Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
181744Visninger
AA

13. Rumors.

 

Harry åbnede hårdt døren op til lejligheden. Med min hånd i hans, trak han mig hen mod stemmerne, som førte ind til stuen. Jeg var virkelig bange for, hvad der var galt. Niall plejede aldrig at være så nervøs!

Harry åbnede døren, og et ”gudskelov” slap ud af Nialls mund. Jeg fulgte med Harry ind i stuen, og så Liam sidde med Louis, som bestemt ikke så glad ud. Han kiggede ikke engang op da vi kom ind, men det gjorde Liam til gengæld.

”Hvad sker der?” Harry slap min hånd og var hurtig over ved Louis, som bare sad og holdt stramt om mobilen. ”Hun har fucking slået det op på hele twitter!” hans stemme var lav, men meget hård. Jeg bed mig i læben og gik hen til Niall, som stod og kiggede frem og tilbage. Han sendte mig et kort smil, og gik så hen ved siden af Liam.

”Hvem og hvad?” Harry kiggede uforstående på dem alle sammen. ”Eleanor!” sagde Louis hårdt og drejede sin mobil hen til Harry, som hurtigt tog imod den. Et sæt gik igennem mig, da han nævnte hendes navn. Jeg ved ikke hvorfor, men det føltes hvert fald ikke rart.

#A relationship is only meant for two, but some bitches don't know how to count# læste Harry højt, og kiggede så igen på Louis, som så endnu mere sur ud, end før. Harry så ikke ud til at forstå noget af det, så Liam måtte give ham en forklaring.

”Eleanor har åbenbart hørt fra nogle veninder, at Louis blev set sammen med en pige i går. Hun skrev så det på twitter og ringede til Louis, for at få det bekræftet” Harry stivnede og kiggede hen på mig. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden og bed mig i læben. Det var præcis det her, Harry ikke ville have der skulle ske.

”Og hvad sagde du så?” Harrys stemme var nervøs, det kunne man nemt høre. ”Jeg sagde det ikke var mig. Det var mørkt, ingen kunne se mig, og der var ingen blitz” han snakkede mellem sammenbidte tænder. ”Men nu tror hele verden, at jeg har været utro med hende” sagde han og ville rejse sig op, men Liam skubbede ham blidt tilbage i sofaen.

Jeg ved ikke hvorfor, men en skyldfølelse gik igennem min krop. Jeg havde fået Louis til at slå op med Eleanor pga. mig. Det måtte virkelig have såret hende. Hende og Louis så så …. Lykkelige ud på de billeder jeg havde set.

Jeg fik øjenkontakt med Zayn, som sendte mig et roligt smil, som om han vidste, hvordan jeg havde det indeni. Jeg gengældte det kort og kiggede så over på Harry, som så ud til at tænke sig om.

”Måske er det på tide, at fortælle dig og Eleanor ikke er sammen længere” sagde Liam roligt. ”Er i uvenner?” Harry afbrød ham og kiggede hurtigt på Louis, som rystede på hovedet. ”Hun troede mig. Hun har slettet tweetet. Jeg tog bare et billede, for flere tusind mennesker har jo set det” sagde han surt og rejste sig op med sådan en kræft, at Liam ikke kunne nå at skubbe ham ned at sidde.

”Du må vel bare skrive på twitter, at det ikke gik længere” Niall lød en smule mere som sig selv end han havde gjort førhen. Louis måtte virkelig have været sur.

Han vendte sit blik hen mod mig, for første gang. Jeg kunne mærke det, men jeg følte det hele var min skyld, så jeg fastholdt mit blik ned mod jorden. Måske skulle jeg ikke være fuldt med Harry herhen.

”Hey, fandt I ud af det?” spurgte Liam om, og kiggede på Harry, som om han vidste, at det ikke var nu jeg havde lyst til at snakke med Louis. ”Ja” sagde Harry en smule gladere end før. ”Men” mumlede han roligt. ”Vi har et problem” Jeg kiggede hurtigt hen på ham. Han sendte mig et opmuntrende smil. Hvad var han ude på?

