Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
180655Visninger
AA

14. I won't lose you.

 

Jeg havde med ret meget besvær, fået fat i min mobil og fået ringet til Louis. Han var i studiet med drengene, og kunne først komme over i aften. Så jeg havde snakket med Jessie, som havde prøvet at berolige mig, og det hjalp. Vi havde snakket det hele igennem, men vi havde ikke fundet nogen løsning. Det kunne vi ikke uden drengene. Men der var jo ikke direkte klare beviser på, at vi havde noget sammen. Det var jo bare rygter, og deres fans, de troede vel ikke på sådan noget, vel?

”Jeg smutter i bad” sagde jeg og rejste mig. Jeg tog hurtigt fat i sofaen for at støtte mig op af den. ”Har du brug for hjælp?” Jessie rejste sig hurtigt, men jeg rystede på hovedet. ”Hvis de kommer, så sig jeg er i bad” sagde jeg og bevægede mig hen til værelset. Jeg havde ikke fået klokkeslæt på hvornår de kom, men et bad kunne altså være rart.

Jeg smed nogle undertøj hen på sengen og ledte efter nogle tøj, som jeg kunne tage på bagefter. Det blev til et par shorts og en trøje.

Jeg sad med mobilen i hånden og ledte efter nogle sange jeg kunne høre, mens jeg var i bad. Jeg fandt Katy Perry Wide Awake, og skulle til at rejse mig, da en besked kom frem. Jeg kendte ikke nummeret, men det var vel en af mine gamle venner. Jeg åbnede den hurtigt, og kunne mærke hvordan min mave pludselig trak sig sammen.

#Kan du ikke holde dig til en, din bitch?#

Jeg gik hurtigt ud af beskeden. Hvem var det, og hvor havde personen fået mit nummer fra?

Mit hjerte pumpede hårdt i brystet, og sendte urolige signaler rundt i hele min krop. Jeg kiggede ned i mobilen igen, og gik langsomt ind på twitter. Jeg trykkede på Connect, selvom jeg inderst inde ikke havde lyst. Hvis én gik så langt for at finde mit mobil nummer, hvad ville der så ikke stå på Twitter?

Jeg fik utrolig mange beskeder, hele tiden. Jeg nåde slet ikke at læse nogen, før en masse nye rullede ind over skærmen.

Jeg trykkede på en, og kunne langsomt mærke, hvordan mine hænder begyndte at ryste.

#Hvis det er sandt, så dræber jeg hende. Hun skal ikke komme imellem drengene!#

En del havde retweetet det, og andre svarede hende, med, at de gerne deltog i mordet. Jeg rystede på hovedet. Rygtet om mig og Louis var jo ægte, men ikke med mig og Harry! Det var et job ikke et forhold.

Jeg trykkede på et nyt tweet hvor der hørte et link med til.

#Louis og Eleanor er ikke sammen længere. Eleanor skrev på Twitter, at et forhold kun var for to, og senere kommer der billeder af Louis og Hope sammen. Jeg får helt kvalme. Hvor er det synd for Eleanor! Billederne bliver jo vist verden over!# Jeg trykkede på hendes link, og så et billede af Louis og jeg. Det var endnu et billede af Louis der stod med mig i armene, og så bekymret på mig.

Tårerne pressede sig på, men jeg blev ved med at læse. De blev grimmere og grimmere for hvert tweet. Jeg tror der var ét der var sødt. Et ud af flere tusind. Jeg havde det forfærdelig. Folk så mig som en player, en bitch, en luder, og folk havde allerede startet hater grupper om mig. Alt det, pga. et fucking rygte.

Jeg slukkede min musik, da jeg ikke havde overskud til at høre på det. Tårerne væltede ud af mine øjne og landede på min skærm. Jeg tørrede dem hurtigt væk og læste videre. Jeg burde stoppe. Jeg burde ikke dyrke det negative, men jeg måtte vide, hvordan folk så mig!

