Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1303Likes
1652Kommentarer
187045Visninger
AA

20. For sensitive.

 

Hendes øjne løb op og ned af min krop, inden hun tog fat i sin kuffert og puffede sit hår bagud. Der var ingen tvivl om, at vi begge godt vidste, hvem hinanden var. Men hvad fanden laver hun her?

Hendes øjne blev fra blide til hårde, og jeg kunne se, at hun anstrenge sig meget, for ikke at gøre et eller andet, som at skride.

”Hej, Eleanor.” Jeg kløede mig i håret, hvilket jeg efterhånden tit gjorde, når jeg var utilpas. Hun lagde sin hånd i siden og gav mig endnu et elevator blik.

”Hej, Hope” Hendes stemme var langt fra sukkersød nu, og det gik hurtigt op for mig, at hun ikke kunne lide mig, og hendes attitude fortalte mig, at jeg slet heller ikke kunne lide hende. Faktisk, så var denne situation for mig virkelig ubehagelig.

”Hvad laver du her?” Vi spurgte i munden på hinanden, og hvis det ikke var fordi det var så akavet, så havde jeg nok grint over det, men det kunne jeg ikke lige nu, og slet ikke, fordi Eleanor stadig stod og lignede en, som kunne springe i luften når som helst.

”Ehm,” begyndte jeg langsomt. ”Jeg er her med Dren.. Harry,” fik jeg hurtigt frem. Der kom en rynke i hendes pande, og jeg vidste, at hun godt vidste, hvorfor jeg var her. Hun vidste alt om Louis og mig.

Hun nikkede kort og sendte mig et smil – som tydeligvis var falsk. Hvorfor skulle hun smile oprigtigt, når jeg ’stjal’ hendes kæreste?

”Louis inviterede mig.” Sagde hun og lød pludselig glad. En klump dannede sig i maven. Havde.. Louis inviteret hende? Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet. Selvfølgelig var hun her pga. ham. Det kunne umuligt være et tilfælde, og hvem af drengene skulle ellers invitere hende? Men hvorfor havde han det? Og hvorfor havde han ikke fortalt mig noget?

Knuden i maven blev til en knude af vrede. Jeg ville ikke vise Eleanor, at hun havde ramt mig, for det havde hun. Jeg nikkede bare og sendte hende et smil, selvom det nok kun blev til en grimasse. Jeg var ved at springe indeni. Jeg kunne lige så godt droppe, at gå ind til Danielle. Jeg havde brug for tid alene, jeg måtte være alene. Forfanden da! Hvad tænkte han på?

”Nå,” jeg klappede mig på lårene, hvilket fik Eleanor til at trække sin kuffert til sig. ”De er lige til interview. Men de kommer hjem om nogle timer.” Jeg gjorde alt for at holde min stemme i ro, og det lykkedes nu ret godt. ”Det ved jeg.” Eleanor trak sin kuffert hen til sig. Hvis hun vidste det, så måtte hun havde snakket med Louis i dag. Jeg havde ikke engang snakket med ham i dag. Åh gud, jeg måtte væk – nu.

”Vi ses.” Jeg vinkede akavet, inden jeg vendte rundt på hælene og gik med rolige skridt hen til elevatoren, men ligeså snart jeg kom derhen, åbnede jeg døren til trapperne, og valgte at gå ned. Jeg var så vred. Vreden havde virkelig lagt sig som et lag om mig. Jeg burde ikke dømme situationen nu uden at høre, hvad hun rent faktisk lavede her, men Louis havde inviteret hende, og han havde intet sagt til mig! Han havde haft lidt for lang tid, til at fortælle det, og det pissede mig af. Nej ikke bare pissede mig af, jeg var virkelig rasende. + Eleanors attitude. Jeg kunne slet ikke fordrage den pige længere.

Jeg kom ned i lobbyen, hvor manden bag disken, hurtigt lavede tegn til, at jeg skulle komme hen. ”Hope?” Hans franske accent lød fantastisk, men ikke engang det, var jeg i stand til at nyde.

Jeg nikkede kort og skulle til at gå videre, da han råbte efter en mand, som hurtigt kom gående hen imod mig. ”Harry Styles bad mig om, at sende en bodyguard med dig, hvis du skulle ud i byen.” Han smilede stort, og at han havde verdensberømte stjerner på sit hotel, gjorde ham vidst alt alt for glad.

