik. ”Vær glad for jeg overhovedet gad at køre dig” sagde hun og bremsede så. Jeg lænede mig hen til hende, kyssede hende på kinden og åbnede døren. ”Jeg elsker dig! Jeg skal nok fortælle Zayn hvad du synes om ham, og skal jeg give ham dit nummer?” sagde jeg drillende. Mit humør var fantastisk i dag – virkelig drille agtig. Jessie spærrede øjnene op. ”Gør det, og jeg kør dig aldrig mere” sagde hun og borrede sine øjne ind i mine. Jeg kunne lige forestille mig hendes ansigt hvis Zayn ringede hende op, og fortalte hvad han vidste om hende. ”Af sted” sagde hun og viftede med hånden. Jeg nikkede hurtigt og lukkede døren i.

Der var virkelig koldt i dag, så jeg lukkede jakken godt om mig, selvom jeg om lidt skulle have den af.

Jeg kom hen til en stor mand der spærrede for døren. Jeg viste ham et skilt Simon havde givet mig, og lidt efter lukkede han mig ind. Jeg var glad for han ikke skulle til at udspørger mig om alt muligt, for der var pisse koldt udenfor!

”Er det Hope?” sagde en dame ligeså snart jeg trådte ind. Jeg nikkede hurtigt. ”Følg med” sagde hun og smilede venligt. Jeg gjorde som hun sagde og nød varmen der lagde sig omkring mig. Det var først da jeg hørte et par skrig fra den dør jeg gik forbi, at det gik op for mig, at der sikkert sad flere tusind teenagerpiger derude. Det var lidt vildt.

”For enden af gangen til venstre, der er de” sagde hun og hentydede vidst til drengene. Jeg kunne godt lide, at jeg slet ikke stod på egen hånd. De havde tænkt på det hele, hvilket gjorde mig roligere.

Jeg gik ned af gangen og kunne høre dem på afstand. De grinte højt, og deres grin smittede ud på mig. Jeg bankede på to gange, inden jeg åbnede døren. ”Jeg sagde det jo!” sagde Liam hurtigt. ”Jeg vidste hun ikke brændte dig af” sagde han og puffede til ham. Jeg trådte ind i rummet og kiggede på dem. ”Som om hun vil brænde Hazza af” sagde Louis og kiggede så hen imod mig. ”Hej Hope!” han sendte mig et smil og lagde benene over kors. ”Hej drenge” sagde jeg og lynede ned i min jakke, da jeg ikke ville gå med den indenfor.

Før jeg fik hils ordentlig på dem, kom Max ind i rummet. ”Harry og Hope” sagde han hurtigt. ”Der kommer til at stå paparazzier udenfor når i skal ud, så sørg for at blive set sammen” sagde Max hurtigt. ”Og gør jer klar, i skal på om lidt!” sagde han alvorligt og gik ud. Jeg blev ved med at kigge efter ham selvom jeg ikke kunne se ham. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre eller sige.

”Så begynder det for alvor” sagde Zayn og gik forbi mig. Han gav mig et klap på skulderen og forsvandt ud. Jeg kiggede efter ham og vendte så langsomt mit blik hen mod Harry, som stod og trippede frem og tilbage. Han skulle til at sige noget, da Louis skubbede ham hen mod døren. ”Vi har travlt Hazza” sagde han og grinede. Han gav mig et klap på skulderen inden de forsvandt ud.

Jeg blev stående og røg længere og længere ind i min egen verden. Jeg ville gøre det her, og jeg skulle gøre det. Jeg kendte ham næsten ikke, men det var vel ligegyldigt. Det var jo bare en lille hvid løgn, ikke? Jeg kiggede ned på mine hænder. Vi skulle bare blive set sammen, ikke andet. Ikke lige nu hvert fald.