Louis kiggede skiftevis på os, og prøvede at fange mit blik, men jeg var bange for, at han måske var sur på mig, så jeg kiggede bare på Harry.

”Hope har haft indbrud” da ordene undslap Harrys mund, lød der et gisp fra drengene. Jeg kneb øjnene sammen og rystede langsomt på hovedet. Hvorfor skulle de vide det? Forfanden da.

”Harry, grunden til jeg ikke fortalte dig det til at starte med, var fordi du ikke kunne gøre noget ved det. Og det kan de heller ikke. Så shh” sagde jeg og sendte ham et hurtigt falsk smil.

”Er det sandt?” Niall rejste sig hurtigt fra bordet og kiggede over på mig. ”Ja, men det gør ikke noget. Jeg bor hos Jessie” sagde jeg og prøvede at få det til at lyde ægte.

”Du kan ikke bilde os ind, at du er okay efter et indbrud” Zayn lavede en grimasse til mig, men jeg trak bare på skulderne.

”Er der noget du mangler? Vi er her altid!” sagde Niall lalleglad. Jeg rystede på hovedet. ”Ud over møbler, så nej. Jeg har det skam fint” et ægte smil brød frem, hvilket også fik et lille smil frem på Louis’ ansigt. Hans blik lå stadig på mig, og langsomt mødte mit blik hans. Der var noget bag hans blik, noget han ikke fortalte mig. Jeg kiggede halv forvirret på ham, og det gik lidt efter op for mig, at alle drengene kiggede på mig. Havde jeg gjort noget galt?

”Hvaaaaaad?” sagde jeg langsomt og så spørgende rundt på dem. ”Vi skal ud at shoppe!” lød det fra Niall, mens han gav et hop fra sig, og prøvede at efterligne en pige. Zayn puffede til ham, hvilket fik de andre drenge til at grine. Jeg kiggede uforstående på dem. Shoppe? Nu?

”Sagde du ikke, at du manglede møbler?” Louis gik et skridt tættere på mig, og straks gik det op for mig, hvad de snakkede om. Jeg spærrede øjnene op. ”Nej!” sagde jeg hurtigt. ”Nej nej nej” jeg gik et par skridt bag ud. ”Nej!” De skulle ikke bruge penge på mig! Det kunne jeg ikke tillade. ”Åh jo” Louis tog fat i mine arme og trak mig hen til sig, hvilket fik Zayn til at pifte. Harry eller Louis måtte have fortalt dem alt, hvad der var sket, for det så ikke ud til, at det kom bag på dem.

”Hope er en player” hørte jeg Niall hviske til Liam, hvilket fik ham til at grine. ”Ja, både Harry og Louis på en gang. Puha” sagde Zayn og begyndte at hviske med dem. Jeg ignorerede dem, og kiggede ind i Louis’ øjne. ”Jeg mener det, jeg tager ikke med” sagde jeg og stampede med den ene fod i gulvet. Louis fjernede noget hår fra min hals og smilede stort til mig. Det var rart, at han ikke var sur længere.

”Så må vi jo tvinge dig” og før jeg fik gjort mere, havde han løftet mig op på hans skulder, så jeg lå henover ham. ”Louis!” gispede jeg og prøvede at komme ned. De andre drenge begyndte at grine ”Sådan kunne man jo også gøre det” sagde Harry og slog mig i røven. ”Harry!” hvæsede jeg og prøvede at slå ud efter ham, hvilket bare fik ham til at grine.

Liam fik låst døren efter os, og lidt efter smed Louis mig ind i Harrys bil. ”Sid pænt” sagde han drillende og lukkede døren efter mig. Jeg sukkede. Jeg ville ikke med. Det kunne de ikke mene. De skulle ikke bruge penge på mig! Jeg ville ikke tage imod det.