#Jeg ved hvor hun arbejder! Vi dræber hende# havde en skrevet, mens flere have RT. En havde skrevet, at hun gerne ville deltage, men kom fra Spanien. Jeg snøftede højt og lukkede øjnene. Hvordan kunne de være så modbydelige?

”Hope?” Jessie stod i døren og kiggede bekymret på mig. Jeg tørrede hurtigt mine øjne. ”Er du okay?” Hun gik hen imod mig, men jeg rejste mig hurtigt. Jeg smed mobilen på sengen, og tog mit undertøj med. ”Ja,

jeg smutter i bad” sagde jeg hurtigt og lukkede døren til badeværelset, inden hun kunne svare.

Jeg tændte vandet og lod resten af tårerne komme ud. Jeg havde en virkelig rådden følelse indeni. Jeg kunne slet ikke forklare det, men det gav mig virkelig kvalme. Var det virkelig sådan folk så mig nu? Og skulle jeg være bange for deres trusler? Vidste de helt seriøst, hvor jeg arbejdede?

Jeg ved ikke, hvor længe jeg stod i badet, men hvert fald lang tid. Da alle mine tårer var opbrugt, trådte jeg langsomt ud af badet og tørrede mig. Det var bare folk der var misundelige. De viste ikke sandheden! De vidste slet ikke, at grunden til, at jeg var sammen med Harry, var en stor fed løgn.

Jeg fik mit undertøj på og kørte en hånd igennem mit våde hår. Jeg orkede ikke at føntørre det. Jeg var træt, og mit hoved føltes utrolig tungt.

Jeg tog mit tøj på, og kiggede mig så endelig i spejlet. Heldigvis var mine øjne ikke røde længere, så det lignede ikke helt jeg havde grædt. Det var godt. De skulle ikke vide noget om de hademails. De skulle ikke tro jeg var svag, og lod ting på nettet ødelægge mig.

Jeg åbnede endelig døren, og kunne høre nogle stemmer. De måtte være kommet. Hvor lang tid havde jeg lige stået i badet? Jeg tog en dyb indånding og gik langsomt ned af gangen til stuen.

Da jeg trådte ind, gloede de alle sammen hen på mig. ”Hej Hope” sagde Liam hurtigt og sendte mig et smil, som jeg gengældte med en grimasse. De skulle ikke se, hvor ked af det jeg var lige nu.

”Så…” sagde Harry langsomt. Han sad i sofaen ved siden af Louis, som så helt forvirret ud. Hans blik prøvede at fange mit, men det kunne jeg ikke. Så vidste jeg først, at tårerne ville trille igen, selvom jeg ikke troede jeg havde flere.

”Der er vel ikke så meget at gøre” mumlede Niall roligt. ”I må bare sørger for ikke at blive set” indskød Zayn. ”Alene sammen, mener du” sagde Louis med en halv hård stemme. ”Vi må bare sørge for at blive set mere sammen” sagde Harry og kiggede på mig. Jeg tog en dyb indånding og kiggede endelig hen på ham. ”Ja, selvfølgelig” min stemme var ved at knække, hvilket fik Harry til at løfte det ene øjenbryn. ”Er du okay?” han skulle til at rejes sig, men jeg nikkede hurtigt. ”Selvfølgelig, jeg er bare træt” sagde jeg og tog ved sofaen, så jeg ikke støttede på den dårlige fod.

Jeg kiggede langsomt hen på Jessie, som havde gang i en tankesnak med Louis. Det så hvert fald sådan ud, da hans øjne også borede sig ind i hendes. Hvad gik det lige ud på?

”Så I bliver set mere sammen, og så uddør rygtet vel” sagde Liam og lænede sig op af dørkarmen. De havde vidst snakket det her igennem mens jeg var i bad, for det lød til, at de havde fundet frem til en løsning.

Jeg nikkede og satte mig på kanten af sofaen. Mit blik var låst til gulvet, hvilket fik de andre til at kigge. Jeg kunne mærke det, men jeg orkede ikke at gøre noget ved det. Jeg var træt, og mit humør var virkelig dårligt.

