Love on a lie. {1D}

Hope er navnet på en model - en model der ikke er så kendt, men meget talentfuld. Hun er 18 år gammel og bor i en lejlighed i London. Hun arbejder hårdt for pengene og må kæmpe for at betale sin lejlighed. En dag får Hope et tilbud som hun bliver nød til at tage, ligemeget om hun vil eller ej. Den kendte Harry Styles har efterhånden fået for meget omtale i medierne som en player, og da det rygte hurtigt som muligt skal væk, må Hope udgive sig for at være kærester med selvest Harry Styles. Men går det overhovedet som planlangt? Kan Hope klare presset? Og vigtigst af alt - kan hun kun holde sig til Harry?



1301Likes
1660Kommentarer
179867Visninger
AA

6. 3-day day.

 

Den kolde luft lagde sig hurtigt omkring os, hvilket fik mig til at ryste. Harry tog lidt hårdere fat om min hofte og slap døren, så den faldt i med et brag. Jeg kiggede op på ham, da jeg ikke anede hvor jeg skulle kigge hen. Der var virkelig mange skrigende fans, og der var blitzer overalt. ”Bare smil” sagde han og sendte mig et roligt smil. Jeg nikkede og gjorde som han sagde. Det var vel ikke så svært?

”Skal du ikke hen til dine fans?” spurgte jeg lidt forvirret om, da alle de andre skrev autografer, og en masse råbte på ham. ”Jeg kan da ikke bare gå fra dig” mumlede han og sørgede vidst for, at det kun var mig der hørte det. Der var en masse bodyguards omkring drengene, og de prøvede desperat at skubbe fansene lidt tilbage. Jeg ville ikke holde Harry fra hans fans, så jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Det er i orden, jeg venter her” Et smil gled over hans ansigt, og hans greb om min hofte løsnede sig. ”Så lov ikke at gå nogen steder hen” sagde han, og lidt efter gik hen han imod fansene, som skreg højere end før.

Jeg mærkede pludselig et par blikke på mig, og da jeg drejede mit hoved, så jeg nogle mænd med kameraer. ”Er du Harrys kæreste?!” råbte en af dem, mens der blev trykket løs på kameraet. Jeg bed mig nervøst i læben og kiggede væk. Jeg skulle ikke svare dem, det havde Max gjort tydeligt. ”Hvad hedder du?” spurgte en mere om. Nu var der nogle fans der også kiggede over på mig, og begyndte at filme. Jeg fandt det virkelig akavet at stå her med kameraer overalt.

Spørgsmålene lød en efter en, og det drev mig til vanvid. Jeg kiggede hen mod drengene, som var i fuld gang med at skrive autografer. Paparazzierne og fansene var pludselig kommet ret tæt på, hvilket gjorde mig virkelig urolig. Jeg kiggede over på Niall, som så sig lidt forvirret omkring efter Harry. Han gik væk fra fansene og fandt vidst Harry. Han sagde et eller andet til ham, for lidt efter kiggede Harry hen imod mig, og uden at se sig tilbage kom han hen til mig.

”Er du okay?” spurgte han hurtigt om, og straks var der en bodyguard der skubbede fansene en smule væk. Jeg nikkede hurtigt, der var jo ikke sket noget.

”Kom” sagde han og greb ud efter min hånd. Utrolig mange fans skreg, og pludselig var der blitzer overalt.

Louis stod foran Harrys bil, og da vi kom derhen åbnede han hurtigt døren. ”Bare sæt dig ind” sagde Louis og lagde en hånd på min ryg. Jeg brød mig slet ikke om så mange mennesker. Jeg mistede fuldstændig fokussen, og det var så ubehageligt.

Harry og Louis kom begge to ind i bilen. Harry startede den og rullede vinduet ned. Niall stod foran det, og stak lidt efter hovedet ind. ”Er du okay?” spurgte han mig om. Jeg nikkede hurtigt og sendte ham et taknemmeligt smil. Jeg var glad for han havde haft overskud til at se ud over fansene. Det var jo ham der havde fået Harry hen til mig.

Jeg kunne mærke Louis blik på mig, mens Harry og Niall snakkede om et eller andet. Hvor blev det rart at komme hjem i sin seng, hvor der ikke var skrigende fans! Et øjeblik fortrød jeg hvad jeg havde sagt ja til, og så alligevel ikke. Jeg havde haft en skøn aften, og jeg så frem til at tilbringe min tid med Harry og de andre.