Det gik hurtigt op for mig, hvad han mente. Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Det er ikke nødvendigt, jeg skal bare ned i byen.” Manden viftede med hånden. ”Harry insisterede.” Manden begyndte at gå mig på. Jeg skulle ikke have en bodyguard til at gå med mig nu. Jeg havde brug for at være alene.

”Jeg behøver virkelig ikke.” Jeg understregede ’ikke’ for en sikkerthedsskyld, men bodyguarden var allerede henne ved mig. Jeg sukkede højt og knyttede min næve.

”Jeg er 18 år gammel, jeg kan selv bestemme. Jeg skal IKKE have en bodyguard med!” Jeg vrissede ordene ud, hvilket både kom bag på manden bag disken og bodyguarden. Hvad fanden tænkte Harry også på? Hvorfor havde han intet sagt? Forhelved, hvor var jeg træt af folk, som ikke kunne fortælle mig om ting, som faktisk kom mig ved!

Jeg gik med faste skridt hen mod udgangen, hvor der stod en masse fans. Jeg bankede næsten døren op, og straks begyndte pigerne at råbe mig navn. Nogle vagter fra hotellet, kom hurtigt hen til mig. Det irriterede mig grænseløst, at folk hang op af mig på den måde. Jeg var ikke kendt, og jeg ville ikke behandles som en!

Jeg skulle til at skubbe vagten væk, da det gik op for mig, at de ikke havde den fjerneste ide om, hvem jeg var. De blev nok nød til det ved alle gæsterne, så de ikke fik et dårligt rygte.

Jeg prøvede at smile til en pige, som spurgte ind til Harry, mens jeg fik mig mast igennem gruppen af pigerne. Da jeg endelig kom ud, fik jeg spurgt en vagt om vejen ind til byen, og det viste sig, at det var lige om hjørnet. Jeg takkede ham hurtigt og forsvandt hen mod byen.

***

Jeg vidste ikke, hvor lang tid jeg havde været væk. Men hvert fald i lang nok tid, til at jeg var blevet utrolig tørstig. Min jakke var også blevet ret gennemblødt, da det regnede helt utrolig. Det eneste der manglede nu, var todenvejr – så beskrev det præcis, hvordan jeg havde det indeni. ¨

Louis inviterede forfanden sin x kæreste med på sin tour? Det var jo langt fra et godt tegn! Faktisk det helt modsatte. + han havde ingenting fortalt til mig! Endnu et dårligere tegn. Jeg var fuldstændig væk i Louis, og tanken om, at han så hans x kæreste, gjorde så forfærdelig ondt. Hvis det ikke var pga. vreden, så sad jeg nok og stor tudet lige nu.

Mit humør havde været så dårlig på det sidste, og i dag skulle det ændres, men så sker det her? Det hele var fucket op lige nu.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da min mobil ringede. Jeg kom til at skubbe til min varme kaffe, så det røg ned på min hånd. Jeg bandede lavmælt og trak noget papir hen til hånden, inden jeg med besvær fik mig telefon trukket op til øret.

”Hope?” Stemmen i mobilen tilhørte helt klart Liam. Han lød virkelig urolig. ”Mmh?” Mumlede jeg, mens jeg fik kaffen væk fra hånden.

”Hope, er du okay? Vi har ringet så mange gange? Hvor er du henne? Er du klar over, hvad klokken er?” Liam snakkede hurtigt, og det var ret svært at høre, da et par stemmer lød i baggrunden.

Jeg kiggede omkring. Det var blevet ret mørkt, men det var ikke noget jeg havde lagt mærke til, da jeg sad i min egen verden, og det var jo også ret mørkt da jeg tog af sted.

Jeg kunne høre et pigegrin i baggrunden, hvilket fik mig til at stivne. Det tilhørte hvert fald ikke Danielle.

”Hvem er hos dig nu?” Min stemme lød hård, hvilket Liam ikke fortjente, men jeg var så sur, at det nok gik ud over alle.

”Ehm,” Hans korte svar fik mig til at sukke. ”Drengene og Danielle.” Mit hjerte sprang et slag over. Løj han også for mig nu? Hvornår havde de lige tænkt sig, at jeg skulle finde ud af det?!