”Selen på Hope” sagde Harry og tændte bilen. ”Hvad hvis jeg nægter? Lader i mig så gå?” Louis satte sig ind ved siden af mig. ”Niks” han kyssede mig på kinden, lænede sig ind over mig, tog fat i selen og spændte den om mig. ”Opfør dig pænt og nyd det” sagde han og lagde en hånd på mit lår. Jeg rullede med øjnene. ”Jeg tager ikke imod det. Jeg…. Brænder det!” sagde jeg hurtigt, hvilket fik Harry til at grine. ”Så køber vi nogle nye. Så må du selv få dem af vejen” sagde han og lavede tegn til Liam som kørte bilen bagved. ”Jeg hader jer” mumlede jeg, hvilket fik dem begge til at grine højt.

***

”Vær nu ikke så sur” sagde Louis og hjalp mig ud af bilen – eller trak mig ud af bilen. Vi var efter noget tid, endelig kommet til Ikea. Jeg var ikke sur, det kunne jeg ikke tillade mig, men de skulle ikke bruge penge på mig!

”Fingrene væk fra min kæreste” sagde Harry og skubbede for sjov til Louis. Han havde ret. Vi skulle nu opføre os som kun venner. Jeg sendte Louis et opmuntrende smil, selvom det ikke behøves, han var som han plejede – overglad.

Harry greb min hånd og sendte mig et smil. Vi gik hen mod indgangen. Hvor Niall, Liam og Zayn allerede stod. Der havde allerede været 2-3 piger henne ved dem, og når vi engang var færdig i Ikea, så ville der være overfyldt med fans og paparazzier – det vidste jeg.

”Måske vi skulle ringe til Paul og de andre?” Liam kiggede i retningen af de piger der lige havde været der. De stod med deres mobiler, og tog jeg ikke fejl, så var de i gang med at ringe rundt til andre veninder. ”God ide” sagde Niall hurtigt og varmede sine hænder. ”Lad os gå ind” sagde Harry og trak mig med.

***

”Hvad med den her? Den er da flot?” Zayn stod henne ved et helt pink bord. Jeg spærrede øjnene op. ”Nej! Føj da” sagde jeg og fnes. Zayn mumlede et eller andet uforståeligt og gik hen til Niall.

”Du har sagt nej til alle tingene, selv det bord Liam valgte, og det er magen til det du havde før” sagde Harry opgivende. Jeg trak bare på skulderne. Det havde været min plan at sige nej til alt, så de til sidst opgav, og det lød allerede til, at de var ret trætte.

”Jeg orker ikke mere! Jeg er sulten” brokkede Niall sig og lænede sig op af Zayn. ”Niall, det har du sagt fem gange nu” sagde Harry irriteret. Jeg fnes. Noget sagde mig, at de ikke kunne lide shopping.

”Så lad os tage hjem. Der er intet herinde” løj jeg og kiggede med et smil rundt på dem. Mit blik faldt hen på Louis som stod op af Liam. ”Hey!” sagde han og løftede en finger. ”Jeg har regnet den ud” han gik tættere på mig.

”Du siger nej til alt, så vi ikke køber noget til dig.” Et højt suk kom fra Niall – han var virkelig diva agtig når han var sulten.

”Så må vi jo bare købe tingene og indrette dit hus” sagde Liam og sendte mig et tandpasta smil. ”Jeg orker ikke. Jeg er sulten” hørte jeg Niall sige igen. ”Så æd noget” vrissede Harry af ham. ”Hey! God ide” sagde Zayn hurtigt. ”I finder møbler, vi spiser i restauranten” han tog Niall under armen og trak ham med. ”Rart med noget ro!” sagde Harry og gik hen til Liam, Louis og jeg. 

”Enten så hjælper du til med at finde møbler, ellers vælger vi” Louis skubbede blidt til mig, så jeg var ved at miste balancen. Jeg sendte ham en grimasse, som han bare grinte af. Jeg skulle ikke nyde noget af deres indretning. Jeg måtte skylde dem et eller andet, for at bruge de penge DE tjente på mig, det var ikke fair.

”Fint!” vrissede jeg surt og begyndte at gå. Jeg måtte bare finde det billigste af det billigste.