Jeg blev nærmest trukket ud af min egen verden, da jeg kunne høre pigeskrig. Måske skulle jeg komme ud herfra? Forfanden da, jeg var en til One Direction koncert backstage! Måske skulle jeg nyde det, i stedet for at tænke så meget over de latterlige ting. Det her var et job, jeg skulle bare gøre det.

Jeg gik ud og gik ned mod lydene. Der gik en masse stressede mennesker frem og tilbage. Jeg kendte det på en måde fra de fotoshoot jeg havde været med til, men det her var bare så meget større.

Jeg hørte pludselig Liam’s stemme ud over det hele. Jeg gik hen til en slags åbning, og kunne pludselig se alle drengene + utrolig mange piger og blitzer. Her kunne jeg da godt stå, ikke? Der var hvert fald ikke nogen jeg kunne se.

***

 De havde været i gang i ret lang tid nu, og jeg kunne faktisk godt lide dem. De havde lige svaret på nogle tweets, og det havde virkelig fået folk til at grine. Nogen havde spurgt om de kunne finde ud af ormen, så Niall havde lagt sig på gulvet, og det havde set så sjovt ud. Det lignede han var blevet taget til fange. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det måtte jeg give dem, de var underholdene, så godt ud og så kunne de synge! Den der overraskede mig mest, var nok Zayn. Hans stemme var så anderledes og havde så meget kraft med sig, mens Niall fx havde en sød og alligevel halvdyb voksen stemme. Harry derimod havde en sexet hæs stemme. Liam havde en flot stemme, og Louis havde en stemme, som jeg nok ikke kunne blive træt af nogensinde. De havde virkelig overrasket mig. Jeg havde faktisk troet, at de var kendte pga. deres udseende, men det var vidst ikke kun det de havde.

”Tusind tak for i aften!” råbte drengene ud i mikrofonen. Pigerne begyndte at skrige helt vildt, og hvis jeg ikke tog fejl, så var der nogen der græd.

De kom ud fra scenen, og da Liam så mig sendte han mig et stort smil. ”Hey Hope!” sagde han og gik hen imod det rum vi var i før. Jeg gik langsomt med. ”Blev du skuffet?” sagde Zayn for sjov. Jeg kiggede over på ham. ”Jeg må indrømme” sagde jeg langsomt og mærkede en arm om min skulder. Jeg kiggede til siden, og så Harry ventede på mit svar. ”At i var overraskende gode” de smilede alle stort.

”Bare gå ind, jeg kommer om lidt” sagde Harry og strammede sit greb om min skulder, for at vise jeg skulle blive. ”Uh-uh” sagde Niall, rakte tunge og fløj ind igennem døren. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Altid fuld af energi!

Jeg vendte mig mod Harry. Han ville vel sige noget, siden han havde stoppet op. Jeg lod mit blik studere hans ansigt. Nogle sveddråber løb ned langs hans kind og videre ned. Jeg kunne lige forestille mig hvor varmt det måtte være derude.

”Er du klar?” hans stemme lød ikke særlig høj, men høj nok til at jeg hørte det. Spørgsmålet kom bag på mig, og det gik op for mig, at det var lige om lidt vi første gang skulle ses sammen.

”Selvfølgelig” sagde jeg og smilede, for også at overbevise mig selv om det. Det blev nok nemmere et par gange. Det var altid svært første gang! ”Jeg håber ikke du springer fra” sagde han og tog min hånd. ”For jeg føler allerede vi har et godt venskab” sagde han og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg bed mig nervøst i læben. Måden han sagde det på, lød som om han virkelig mente det. Jeg trak på skulderne. ”Jeg springer ikke fra” et smil bredte sig over hans ansigt. ”Men skynd dig nu at blive færdig. Noget siger mig, at de andre ikke er tålmodige” sagde jeg, hvilket fik ham til at grine. Han gav min hånd et klem, og forsvandt ind i rummet til de andre.

