Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
182925Visninger
AA

10. Love and revenge.

 

Harry kiggede undskyldende på mig, inden han rejste sig og gik efter Louis. Jeg kiggede op på Niall, som bed sig i læben og skar en grimasse. ”Har han det lidt svært for tiden” mumlede han og hentydede til Louis. Jeg nikkede. Det ville jeg også selv have, hvis det var min kæreste der slog op.

Der var helt stille i stuen. Det eneste larm der var, var fra Louis og Harry. Jeg havde ikke lyst til at høre på det, hvilket Niall vidst heller ikke havde. Jeg trak mig fra ham. ”Jeg går lige på toilet” Han nikkede straks forstående og puttede sig selv ned i dynen. ”Jeg håber den er varm når jeg kommer tilbage” jeg sagde jeg og pegede på ham, mens jeg gik hen mod døren. Niall grinte og trak sin mobil frem. ”Selvfølgelig, alt for dig” sagde han flirtende mens han gloede ned i sin mobil. Well, det havde virket, hvis han havde kigget op. Jeg fnes og gik hen mod toilettet, men en stemme jeg aldrig havde hørt før, stoppede mig. Dog vidste jeg den tilhørte en vred Harry, men stemmen var så anderledes.

”Så du kan ikke lide hende?” Det var nemt at høre Louis stemme. Den første tanke der ramte mig, var at det måske var noget med Eleanor at gøre. ”Nej, hun er forfanden da en del af arbejdet Louis!” ”Og det er meningen i skal stå og kramme og flirte eller hvad?” Jeg kunne høre Harry trække vejret dybt. Han måtte stå lige foran døren. ”Hun er en virkelig tæt veninde, Louis, og hvis du ikke havde opført dig som du gjorde forleden, så ville du også vide det!” Harry vrissede af Louis. Noget jeg aldrig troede jeg skulle høre, hørte jeg. Og de skændes – om mig. Jeg stivnede da det gik op for mig, at de rent faktisk skændes om mig!

Der blev pludselig stille derinde fra. Jeg kunne pludselig høre et bank mod døren. ”Louis, det kan du ikke mene” jeg kunne høre Harry snakkede igennem sammenbidte tænder. ”Det gør jeg” tror jeg Louis sagde. Det var slet ikke pænt af mig, at stå og smuglytte, men jeg kunne ikke lade være, når det var mig de skændes over. Hadede Louis mig virkelig så meget?

”Drop det Louis. Slå det ud af hovedet” Harry lød virkelig vred. ”Så du er forelsket i hende?” Louis lød fuld af sorg da han spurgte Harry om det. Var Louis jaloux på mig? Slog han op med Eleanor, fordi han rent faktisk var forelsket i Harry? Oh my god. Jeg tog hurtigt min hånd op foran munden, for ikke at gispe. Nu forstod jeg pludselig han var sur! Det var derfor han havde givet mig det blå mærke, og råbt det var min skyld. Brikkerne faldt pludselig på plads, og vreden skyllede rundt i min krop.

”Louis forhelved! Nej! Folk har lige opdagede billeder af os! De tror vi er sammen som i kærester. Du kan forhelved ikke få følelser for hende nu!” Et sæt gik igennem min krop, da ordene gik op for mig. Få følelser for hende? Jeg knyttede mine hænder sammen og begyndte at ryste af vrede. Nej nej nej, det kunne ikke passe.

”Så det var ikke Eleanor der slog op, men dig?” Harry var vred, virkelig vred. ”Ja” mumlede Louis, men højt nok til jeg kunne høre det. ”Slå det ud af hovedet Louis, glem det. Det ødelægger alt!” sagde Harry vredt og slog igen sin hånd ind i døren, så det gav et skrald. ”Er det fordi du er forelsket i hende?” Louis stemme var pludselig blevet højere, og det havde vidst tiltrukket Niall, som langsomt kom ud i gangen. Da han så mig, lavede han store øjne, men jeg tyssede på ham.