***

”Den er for dyr” sagde jeg og kiggede på Louis. Harry og Liam var et eller andet sted henne. Jeg fik ikke fat i, hvad de skulle, men de gik hvert fald.

”Ingenting er for dyrt til dig” sagde Louis og sendte mig et kært smil. Jeg fnes af ham og kunne mærke mine kinder blusse op. ”Louis” mumlede jeg og fik øjenkontakt med ham. Han gav et grin fra sig, og gik tættere på mig. ”Jeg mener det, tag nu bare imod det” sagde han med en lav stemme, og trak mig hen til sig. ”Louis!” sagde jeg overrasket og kiggede omkring. Han rystede kort på hovedet ”Der er ingen” mumlede han og fastholdt øjenkontakten. Selv hvis der var nogle, så ville de ikke kunne se os, hvor vi stod.

”Jeg kan ikke lide I bruger penge på mig” sagde jeg og lagde en hånd på hans bryst. Han fnes kort og fjernede en tot hår fra mit ansigt. ”Se det som en gave fra os til dig” han sendte mig et charmende smil, lagde en finger under min hage og trak mig ansigt hen til sit.

”Vi vil gerne bruge penge på dig” mumlede han mod mine læber, inden han kærligt kyssede dem. Sommerfuglene i maven sprang, og et øjeblik føltes det som om, at verden stoppede. Mit hjerte bankede i mit bryst, og mens hans hænder langsomt lagde sig om mit liv, bredte der sig et smil om mine læber. Det lykkedes mig at glemme alt der var sket i løbet af de sidste par dage. Alt med min lejlighed, mine forældre, Harry og mit skænderi, og Louis’ skænderi med Eleanor. Jeg vidste han ikke var okay med det. Om han var sur på hende eller sig selv, det vidste jeg ikke. Jeg vidste bare, at jeg måtte snakke med ham om det snart.

En hånd skilte os ad. Jeg gik et skridt væk fra Louis, og så på Liam som stod med et skævt smil. ”Undskyld afbrydelsen, men vi har fundet et par ting, som vi er ret sikre på, at du skal have” Liam sendte mig et smil og pegede hen mod Harry, som stod med ryggen til. Jeg bed mig i læben. Det var lidt pinligt at vi blev busted.

Jeg gik hurtigt derhen af, og kunne svagt høre Liam mumle et eller andet til Louis, som svarede igen med et grin.

”Hvad så Haz?” jeg lagde en arm om hans liv og kiggede op på ham. Han kiggede hurtigt rundt og lagde så sin arm om mig. ”Hvad synes du?” han pegede på et TV bord i hvidt. Det var faktisk utrolig pænt, og så var det heller ikke så dyrt.

”Harry!” nogle mennesker kom pludselig stormende hen imod os. Harry drejede rundt og kiggede hen på Liam og Louis, som hurtigt var på vej herhen. ”Hvordan er de kommet ind?” spurgte Liam om, og kiggede kort på mig. ”Jeg har ingen ide. Hvor er Paul?” Harry strammede kort sit greb om mig – hvorfor vidste jeg ikke, men det betød ikke så meget.

”Er der noget vi mangler?” spurgte Louis om og kiggede skeptisk på Harrys hånd, som lå om mit liv. ”Ikke rigtigt” sagde Liam og viftede med nogle papir i hånden, som man skulle aflevere ved disken.

”Så skal vi bare finde Niall og Zayn” sagde Harry og slap sit greb om mig. Jeg fik øjenkontakt med Louis, som sendte mig en grimasse som fik mig til at grine. Liam kiggede skiftevis på os, inden ham og Harry gik hen mod disken.

”Skal vi finde de andre?” Louis trådte et skridt hen imod mig, men tog hurtigt et tilbage, da der stadig stod et par paparazzier. Jeg nikkede hurtigt og begyndte at gå hen mod den vej, hvor vi lige var kommet fra.