”Jeg bliver nød til at smutte, Danielle og jeg har en film her klokken ni” sagde Liam og rejste sig. ”Selvfølgelig! Hyg jer” sagde Niall hurtigt, og lidt efter mumlede de andre farvel. Zayn rejste sig fra gulvet, og smed sig i sofaen ved siden af Harry, og lidt efter startede de en samtale.

”Hope?” Louis rejste sig fra sofaen og kom hen til mig. Jeg kiggede op på ham, men sørgede for ikke at få øjenkontakt. ”Kom” han rakte ud efter min hånd og trak mig hen mod Jessies soveværelse. Jeg hørte et fløjt bag os, hvilket fik et lille smil frem på mine læber. Typisk Niall og Zayn.

Louis lukkede døren efter os og gik hen imod mig. ”Er du okay?” hans stemme var fuld af omsorg. Det kom bag på mig hver gang, for han plejede altid at være alt for hyper.

Jeg nikkede og kiggede hen mod vinduet. Jeg havde det ikke godt med at lyve, men jeg burde snart være professionel til det, eftersom jeg gjorde det hver eneste dag. 

”Du er jo ikke okay Hope” mumlede han stille. ”Hvorfor spørger du så?” jeg fortrød ordene ligeså snart de havde forladt min mund. Nu havde jeg ingen chance for at overbevise ham om noget andet.

”Snak med mig om det” han trak mig helt hen til sig og løftede mit ansigt op, så hans blik langt om længe mødte mit. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg blev pludselig ramt af skyldfølelse. Jeg hadede at lyve, og især når jeg blev busted, hvilket jeg lige var blevet. Det var ikke fair, at jeg løj overfor ham, men det havde han også gjort ved mig. Jeg havde spurgt om han var okay med det med Eleanor, og det var han tydeligvis ikke.

”Er du okay?” mit emneskift kom vidst bag på ham. Han fjernede sin hånd som lå under min hage, og trådte et forvirret skridt tilbage. ”Hvad mener du?” Jeg sukkede. Havde han virkelig ingen ide om, hvad jeg snakkede om?

”Det med Eleanor” mumlede jeg irriteret, hvilket kom bag på os begge to. Jeg brød mig pludselig slet ikke om hendes navn. Jeg havde aldrig hørt, at hun havde fået had på den her måde. De kunne tydeligvis meget bedre lide hende, og jeg var bange for, at Louis også kunne.

”Er det det du er sur over?” han kiggede undrede på mig. Jeg havde pludselig lyst til at råbe af ham. Kunne han ikke bare svare mig? ”Svar mig nu bare” vrissede jeg irriteret af ham. Han sukkede og prøvede at fange mit blik, men bare det at han tøvede over at fortælle mig noget med hende, gjorde mig så sur. Kald mig jaloux eller hvad i vil, men at miste ham, det kunne jeg ikke klare. Ikke oven på alt det her.

”Nej, jeg har det ikke okay med Eleanor. Det jeg gjorde mod hende var ikke fair Hope. Jeg er rigtig ked af, at jeg har såret hende, og det er den eneste grund til, at jeg har set hende her på det sidste” Mit hjerte sprang et slag over. ”Hvad?!” sagde jeg højt og gik et skridt baglæns. Louis kiggede endnu mere forvirret på mig nu. ”Jeg troede… Jeg troede det var det, du var sur over?” han trådte et skridt tættere på mig, men lige nu dirrede alt indeni af vrede. Hvorfor havde han ikke fortalt mig det?

Jeg rystede på hovedet og kiggede væk. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Hvorfor havde han ikke fortalt mig det?

”Du må gerne gå Louis” mumlede jeg og vendte ryggen til ham. Jeg hørte et suk. ”Hope, jeg kan jo ikke lide hende på den måde længere.” ”Hvorfor så holde det hemmeligt for mig?!” nærmest råbte jeg. ”Fordi du ville reagere sådan der” sagde han, og lyden af hans stemme fortalte, at han var kommet tættere på mig.