”Louis! Det ødelægger alt! Hun vil få så meget had, hvis folk tror hun springer mellem os to! Du tænker overhovedet ikke klart! Slå det ud af hovedet!” råbte Harry igen, hvilket også fik Louis til at råbe. ”Tror du jeg slog op med Eleanor, hvis det her kun var kortvarige følelser?” ”Måske du skulle snakke med hende så! Du lavede forfanden et blåt mærke på hende! Louis, drop det” råbte Harry surt. Jeg kneb øjnene sammen. Havde Louis været sådan et svin overfor mig, fordi han kunne lide mig? Vreden boblede frem, og før jeg kunne stoppe mig selv, skubbede jeg døren op. Den ramte Harry, men det så ikke ud til at irriteret ham. Jeg kiggede rundt og fik straks øje på Louis. Han stod med en knyttet næve, hvilket Harry også gjorde.

Jeg gik med faste skridt hen imod Louis, og før jeg vidste af det, havde jeg løftet min hånd og givet ham en lussing. Min vrede skulle ud, bare på en eller anden måde. Han havde fået mig til at græde to gange, fået mig til at skændes med min bedsteveninde og sove på en fucking bænk i frostgrader! KUN fordi han kunne lide mig, og ikke kunne mande sig op og fortælle det selv.

Jeg hørte et gisp fra Niall, men mit blik borede sig ind i Louis’. ”Alt det du har gjort imod mig” hviskede jeg surt, selvom han kun troede han havde gjort én ting. ”Fuck dig” min stemme var virkelig lav, men høj nok til at Louis opfangede dem. ”Hope” Harry lagde en arm på min skulder, men jeg var ligeglad. Mine øjne sad boret ind i Louis’, som så helt forvirret ud, og pludselig vrede. Jeg var ikke bange for ham, overhovedet ikke. Min vrede var virkelig stor, og om han så slog mig, så var jeg ligeglad. Jeg havde lyst til at skrige jeg hadede ham, slå ham, sparke ham, såre ham – Som han havde gjort ved mig.

”Næste gang” hvæsede jeg. ”Så sig det til mig, i stedet for at være sådan en nar” og med de ord, trak Harry mig ud af døren, lukkede den og overlod mig til Niall, som hurtigt trak mig ind i et kram, og spurgte om jeg var okay. Min krop rystede af vrede. Det eneste der kørte rundt i mit hoved var, hvor stor en nar Louis var.

Jeg fik vredet mig ud af Nialls greb og gik hen mod hoveddøren. Jeg tog min jakke på, som stadig var helt fugtig fra før på. ”Hope, bliv nu” sagde Niall hurtigt. Jeg rystede på hovedet og kiggede med had i øjnene hen mod døren, hvor Louis var inde bag ved. ”Undskyld Niall” sagde jeg med en hård tone, inden jeg åbnede døren og gik ud i det kolde vejr. Fuck ham, fuck ham, fuck ham.

***

Jeg kom hjem, låste op til min lejlighed og gik ind. Jeg måtte i seng, og det skulle være nu. Så ville jeg i det mindste være frisk til arbejdet i morgen, hvilket var det eneste jeg havde lyst til, selvom Jessie var der. Louis skulle ikke have lov til at ødelægge hende og mit venskab. Han havde ødelagt nok for sig selv. Jeg var så vred på ham, at det ikke engang var gået op for mig, at han faktisk var forelsket i mig. Jeg så på alle andre ting, end den. Den vigtigste af dem alle.

Jeg smed mig i sengen, og begyndte at græde. Mine frustrationer skulle ud – helt ud. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle tænke. Det hele var så skide forvirrende. Det hele kunne rende mig lige nu. Jeg havde bare brug for at sove – væk fra den her verden, bare i nogle timer. Og det lykkedes, meget hurtigt faktisk. Tårerne gjorde mine øjne trætte, og med tåre trillende ned af kinderne, faldt jeg i søvn.

***

Jeg slog benene ud over sengen og greb ud efter min mobil. Jeg blinkede et par gange med mine øjne, som følte utrolig tunge. Jeg gned mig i dem og trak vejret dybt. Jeg var ikke blevet forkølet. Utrolig nok havde jeg det fint. Mit humør var dog ret langt nede.

Jeg låste min mobil op, og så jeg havde fået en del fra Harry. Jeg åbnede dem. Jeg orkede ikke det drama, hvor man så ignorerede personen og alt sådan noget. Jeg var desuden heller ikke sur på Harry, slet ikke.