”Hope” sagde en stemme, og fik mig straks til at kigge op. Max kom hen imod mig med et smil på læben. ”Er du klar?” Jeg nikkede hurtigt, han skulle ikke se jeg var så nervøs. ”Super! Du siger bare til hvis der er noget, ikke?” det lød ikke helt som om han mente det, men jeg sendte ham alligevel et taknemmeligt smil. Hans mobil ringede, og lidt efter var han væk.

Jeg skulle til at vende mig om, da et par hænder greb om mine overarme, og et højt ”bøh” lød i mine øre. Jeg gav et højt skrig fra mig, hoppede et skridt til siden og var nær faldet, hvis personen ikke hurtigt havde taget ved mig.

Jeg hørte et par grin, og da jeg endelig fik fjernet mit hår fra hovedet kiggede jeg på personen foran mig. ”Louis!” sagde jeg og slog til ham. ”Din idiot” sagde jeg og tog en hånd op til mit hjerte, som sad helt oppe i halsen. ”Fik du et chok?” spurgte han om, og lavede en grimasse til Niall, som stadig stod og grinede. ”Ihh nej, hvad ser det ud til?” sagde jeg og prøvede at lyde sur, men det blev hurtigt erstattet da han kiggede på mig og sagde en sjov lyd.

”Hvad sker der her?” Harry, Liam og Zayn kom ud fra rummet. Det var Harry da hurtigt til? De stod alle sammen med jakker om sig, som om de gik ud i frost grader.

”Hope var ved at få et hjertestop” sagde Niall og slog mig blidt i ryggen. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og kiggede hen mod Louis hånd, som stadig lå om min arm, som om han var bange for at give slip.

”Fingeren væk fra min kæreste” sagde Harry og kom hen imod os. Et øjeblik troede jeg han mente, at jeg skulle slippe Louis, men da jeg ikke rørte ham, gik det op for mig, at det var Louis han snakkede til. Jeg gav et fnis fra mig. ”Så du har bare skiftet mig ud?” sagde Louis og strammede sit greb om mig. Harry prøvede at skjule et smil, men det gik ikke så godt.

I én bevægelse, hev Louis mig hen foran sig, og lagde sin arm om min hals. ”Så må jeg jo hellere slå hende ihjel, så jeg kan få dig for mig selv” sagde han og grinede. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da Niall så helt forkert ud i hovedet. Jeg lagde mine hænder på Louis’ arm og prøvede at trække den væk. ”Jeg kan ikke leve med smerten om du har en anden” sagde Louis og prøvede at lyde som en fin mand. ”Du minder mig om Shakespeare” mumlede jeg, hvilket fik Liam til at grine. ”Ja, så poetisk jeg er” sagde Louis og løsnede sit greb om mig. ”Han er da pisse træls” fløj det ud af munden på mig. Harry gav et højt grin fra sig, og straks hev Louis mig ind til sig igen.

”Du burde ikke være så flabet” sagde han, og lidt efter kunne jeg mærke hans ånde mod min kind. ”Jeg kunne dræbe dig, du ved” sagde han langsomt. Det gav et gys igennem min krop, da hans stemme var så tæt på mit øre.

”Ja så er det vidst fint Romeo” sagde Harry og trak mig hen til sig. ”Hvis du ikke har noget imod det, så låner jeg lige min fake kæreste” sagde han og lagde en arm om mit liv. ”Det har jeg faktisk” mumlede han meget lavt. Jeg kiggede på Harry som ikke havde hørt noget, og et øjeblik blev jeg i tvivl, om det var meningen at jeg overhovedet skulle høre det.

”Let’s go” råbte Louis og gik hen mod udgangen. Zayn slog Harry på skulderen og løb hen til Louis. ”Burde i ikke være trætte?” spurgte jeg dumt Harry om, som bare sendte mig et smil. ”Vi lever på Red bull” sagde han inden han skubbede døren op. Jeg lukkede sammen om min jakke og kiggede efter drengene, som allerede var i gang med at skrive autografer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...