Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
180682Visninger
AA

23. Hello.

 

Hopes synsvinkel.

En uge var gået siden jeg kom hjem. Jessie havde hentet mig i lufthavnen, og siden jeg kom hjem, havde jeg bare ligget i sengen og set tude film. Jeg fortrød det jeg gjorde, men jeg vidste, at det var det rette. Jeg havde brugt twitter en del, da jeg havde skrevet, at intet varer evigt.

Deres fans troede det var til Harry, hvilket også var derfor jeg skrev det. De skulle vide, at Harry igen var single, og nogen af dem havde taget det fint. Intet var blevet bekræftet, men efter at Harry havde skrevet et tweet om, at han undskyldte for ikke at være på i lang tid, fordi tingene gik dårligt, så havde folk godt regnet det ud. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tro på det, eller om det bare var et spil for medierne. Jeg havde gjort det hele nemmere for dem.

Lige meget, hvor ondt det gjorde, så måtte jeg huske på det. Jeg ville ikke ødelægge deres arbejde, og jeg var desuden kun i vejen. Nu kunne Harry få Emma, og Lous kunne få en ordentlig en, som behandlede ham præcis som hun skulle. Han kunne få Eleanor igen, og efter hvad jeg havde læst, så var hun stadig med på deres tour.

Hun skulle også være blevet set med Louis et par gange, og et af billederne havde jeg set. Jeg havde grædt, faktisk stor tudet, men jeg var alligevel glad for det. Han skulle videre, det var det jeg ønskede. Han havde valgt mig dengang, men jeg havde virkelig stukket ham i ryggen på det groveste og bare skredet.

Niall havde været den eneste der kontaktede mig på twitter, sammen med Danielle. Selvom jeg havde bedt Niall om at lade være, så havde han gjort det, og det fik mig alligevel til at smile. Han skrev åbent på twitter, at han savnede mig, og straks troede folk der var noget, men en gruppe piger fik overbevist dem om, at jeg havde brug for hjælp pga. Harry og jeg. Jeg vidste ikke, hvorfor de troede at det var Harry der havde slået op mig med, men det var ligegyldigt. Det hele var ligegyldigt.

 

”Hope, du kan ikke blive ved med at ligge sådan her! Du bliver nød til at komme videre.” Jessie slukkede tv’et og kiggede hen på mig, med et blik fuld af omsorg.

”Ingen af dem ønsker det der for dig. Vil du ikke godt?” Hun havde efterhånden prøvet så utrolig mange gange, så hvorfor blev hun ved? Jeg vandt altid. Jeg var stædig og virkelig ked af det, så ingenting kunne vinde. Ikke engang, hvis der var brænd i huset – overdrivelse fremme og forståelse.

”Kom i det mindste ind til mig, og lad os se en film. Jeg laver popcorn.” Hun tog fat i min hånd og trak lidt i mig, men jeg rystede irriteret på hovedet. Kunne hun ikke forstå, at jeg led af hjertesorger? Selvom den eneste jeg kunne takke for det, var mig selv. Når det kom til stykket, så skulle jeg slet ikke ligge her! Jeg skred, jeg var selv uden om det her, og Jessie gjorde alt for at hjælpe. De sidste par dage, havde jeg bare været så ligeglad med alt, at jeg glemte at sætte pris på den sidste og eneste veninde jeg havde tilbage.

”Fint.” mumlede jeg og rejste mig. Jeg tog min dyne under armen og gik med hende ind i lejligheden. Der duftede af frisk luft, hvilket man ikke lige kunne prale med, at mit gjorde. Der duftede faktisk godt, og det var nok det tætteste jeg havde været på rent luft den sidste uge.

”Bare lad den blive derpå, filmen starter nu her.” Jessie forsvandt ud i køkkenet og efterlod mig helt alene i stuen. Jeg trak dynen op over mig. For Jessies skyld, måtte jeg virke bare lidt glad.

Introen til et eller andet interview startede. Jeg sukkede. Sagde hun ikke der ville starte en film? Jeg kiggede efter fjernbetjeningen, men kunne desværre ikke finde den.

Jeg rejste mig op, men blev stoppet af en stemme fra tv’et. En stemme som sagde to ord, som fik min mave til at trække sig sammen, mens mit hjerte pumpede hårdt i brystet. Havde Jessie vidst de skulle interivews her?! One Direction? Jeg ledte i frustration efter fjernbetjeningen. Jeg skulle væk fra det, helt væk. Jeg ville ikke gøre det værre for mig selv.

Mit blik stoppede alligevel, da fire drenge kom gående ind af døren. Først kom Niall, som vinkede akavet til fansene, derefter Liam som så helt forvirret ud, så Zayn som kiggede ned i jorden. Og så Harry, som så virkelig nervøs ud. De blev aldrig nervøse? Hvad skete der?

