Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
182732Visninger
AA

2. A wild job.

 

”Jessie!” råbte jeg højt, mens jeg desperat prøvede at holde sammen om min bikinioverdel. Jeg var kommet for sent på arbejde og måtte nu stresse om alt. ”Hvad så?” spurgte hun om og lænede sig op af døren. Jeg gjorde hurtigt tegn til hun skulle lukke min bikini, og da hun tog ved den greb jeg hurtigt ud efter mit hår for at sætte det. ”Næste gang, så vækker du mig!” sagde jeg hurtigt og kiggede på hende igennem spejlet.

Jessie og jeg boede lige over for hinanden og var som familie. Hun var hvert fald som en søster for mig – en storesøster. Hun var ret overbeskyttende, og så alligevel ikke. Jeg elskede hende, og da hun var en af de eneste jeg havde, så betød hun meget for mig. Min familie boede ikke i London men rundt omkring i England, så jeg så dem ikke forfærdelig meget.

”Du plejer aldrig at være forsinket” undskyldte hun. Jeg sukkede kort og satte en hårnål i mit hår. ”Så det undrede dig ikke, at jeg ikke kom ind og sagde godmorgen?” Hun skulle til at svare, men jeg havde ikke tid til at stå og snakke. Jessie og jeg arbejdede det samme sted, det var hende der fik mig til at arbejde her – og jeg var hende evig taknemmelig!

”God du kunne komme Hope” sagde min chef – Simon, og sendte mig et tilfreds smil. Jeg tog tæppet væk og blottede min næsten nøgne krop for dem. Det var midt i januar, men allerede nu skulle vi i gang med at sende sommerbladene ud. Folk skulle jo helst have flere bikinier at vælge imellem.

Jeg stillede mig foran den hvide væg og kiggede over på Simon. Han kløede sig i håret og hviskede nogle ord til damen foran sig, som stod og tog notater. ”Godt så” sagde han og viftede med hånden. ”Slå dig løs” sagde han med en skinger stemme, og satte sig i en lille sort klapstol.

Jeg satte hurtigt den ene arm på min hofte, mens jeg bøjede i knæet og lod mit hår falde ned langs ryggen. ”Uh, det er godt” sagde Simon og bevægede sig i stolen. ”Dine fingre skal brede sig ud på hoften” sagde han og bed i en kuglepind. ”Bøj dig lidt bagud, og kig så på kameraet, som havde du lige fundet ud af en forfærdelig hemmelighed” sagde han og rettede på sit hår. Jeg tvang mig selv til ikke at smile, og gjorde hvad han sagde. Det her, det blev en lang lang dag.

***

”Nej, det gjorde han ikke?!” sagde jeg højt ind i mobilen, og lagde mit hoved på skrå, så den sad fast. ”Det kan han ikke mene!” nærmeste råbte jeg og satte nøglen i døren, for at smække den i igen. ”Hope! Hope det nu Hope!” Jeg sprang bogstaveligtalt hen i sofaen og greb ud efter fjerbetjeningen. ”Og nu er det slut” sagde Jessie med en lille stemme, som kunne jeg flippe hvert sekund.

”Neeeeeeej!” sagde jeg højt og trak mine ben op på sofaen. ”Hvordan kunne jeg gå glip af det sidste Gossip Girl afsnit?” sagde jeg irriteret og pustede en tot hår væk fra mit ansigt. Jessie sukkede i den anden ende af røret. Måske var det skørt at snakke i mobil, når hun boede lige overfor mig, men sådan var vi.

”Sådan er det at arbejde hele tiden” sagde hun og tog ved et eller andet som skrattede. Jeg sukkede, hun havde ret. Klokken var lidt over ni, og jeg var først lige kommet hjem. Jeg kunne kun lige nå at gøre mig klar til at sove, før jeg skulle op igen. Sådan var det hver dag, på nær om lørdagen.

”Jeg har sagt du bare kan flytte ind til mig. Der er plads til to” sagde Jessie drillende. Hun vidste jeg havde meget imod at flytte ind til hende, da jeg ikke ville føle mig hjælpeløs. Mine forældre havde været sikre på, at jeg ikke kunne holde det ud, og jeg kunne ikke give efter for dem. Det var som om ingenting var godt nok for dem.

