(N)Ever Happy - One Direction

Selena er 17 og hun har et forfærdeligt liv. Hendes forældre er sindsyge og hendes pleje familie er ond. En dag bliver hun kastet i havnen men hun kan ikke svømme. Hun får reddet sig op med nød og næppe og bliver så fundet af en flok drenge. Drengene hjælper hende hjem til dem og fra da af ændres hendes liv totalt. Men hvad sker der hvis pleje familien finder hende? Og hvis drengene ser det hun ikke måtte vise?

40Likes
30Kommentarer
4105Visninger
AA

7. Koncerten

Jeg tager den pink skjorte på og de hvide shorts. Drengene tog afsted for lidt tid siden og jeg skal også af sted nu her. Jeg tager et par sorte stilleter på og smiler til mit spejlbillede. Jeg tegner to hjerter på mine kinder og skriver 1D i dem. Jeg skynder mig ud af huset og låser døren. Louis lånte mig sin nøgle. Taxaen holder og venter på mig. Jeg giver taxamanden adressen til der hvor de skal spille og vi kører afsted. Han kigger undrende på mig i bakspejlet og jeg smiler til ham. Han stopper foran det sted de skal spille og jeg hopper ud efter at have betalt ham. Her er en hel masse piger med One Direction tøj og som er malede ekstremt i hovedet. Jeg stiller mig i kø og afleverer min billet til en fyr der også har taget de andres. Jeg går ind i en kæmpe hal fyldt med skrigende piger og aller længst væk er der en scene. Jeg skal stå lige foran scenen og jeg maser mig frem i mængden af piger. Hvorfor er her så mange? Jeg skal virkelig stå helt foran og drengene kan ikke undgå at se mig. De tror at jeg skal backstage men det skal jeg da først senere. Jeg kigger på dem som står ved siden af mig. Der står hun. Jeg kan nemt kende hendes lange lyse hår som går hende til hoften. Min forfærdelige plejesøster. Hun opdager mig hurtigt og går hen til mig.

"Åh hej kære Selena. Hvad laver du her? Du har da ikke råd til at komme til en koncert med One Direction." Jeg smiler stort og falsk til hende. Hun er en heks uden lige og har altid været det. Træder på andre og nedgør fremmede.

"Ej men søde skat har du bestået din eksammen eller skal du gå om som jeg altid har sagt du ville komme til?" Jeg ved hun er nem at gøre sur men jeg kan ikke lade være med at give igen. Hun stirrer rasende på mig og går truende et skridt frem imod mig. Hun tager fat i mit hår, borer sin stillet hæl ned i min fod og river mit hoved tilbage.

"Aldrig fornærm mig igen." Hun slipper mig og drengene kommer ind. Alle i salen skriger og det samme gør jeg.

 

De har nu spillet tre sange og jeg er ikke opdaget endnu. Niall står meget tæt på mig og Natascha(Min plejesøster) og jeg begynder at kalde på ham. Han kigger ned mod puplikum og kigger hele på hele første række og ser så mig. Han smiler til mig og jeg fangirler totalt så han begynder at grine. De andre kigger undrende mod Niall og følger hans blik. Lige ned på mig. Jeg fangirler endnu mere og de kommer næsten ud af fatningen. Heldigvis var de ved at besvare twitter spørgsmål. Jeg skal også til at komme videre med min plan.

"Nå Natascha skat. Jeg skal om og sige til drengene at de gjorde det godt. Kan du hilse dine forfærdelige forædre?" Natascha vender nu sin fulde opmærksomhed mod mig. Hun tager fat i min arm og borer sine negle(Klør) ind i min arm. Jeg klynker lavt og kigger mod scenen hvor drengene står og kigger på mig og Natascha.

"Kald ikke mine forældre forfærdelige." Hun river hen af min arm og efterlader fem lange blodrøde rifter som blodet. Hun ligger begge sine hænder på hver af mine kinder.

"Lad aldrig som om du kender drengene. For det fortjener du slet ikke din forældreløse tøs!" Hun  river ned af mine kiner og jeg kan mærke min hud åbne sig ti steder. Jeg stikker hende en lussing og løber mod en dør hvor der står backstage på. Jeg viser mit kort til manden som ´bevogter´ døren og han lukker mig ind.

Drengene er lige blevet færdige og så snart jeg kommer ind i rummet hvor de er bombarderer de mig med spørgsmål.

"Hvem var det?"

"Hvorfor gjorde hun det?"

"Kender du hende?"

"Er du okay?"

"Gør det meget ondt?" Og mange flere spørgsmål jeg ikke kan opfange fordi de snakker i munden på hinanden.

"Stop lige! En ag gangen please. Harry hvad vil du sige?" Jeg smiler til drengene men klynker(Noget jeg lærte at gøre da jeg boede hos mine pleje forældre. Det hjalp nemlig slet ikke at skrige) fordi det gør forfærdeligt ondt i mine kinder.

"Hvem var hun? Altså pigen der gjorde det der?" Jeg smiler bedrøvet til Harry.

"Natascha. Min plejesøster."

"Hvorfor gjorde hun det der?" Jeg kigger smilende på Zayn. Jeg har stadig lidt svært ved hele tiden at skulle kigge på dem når de snakker fordi de er så mange.

"Jo... øhm... Jeg fornærmede hendes elendige karakterer, hendes forældre og åbentbart også jer." Jeg fniser.

"Hvordan det?" Zayn lyder lige så forvirret som jeg kan se de andre er.

"Jo altså jeg sagde jeg skulle om og sige i klarede det godt og så flippede hun og kradsede mig hvilket faktisk stadg gør ondt." Drengene griner og det samme gør jeg men ender med at græde pågrund af den uudholdelige smerte. Det at græde hjælper så ikke på smerten fordi mine tårer glider ned i rifterne på mine kinder. Louis ender med at løfte mig op og vi går ud i Harrys bil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...