***

”Var det ikke vildt fedt?” Jessie lukkede min bikini og kiggede på mig igennem spejlet. Jeg nikkede og trak en t-shirt over hovedet. ”Det var virkelig fedt. Den næste de holder, der tvinger jeg dem til at give os to billetter” sagde jeg og grinede. ”Jeg er jo kærester med Harry” sagde jeg og blinkede til hende.

Jeg var kommet på arbejde i ordentlig tid, så jeg havde god tid til at snakke med Jessie, som ville vide alt fra i går.

”Hvornår skal i være sammen igen?” spurgte hun ivrigt om. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Em” sagde jeg langsomt og gik hen mod døren. ”I morgen” Jeg tog bladet fra bordet op og kiggede endnu engang på forsiden. Billedet var af Harry og jeg, som smilede til hinanden. Enhver ville sige vi lignede nogen der var forelsket, men jeg vidste præcis hvad der var sket på det billede. Harry havde lige bedt mig om at smile, så det gjorde jeg. Desuden, han var bare en ven, en sød en.

”Hvis jeg ikke vidste alle de saftige detaljer” sagde Jessie og grinte. ”Så ville jeg helt klart tro der var noget mellem jer to” sagde hun og åbnede døren. Jeg smed bladet fra mig og smilede. ”Det skulle også gerne være meningen” Jeg lukkede døren efter os, og gik ned af gangen som førte hen til rummet, hvor jeg skulle blive fotograferet.

***

Jeg havde været i gang i noget tid nu. Simon var virkelig glad i dag, måske lidt for glad. Det undrede mig en smule, men det påvirkede da billederne, da de blev ret gode. Når Simon var glad, så smittede det af på mig. Desuden var jeg heller ikke så træt i dag.

”Lidt til venstre!” sagde Simon højt. Jeg skulle til at kigge hen til venstre, da et højt skrig fyldte rummet, sikkert, hele bygningen. Vi kiggede alle hen mod døren, da en pige der sørgede for vand og sådan, kom løbende ind. ”Omg det er Harry og Louis fra One Direction!” skreg hun højt og tabte den vandflaske hun havde i hånden.

Et sus gik igennem min krop da hun nævnte de navne. Var de her? Hvad fanden lavede de her? Og hvorfra vidste de hvor jeg arbejdede? Jeg kiggede hurtigt hen på Simon, som stod og smilede stort. Åh gud, det havde vel ikke været derfor hans humør var så glad?

Jeg kiggede hen på Jessie, som stod med øjnene helt spærret op. Jeg blev pludselig fuldstændig nervøs. Hvorfor var de her? De kunne sku da ikke bare møde op på mit arbejde. Jeg kiggede ned af mig selv, og lavede store øjne. Jeg kunne høre et velkendt grin, og vidste det kom fra Louis. Jeg ledte panisk rundt efter noget jeg kunne dække mig til med, men der var intet. Det var trejde gang jeg skulle møde dem, og så kunne jeg sku da ikke være halv nøgen?

”Jessie hvad fanden gør jeg” hviskede jeg, men før jeg kunne nå at bevæge mig, hørte jeg et fløjt. Jeg vendte mig hurtigt rundt, og så Harry og Louis, som ikke lagde skjul på, at de gloede. Jeg kneb øjnene hårdt sammen. Det her var ydmygende. Det var virkelig flovt!

”Hvad laver i her?” vrissede jeg af dem, og prøvede at fange deres blikke. Jeg kunne se et smil glide hen over Louis’ ansigt, hvilket fik mig til at føle mig dårligere tilpas. Jeg vidste Jessie var stivnet bag mig. Jeg vidste hun ikke kunne fatte de stod lige foran hende, og det var kun et spørgsmål om tid, før hun begyndte at skrige. Hun snakkede ikke om andet end dem for tiden.

”Vi er også glade for at se dig” sagde Louis sarkastisk. Harry gav ham en albue i siden, hvilket fik Jessie til at grine. Jeg vendte mig mod hende, og mumlede et hjælp. Hun stod bare og gloede. Jesus christ!

”Drenge, det er Jessie” min stemme lød lille, men sur. Præcis som jeg følte mig lige nu. Hun lavede store øjne. ”Hej Jessie” sagde Louis og gik hen imod hende. Han trak hende ind i et kram, da han sikkert kunne se hun var ’fan’ eller hvad hun vil kaldte sig selv.