***

Liam og Harry havde lige slået sig til Zayn, Louis, Niall og mig. De havde fået betalt og var vidst klar til at tage hjem. Klokken var omkring fire, så vi havde egentlig været her i ret lang tid.

”Der er Paul!” sagde Niall og begyndte at løbe hen mod ham. Et grin undslap mine læber, da han hoppede op på Pauls ryg. ”Kom” sagde Zayn og skubbede blidt til mig. ”Lad os vædde med, at der står alt for mange fans” hørte jeg Louis sige til Harry. ”Og fans betyder piger!” sagde han højt. ”Lækre piger” mumlede han så lidt efter, hvilket fik Louis til at grine. Hans grin fik mig altid til at smile. Om det var fordi det lød sjovt, eller fordi jeg var helt skudt i ham – det kunne man jo diskutere!

”Bare hold jer bag hinanden, så skal vi nok få jer hen i bilen” sagde Paul til de andre, inden han gik hen mod døren. Igennem glasset kunne man nemt høre pigerne skrige – og det skal lige siges, at der var pænt mange! Faktisk havde jeg aldrig set så mange fans udover til deres koncert.

Harry lagde sin arm om Zayn, og sammen forsvandt de ud af døren. Jeg kiggede hen på Liam som sendte mig et opmuntrende smil og holdt døren for mig. Jeg sendte ham et smil, og straks blev alt fyldt med pigeskrig.

Jeg trådte ned af trappen, mens jeg prøvede at forstå, hvad de alle sammen skreg. Nogen råbte på Harry, andre på Liam eller de andre, og nogen enda på Paul. Jeg havde godt hørt en del om, hvor vilde de var med Paul.

Jeg kom pludselig til at tænke på Jessie. Jeg savnede hende en smule. Det var virkelig længe siden hende og jeg, havde haft en pige dag. Jeg burde tage mig sammen, for jeg skyldte hende alt!

Jeg kom ud af min egen verden, da jeg kunne mærke en albue i ryggen. Jeg måtte hellere tage mig sammen og se, hvor jeg gik, ellers ville jeg nok falde. Det var ikke lige fordi deres fans var specielt omsorgsfulde.

Jeg kiggede rundt og kunne lige se Zayns hår. Jeg skubbede forsigtig til nogen af de piger der stod foran mig, hvilket resulterede i, at de vendte sig rundt og råbte et eller andet af mig. Jeg ignorerede dem og prøvede bare desperat at finde hen til de andre drenge. Jeg havde ikke brug for at blive væk lige nu! Jeg kom jo aldrig ud så!

Jeg fik endnu et skub, og før jeg kunne få balancen fik jeg endnu et skub og faldt ned på jorden. En smerte gik igennem mit ben, hvilket fik mig til at gispe. Jeg prøvede at rejse mig op, men pludselig begyndte alle pigerne at skrige ting som var helt umulige at forstå.

Endnu en smerte gik igennem mit ben, da en eller anden pige kom til at træde på mig. Et højt klynk forlod mine læber, og panikken var ved at skylle ind over mig. Jeg skulle væk herfra! De tog ikke hensyn overhovedet, og hvis jeg blev liggende, så blev det måske meget værre.

Før jeg kunne nå at gøre noget, lagde to hænder sig om mine arme, og lidt efter stod jeg op. En masse piger skreg og skubbede til mig, hvilket bare fik tårerne frem. Panikken var stadig i min krop, og jeg havde brug for at komme væk. Jeg var virkelig bange lige nu.

”Hope?” personen ruskede i mig, og fik mig til at slå øjnene op. ”LOUIS LOUIS!” en masse piger skreg og rakte ud efter ham. Hans bekymret øjne borede sig ind i mine. ”Er du okay?” han trak mig helt ind til sig, og lidt efter stod Paul foran os. ”LOUIS!” skreg pigerne. Jeg gættede på, at drengene var komme ind i bilen.