Mine øjne løb i vand. Jeg tørrede dem panisk og kiggede på dem. Jeg havde ikke set dem i fem dage, men alligevel savnede jeg dem som bare fanden. Tænk jeg kunne forlade dem på den måde… og hvor fanden var Louis?

Intervieweren lignede en, som havde alt under kontrol. Han bad dem tage plads og skubbede noget vand hen til dem. Han spurgte kort ind til, hvordan de havde det, og selv deres stemmer, fik mig til at tude endnu mere.

”Vi havde faktisk en masse ting vi skulle nå i interviewet, men vi har lavet om på vores program.” Intervieweren kiggede hen på Harry, som rømmede sig. Han hostede kort og drak noget af sin vand. Hvorfor var han så nervøs?

”I har nok lagt mærke til, at Louis ikke er her.” sagde intervieweren, da Harry ingenting sagde. ”Og hvorfor er han ikke det?” Hans spørgsmål lød så gennemøvet, at det ville have irriteret mig, men min opmærksomhed lå kun på Harry.

”Han er på vej til London.” han kløede sig akavet i håret. ”Ham og Eleanor tog hjem.” Da han nævnte hendes navn, sprang mit hjerte et slag over. Var han taget til London med Eleanor? Og droppet drengene for hende? Min mave vendte sig, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige tænke eller gøre.

”Nå” sagde han kort. ”Hvordan går det så med kærligheden?” Jeg vidste ikke om det var fordi intervieweren var utrolig dårlig, eller om det var fordi det var planlagt, men det var virkelig virkelig latterligt.

”Som I nok ved..” mumlede Harry kort. ”Så er Hope og jeg ikke sammen længere.” Fansene der sad der, kom med en ”Ååårh” lyd, hvilket fik ham til at smile svagt. Hvorfor snakkede han om mig?

”Vi har faktisk aldrig været sammen..” Han mumlede det, og hvis det ikke var for mikrofonen som intervieweren stak op i fjæset på ham, så ville ingen kunne høre det. En flok gispede, og selv intervieweren så forvirret ud. De andre drenge så nervøse ud. Zayn legede med sine hænder, Niall kiggede på Liam, og Liam kiggede på sine sko.

Hvad fanden havde han gang i? Mit hjerte sprang et slag over. Hvad fanden tænkte han på? Forstod han ikke min sms? Det skulle forblive en hemmelighed. Vi skulle slå op, han skulle få Emma! Hvad skete der?

”Vi har datet ja, og der var følelser på et tidspunkt.. Indtil jeg mødte en anden.” Han kiggede ned på sine hænder, som om han var flov over det. ”Og Hope..” Han kiggede endelig op. ”Mødte en anden”

”Åh gud, var det i dag?” Jessie kom hurtigt hen til mig. ”Det må du virkelig undskylde, jeg vidste ikke det var ida..” ”Shhhhhh!” sagde jeg irriteret og tørrede igen en tåre væk. Hvad havde han gang i?

”Hope mødte Louis.” Sagde Niall roligt, som om han havde situationen under kontrol. ”Og der blev startet en masse rygter, og et stort had på Hope kom.” Harry kiggede taknemmeligt hen på ham. ”Ingen af os havde lyst til at droppe det.. Jeg var bange for at såre Hope, og hun var bange for at såre mig, og det gjorde jeg vidst også i sidste ende.”

”Hvad! Nej!” Jeg råbte højt og slog mig selv i hoved. Hvad fanden havde han gang i? Det var løgn! Han skulle ikke sidde der og få hans egne fans imod ham, og slet slet ikke tage skylden.  Var han helt dum?

”Hadet fra jer, fik det til at blive værre, og derfor tog hun hjem. Hun forlod os med en tekst om, at vi ikke skulle kontakte hende igen, fordi hun ikke ville lyve for verden. Sandheden var bare, at ingen af os turde slutte, hvad vi havde.” Harry mumlede det sidste og undgik at kigge hen på kameraet.

Det passede jo ikke der der. Hvorfor sagde han så noget? Han skulle ikke beskytte mig på den måde og så sætte sig selv i sådan et lorte lys.

Jeg rejste mig frustreret op. Hvad fanden skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke få ham stoppet. Jeg kunne ingenting gøre! 

”Så Hope har aldrig haft noget kørende med flere på en gang?” Intervieweren lød en smule mere oprigtig end havde gjorde før, men det var ligegyldigt nu.

”Nej, hun har aldrig brugt nogen af os. Det er rygter, rygter der har kørt hende psykisk ned og nu har hun bedt os holde os fra hende.” Han kiggede endelig op. Der var fuldstændig stille derinde. Jeg sad selv og var helt rystet. Hvad havde han gang i? Det kunne han ikke gøre. Hvis de begyndte at hade på ham, så ville jeg aldrig tilgive mig selv eller ham!