#Hope, vi bliver nød til at snakke. Henter dig halv tolv. Du har fået fri. – Harry #

Jeg sukkede, men tog alligevel mig selv i at sidde og smile. Han havde ikke ret til at ringe til Simon hver gang! Vi vidste begge hvem Simon bedste kunne lide, så selvfølgelig ville han da gøre, hvad Harry bad om! Hvilket slet ikke var fair. Jeg skrev hurtigt et #Okay# og rejste mig. Klokken var lidt i ni, så jeg havde vel ret god tid. Måske jeg skulle løbe en tur, så jeg kunne få mine frustrationer ud i stedet for at græde?

Jeg besluttede mig for at løbe en tur, så jeg fandt hurtigt løbetøjet frem. Himlen var blå, men hvis jeg ikke tog fejl, var der sikkert stadig skide koldt. Jeg tog derfor et par langbukser på og satte mit hår op i en hestehale.

Jeg var startet hårdt ud, men det betød ingenting. Det var rart at løbe, selvom det var hårdt. Jeg skulle ud med mine tanker, de skulle renses helt. Alt om Louis var så forvirrende. Jeg fortrød ikke jeg havde slået ham. Jeg havde lyst til at tage min hævn på ham. Han havde skræmt mig fra hvid og sans den anden morgen, han havde givet mig et blåt mærke og fået mig til at skænes med min bedsteveninde. At jeg slog ham, var ikke lidelse nok.

Jeg måtte også få snakket med Jessie. Ikke fordi hun fortjente en undskyldning, men fordi jeg savnede hende. Hun havde været bange og vidste ikke hvad hun skulle gøre i går, så hun ringede til drengene, hvilket både havde været godt og dårligt. Man kunne vel sige, at jeg var kommet tættere på Harry og Niall, men længere væk fra Louis, og så alligevel ikke. Oh god. Jeg løb hurtigere og rundede et hjørne. Der var en bænk jeg løb forbi, men stoppede brat op, da jeg så et stort billede af Harry og mig på forsiden. Jeg tog nogle skridt tilbage, og tog det op. Vi kyssede. Harry og jeg kyssede på det billede. Et smil gled over mine læber. Jeg huskede tydeligt mine tanker der. Jeg undslap et grin og bladrede op på siden. Der stod en masse om Harrys nye flirt. De vidste jeg var model, de vidste hvor mine forældre boede, og de vidste min alder, fødselsdag – alt muligt. Det var ret vildt de allerede vidste det. Jeg smed det fra mig med et smil på læben og begyndte at løbe igen. Vinden i håret var rart, faktisk utrolig rart.

***

Jeg havde været i bad og føntørret mit hår. Jeg havde en time til han kom, så jeg havde en smule travlt. Jeg vidste ikke, hvad vi skulle eller noget, men jeg vidste det var endnu en arbejdsdag, så jeg tog noget pænt tøj på. Jeg tog nogle stramme jeans på, en grøn cardigan der stoppede lige under brysterne, og så en hvid top indenunder. Jeg lagde et lille lag make up, og satte mit pandehår op, så det sad ret stort foran, og så en høj hestehale.

Da klokken blev halv tolv, skrev Harry, at han holdt foran bygningen. Jeg tog hurtigt min pung, låste døren og gik ned af trappen. Jeg åbnede døren ud til, og kunne straks kende Harrys bil. Der stod nogle paparazzier omkring ham, og da jeg åbnede døren farede de hen mod mig. Åh fuck. Nu vidste de hvor jeg boede. Jeg tog hurtigt en hånd op foran mit ansigt, og kæmpede mig så hen til bilen, hvor Harry sad i. Han havde åbnet den for mig, så det var nemt at komme ind.

”Hey” sagde han og sendte mig et smil. Jeg lænede mig hen mod ham, og gav ham et hurtigt kys på munden. Et tilfreds smil bredte sig om hans læber, hvilket fik mig til at grine.

 ”Smut nu med jer” mumlede Harry en smule irriteret, da vi ikke kunne komme forbi paparazzierne. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket fik Harry til at kigge på mig. ”Hvis det ikke var for dem, så havde jeg aldrig mødt dig” sagde jeg og slog ham blidt på skulderen. ”Og så ville dit liv have været trist” sagde han og stak underlæben ud, hvilket fik mig til at grine. Han havde ret. Det ville have været trist, faktisk utrolig ensomt.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg om, og tog min ene fod op på sædet. ”Først et interview, og så skal vi i byen med drengene” han mumlede det sidste, som om han var bange for min reaktion. Jeg vidste Louis ville være der, men jeg kunne ikke undgå ham for evigt. Desuden, han fortjente at se mig. Han fortjente at se, hvor ligeglad jeg var med ham – selvom jeg var langt fra ligeglad.