Louis skubbede mig frem af, men mine ben knækkede sammen under mig. Min fod kunne slet ikke bære mig. Louis lagde sine arme om mig, og løftede mig næsten hen til bilen. En masse piger begyndte pludselig at skrige mit navn, men jeg prøvede bare at ignorer det. Jeg koncentrerede mig bare om, at komme ind i bilen.

Zayn tog fat i mine arme, og fik mig ned at sidde bagerst. Lige nu var jeg taknemmelig for, at deres ruder var så mørke, at man ikke kunne se igennem. Jeg var sikker på jeg lignede lort. Nogle tårer havde fundet deres vej ned af mine kinder, og hvis jeg ikke tog fejl, havde de efterladt sorte mascara efter sig.

Der var en masse stemmer over det hele, og lidt efter dumpede Louis ned ved siden af mig. Et dunk lød, og pigeskrigene blev lavere. Jeg tog hurtigt en hånd op til hovedet og ignorerede drengenes spørgsmål, om jeg var okay.

Et par arme lagde sig om mig, og et øjeblik var jeg overbevist om, at det var Harry, men da en velkendt parfume var til at dufte, vidste jeg det var Louis. Jeg lagde mit hoved op af hans skulder og lukkede øjnene. Smerten i foden var slem, men jeg måtte bare prøve at ignorer den.

”Er du okay babe?” spurgte Louis efter lidt tid. Drengene var gået i gang med en diskussion om det her var det slemmeste de indtil videre havde prøvet, men det orkede jeg ikke rigtig at følge med i, da de snakkede hen over hovederne på hinanden.

Jeg kiggede op på ham og nikkede kort. ”Undskyld” mumlede han og sendte mig et skævt smil. Jeg rystede på hovedet. Hvorfor undskyldte han? ”Du har ikke nogen grund til at undskylde?” min stemme var kun en hvisken. Han trak på skulderne. ”Du blev skadet, og jeg var der ikke” sagde han og nussede min arm. Jeg rullede for sjov med øjnene og lagde en hånd på hans lår. ”Du kom da hen til mig? Det må da tælle” Et grin forlod hans læber inden han kyssede mig i panden. ”Ikke snak så meget!” sagde han, hvilket fik mig til at grine. Jeg vidste, at han vidste, at han ikke havde noget at undskylde for.

***

”Vi ses Hope!” råbte de i munden på hinanden, da vi holdt foran mit hus. Harry var gået ud af bilen, for at hjælpe mig op. Min fod gjorde stadig forfærdelig ondt, og det havde de vidst alle lagt mærke til. Hele vejen hjem havde jeg ikke rigtig sagt noget, da smerten virkelig var slem.

”Er du sikker på, at du ikke skal på skadestuen med den fod?” sagde Liam omsorgsfuldt. Jeg nikkede kort og sendte ham et smil. ”Tak for en hyggelig dag drenge” Jeg lagde vægten på Louis’ lår og fik med besvær mig selv hen til døren, hvor Harry tog imod mig. Han løftede mig blidt ned og lagde en arm om mit liv. ”Jeg kommer om lidt” sagde han og støttede mig hen til døren.

”Jeg kan godt selv gå op af trappen” sagde jeg bestemt og kiggede på Harry. ”Er du sikker?” Han løftede det ene øjenbryn og slap sit greb om mig. Jeg tog hurtigt ved døren og sendte ham et hurtigt smil. Han nikkede kort og fik pludselig et trist ansigtsudtryk.

”Undskyld jeg gik fra dig Hope” sagde han og kiggede ned i jorden. ”Det var ikke meningen du skulle komme til skade” Jeg rakte ud efter hans hånd. ”Det kan ske. Det var jo ikke din fejl” sagde jeg og trak ham hen til et kram. ”Hvis jeg ikke var gået fra dig, så var det ikke sket” mumlede han ind i mit hår. Jeg rystede på hovedet. ”Lad være med at tænk på det. Så slemt er det ikke. Det er væk i morgen” sagde jeg og gav ham et kys på kinden.