Harry trak hende også ind i et kram, og spurgte om det var hende der boede over for mig. Selvom det var rart at se hende så glad, så kunne jeg ikke glæde mig på hendes vegne. Det føltes virkelig akavet at stå her næsten helt nøgen. Det var noget andet når det var på et billede end at stå nøgen.

Jeg bed mig forsigtig i tungen mens mit blik sat fast i gulvet. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge op. Jeg måtte vel bare glæde mig over, at de andre drenge ikke også var med.

Jeg mærkede noget lægge sig om mig. Jeg kiggede hurtigt op, og så Louis havde taget sin jakke af. Han sendte mig et smil og kiggede så over på Harry og Jessie, som gloede på os. Lige nu kunne jeg have overfaldt ham og skreget tak, men han havde alligevel set alt, så det blev der ikke noget af. Jeg lukkede den i stedet om mig, og kunne endelig tillade mig at sende et vredt blik hen mod Simon.

”Hvad laver i her?” spurgte jeg igen om, men på en blidere måde. Harry smilede pludselig stort. ”Surprice” sagde han og åbnede armene. Jeg løftede det ene øjenbryn og skulle tvinge mig selv til ikke at grine. ”En surprice du ikke var klar på” sagde Louis, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne holde mit grin inde. Det blev efterfulgt af et mere.

”Det er sku da meningen med overraskelser” sagde jeg, og lidt efter begyndte Jessie også at grine. Det gik langsomt op for Louis hvad jeg mente. ”Jeg kan stadig godt tage min jakke tilbage” sagde han drillende. Jeg lagde beskyttende mine hænder om den. ”Tro på det” sagde jeg, hvilket nok var en dum ide. I et hop var Louis over mig, og begyndte at prikke mig i siden.

”Louis, stop!” sagde jeg højt og greb ud efter Harry. Jeg trak ham hen foran mig og begyndte at grine over hans forvirret ansigtsudtryk. ”Hej Harry” sagde Louis som om alt var helt normal. ”Hej boobear” sagde han og lavede et luftkys til ham. Okay, noget var gået galt ved deres fødsel. De var så underlige!

Harry trak sig lidt bagud, og lagde en arm om mig. Jeg havde ikke noget imod det, hvilket nok også ville være en dum ide, når vi skulle begynde at gøre det ret ofte.

”Så, hvad laver i her?” spurgte jeg om igen. Simon havde bedt Jessie om et eller andet, så hun var åbenbart smuttet. ”Vi kommer da for at hente dig” sagde Louis og sendte mig et smil. Jeg kiggede skiftevis på Harry og Louis, og først nu lagde jeg mærke til, at de faktisk var klædt pænt. Louis havde nogle røde bukser på, en stribet bluse, og nogle røde seler. Det var lidt en skam at jeg fandt stramme bukser tiltrækkende, for det gik de alle sammen med. Okay, på den anden side skulle jeg jo ikke klage!

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg forvirret om, og kiggede op på Harry. ”Vi skal ud og fejre vores tredags dag” sagde han og prøvede at kigge seriøst på mig. 3 dages dag?

”Har vi været fake kærester i tre dage? Hvor vildt!” sagde jeg og skubbede blidt til ham. Han begyndte at grine. ”Så medmindre du har tænkt dig at tage sådan der i byen, så skal du måske skifte?” han slap sit greb om mig. ”Jeg stemmer for sådan der” sagde Louis og lagde sin arm på Harrys skulder. Jeg lavede en grimasse til ham og gik hen mod opklædningsrummet. ”Og god røv!” råbte Louis efter mig. Jeg tog fat i hans jakke og trak den så langt ned jeg kunne, hvilket fik dem begge to til at grine. På tre dage var det lykkedes mig, at finde ud af, at Louis havde rollen som humørbomben i den gruppe. Han havde altid et smil på læben, og han var ligeglad hvilket kommentar han kom med. Selv når han havde en kæreste kunne han tillade sig at kommentere min røv. Jeg rystede på hovedet. Det lå vel bare til ham.

Da jeg kom ind i rummet sad Jessie der. Hun sprang op. ”Omg det er så vildt, det er virkelig vildt!” sagde hun højt. Jeg lagde begge mine hænder på hendes skuldre. ”Træk vejret søde” sagde jeg forsjov og nev i hendes kinder. Hun begyndte at grine. ”Og nu har Simon givet dig fri, så du kan være sammen med dem. Du fortæller alt i aften!” sagde hun og smed sig igen i sofaen. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Selvfølgelig, alt for dig Jessie” sagde jeg og tog Louis’ jakke af.