”Fedt” sagde jeg og smilede. Harry kiggede lidt forvirret på mig og slukkede radioen, så der blev helt stille i bilen. ”Hope, jeg er ked af det i går” begyndte han, men jeg cuttede ham af. ”Det er i orden Harry” sagde jeg hurtigt og åbnede døren, da vi holdt stille. ”Hope” sagde han opgivende, men jeg rystede på hovedet. Jeg ville ikke bruge min tid på at tænke over det. Jeg ville bare nyde mit selskab med Harry.

Der var en masse paparazzier omkring os, men jeg var snart blevet en smule van til det. Jeg lod Harry tage min hånd, og smilede stort til ham. ”Jeg mener det, det fint” hviskede jeg og kyssede ham på kinden, hvilket fik dem til at tage endnu flere billeder. Et smil bredte sig på Harrys læber, og jeg vidste han lod det ligge, hvilket jeg var tilfreds med.

Han holdt stadig min hånd, selvom der ikke var paparazzier til stede. Jeg havde ikke noget imod det, faktisk ville det være rart, hvis Louis så det.

”Den her vej” Harry trak i mig, så jeg næsten fløj hen i ham. Jeg kunne ikke lade være med at grine, hvilket fik et par stykker til at vende sig om – heriblandt Zayn og Liam. ”Hey, der er i jo” sagde Liam og smilede stort. Jeg klappede for sjov og gav ham et kram, og derefter Zayn.

”Hvor lang tid taget det?” spurgte jeg om, og vendte mig mod Harry, som havde lagt en arm om mit liv. Folk kunne rent faktisk godt tro vi var i et forhold, men det var vi ikke. Det var måske bare sådan vores venskab blev, efter det her.

”En time, tror jeg” sagde han og prikkede mig i siden, hvilket fik mig til at grine. ”Se lige et sødt par” Nialls stemme lød i hele rummet, hvilket fik mig til at vende mig om. Jeg kiggede hen på ham, og sendte ham et smil. ”Hey Niall” jeg trak ham ind i et kram og prikkede ham i siden. ”Hey!” sagde han og skubbede til mig, så jeg faldt ind i Harry, som hurtigt lagde sine arme om mit liv. Jeg kunne ikke lade være med at fnise. ”Er du kilden?” spurgte jeg dumt om, men jeg ville være sikker. Zayn begyndte at grine og nikkede, hvilket fik Niall til at slå til ham. ”Overhovedet ikke” sagde han surt.

”Boo bear” sagde Liam højt. Jeg drejede mit hoved i en ren refleks, og så Louis kom gående hen imod os. Hans blik lå på mig og Harry, eller nok Harrys arme omkring mit liv. Jeg kiggede hurtigt på de andre drenge for at se deres reaktioner. De havde fået alt at vide. Det kunne jeg se. Zayn kiggede skiftevis fra Harry og mig, til Louis. Harry gav forsigtigt slip om mig, hvilket jeg fandt lidt ærgerligt, men da jeg så Louis irriteret blik, blev jeg pludselig en smule gladere. Han havde set det. Det var alt jeg ville have.

”Hey, drenge” en dame kom hen imod dem. ”I er på om..” hun kiggede på sit ur. ”2 minutter, så i har travlt. Kom!” sagde hun hurtigt. De vekslede hurtigt blikke og begyndte så at gå. ”Du kan bare sætte der derover” sagde Harry og pegede hen mod en sofa. Han kærtegnede kort min kind, inden han løb hen til de andre drenge. Louis blik lå på Harry, inden han kiggede hen på mig. Vi fik øjenkontakt, og straks fik jeg sommerfugle i maven. Jeg valgte hurtigt at ignorere det, og sendte ham bare en grimasse. Idiot.

***

Det havde været et godt interview. Harry og Louis så ud til at have det fint med hinanden, om de havde løst det eller ej, det vidste jeg ikke, men jeg var også ligeglad. Eller jeg håbede da de var blevet venner, da jeg ikke ville se Harry ked af det. Han var min bedsteven, helt klart.