”Det var da helt utroligt.” Vrissede jeg surt ind i mobilen. Liam bad ’drengene og Danielle’ om at tie stille, og da de hørte det var mig han snakkede med, kunne jeg hurtig høre Harrys bekymret stemme.

”Er du oka…” ”Hvor er Eleanor så?” Jeg afbrød ham hurtigt, bare for at se om hun virkelig var derinde. ”Eleanor?” Liam lød overrasket, og allerede der, vidste jeg, at hun var der.

Et højt brag lød over mig, hvilket fik Liam til at sige et eller andet til drengene. ”Hope?” Harry tog hurtigt telefonen. ”Hvorfor fanden er du bare gået uden den bodyguard? Hvad er der i vejen? Manden bag disken fortalte du flippede ud. Er du okay?” Jeg kneb øjnene sammen. Jeg havde en stor trang til at råbe af alt og alle lige nu.

”Og du synes jeg skulle have en rendende i røven af mig, for at jeg ikke skulle gøre noget dumt eller hvad?” Jeg droppede at drikke min kaffe og smed pengene på bordet.

”Hvad? Nej, Hope hvad sker der?” Jeg åbnede døren udtil og stillede mig under et halvtag. ”Og hvad med Eleanor? Hvornår skulle jeg have det at vide?” Min stemme rystede pga. kulden, men det lød til, at Harry troede jeg græd, for pludselig blev han sur på de andre og bad dem holde kæft igen, og denne gang adlød de.

”Hope, kan du ikke komme hjem? Så snakker vi om det.” Jeg vidste jeg opførte mig totalt teenager agtig og sådan, men det følte jeg også jeg havde ret til lige nu. Louis havde forhelved inviteret sin x kæreste! Hvem gør sådan noget?

Uden at svare lagde jeg på og gik ud i regnen. Der var ikke rigtig nogen på gaden, da det tordnede og lynede. Perfekt. Det hele var super perfekt lige nu.

Mit tøj blev helt gennemblødt på kort tid, og med korte skridt gik jeg hen mod hotellet, selvom jeg ikke havde i tankerne, at komme hjem. Jeg var vred på Liam for at lyve, vred på Louis for en del, sur på Eleanor, og vred på Harry fordi han åbenbart ikke troede, at jeg kunne passe på mig selv. Alt i alt, så havde jeg en dag, hvor alle gjorde noget forkert. Den har vi alle sikkert, men faktisk havde de også gjort noget forkert.

Havde Louis regnet med, at Eleanor bankede på døren, og at jeg så ville sige: ”Uh, hej Eleanor, fedt at se dig?” Fanden nej. Hun havde kaldt mig en bitch på twitter uden at kende mig! Jeg burde ikke dømme folk hurtigt, men efter det, så kunne jeg ikke lade være. Jeg havde skændes med Louis om hende én gang. To burde ikke være nødvendigt.

”Hope!” Jeg kiggede frem, og så en skikkelse komme løbende imod mig. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, selvom der hurtigt kom en ny. Jeg kunne ikke se på afstand hvem det var, og regnen gjorde det utydeligt at høre. Hvis det var Louis, så ville jeg først flippe ud.

Jeg blev stående, til at personen kom hen til mig. ”Hope, hvad fanden laver du herude?” Nogle blå øjne mødte mine, og jeg sukkede lettet, da jeg så Niall.

”Vi er alle skide bekymret siden du bare lagde på, og ikke tog mobilen. Er du okay?” Han tørrede nogle dråber fra min kind væk, og selvom jeg var fast besluttet på at holde facaden, kunne jeg mærke tårerne prikke sig på. Ikke kun pga. Louis var en stor nar, men pga. det hele. Pga. jeg var stresset, pga. alt.

Niall kiggede bekymret på mig, inden han lagde en arm om mit liv. ”Er det dét med Eleanor?” Han fik mig til at gå en smule frem ad, og da mine ben åbenbart valgte at knække sammen, strammede han grebet om mig.

”Jeg havde også sagt det var en utrolig dårlig ide at invitere hende.” Han mumlede det, som om jeg ikke skulle have hørt det. Jeg ville have spurgt, hvad han mente, men mine tænder klaprede og jeg frøs helt vildt.

Vi kom endelig hjem til hotellet. Det var første gang jeg var så glad for at se det, og det blev nok også sidste gang. Når jeg havde fået varmen, havde jeg nok fortrudt jeg var der igen. Louis var den jeg mindst ville se lige nu.