”Det ved vi begge to godt jeg ikke kan” sagde jeg og rejste mig op. Jeg gik glip af Gossip Girl, så nu kunne jeg lige så godt gå i seng. Der var ikke andet at lave, eller det var der måske nok, men ikke noget jeg gad at lave. Det var desuden lørdag i morgen, så jeg ville få en god nattesøvn og så bare hænge ud med Jessie. Måske tage i byen eller noget.

”Nej, det er kun noget du ved” sagde Jessie og gabte, som vidste hun at jeg skulle til at sove. Jeg tog tandpasta på min tandbørste og begyndte at børste tænder. ”Du kan jo bare betale halvdelen af huslejen” sagde hun hurtigt, og smed sig vidst på sengen.

Jeg tog hurtigt tandbørsten ud, samlede tandpastaen i munden og spyttede ud. ”Jeg bliver nød til at vise mine forældre jeg godt kan det her” sagde jeg og tørrede min mund i håndklædet. ”Desuden, ville vi så ikke blive trætte af at gå op og ned af hinanden hele tiden?” Jeg vidste spørgsmålet var dumt. Selvfølgelig ville vi ikke det, sådan var vores forhold ikke. Vi kunne godt skændes, men værre var det ikke. Vi var begge fornuftige nok.

Efter nogle sekunder stilhed brød vi begge to ud i grin. ”Du er så sjov Hope” sagde hun og fniste. Jeg smed mig i sengen og trak dynen over mig. ”Jeg ved det” sagde jeg stolt og kiggede op i loftet.

Jeg hørte Jessie gabe, og lidt efter brokkede hun sig over sin kat. ”Jeg bliver nød til at give Luffe noget mad, og så sove. Jeg er simpelthen smadret!” sagde hun hurtigt. Jeg nikkede anerkendende, selvom hun ikke kunne se det. ”Ja, vi ses i morgen! Kys kys” sagde jeg hurtigt og lagde på. Mine øjne samarbejdede med min krop, og lidt efter faldt jeg i en dyb søvn.

***

En lyd der lød så langt væk tiltrak min opmærksomhed. Jeg orkede ikke at stå op, så jeg ignorerede den og vendte mig rundt i sengen. Lyden fortsatte og blev højere og højere for hvert sekund. Jeg blev langsomt trukket ud af min søvn, og havde egentlig bare lyst til at slå den larmende bippende ting væk, men sådan skulle det åbenbart ikke være.

Jeg lænede mig hen mod lyden og slog ud med armen, men da et stød gik igennem min hånd satte jeg mig op med et skrig. Jeg havde banket min hånd lige ned i bordet – langt væk fra hvor den irriterende lyd kom fra.

Jeg bandede indeni og rakte så ud efter min mobil, som lå og bevægede sig på bordet. Jeg kiggede hurtigt på klokken inden jeg løftede den op til øret. 9:12. Hvem fanden ringede til mig på dette tidspunkt, og så på en lørdag!? Jeg trykkede på den grønne knap og mumlede træt mit navn. Hvad end det var, så skulle det overstås så jeg kunne sove igen.

”Hej Hope, undskyld jeg forstyrre dig på din fridag” stemmen var ikke til at tage fejl af – det var Simon. Jeg blev hurtigere en smule vågen og gned mig i øjnene, hvor resterne fra min mascara sad. Jeg skar en grimasse og trak dynen helt op til mig, da den kolde luft ramte mig. ”Hvad så?” spurgte jeg og kørte en hånd igennem mit hår, som var blevet fedtet efter alt det hårspray.

”Jeg har en opgave du umuligt kan sige nej til” sagde han hurtigt, som om han vidste hvad jeg ville sige. Jeg kunne høre spændingen og glæden i hans stemme, hvilket gjorde mig ret nysgerrig. ”Hvad så?” svarede jeg lidt ligegyldigt. ”Du bliver nød til at komme herhen” svarede han hurtigt og gav en eller anden en ordre. Han kunne ærligtalt ikke mene, at jeg skulle bruge min lørdag på at arbejde, vel? ”Simon, jeg har fri. Det er den eneste dag, hvor jeg har fri” sagde jeg surt, hvilket fik ham til at grine. ”Skattepige, tro det eller ej, men dette job vil kunne betale din husleje de næste mange måneder” sagde han med en spydig stemme. Jeg spærrede øjnene op. Hvad mente han med det?