”Reagere sådan her? Hvad fanden havde du regnet med?!” råbte jeg højt og kunne mærke vreden fra alle de hademails, gik ud over Louis. Det var ikke fair, men jeg kunne ikke styre mig. Jeg var så såret.

”Tag hen til hende! Gør hvad fanden du vil Louis. Jeg er ligeglad! Det vil også være meget bedre for os begge” Det ville være meget bedre for os begge to, men jeg ville ikke miste Louis. Jeg ville ikke have han skulle tage hen til Eleanor, men jeg var så såret over alt, at det jeg sagde, mest var af vrede.

”Hvorfor vil det det?” Jeg kunne nemt høre på hans stemme, at han virkelig var såret. ”Hvorfor vil det være nemmere at løbe fra problemerne Hope?” han lød en smule hårdere end før. ”Det vil ikke ændre noget!” hans stemme var hård og lav. Jeg vendte mig mod ham. Han forstod ingenting!

”Fordi de ikke hader hende Louis! Derfor!” næsten skreg jeg, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Ordene gjorde ondt at sige, men det var sandheden. De hadede mig, ikke hende.

”Hvad snakker du om Hope?” Louis kom tættere på, men jeg trådte hurtigt et skridt tilbage. Jeg tørrede mine øjne, men der kom bare en masse nye tårer. Jeg trak min mobil op fra lommen og kastede den over til ham. Han greb den hurtigt, kiggede på mig i nogle sekunder og kiggede så ned på skærmen.

Hans ansigtsudtryk ændrede sig til et vredt et. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig det her?” vrissede han surt og smed mobilen på sengen. ”Fordi de hader mig!” hviskede jeg og hulkede højt. Jeg var bange, bange for, at Louis også ville hade mig. Bange for de andre drengene fandt det for latterligt. Jeg var bange for at miste dem, og jeg var flov over mig selv. Flov over alle de ting der stod på nettet om mig. Det var ydmygende!

”Hope” sagde han med en træt stemme, og gik hen imod mig. Jeg rystede på hovedet og trådte endnu et skridt bagud. ”Bare gå Louis” hviskede jeg og hulkede endnu engang. Han rystede bestemt på hovedet. ”Jeg kan ikke lide Eleanor” han rakte ud efter mig og trak mig ind til sig, før jeg kunne nå at protestere. ”Og det burde du også vide. Ellers havde jeg ikke gjort det jeg gjorde imod hende” hviskede han og lagde armene ordentlig om mig.

Døren gik pludselig op, og hvis jeg ikke tog fejl, så var det de andre drenge. Jeg havde ikke ligefrem holdt mine hulk eller råb igen.

”Hvad sker der?” spurgte Harry forvirret. Jeg kunne mærke Louis dreje hovedet. Han tog sin ene hånd fra min ryg et øjeblik, inden han lagde den der igen. ”Gå ind på twitter” mumlede Louis til dem, og aede min ryg forsigtigt.

Jeg lukkede mine øjne og lagde mit hoved på hans bryst. Jeg nød at stå i hans favn. Jeg vidste det blev meget svære de næste par uger, måske måneder, så jeg måtte bare nyde det, og stole på ham. Jeg måtte stole på, at han ikke lavede noget sammen med Eleanor.

”Oh god” mumlede Niall lavt. Der var stille i lidt tid, før Harry kom hen og lagde en hånd på min ryg. ”Vi bliver nød til at gøre et eller andet” sagde han til Louis, som nikkede bekræftende. Noget sagde mig, at deres trusler måske ikke var helt så tomme, som jeg havde håbet og troet.

”Vi finder ud af noget” mumlede Zayn og gik ud af døren efterfulgt af Niall. Harry aede mig kort på skulderen, inden han hoppede efter dem. Jeg vidste ikke helt hvad de skulle, men det betød heller ikke så meget lige nu.