En af vagterne kiggede bekymret på mig og åbnede så døren. Der var ingen fans pga. vejret, hvilket var heldigt nok. Jeg orkede ikke nye rygter.

 Niall fik mig hurtigt hen til elevatoren og trykkede på en knap. På vejen op trak han sin mobil op af lommen, og skrev et eller andet. Sikkert til drengene, men lige nu var det ligegyldigt.

Jeg fulgte bare med Niall, eller lod ham trække mig med. Han fiskede sin egen nøgle op, og låste døren til værelset op. Der var ingen herinde, hvilket fik mig til at ånde lettet ud. Niall sendte mig et bekymret blik, inden han trak mig ud på badeværelset.

”Tror du ikke, at det er en ide, at få et varmt bad?” Han hjalp mig af med min jakke og lagde et håndklæde på toilettet. ”Jeg finder Danielle og får hende til at hente noget tøj til dig.” Han klapede mig på skulderne, inden han gik ud.

Jeg satte mig på toilettet og kiggede rundt. Der var så mange ting jeg havde brug for at få sagt, men lige nu føltes alt ligegyldigt. Det var ikke meningen at lave alt det drama, men jeg var bare så vred. Det med at jeg var blevet i byen og havde flippet ud på den mand bag disken, det var unødvendigt, men ikke med vilje. Og det med at ligge på, var også ret unødvendigt, men det irriterede mig så utroligt, at kunne høre Louis i baggrunden og så Eleanors grin. Var Louis ligeglad med mig, eller hvad skete der?

”Hope?” Det bankede på badeværelses døren, og lidt efter kom Danielle ind. Hun stod med noget af mit tøj i hånden. ”Er du okay?” Hun lagde det på vasken, og satte sig på hug foran mig.

”Jeg bad Harry og de andre, om at lade dig være til du havde været i bad.” Hun rejste sig op, og jeg nåede lige at mumle et tak, inden hun forsvandt ud af døren.

Jeg låste døren til badeværelset, fik mit våde tøj af, og gik ind i bruseren. Jeg lod det varme vand ramme min hud, og imod min vilje lod jeg et par tåre trille ud. Det hele havde været for meget de sidste par dage, men det her fik glasset til at flyde over. Eleanor var kommet, og Louis var ligeglad med mig. Hans følelser for Eleanor måtte være kommet igen, og tanken om, at han måske snart gjorde forholdet mellem ham og jeg forbi, gjorde forfærdelig ondt indeni og gav mig en større lyst til at græde, men da jeg allerede havde stået for længe i badet, var det nok på tide at komme ud.

Jeg fik mit tøj på, og uden at tænke over stemmerne fra værelset af, åbnede jeg døren og mødte en masse blikke – undtagen Louis, Eleanor og Zayn.

Harry kom hurtigt gående et par skridt hen imod mig, men uden et ord, gik jeg hen mod døren, åbnede den og forsvandt ned mod mit eget værelse. Jeg havde en masse vådt tøj i hånden, og det skulle ned i kufferten.

Jeg fik nøglen drejet om og åbnede døren ind til værelset. Jeg trådte ind, og så til min overraskelse Louis, Zayn og Eleanor sidde på sengen. Jeg stivnede et øjeblik, men nok til at alle tre kiggede hen på mig. Zayn rejste sig hurtigt op og spurgte om jeg var okay.

Jeg undgik med vilje Louis og gik hen til min kuffert, som jeg fik åbnet. Jeg smed tøjet derned i, og havde på en eller anden måde ikke hørt, hvad Louis havde sagt. Jeg trak et par sokker frem og gik hen mod døren udtil, og selvom Louis kaldte på mig, fortsatte jeg bare ned mod værelset. Jeg burde snakke med ham, men jeg orkede det ikke. Jeg ville bare begynde at græde.

Jeg gik ind på værelset til de andre igen, og hurtigt fik Liam lukket døren bag mig. ”Jeg sagde jo det var en pisse dum ide.” Niall lå på sengen og kiggede hen på Harry, som kiggede på mig.

”Hope, hvorfor lagde du bare på?” Hans øjne borede sig ind i mine, og alt tydede på, at han var ret sur, men jeg var ligeglad.