”Tænk han gav dig den! Hvor er han bare en gentlemand” sagde hun og tog jakken hen til sig. Jeg rullede med øjnene. Åh gud, min veninde var helt klart blevet skør! Det var lige før hun burde have fået jobbet. Hendes følelser ville i de mindste være ægte.

Jeg fik presset mig i nogle jeans, som efterhånden var blevet for små. De sad virkelig stramt til mig. Jeg sukkede irriteret og trak min top ned over hovedet. ”Du får så flotte ben i de bukser der!” sagde Jessie og knurrede stadig jakken ind til sig, som om den ville forlade hende. Et grin undslap mine læber, da jeg lige kunne se for mig, at jakken krøb væk fra hende.

Jeg trak en løs bluse udenpå, hvor der stod ”Go on” med guld skrift. Jeg kiggede over på Jessie. ”Skal jeg sige til Louis at han ikke får sin jakke i dag?” Hun spærrede øjnene op og kastede jakken hen til mig. Jeg vidste hun ville hade mig hvis jeg gjorde det. Hun var ret genert med hensyn til sådan noget, og jeg elskede at drille hende med det. ”Vi ses” sagde jeg og grinte. ”Hyg dig!” sagde hun inden døren lukkede sig i. Lige for tiden, så var det som om jeg var ældre end hende. Hun opførte sig så underligt, men det var sjovt!

Jeg fandt Harry og Louis henne ved Simon. Louis var midt i et grineflip, og det var første gang jeg havde hørt ham grine ægte. Jeg fnes, nu havde jeg chancen for at tage hævn fra i går.

 

Jeg listede stille og roligt ned mod ham. Simon var i fuld gang med at snakke, så han lagde ikke mærke til mig. Jeg sneg mig ind på Louis, og idet jeg stod bag ham, vendte Harry sig om. Han lavede store øjne og skulle til at sige noget til Louis, men jeg var hurtigere. Jeg pressede mine hænder ind i siderne på Louis, mens jeg råbte et bøh, præcis som han havde gjort det.

Han gav et hop fra sig, og vendte sig rundt. Nu var det min tur til at grine, og det udnyttede jeg. Jeg kunne slet ikke lade være. Hans reaktion havde været sjovere end min! Selv Harry begyndte at grine. ”Jeg har aldrig set dig hoppe så hurtigt væk fra en pige før” sagde han drillende og sendte mig et smil, som fik mig til at grine igen. ”Hun gav mig sku da et chok! Hvorfor sagde du intet Hazza?” sagde han og stod med hånden på hjertet. ”Hun var for hurtig” sagde han og trak på skulderne. Jeg fniste og sendte bare et sjovt face til Louis, som kiggede op og ned af mig. ”Ikke slemt” sagde han så og kiggede over på Harry, som nu også gav mig elevator blikket. ”Men det klædte dig nu med den grønne bikini” sagde Louis, som om han vidste det ville få mig til at rødme – for det gjorde det!

Jeg kastede hans jakke hen til ham. ”Hvis der er savl på, så er det Jessies” sagde jeg og nåede lige at se hans overrasket ansigt, inden han begyndte at grine. ”Jeg elsker savl” sagde han så og roede rundt i Harrys hår. Giv mig lige ret. Man skulle ikke tro de var kendte, og man skulle da slet ikke tro, at de var 18 og 20.

”Så hvor skal vi hen?” spurgte jeg om, og undrede mig over hvorfor jeg slet ikke var genert længere. Det føltes som om jeg kendte dem så godt, hvilket jeg så langt fra gjorde!

”Vi sætter lige Louis af ved Eleanor, og så kører vi ind mod byen” sagde Harry og låste sin bil op. Jeg nikkede og satte mig ind på bagsædet. Louis tændte hurtigt radioen, og bilen blev fyldt med musik. Det var Chris Brown – turn up the music. Jeg lænede mig om i sædet og lukkede et kort øjeblik mine øjne. Det havde været en ret lang dag, og selvom jeg først havde fri klokken syv, havde jeg fået fri en time før, pga. Harry. Jeg brød mig bedre og bedre om jobbet!

”Vi ses i morgen” sagde Louis og kiggede både på Harry og jeg. ”Hils Eleanor, og hyg dig” sagde han og blinkede. Louis grinede og gik ud af bilen. Jeg fulgte ham med øjnene. Hoveddøren gik op og en pige med langt brun hår kom ud. Hun kastede sig i favnen på Louis, som hurtigt gengældte omfavnelsen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...