Det ringede pludselig på døren. ”Det er pizzaen.” mumlede Jessie og rejste sig. Jeg fastholdt bare mit blik på tv’et, hvor drengene sad og kiggede på hinanden.

”Så Hope er her ikke længere. Og du er forelsket i en anden, mens Louis er…?” ”Forelsket i Hope,” brød Liam ind. Zayn kiggede hurtigt på ham og sendte ham et skævt smil. Åh gud.

”Hope, det er til dig.” Jessie lød helt ved siden af sig selv, så jeg rejste mig langsomt. Jeg blev ved med at holde blikket på tv’et, men da en velkendt duft fyldte min næse, stoppede mit hjerte et kort øjeblik. Jeg drejede langsomt hovedet. Det kunne ikke passe. Nej, det kunne det ikke. Han kunne ikke være her. Han skulle være sammen med Eleanor! Det var det de havde sagt.

”Hope..” Hans stemme gjorde det klart, at han var her. Jeg begyndte at ryste - hele min krop rystede. 

”H-h-hvad laver du her?” Min stemme var virkelig skrøbelig, og trangen til at kaste mig over ham, var der virkelig. Åh gud, hvor havde jeg savnet ham.

”Jeg kommer for at hente dig.” Han gik med korte skridt hen mod mig, og før jeg kunne gøre noget, havde han slået armene om mig.

”Hope, jeg kan ikke uden dig. Jeg vil ikke uden dig. Du kan ikke lade dem komme imellem os, du må ikke.” Hans stemmer ystede, og chokeret trak jeg mig væk, og nåede lige at se en tåre ramme gulvet, inden mine øjne mødte hans, som var helt røde.

Klumpen i maven bredte sig. At se Louis græde pga. mig, det var ikke fair. Ingenting skulle få Louis til at græde. Ingenting.

”Jeg elsker dig Hope.” Jeg nikkede hurtigt og trak ham hen til mig. ”Shh” mumlede jeg for at få ham til at falde til ro. Han skulle ikke græde, jeg fortjente ikke hans tåre.

”Jeg elsker også dig Louis, det gør jeg. Og lige meget, hvad du gør, så elsker jeg dig. Jeg var bare bange.” Hviskede jeg og stramme grebet om Louis, som også automatisk gjorde det samme ved mig.

”Jeg har ikke lavet andet end at være alene den sidste uge. Jeg har nægtet at arbejde, please tag med igen.” Han hviskede det og snøftede kort. Jeg kneb øjnene sammen.

”At fortælle verden det hele, var den dummeste ting i kunne gøre.” Mumlede jeg mod hans hals. Han trak sig væk og kiggede mig i øjnene. ”Vi fordrejede sandheden en smule. Vælger de at hate på os, så er de ikke ægte fans. Hope, hvis de er ægte, så ville de respektere det. Folk tror, at dig og Harry ikke turde at slå op fordi I ikke ville såre hinanden. Ingen ved det har været fake, og det kommer de ikke til.”

Tårerne strømme ned af mine kinder. At de direkte havde gået imod deres fans, og fortalt at deres had sendte mig hjem, var noget jeg aldrig havde troet de ville gøre. Jeg måtter betyde noget for dem, hvis de ville risikere at miste fans pga. det. Jeg kunne ikke tillade mig at bede Louis skride og tage alene tilbage. Jeg skyldte dem det. Jeg kunne godt klare det.

Desuden, så havde jeg bevist overfor mig selv, at jeg ikke selv kunne uden dem. Og hvis jeg endnu engang skulle såre dem, så ville jeg jo aldrig tilgive mig selv.

”Please tag med tilbage. Ikke kun for min, men for alles skyld.” Han løftede mit ansigt op og åbnede munden for at sige noget, men jeg afbrød ham ved at presse mine læber mod hans. Et øjeblik var han overrasket, men lidt efter kyssede han med.

”Selvfølgelig vil jeg med tilbage. Undskyld Louis, undskyld for det hele. Jeg burde have talt med jer før..” Denne gang var det hans tur til at afbryde mig med et kys. ”Jeg forstår dig, men det er slut nu.” Og med de ord, kyssede han mig for trejde gang, med så mange følelser, at mine ben knækkede sammen under mig, og i faldet trak jeg Louis med. Et grin fløj ud af hans læber, hvilket også fik mig til at grine. Hvor havde jeg savnet ham.

 

Ingens synsvinkel.

Deres fans havde taget det overraskende godt. Nogen var flippet ud, mens andre forsvarede dem, og fortalte, at det var en helt normal ting, og at det at de var kendte ikke ændrede det.

Hope fik mindre had, og en del havde faktisk undskyldt for det. Louis og Eleanor fortsatte som venner, Harry og Emma fandt sammen, Zayn fandt Perrie, Liam er stadig med Danielle & Niall leder stadig efter sin prinsesse.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...