”Hvorfor fortalte I mig ikke, at hun kom?” Jeg kiggede hen på Liam, som havde sat sig ved siden af Danielle.

”Det skulle Louis selv gøre. Vi troede han havde fortalt det.” Harry sendte Niall et irriteret blik, men det tog han sig ikke af.

”Hope, det er ikke som du tror.” Prøvede Harry, men jeg rystede bare på hovedet. Han sukkede opgivende. ”Gider du høre på mig, eller hvad?” Det var virkelig sjældent Harry var sur.

”Hvad er der at forklare Harry? Du sender en eller random fyr efter mig, som om jeg ikke kan klare mig selv, og Louis’ x kæreste dukker op, og han er fuldstændig optaget af hende? Hvordan fanden ville du have det?” Råbte jeg højt, hvilket fik Liam til at tysse på mig, men jeg ignorerede ham. Han skulle ikke tysse mig!

Jeg kiggede over på Danielle. ”Hvordan ville du have det, hvis Liam inviterede sin x kæreste med på denne tour?” Jeg var ikke sur på Danielle, så hende vrissede jeg ikke af. Hun havde kun hjulpet.

”Nok ligesom dig.” Hun sendte Liam et skævt smil, sikkert for at undskylde hun blandtes sig. ”Hope, de har brug for at få snakket tingene ud, det er det eneste.” Harry havde rejst sig og var gået hen imod mig. Aha. Snakke? Om at de slog op?

”Og synes du de har gjort det?” Jeg løftede det ene øjenbryn. Det var langt fra, hvad de havde gjort! ”Medmindre Louis kan få tingene sagt på en pisse sjov måde, så Eleanor ikke kan andet end at grine, så tror jeg på dig.” Jeg sagde det så ironisk jeg kunne, og måtte bide mig i læben for ikke at græde. At vide, hvad de lavede lige nu, det kunne jeg slet ikke klare.

”Hope, de er jo bare venner.” Sagde Liam roligt. Jeg nikkede sarkastisk. ”Og det er derfor han er så ligeglad med mig nu, når hun er i billedet? Ja for hold kæft, hvor giver det også bare god mening!” Jeg gik hen mod døren. Jeg havde ikke brug for at høre mere på det. De bakkede ham op, fair nok.

Jeg skulle til at tage fat i håndtaget, da døren blev åbnet fra den anden side. En frustreret Louis kom ind i værelset og kiggede hen på de andre. ”Må jeg snakke med Hope? Under fire øjne?” Drengene og Danielle rejse sig hurtigt op og forsvandt. Jeg fulgte dem med øjnene. Jeg havde ikke lyst til at snakke med Louis. Han måtte have hørt en del af samtalen.

”Hope, hvad er det nu for noget pis? Først skrider du uden at sige noget, og så kommer du og flipper helt ud?” Han kiggede surt på mig, hvilket fik mit pis i kog.

”Aha. Så det er mig der er problemet her?” Jeg gik et skridt væk fra Louis, da vreden pumpede rundt i blodet. ”Det er sku da ikke mig, der pludselig glemmer at fortælle, at min x kæreste kommer præcis i den uge, hvor jeg skal være her!” Jeg vendte ryggen til ham. Han skulle ikke se, hvor vred jeg var.

”Netop fordi du reagere sådan der Hope” Han stemme lød virkelig tæt på, men jeg ignorede det. Det var nok den lammeste undskyldning nogen sinde

”Okay.” Jeg vendte mig rundt og kiggede ham i øjnene. Han kiggede uforstående på mig, da jeg begyndte at gå frem og tilbage i værelset.

”Hvad nu, hvis jeg inviterede min x med på denne tour, fordi vi skulle snakke om nogle ting, som vi allerede havde snakket om før. Og hvis jeg så ikke fortalte dig det, og du skulle finde ud af det, ved at støde ind i ham, hvordan vil du så have det?” Inden han svarede fortsatte jeg. ”Du skrider så, fordi du bliver pisse skuffet, og det må så være MINE venner, som ringer til dig fordi de er bekymret for, hvor du er, mens jeg sidder og hygger mig med min x.” Jeg hævede stemmen, og det blev endnu svære for mig at holde tårerne inde. Det var hårdt for mig at snakke om lige nu.