”Jeg er sulten” vi gik inde i et center, hvor drengene senere skulle signe en masse cd’er. Jeg fnes, det var han altid. Jeg gik ved siden af Liam. Vi havde fået startet en diskussion om energiforbrug. Vi synes åbenbart begge to, at det var sjovt at se hvor meget lys der var tændt herinde, og så gætte på hvor meget der blev brugt i alt. Lidt nederen havde man vel lov at være, men det var sjovt, da Zayn hele tiden kom med dumme bud eller kommentar.

”Uh! Liam se! Liam!” Niall hev fat i hans arm og trak ham med hen i en butik, hvor der var en masse sko. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Niall havde virkelig mange sko – flere end jeg havde. Det var hvert fald det han fortalte.

”Louis” Zayn kaldte på ham, hvilket fik mig til at gå væk. Det havde været en vane at ignorer ham hele dagen, selvom jeg inderst inde nok mest havde lyst til, at fortælle det var okay. Hans blikke så virkelig triste ud, og det gav mig skyldfølelse, hvilket var forkert. Han havde ikke fortjent min opmærksomhed. Han havde virkelig været en nar overfor mig, og måske var jeg ikke bedre selv, men hvad kunne jeg sige?

Harry stod og gloede ned i sin mobil – hvilket han havde gjort næsten under hele turen. Jeg listede hen til ham, lagde mine hænder på hans skulder og hoppede op på hans ryg. Han kiggede hurtigt om på mig, inden han tog fat om min ben og hoppede, så jeg sad bedre på hans ryg.

”Hva så? Skriver din lovergirl?” sagde jeg drillende, hvilket fik ham til at grine. ”Nej, hun sidder på min ryg” sagde han for sjov, og lavede trutmund. Jeg lænede mig frem og kyssede den hurtigt, men kun fordi Harry havde lært mig, at der var paparazzier overalt – hele tiden.

”Sjovt, nej, hvem er hun” sagde jeg og prøvede at række ud efter hans mobil. Han strammede sit greb om mine ben, og lod sin mobil falde i lommen. ”Nå nå nå. Lidt hemmelighedsfuld?” sagde jeg drillende og kyssede ham bag øret, men kun fordi jeg havde læst, at det tændte ham. Altså han var jo min kæreste, så at læse om ham, det var vel okay?

Jeg hoppede ned fra hans ryg, og lod ham trække mig ind i et kram. Der var begyndt at komme lidt flere paparazzier, ellers stod der nogle piger længere væk med mobiler. Jeg kiggede hen over skulderen på Harry, og så Louis kom gående med Zayn. Harry fangede mit blik, og havde vel fundet ud af, hvad jeg tænkte på. Godt nok vidste han ikke Louis og Zayn gik bag ham. Han trak mig hen til sig, og på en underlig måde, fik jeg gjort sådan, at jeg var sikker på Louis ville se det. Jeg pressede mine læber mod Harrys, og han gengældte det hurtigt. Jeg kunne mærke blitzer på os, hvilket var en smule ubehageligt. Jeg åbnede halvt mit ene øje, og fik øje på Louis, som stod stivnet og kiggede. Zayn kiggede skiftevis på os og så på Louis. Jeg fik pludselig skyldfølelse, hvilket jeg virkelig ikke burde. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, men jeg udviklede kysset. Det kom bag på Harry, men han var med på det. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg havde gang i, men mere nåede jeg ikke at tænke over det, før Louis havde skilt os fra hinanden.

Harry kiggede forvirret på Louis, men han smilede bare stort og pegede på en butik. Jeg vidste han gjorde det, fordi folk kiggede. Det ville se forkert ud, hvis han tvang os fra hinanden med et surt blik, derfor vidste jeg, at smilet var så falsk som det kunne blive. Jeg tvang selv et smil op, da der konstant blev taget billeder. Louis mumlede et eller andet til Harry, og lidt efter slap Harry grebet om min hånd. Noget var galt – igen.

Louis gik foran os sammen med Liam, som vidst prøvede at berolige ham. Jeg kiggede over på Harry, for at se om han var sur eller ked af det. Han så ikke specielt glad ud. Jeg tog hans hånd. ”Er du okay?” spurgte jeg forsigtigt om. Han trak kort på skulderne og trak mig hen til sig. ”Louis vil gerne snakke med dig” mumlede han, sikkert fordi jeg ikke skulle stå og protestere foran alle i centeret. 

------------------------------------------

Der har været mange bud på, hvorfor Louis er sur, og nu fik I svaret. Jeg håber I kunne lide grunden! xx Tak fordi I læser, det betyder meget for mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...