”Hils de andre og giv Louis et kys fra mig” sagde jeg og tog ned i døren. Et smil gled over hans ansigt og erstattede det triste. ”Skal jeg nok gøre!” sagde han og slog sig på låret. ”Vi ses snart Hope” sagde han og lavede et luftkys, som jeg hurtigt gengældte, inden jeg gik indenfor.

Jeg kom efter lang tid, endelig op til vores etage. Jeg trak ned i håndtaget og opdagede det var låst. Jessie var ikke hjemme. Jeg sukkede irriteret og trak ekstra nøglen op. Jeg var helt igennem smadret.

Jeg fik smidt mig i sofaen med foden op. Jeg bandt mine sko op og tog fat i skoen. En smerte gik igennem mig. Jeg bed mig i læben for ikke at hulke højt, inden jeg tog ordentlig fat om skoen, og tog den af. Jeg kneb øjnene sammen. Det gjorde virkelig ondt!

Jeg trak forsigtigt ned i min sok og gav et højt gisp fra mig. Min fod var helt hævet, og allerede nu, var den ved at være blå/lilla. Åh forfanden da! Det her havde jeg ikke brug for. Jeg kunne knap nok gå!

Jeg smed min krop om i sofaen og lukkede øjnene. Dagen i dag havde virkelig været lang. Jeg var så træt!

***

”Husk at have foden oppe!” Jessie lagde endnu en pude under min fod. Jeg havde insisteret på, at vi skulle have en tøsedag i dag, men eftersom jeg ikke kunne gå, så havde hun bestemt, at hun skulle passe mig op.

”Sæt dig nu ned!” sagde jeg hårdt og klappede ved siden af mig. Hun havde lavet morgenmad og alt muligt, men nu blev det for meget. Jeg var ikke en baby.

”Okay okay!” sagde hun grinende og smed sig ved siden af mig. ”Skal vi se en film?” spurgte hun og tog fjernbetjeningen og sappede lidt. ”Alt andet end en gyserfilm” mumlede jeg og trak et tæppe over mig. Jessie gav et grin fra sig, inden hun rejste sig og gik hen til filmene.

Jeg lagde hovedet bag over og lukkede øjnene et kort øjeblik. Det var længe siden jeg havde haft en slap af dag, og den skulle helt klart nydes!

”H-h-ope” Jessie sagde mit navn langsomt, hvilket gjorde mig en smule nervøs. Jeg åbnede hurtigt mine øjne for at se, hvad der skete. ”Er det ikke dig?” hun kiggede først på mig, og så hen på tv’et. Jeg fulgte hendes blik, og så et billede af Louis og jeg. Jeg satte mig ordentlig op og skruede hurtigt op.

”Det rygtes, at Louis Tomlinson ikke er sammen med Eleanor Calder længere. Hun skrev på twitter så sent som i går: #A relationship is only meant for two, but some bitches don't know how to count# og senere den dag, så vi Louis Tomlinson og Harry Styles' kæreste, Hope, sammen.” billedet var af Louis der næsten bar mig hen til bilen. Han holdt om mig på en måde, som nemt kunne se forkert ud.

Jeg bed mig hurtigt i læben, og kom til at gispe, da et andet billede rullede ind over skærmen. Billedet viste mig og Louis, som sad ved siden af hinanden inde i bilen. ”Det rygtes, at Hope både har scoret Harry og Louis fra One Direction. Gan vide hvad hun selv siger til det? Følg med, vi følger op på sagen!” En stor knude havde samlet sig i min mave. Fuck fuck fuck lød det igen og igen i mit hoved. Jeg masserede min tinding mens jeg prøvede at tage dybe indåndinger. Fuck!

Jeg vidste Jessie stod og kiggede på mig, men jeg kunne ikke få mig selv til at kigge på hende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Mine vejrtrækninger blev hurtigere og hurtigere. Jeg blev nød til at snakke med Louis. Det her var alt andet end godt!

 

 

-------------------------------------------------------------------

Dette er ikke tjekket igennem, så undskyld for stavefejl! I skulle bare ikke vente længere, hæhæ. :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...