”Jeg… laver noget mad” mumlede Jessie og gik ud. Jeg vidste hun hadede at se mig græde, men lige nu kunne jeg ikke gøre for det. Jeg ville ikke have grædt foran Louis. Faktisk ville jeg slet ikke have dem til at vide, at jeg fik had… men det var lidt for sent nu. Stærk kunne man vidst ikke kalde mig.

***

Jeg lå i Louis favn og nød hans tilstedeværelse. Jeg havde måske flippet lidt for meget ud med hensyn til Eleanor, men hvem ville ikke have gjort det, hvis ens kæreste så ens x?

Jeg strammede mit greb om hans trøje, hvilket fik ham til at stramme grebet om mig. Hans hånd tegnede cirkler på min skulder, og af og til gav han den små klem, for at vise han var her for mig.

”Eleanor er ikke andet end ven nu Hope” mumlede han stille. Jeg nikkede for at vise, at jeg stolede på ham. Det gjorde jeg. Det blev jeg nød til, hvis vi skulle have et forhold – og det ville jeg gerne. Han fik mig til at føle, som jeg aldrig havde gjort før, og jeg elskede den følelse.

”Hope, kig op mig” han løftede sin hånd væk fra mig, og løftede blidt mit ansigt op, så mine øjne mødte hans. ”Stoler du på mig?” hans blå/grå øjne borede sig ind i mine, og fik min mave til at slå koldbøtter. Jeg nikkede. ”Selvfølgelig gør jeg det Louis” mumlede jeg og ville fjerne mit ansigt, men i stedet trak Louis mig helt hen til sig, og kyssede mig på munden. En velkendt følelse af glæde skyllede ind over min krop og erstattede en del af sorgen fra før.

Jeg lukkede mine øjne og tillod mig at nyde hans læber mod mine. Jeg løsnede mit greb om hans t-shirt og lagde min hånd på hans hals. Han trak mig op mod sig, så han ikke skulle bukke sit hoved for meget. Han udviklede kysset og nussede blidt min ryg.

”Vi skal nok finde ud af det hele” mumlede han mod mine læber og kyssede mig igen. Måden han sagde det på, fik mig til at smile. Det lød så ægte, så rigtigt, så perfekt at jeg ikke kunne andet end at stole på ham. Ingen skulle ødelægge vores forhold.

Louis synsvinkel:

Jeg mente hvert et ord af hvad jeg sagde. At hun havde bedt mig gå fra hende, havde virkelig såret mig. Jeg ville aldrig gå fra hende. Mine følelser var så store som aldrig før. Ikke engang med Eleanor havde jeg følt sådan her. Jeg havde været en nar overfor Eleanor, men det kunne jeg, og ville jeg ikke lave om på, for jeg havde fået Hope, og jeg holdt virkelig af hende.

At vores fans hadede så meget på hende, gjorde mig virkelig vred og ked af det, men jeg måtte være stærk for hendes skyld. Jeg ville ikke miste hende pga. nogle sindssyge fans. Jeg elskede vores fans, men de burde ikke sende trusler og had til hende – og slet ikke pga. et rygte.

Jeg vidste, hvor hårdt det havde ramt hende. Vi havde ligget i senge i snart en time nu, og i starten lavede hun ikke andet end at græde. Jeg brød mig slet ikke om at se hende sådan. Jeg måtte få hende på andre tanker.

Hun tog forsigtigt fat i mit nakkehår, hvilket sendte et gys igennem min krop. Hendes kys og hendes berøringer sendte nogle forkerte signaler rundt i kroppen. Det var ikke tidspunktet lige nu. Hun havde brug for mig.

Jeg tog fat i hendes hånd og trak mig en smule fra hende. Hun sendte mig et kort smil og lagde så sit hoved på mit bryst igen. Jeg lukkede øjnene og kyssede hende i håret. Jeg holdt virkelig af hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...