Jeg steg hurtigt ud af sengen og ignorerede den kolde luft der tæt lagde sig til min krop. Min fokus var på noget helt andet. ”Kom herned så snart du kan” sagde Simon og lagde på. Jeg studerede mig selv i spejlet, skar en grimasse og gik ud på badeværelset. Fedte hår, mascara rester og dårlig ånde – lækkert!

Mens jeg stod under bruseren tænkte jeg over Simons ord. Kunne jobbet virkelig betale min husleje de næste mange måneder? Det måtte virkelig være et vigtigt job så! Jeg tog noget shampoo og tog i håret. Lidt efter duftede alt af jordbær. Jeg lod det varme vand berolige mig, da hele min krop var anspændt. Der var ret koldt i min lejlighed, da jeg ikke ville bruge alt varmen + det var dyrt. Heldigt for mig, så var mit immunforsvar ret godt, så jeg led ikke af forfærdelig mange sygdomme.

Jeg fik nogle mørke jeans på, en hvid striktrøje og nogle dejlige varme hvide støvler på. Godt nok var vi midt i Januar, men der var så koldt udenfor! Og desuden, så elskede jeg at kunne ’gemme’ mig i mit tøj. Det var rart og varmt.

Jeg lagde en hurtig tynd make up, tog en seddel og skrev til Jessie.

#Hey babe. Når du læser det her, så smil, for du har sikkert sovet godt! Nå, men Simon ringede i morges og tvang mig på arbejde. Han lød virkelig spændt, så jeg er taget af sted. Håber vi kan tage i byen eller noget i aften. Xx#

Jeg plantede den på min dør, og var ret ligeglad med om andre ville læse den, hvilket de nok ikke ville. Jeg tog min jakke på, lagde min mobil i lommen og låste døren. Inden jeg gik udenfor tog jeg en dyb indånding og vågnede ordentligt. Det var dog ret svært uden kaffe, men det havde jeg altså ikke tid til. Hvis jeg trak det ud, så ville jeg blive spændt og til sidst få alt for ondt i maven, og det gik ikke.

***

Jeg kom ved hjælp af bussen, hurtigt hen på mit arbejde. Der var ikke særlig mange herinde, faktisk næsten ingen. Hvor var de alle sammen? Hvis jeg skulle arbejde, så skulle der da være en masse til at tage billeder? Jeg rystede forvirret på hovedet, og lynede ned i min jakke. Jeg gik ned af den lange gang indtil jeg nåede Simons kontor. Selv på afstand kunne jeg høre ham.

Jeg bankede forsigtig på, og et glad råb lød fra Simon. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg lukkede døren efter mig. ”Godmorgen beauty” sagde han glad og fløj rundt i værelset. Okay, noget var sket siden han var sådan der! Godt nok var han underlig, men ikke så underlig.

”Sid ned sid ned” sagde han hurtigt og satte sig på bordet foran stolen. Jeg løftede det ene øjenbryn, inden jeg langsomt gik hen og satte mig i stolen. Min mave slog knuder, og jeg kunne mærke spændingen i min krop.

”Du vil aldrig tro det” sagde han endnu gladere end før. Jeg sukkede og prøvede at klemme et smil inde. Jeg ventede på han begyndte, men det gjorde han ikke. ”Simon!” hvinede jeg og hoppede i sædet. Han begyndte at grine og lagde sine ben over kors. ”Du” sagde han langsomt og lænede sig hen imod mig. ”Du har chancen for at blive kendt” sagde han og blinkede. Hvis det ikke var fordi Simon var bøsse, så var jeg sikker på han flirtede med mig. Og hey, hvad mente han med kendt?

”Kendt som i…?” jeg kiggede spørgende på ham. ”Kendt som i verdenskendt” sagde han så og slog mig på låret. Verdenskendt? Okay, havde han slået hovedet? Jeg måtte se virkelig lost ud, for Simon morede sig åbenbart over det. ”Ud med det!” sagde jeg ivrigt da jeg ikke kunne vente længere.

”Du Hope, du skal date en verdensberømt teenager”

------------------------------------

TUSIND tak fordi der allerede er så mange der læser og det! :-D Hvis I kan lide den må I gerne like! Selvfølgelig når der er kommet flere kapitler, men altså. :D Tusind tak. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...