”Hvordan fanden vil du så have det Louis?” Min stemme knækkede, hvilket fik Louis til at kigge helt forvirret på mig. ”Jeg ville vel stole på dig, fordi du ville have en grund til at tage ham med.” Hans svar fik mig til at rulle med øjnene.

”Og hvad er din grund? At I skal snakke? Det synes jeg vidst I havde gjort efter de andre gange, hvor du holdt jeres ’møder’ hemmeligt for mig.” Da det gik op for mig, at det ikke var første gang, at det her var sket, fik jeg en større grund til at græde. Det fik mig virkelig til at tvivle på, om de virkelig havde noget sammen.

”Hope, det er ikke fair.” Louis gik hen imod mig, men jeg rystede afvisende på hovedet. ”Hvis du kan lide Eleanor igen, så gør det slut med mig. Jeg vil ikke holdes for nar fordi du ikke kan blive sikker på dine følelser for os. Jeg vil ikke være den der bliver såret i sidste ende, fordi du lavede en fejl, at slå op med Eleanor.” Jeg vendte rundt og ignorede hans kald. Det havde været 100% det jeg sagde. Jeg ville ikke holdes for nar, overhovedet ikke.

Jeg gik med faste skridt ind på mit, eller vores værelse. Da jeg så Eleanor, Danielle, Liam og Niall derinde, vendte jeg hurtigt rundt. De kaldte kort på mig, men tårerne ville snart vælte ud af mine øjne, så jeg skulle væk.

Den eneste jeg kunne komme i tanke om, var Harry. Jeg gik hurtigt hen til hans værelse og åbnede døren. Han havde altid sagt, at han ville være her for mig, og han var min bedsteven, og jeg havde brug for ham nu.

Han stod foran spejlet og snakkede i telefon. Hans øjne fangede mine, og jeg nåede kun lige at høre ham sige farvel, inden han havde lagt mobilen på bordet og kom hen til mig.

”Undskyld.” Mumlede jeg og mente det. Jeg var flippet ud på ham, selvom det han gjorde, kun var sødt ment. Han passede jo bare på, og det skulle jeg ikke klage over.

”Det var ikke fair, overhovedet ikke. Undskyld.” Hviskede jeg og lod ham trække mig ind i et kram. ”Shh.” Hviskede han roligt i mit øre og strøg mig over håret, og med den berøringer, væltede tårerne ud af mine øjne. Det var ikke første gang jeg græd foran Harry, så det var ikke så pinligt denne gang.

Harry trak mig hen til sengen, og ud fra min tilstand, kunne han vidst godt gætte sig til, at Louis og jeg ikke fandt ud af det.

Han aede mig på ryggen og satte sig op af væggen. Han trak mig hen til sig, og lidt efter fik jeg lagt mig ned, så han lå med armen om mig. Det var længe siden jeg havde grædt sådan her, men nu kunne jeg ikke lade være. Jeg snøftede og hulkede en gang imellem.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi lå sådan, men det var rart. Jeg havde sikkert gjort hans trøje helt våd, men det måtte jeg undskylde for senere.

Han lå og nynnede en sang fra Ed sheeran – This, hvilket fik mig til at stoppe med at græde, og bare lytte. Min hånd lå på hans bryst, og selv da døren ind til hans værelse gik op, blev jeg liggende.

Harry stoppede med at nynne, da Niall spurgte om vi skulle med ned at have noget at spise. Harry mumlede nej, og da Niall lukkede døren, begyndte han igen af nynne igen, til jeg til sidst faldt i søvn. Han var verdens bedsteven. Selvom vi skændes og skulle udgive at være fake kærester, så var han noget af det bedste der var sket for mig, og jeg ville aldrig fortryde mit job, heller ikke hvis Louis og jeg skulle holde vores forhold hemmeligt, hvilket jo nok snart var lige meget. Jeg ville ikke holdes for nar, og han havde klart nogle gamle følelser for Eleanor. Hvis det var sådan det var, så skulle jeg måske bare respektere det.

---------------------------------------------------------------------------------

Dramaaaaaaaaaaaa! Hvad tror I der sker? Tror I Louis har følelser for Eleanor igen? Og hvad er den virkelige grund til at hun blev inviteret med? :-O Og hvorfor var han så ligeglad, da Hope havde været væk i flere timer? 

Hvad håber I der sker?

- I må gerne like, hvis I kan lide den! :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...